Browsed by
Tag: overhørt

Hørt i Føtex #2

Hørt i Føtex #2

En sød, midaldrende dame står ved en bod og deler smagsprøver på Pepsi ud. 

Pepsi-dame til forbipasserende mand: Kunne du tænke dig et glas cola og måske at deltage i konkurrencen om et rejsegavekort på 20.000 kroner?

Forbipasserende mand [sagt i en vrissen tone]: Øh NEJ tak, nu drikker jeg ligesom halvanden liter af det HVER dag, så jeg ved godt, hvordan det smager!

[Manden rækker hånden frem, tager to colaer og går igen]

Pepsi-dame: …

Min veninde og mig: …

Mit indre svar til manden: Okay, seje! Du drikker simpelthen halvanden liter cola hver dag, og det kan jeg da godt forstå, at du sådan render rundt og blærer dig med. #respekt! Og hvad bilder den onde dame sig dog også ind sådan at tilbyde gratis cola til forbipasserende. Godt, du lige fik vrisset af hende. Klap du endelig dig selv på skulderen og gå hjem og drik noget mere cola. Flot!

Spænding i hverdagen

Spænding i hverdagen

Kender I det, at man befinder sig i en periode, hvor tingene foregår sådan nærmest robotagtigt? Sove/træne/arbejde/spise og forfra-ish. Sådan et par uger har jeg haft på det sidste. Det virker umiddelbart sådan rimelig kedeligt, men heldigvis er mit liv ikke helt uden spænding i sådan en periode alligevel.

… Vi skal jo trods alt stadig have noget at spise. Hvilket betyder, at vi skal handle ind. Hvilket oftest foregår i Netto. Og DÉT skaber altså spænding i hverdagen! Det sætter jeg pris på, og derfor vil jeg bruge dette indlæg på at hylde Netto. Gode gamle, rodede Netto.

For man ved bare aldrig, hvilket syn, der møder én, når man træder ind i Netto, vel?
Er der mon nogle varer tilbage?
Ligger der et smadret glas rødbeder og flyder på hele gulvet?
Er vareopfylder-gutten i gang med at spærre halvdelen af frysedisken og nægter at flytte sig, så man kan komme til?
Er der kø helt ned til flaskeautomaten bagerst i butikken, men stadig kun én kasse åben?
You will never know!

Indretningen er sådan rimelig hulter til bulter. Og Netto kan jo på en dårlig dag have udsolgt af helt basale ting som mælk eller rugbrød. Se selv, hvordan rugbrødshylden engang så ud i min Netto:

 tom netto

Okay, udsolgt er jo faktisk løgn. Men det er fandme tæt på!

Man skal heller ikke altid aldrig regne med, at medarbejderne er i snakkehumør. Faktisk skal man helst ikke stille dem spørgsmål. Og hvis man gør, så svarer de kort og kontant. Og måske lyver de. Jeg har hørt personer i Netto-uniform sige ting som ”Nej, vi har ikke Mornaysauce”. Wrong again!

Hvis man nu finder en hel hylde fyldt med for gamle varer, så er det altså god stil lige at sige det, synes I ikke? Det synes den medarbejder, jeg fik fat i, tilsyneladende ikke. Hun virkede helt fornærmet, og sådan lidt ”jeg aner ikke, hvad jeg skal gøre ved det”-agtig.

Og misforstå mig nu ikke. Jeg ELSKER Netto! Og jeg er med på, at Netto netop kan sælge deres varer lidt billigere, fordi servicen ikke skal være i top og hele den sang der. Men det er sgu da lidt sjovt. Det kan jo være en oplevelse i sig selv at gå i Netto. Der sker bare ting, som man ikke oplever i Føtex. Og det giver ofte et godt grin, en god historie eller et godt blogindlæg. And we like that!

 

Psst.. Du kan læse ting, jeg har overhørt i Netto her og her.

