Tag Archives: ferie

Noget om hvad charterferier gør ved folk

Som bekendt kom jeg jo hjem fra Tyrkiet for et par uger siden. Jeg var på en uges ferie med min kæreste. I ved, sådan en helt klassisk charterferie, hvor man bor på hotel med pool og bar og all inclusive og slapper totalt af. Og hvor man bliver dejlig solbrændt – og en anelse grillet.

I dag skal vi jeg dog snakke om den allermest nederen ting, man altid skal deale med på sådan en tur.

grand pasa

Kan I gætte, hvad det er?

Ganske rigtigt! Det drejer sig om “håndklæder-på-liggestole-ved-pool”-problematikken.

Åh, jeg bliver helt irriteret af at tænke på det. Hvad fanden sker der for alle de mennesker, der skynder sig ud fra deres hotelværelser klokken bræk om morgenen for derefter at løbe om kap ned til poolen og reservere liggestole til hele familien ved hjælp af håndklæder?

STOP. DET. NU. Jeg beder. Det er så trættende. Hvis man vil optage en liggestol, må man sgu da lægge sig i den?!

Jeg lagde mærke til hver eneste dag dernede, at selvom ALLE liggestole var reserverede hele dagen, så var ikke der ikke engang mennesker på en tredjedel af dem. Bevares, man skal selvfølgelig have lov at hoppe i poolen eller i baren eller den slags. Men ellers så fjern dog det håndklæde.

Der var eksempelvis en dag, hvor min kæreste og jeg lå ved siden af tre tomme men reserverede liggestole fra klokken 10 om morgenen – først efter klokken 14 kom håndklædernes ejermænd. Hvad fanden er det for noget pis? Så skulle de liggestole bare stå tomme hele dagen, bare for at I havde et sted at smide jeres dovne korpus midt på eftermiddagen? Alt imens der rendte folk rundt, som ikke kunne finde en ledig liggestol og derfor måtte undvære. Meget fair, det kan jeg godt se.

Sådan noget kan altså bringe mit pis seriøst i kog.

Jeg gad godt lave en verdensomspændende kampagne imod hele konceptet. Lad os starte på en frisk! Så man ikke længere kan reservere de skide liggestole med et latterligt håndklæde. Hvis alle i stedet frigav stolen, når de forlod poolen for at spise frokost/gå tur i byen/sove middagslur/pille næse i lobbyen, ville der sikkert være et helt naturligt flow og udskiftning i stolene, og dermed kunne alle være tilfredse. Og slappe lidt mere af! 3-2-1 nu.

En anden dag kan vi jeg så snakke om, hvad hele all inclusive-konceptet gør ved folk. Fy for den lede …

 

Endnu en uge #24

1) Denne uge har jeg været ualmindelig sløv her på bloggen. Men jeg går ud fra, at I ikke har taget skade – I har vel også selv haft rygende travlt med familiehygge, godtespisning, grantræspyntning og den slags?

2) I mandags skulle jeg jo som nævnt til tandlæge for første gang efter hele 5 års fravær. Og jeg frygtede den største skideballe og ”hvor er du dog dum”-tale. Ja, jeg havde sgu da forberedt min forsvarstale! Men det blev slet ikke nødvendigt! Min søde tandlæge nøjedes med at spørge: ”Har du virkelig ikke været til tandlæge siden 2009?”. Jeg svarede panisk: ”Nej det har jeg ikke, hr. Tandlæge, og jeg ved godt det ikke er så smart, men men men…”, indtil han afbrød mig: ”Ja, rolig nu Line, lad os nu bare få kigget stille og roligt på det”.

3) Juleaften oprandt, og jeg var ikke til at skyde igennem. Det krævede selvfølgelig et foran-juletræet-selfie:

Super god billedekvalitet, I know.

Super god billedekvalitet, I know.

4) 1. juledag så vi Titanic i tv. Hvordan kan den film ramme lige hårdt hver gang man ser den – selv gang nummer 478 eller sådan noget?

5) Jul betyder også, at mange folk deler deres (overdådige) julegavesamlinger på Instagram. Dette gælder også fitnesstyperne. Og her har jeg bare lige et enkelt spørgsmål; hvad fuck er en foamroller? Det er åbenbart årets julegave inden for det område!

6) Som man nok kunne regne ud, så er jeg en anelse trist over at denne skønne julemåned er slut (om lidt i hvert fald). Nu er der længe til det er socialt acceptabelt at se julekalender, høre julemusik og spise juleagtigt mad og slik.

