Tag Archives: slik

Slik og kage feder jo ikke, når…

… man er blevet gennemblødt af regn på vej hjem fra arbejde og trænger til trøst i form af sukker.

… man drikker light sodavand til.

… man er syg og ikke kan få andet ned.

… man er i gang med eksamen og kan ikke finde hoved og hale i noget som helst.

… ens kollega har bagt kage og taget med på job.

… man kun spiser det om lørdagen (og rester om søndagen…).

… ingen ser, at man køber det.

… man er på besøg hos nogen, som sætter det frem (så er det jo faktisk bare uhøfligt at lade det stå).

… ens cykel er punkteret, så man kom for sent på arbejde i morges.

… man er i biografen (der er man jo faktisk tvunget til det).

… man har tømmermænd.

… man deler det hele med kæresten (eller veninden eller søsteren…).

… man har fået det i gave af nogen.

 

Selv tak. Fortsæt meget gerne listen!

Flashback til maj 2014

Så er det tid til at kigge tilbage på bloggen i maj 2014. Hvad skete der mon herinde i den måned? Lad os tage et kig…

Jeg brokkede mig over, hvor besværligt og kedeligt det er at lægge neglelak. Specielt hvis man er den utålmodige type.

neglelak

 

Jeg ævlede om drillenisser med kleptomani. I ved nok, de der bittesmå nisser, der sidder inde i vaskemaskinen og stjæler ens strømper.

Jeg undrede mig over, at der aldrig er nogen der tør tage det sidste stykke slik/kage/chokolade.

juleslik

 

Jeg var inde og se et stand up-show, hvor folk bag os ikke kunne finde ud af at holde deres kæft.

Jeg noterede 10 ganske sikre tegn på, at det er ved at være sommer (disse tegn lader dog vente lidt på sig i år).

Og endelig beskrev jeg min eksamen ved hjælp af to analogier: først som en virkelig ubehøvlet gæst og derefter som min lille baby.

 

Hvor er det dog egentlig sjovt at kigge tilbage på sine egne gamle indlæg (kæft, et lød “ananas i egen juice”-agtigt). Nogle af indlæggene kan jeg huske, som var det i går, jeg skrev dem – og andre har jeg glemt alt om! Jeg håber, at I også finder det sjovt med et lille gensyn. Og hvis man først er kommet til senere, jamen så kan man jo læse dem for første gang. Og så er det faktisk næsten som om, jeg lige har udgivet hele syv nye indlæg!

Flashback til april 2014

Som jeg fortalte om i anledningen af bloggens 1 års fødselsdag, vil jeg indføre et nyt indslag her på bloggen (inspireret af Miriam). Det går ud på, at jeg hver måned vil skrive et indlæg, hvori jeg samler en række forskellige indlæg, som jeg skrev på bloggen samme måned sidste år.

Et tilbageblik er altid hyggeligt. Og så kan man jo ellers bare læse eller genlæse det, man lige lyster. Jeg håber, I kan lide det. Vi starter nemlig i dag! Ja faktisk lige nu. Så byd varmt velkommen til … FLASHBACK!

I april 2014 skete der bl.a. det her på bloggen:

Jeg filosoferede over hhv. børn og voksnes forhold til slik og søde sager. For rigtige voksne er da ikke slikmunde, vel?

IMG_1552

Jeg undrede mig over, hvorfor vi danskere aldrig taler til hinanden i offentlig transport. Og i den forbindelse kom jeg med et ganske glimrende forretningsforslag til DSB.

Apropos offentlig transport, så skrev jeg også en liste med forslag til diverse aktiviteter, man kan foretage sig i offentlig transport (når vi nu tilsyneladende ikke gider tale med vores medpassagerer).

Jeg fortalte en barndomshistorie, der involverede den fantastiske tamagotchi.

Her han så, den gode Ole!

Jeg brokkede mig over den slags mennesker, der stiller sig i en kø og spilder vores andres tid, fordi de ikke kan beslutte sig for, hvilken is de skal have, eller om de skal have en lille eller en mellemstor cola.