Hvad man kan overhøre i fitnesscentret #2

Hvad man kan overhøre i fitnesscentret #2

To unge mænd træner sammen. De snakker rimelig meget imens, og jeg kan ikke undgå at høre deres samtale. De snakker om “damer”:

På min Instagram (@superline11) har jeg i dag givet tips til at tage de der to klassiske fitness-selfies, som er NÆSTEN ens.
På min Instagram-profil (@superline11) har jeg i dag givet tips til at tage de der to klassiske fitness-selfies, som er NÆSTEN ens.

Fyr 1: Jeg plejer altid at skrive rimelig hurtigt til dem ”Hvad så, er vi kærester nu?”. Nærmest med det samme. Bare for lige at tjekke humoren ud, du ved…
Fyr 2: Haha, ja, klart nok.
Fyr 1: Ja, for det kan jeg jo lige så godt gøre. For hvis de nu ikke synes, at det er sjovt, så er der jo ingen grund til at spilde mere tid på dem.
Fyr 2: Nej selvfølgelig ikke.
Fyr 1: De skal jo have humor, ellers gider jeg ikke…

Hørt i Netto #2

Hørt i Netto #2

Jeg har spurgt om det før, men nu gør jeg det altså igen. Hvorfor er det lige, at jeg ALTID kommer til at stå i den kø i Netto, hvor der går et eller andet galt, og det hele går i stå? Og imens kan man så stå der og kigge ondt på alle dem ved nabokassen, som nærmest stryger lige igennem systemet (eller hvor hurtigt sådan noget nu engang kan gå i Netto…).

Sker det også for jer, eller er jeg bare evigt uheldig på den front?

Det skete for mig så sent som i går. Fra morgenstunden selvfølgelig. Da jeg bare liiige ville svinge ind forbi Netto på vej på arbejde. Og BUM. Så var der selvfølgelig bøvl med dankortmaskinen.

Det skete, mens en sød, gammel dame skulle betale for sine varer. Og så stod jeg ellers der bag i køen og trippede lidt. Jeg smilede dog for mig selv, da jeg hørte dette:

Nettomedarbejder: Nogle gange driller den her maskine bare lidt. Det er jo ellers meningen, at det skal hjælpe os det dér teknologi.
Sød, gammel dame: Jamen, DÉT gør det ikke. Det giver os kun nervesammenbrud!!

… Puha altså. Det må sgu være hårdt at leve i 2015, hvis al teknologi giver én nervesammenbrud. Og så var damen ikke engang sådan rigtig gammel-gammel, men mere semi-gammel.

 

Og pssst… Du kan læse Hørt i Netto #1 lige her

Et lille gensyn med Paradise Hotel

Et lille gensyn med Paradise Hotel

Så er Paradise Hotel tilbage på TV3 – for Gud ved hvilken gang. Jeg var selv ganske besat af de første 3-4 sæsoner, men så sprang jeg fra. I går aftes overhørte jeg dog lige ét enkelt minut af programmet. Det lød omtrent sådan her:

Deltagerne sidder rundt om bordet og spiser morgenmed.
Fyr: Jeg interesserer mig rigtig meget for politik og samfundsforhold og sådan noget. Jeg har faktisk selv været aktiv inden for politik…
Pige 1: Hvad stemmer du så?
Pige 2: Ej ja, jeg skulle også lige til at spørge, hvad du så stemmer på!
Fyr: Jeg er Liberal Alliance
Pige 1: Hvad gør de?
Fyr: Jamen, jeg går fx ind for lavere skat.
Pige 1: Okay, altså sådan at man skal betale mindre af ens løn i skat? Smart, SÅ er jeg godt nok enig med dig!!
Pige 2 bakker op!

Hold nu helt kæft altså. Hvor uvidende kan man være? Det må være utrolig nemt at score stemmer hos sådan en person… Skal jeg betale mindre i skat, siger du? Altså så jeg beholder mere af min løn selv? Fedt manner. Jeg er ligeglad med, hvad det ellers betyder. Det behøver jeg ikke spørge ind til. Jeg føler mig overbevist. Du har min stemme.

Ej, men altså. Jeg slukkede for tv’et efter at have overhørt scenen. Det bekræftede mig i, at det er godt nok, at jeg ikke ser Paradise Hotel mere. Og så alligevel… Måske jeg netop burde se det? Så jeg kan citere her på bloggen? Dilemma!

 

PS: Glædelig fredag aften til alle. Kan I have en fantastisk weekend!

 

Hørt i køen

Hørt i køen

Imerco
Svigermor og svigerdatter står i køen. De får øje på Royal Copenhagen mega mussel-stellet.

Svigermor: Se, det er dét der, som Oles fætter samler på. Det ER sgu da mærkeligt for en 18-årig dreng!!

H&M
Køen var meget, meget lang. Mor og datter står i køen og når at snakke om mange ting. Hvem skylder hinanden penge for hvad, hvorfor er køen så lang og hvad mon resten af familien laver? Datteren begynder at snakke om børneopdragelse (på grund af en situation, der udspiller sig et andet sted i køen).

Mor: Vil du da holde op med at sige sådan noget?!
Datter: Nej! Jeg må da sige, som det passer mig. Det er den eneste frihed, vi har tilbage i det her land!!
Mor: …

Bog & idé
Faren står i køen, og sønnen går og kigger ved siden af.

Søn: Men far, tror du overhovedet, at personalet kan hjælpe med en skid, hvis jeg spørger?
Far: Ja, det går jeg da ud fra.
Søn: Det tror jeg sgu ikke. Men okay, jeg prøver så… [Går hen mod ekspedient og spørger om hjælp].

Vero Moda
Mor og datter er på shopping. Datteren prøver en jakke, mens de står i køen.

Datter: Ej, hvor er den fed!
Mor: Ja. Den klæder dig også.
Datter: Og den sidder bare skide godt på mig.
Mor: Ja, det gør den godt nok!
Datter beundrer sit eget spejlbillede.
Mor: … Men tror du ikke lige, du skulle prøve et nummer større?
Datter: Øh, nej mor. Jeg har jo ligesom en trøje på indenunder!

Toiletkø
Barnebarn (pige) og bedstemor står i en lang toiletkø.

Barnebarn: Ej, og ham der jeg fortalte dig om ikke? Han bliver bare ved og ved med at skrive til mig på facebook. Han skriver ”søde” og sådan noget. Jeg tænker bare fuuuuuck nu af. Ej men for helvede altså…
Bedstemor: …

 

Tænk sig, hvad man ikke kan opleve, når man køber alle sine julegaver på én dag!

Hørt i Vero Moda

Hørt i Vero Moda

I eftermiddags var jeg i Vero Moda for at bytte en fødselsdagsgave, og her erfarede jeg, at de åbenbart er begyndt at sælge sportstøj (tilgiv mig hvis det er old news). Det skulle jeg da lige tjekke ud, og mens jeg stod der i hjørnet af butikken og undersøgte deres løbetights nærmere, kom to piger forbi, som tilsyneladende også opdagede Vero Modas sportstøj for første gang:

Veninde 1: Tsk, der er sportstøj!
Veninde 2: Tsk.
Veninde 1: Ej, ved du hvad, der er nogle piger i min klasse, og jeg tror de dyrker sport sådan cirka hver dag.
Veninde 2: Ej, seriøst?
Veninde 1: Ja, og så må de heller ikke spise kage og sådan noget om aftenen.
Veninde 2: Ej, altså..

Jeg stod bare tilbage og tænkte: Hvordan kan de være chokeret over dét – har de ikke Instagram eller hvad? (og samtidig fik jeg helt vildt ondt af veninde 1, fordi hun var ”en stor pige” og samtidigt sagde den slags).

 

Psst… Du kan læse et ”Hørt i Netto”-indlæg lige her.