Jeg skrev et par lister om ligheder mellem jobbet som bartender og pædagogmedhjælper (og der var overraskende mange!). De er her og her.

Jeg afslørede de pisseirriterende ting ved shopping (!!) – og ævlede lidt om de forbandede prøverum.

Endnu en uge #30

1) Jeg klarede min første dag på min nye praktikplads i mandags. Det startede dog med, at jeg måtte stå udenfor i snevejr i 25 minutter og vente på at blive lukket ind. Jeg mødte åbenbart ind i lidt for god tid i forhold til de andre!

2) Mine nye kolleger er glade for bordfodbold. Og det er jeg egentlig også – selvom jeg ikke er noget udsøgt talent. Frem til torsdag middag var jeg dog ganske ubesejret. Havde håbet, at jeg kunne klare mig igennem hele den første uge uden et nederlag, men den gik desværre ikke.

3) I den forgangne uge har jeg trænet FØR praktik ikke mindre end to gange. Ja, mig, b-mennesket. Jeg troede, det ville være ganske forfærdeligt, men det er faktisk helt okay, og jeg overvejer at gøre det til en vane!

4) … er lidt i chok. Havde ALDRIG troet, at ovenstående skulle komme ud af min mund. Hvad bliver det næste? At jeg dropper sukker og gluten og laktose?

5) Nok næppe. I går kværnede jeg hele denne skål alene:

Bland selv

6) Jeg har lige set genudsendelsen af Danmark Har Talent på TV 2. Ham der human beatbox-Thorsen er da virkelig alt for cool!

7) Forleden morgen passerede jeg en pige på gaden, som gik og børstede tænder. Hey, sådan kan man jo også spare tid om morgenen og sove to minutter længere.

8) I søndags, da jeg var ude og spise sushi med en veninde, fandt jeg pludselig et stykke plastik i min sushi. Altså som jeg måtte fiske ud af munden på mig selv. Fy for pyffer, jeg tager lige en sushi-pause på et par måneder eller mere.

9) Tidligere i dag var jeg på café med selvsamme veninde og spise brunch. Bag os sad en kvinde, som talte med sig selv. Meget højt og hele tiden. Ved siden af os sad der et ægtepar, som pludselig begyndte at skændes rimelig højlydt. Actionpacked brunch alligevel!

10) Undskyld mig, men jeg skal lige ud med det: jeg synes, at niveauet i Dansk Melodi Grand Prix var usandsynligt lavt i går! Jeg glæder mig til børneudgaven. Det kan KUN være bedre.

Hørt i Føtex

En mor kommer gående med sine to børn. Børnene har begge en vare i hver hånd, og moren har en pakke i den ene hånd. Moren tager en kasse slik i den anden hånd.

Mor: Så unger, nu har vi alle noget i begge hænder. Nu kan vi ikke købe mere…
(Genialt forældretrick for at få børnene til at holde op med at plage, tænker jeg og skriver det bag øret!).
Dreng: Eeej, mor! Jeg kan altså sagtens bære noget mere.
Pige: Ja, det kan jeg også.
Mor: Ja, men vi skal ikke have mere!
Kort stilhed. Drengen kigger rundt på varerne.
Drengen udbryder: Men mor, folk tror jo vi er helt vildt usunde. Prøv lige at se, hvad vi har købt.
Mor: Haha, gud ja, vi har kun købt slik og sukker. Men det er fint nok. Vi skal jo også have aftensmad!

… og dette indlæg er altså ikke skrevet for at dømme familien (hvis nogen da skulle tro det). Tværtimod. De så sunde, raske og glade ud. Og de grinede. De var sjove, og de gav mig et smil på læben. Men hvor atypisk er det ikke lige, at et barn ikke bare er lykkelig over alt det slik, de har købt, men derimod bekymrer sig over, hvad andre mennesker tænker? 8-årige mig havde altså bare tænkt ”Orv, hvor må alle de andre være misundelige på os lige nu”.

Du kan læse “Hørt i Netto” lige her.

Endnu en uge #16

1) Som nævnt den anden dag i indlægget om ingenting, så er denne uge simpelthen bare fløjet afsted. Den har været travl men heldigvis mest af alt pissefed! Den kommende uge bliver ligeså.

2) Kan I huske, da jeg pludselig havde en edderkop på cykelstyret på vej på arbejde? Det skete igen TO gange i denne uge! Hvad fanden sker der? Jeg ligner jo en komplet idiot, når jeg står der helt panisk og sparker på mit cykelstyr.

3) Tirsdag morgen cyklede jeg på arbejde i regnvejr – ikke øsende regnvejr, men lidt. Min mascara blev siddende, hvor den skulle, men mine høretelefoner gik til gengæld i stykker! Af sådan en smule regn? Come on, Apple. Selv L’Oréal kunne klare det.

4) I fredags vrimlede både Facebook og Instagram med børn, der var klædt ud i anledningen af Halloween, eller folk, der var samlet for at se uhyggelige film. Sig mig, siden hvornår er Halloween blevet noget, vi sådan fejrer i Danmark? Det har jeg da totalt misset!

5) Ja, jeg gik faktisk forbi Fætter BR i sidste uge, hvor der hang massevis af Halloween-kostumer udenfor, og jeg lo for mig selv og tænkte ”HA, Fætter BR, som om! Tror I selv, nogen i Danmark køber den slags?”. But yes.

6) Fredag eftermiddag var jeg så træt, da jeg cyklede hjem fra arbejde i det ellers så friske efterårsvejr, at jeg gabte 7-8 gange på vejen. Seriøst, hvis man gaber gentagne gange på cykel ude i kulden, hvor træt er man så?

7) Har lige indset at hele tre af de ovenstående punkter handler om mine cykelture til/fra arbejde… Ynkeligt!

8) Fredag aften besluttede min kæreste og jeg, at vi nok hellere måtte skaffe noget Bland Selv-slik. Føtex har simpelthen tilbud om fredagen, så der var folk overalt ved slikbøtterne. Det var helt sindssygt, som folk gik amok. Slap nu af people, der er nok til alle. Jeg var tæt på at miste min tålmodighed og bare give op. Og SÅ er det altså slemt (vi snakker jo trods alt slik)!

9) I dag har jeg lovet mig selv kun at have to planer: at blogge og sove middagslur! Måske skulle jeg gøre begge tingene to gange?

Endnu en uge #12

1) Jeg er helt oppe at køre over, at vejret var så godt i går. Hvad sker der for lækkert, lunt solskinsvejr på sådan en oktoberdag? Jeg sad udenfor og spiste frokost!

2) Underligt nok var jeg samtidig også ret tilfreds med det mere grålige og efterårsagtige regnvejr i dag. Det indbyder jo totalt til indendørs hygge med stearinlys og hyggesokker.

3) Deraf kan det konkluderes, at jeg ALDRIG bliver enig med mig selv om, hvilken årstid jeg bedst kan lide (bortset fra at det er jul om vinteren, og julen trumfer alt).

4) I torsdags handlede jeg i Lidl sammen med en veninde, og vi gjorde en fantastisk opdagelse: deres røvbillige discount-chipsposer er fyldt HELT OP. Det kunne Kims dælme lære noget af. Der er ikke noget værre end at åbne sådan en halvtom pose Snack Chips – man bliver jo skuffet gang på gang!

5) Jeg har genopdaget Bailey’s. Den drik er jo totalt undervurderet! Især i kaffen. Mere af det, tak.

6) I onsdags sendte min far mig et billede af et dyr, han havde skudt, da han var på jagt. I et hurtigt og måske lidt uopmærksomt øjeblik, kunne jeg sgu ikke lige se, hvilket dyr det var (til mit forsvar var billedet altså lidt utydeligt), så jeg skrev tilbage og spurgte. Fik aldrig et svar. Min far fortalte i dag, at han altså nægtede at svare på SÅ dumt et spørgsmål. Det var en hare. Og det kunne jeg da også godt se ved nærmere eftertanke.

7) Jeg fandt dette slik i en købmandsbutik langt ude på landet:

pop rocks

 

Dét er jo bare indbegrebet af barndom! Min veninde og jeg var helt oppe at køre og vi grinede og lo, alt imens slikket poppede rundt på vores tunge og i halsen.

8) I weekenden har jeg levet så klamt, at det sundeste, jeg har indtaget, er de små stykker gulerod og selleri (som i øvrigt smager af sådan cirka ingenting), der befandt sig i min hønsekødssuppe med melboller.

9) Derfor SKAL jeg løbe i morgen. Og spise grøntsager. Og havregrød!

10) Nu vil jeg læne mig tilbage i sofaen og nyde resten af denne søndag aften. Jeg håber, at I alle får en fantastisk uge!

Er der ikke lige nogen, der spiser den sidste?

Vi mennesker er altså nogle gange mærkelige (og heldigvis for det da – ellers ville verden være meget kedelig, og hvad i alverden skulle bloggen så handle om?). Jeg er lige kommet til at undre mig over en bestemt situation, som jeg har oplevet mange gange. Det har I sikkert også.

Ja, jeg havde altså ikke lige et billede, hvor der kun var ét stykke tilbage.

Ja, jeg havde altså ikke lige et billede, hvor der kun var ét stykke tilbage.

Det drejer sig om den uskrevne regel, der tilsyneladende eksisterer, som forbyder nogen som helst at nuppe det sidste stykke kage/slik/kartoffelchips/whatever. Jeg kan da sagtens se, at det er almindelig høflighed lige at vente med at hapse det allersidste stykke, indtil man har givet de andre en fair chance for at gribe til fadet. Det er naturligvis super cool. Men det sidste stykke kommer bare altid til at ligge tilbage. Ingen tør spise det!

Hvis man er nogle stykker, der deler en skål slik, så er der jo ikke nogle problemer med at få slikket afsat før til allersidst. Alle kaster sig gladeligt over godterne og propper munden fuld (ja okay, det er måske ikke alle der ligefrem propper munden, men jeg har jo også allerede indrømmet, at jeg er en værre slikmund!). Men så snart der kun ligger et enkelt stykke tilbage i den nu så tomme skål, vælter høfligheden pludselig ned over os alle. Og så kan det allersidste stykke slik ellers få lov at ligge dér og blive endnu mere ensomt. For ingen af os tør røre det med en ildtang.

Og det bliver ligesom altid værtindens opgave at få det sidste stykke afsat. ”Er der ikke lige en, der tager det sidste stykke chokolade?” spørger hun venligt. Nej puha da, jeg kan ikke klemme en bid mere ned, svarer de alle. Hvilket er den største høfligheds-nødløgn, der findes, for hvis skålen blev fyldt op igen, ville alle gladeligt spise indtil der atter kun lå ét stykke tilbage.

Jeg stemmer for, at vi lige afskaffer netop den uskrevne regel. Som sagt er det naturligvis god stil lige at tage en slapper og give de andre en chance for at få en bid af kagen. Men det der med, at alle pludselig bliver ih og åh så høflige (og stopmætte!) i dét sekund, hvor der kun er ét stykke slik/kage/andet tilbage.. Det holder jo ikke. Så skulle vi nu ikke i fællesskab legalisere dét at spise det sidste stykke af noget? Så slipper vi også for de situationer, hvor man som værtinde skal kæmpe for at overtale en af sine gæster til at spise det sidste stykke kage.

Voksne spiser jo ikke slik

Som jeg har nævnt tidligere, så er jeg en rigtig slikmund. Jeg elsker ikke kun slik men også chips, kage og alt det andet fy-fy! Faktisk så meget, at da jeg forleden dag i frokostpausen på jobbet snakkede med mine kolleger om, hvorvidt vi bedst kunne lide slik eller chips, så kunne jeg bare ikke vælge. Jeg kunne seriøst mærke, at jeg fik helt dårlig samvittighed over for chipsene, hvis jeg sagde slik – og omvendt. Ja, I know. I’m a crazy woman.IMG_1552

Som barn var jeg (sjovt nok) også helt vild med slik. Fredagsslik var næsten ugens højdepunkt – på en delt førsteplads med Disney Sjov vel at mærke. Men dengang undrede jeg mig gevaldigt over, at min mor kunne sige nej tak til slik. Det var jo vanvittigt?! Hvordan i alverden kunne hun det? Jeg syntes, det var sejt, at hun sommetider bare helt køligt takkede nej, hvis vi fx var på besøg hos nogen, der tilbød os chokolade.

Hjemme hos os var slik kun tilladt om fredagen. Jeg kan dog huske en enkelt undtagelse, hvor jeg ved et uheld havde proppet min vitaminpille op i næsen (?!) og ikke kunne få den ud igen. Av for pokker hvor gjorde det ondt! Jeg græd og græd. Der fik jeg vingummier på en ganske almindelig hverdag. Optur alligevel.

Hos min bedstemor og bedstefar stod der altid en slikskål fremme. Altså sådan helt frit fremme fyldt med slik – også selvom det ikke var fredag. Når vi kom på besøg, løb min bror og jeg altid direkte ind i stuen og kiggede i slikskålen. Og så gik vi ellers i gang med smagsprøverne. Det undrede mig naturligvis meget, hvordan mine bedsteforældre bare kunne have sådan en stor, lækker skål med slik stående. Hvordan kunne de lade være med at spise af det? Det måtte absolut være, fordi de var voksne ligesom min mor.

Jeg havde en forestilling om, at det automatisk ville ske, at man kunne sige nej tak til slik, når man blev voksen. Men nu sidder jeg her som 25-årig og tænker: Hvornår bliver man egentlig voksen? For det er jeg da i hvert fald slet ikke endnu…

 

Højtid er godtetid

Det er næppe nogen hemmelighed, at vores højtider ofte er forbundet med et indtag af lækker mad, godter og slik. Så snart man fejrer en tradition eller en højtid, må man spise næsten hvad man vil. Men usunde madvarer feder jo heller ikke, når det bliver indtaget i forbindelse med en højtid (vel?!).

IMG_1779

Når det er jul, overspiser man til julefrokosterne og skyller det hele ned med øl og snaps. Igennem hele julemåneden laver man desuden julegodter og bager småkager. Til fastelavn slår man katten af tønden, som naturligvis er fyldt med snolder. Hvis man som barn er ekstra heldig, får man også et fastelavnsris med slik på. Og nu til påske holder vi påskefrokoster med alt, hvad det indebærer. Samtidig både uddeler og spiser vi påskeæg. Vi gør os endda den ulejlighed at klippe små, fine gækkebreve for at score et ekstra påskeæg.

Men jeg klager bestemt ikke! For jeg er nemlig vild med stort set alt, der indeholder lidt for mange kalorier og lidt for meget sukker. Men det er da lidt morsomt, at lækker mad og syndige godter ofte er, hvad vi forbinder med højtiderne! Det kunne jo i princippet lige så godt have været lækre selleribøffer med tilhørende bønnefritter og iskoldt vand med citronskiver, som vi havde tradition for at fylde de overdådige borde med til jul eller påske. Men som den slikmund, jeg nu engang er, så er jeg alligevel meget glad for, at det ikke er sådan.

På billedet ser I det fine påskeæg, som vi ”børn” i min familie får hvert år til påske. Det er fyldt til randen med uanede mængder af ting med sukker i. Der er nok til maaaange dage. Og jeg er kæmpe fan af dén tradition!