7) Det eneste positive ved det er faktisk, at jeg nu slipper for mindreværdskomplekser grundet alle andre bloggeres fuldstændigt sindssyge præmier i diverse kalendergave-/adventskonkurrencer!

8) Gæt for resten hvem der vågnede op den 23. december med så ondt i halsen, at hun ikke kunne synke? Ja, MIG. Og gæt hvem der gik i PANIK. Tanken om, at det kunne udvikle sig til influenza og måske spolere min juleaften, var simpelthen for hård, så jeg brugte hele dagen på at hælde varme ting (og lidt Bailey’s) ned i halsen. Og da jeg vågnede juleaftensdag, var der sket et julemirakel: min hals var normal!

9) I går spillede vi et quizspil til vores lille familiejulefrokost. Mit hold vandt. Og det skete efter jeg besvarede det afgørende FODBOLDRELATEREDE spørgsmål uden tøven. Sejt, ikke?

10) I går aftes landede jeg i Århus igen. I toget på vej hertil spredte der sig pludselig en meget kraftig og velkendt lugt/duft (bedøm selv). Det var sild. Der var simpelthen én af de andre passagerer, der sad og guffede sig en sildemad. Det er åbenbart ikke alle, der har fået nok sild ind på kontoen her den seneste måneds tid…

Endnu en uge #2

1) Er pt. på besøg hos min far og bonusmor. Da jeg drog afsted med toget i fredags, håbede jeg på at overvære en masse morsomheder (det er jo sket flere gange før, som I kan læse her og her). Jeg var dog kommet til at sætte mig i stillezonen, så det skete ikke. Jeg har aldrig rigtigt forstået konceptet i en stillezone i Arrivas helt åbne toge uden lukkede kupéer?! Der er jo for pokker ikke stille!

2) Der var dog lige to veninder, som ævlede de første minutter. Den ene fortalte begejstret om engang, hvor hun i toget hele vejen fra København til Århus havde snakket i telefon med en veninde KUN om drukture. Det må virkelig have været irriterende for de andre, sagde hun selv. Alt imens jeg spidsede ører for at høre enden på denne utroligt spændende anekdote, informerede deres nabopassager dem venligt om, at de sad i en stillezone, og straks hoppede de ned i den anden ende af toget.

3) Så var der ikke mere gratis underholdning til mig, og jeg måtte i stedet nøjes med Mads & Monopolet, kryds og tværs og Candy Crush resten af turen.

4) I denne uge er min tålmodighed virkelig blevet sat på prøve. Jeg ELSKER sommer og sol, men min tålmodighed er seriøst ikke-eksisterende, så snart jeg lægger mig ned for at slikke sol. Det er SÅ kedeligt!

5) Det er i ugens løb gået op for mig, hvor langsomt 2 minutter kan gå. På en løbetur, that is.

6) For at vedligeholde min løbemotivation (please, stay!) er jeg begyndt at lure rundt på fitness-/sundheds-/løbeblogs og tilhørende Instagram-profiler. Hvem havde nu troet det? Jeg er endda blevet sådan en fancy løber, der bruger ord som pace og den slags.

7) I morgen går jeg ind i min sidste uges sommerferie fra studiet. Det føles lidt stressende, selvom det rent faktisk er min drømmepraktik, jeg skal starte på om en uge. Og det glæder jeg mig jo alligevel til.

8) Jeg har stadig mange ting, jeg skal nå i resten af ferien: spise mere koldskål, grille noget mere, læse flere bøger, gætte flere kryds og tværs, rydde op i mit skab, få min lillebror hjem fra London og alt muligt andet.

9) I går oplevede jeg et helt crazy vejrskifte på få minutter. Selv Peter Tanev ville være imponeret! Først var der 30 grader og strålende sol. Pludselig faldt himmelen ned, og der dumpede kæmpestore hagl ned overalt. Terrassen blev oversvømmet, og det buldrede og bragede i det fjerne. Vildt og hyggeligt på samme tid.

10) Jeg har desuden erfaret, at ingen kigger skævt til én, selvom man mødes nogle stykker klokken 13 og drikker drinks på kollegiets fællesareal.

11) Derudover har jeg udviklet et mindre afhængighedsforhold til Magnum-is. Fire for en tyver i Føtex! Det er jo vanvittigt.

12) Jeg har brugt en stor del af dagen i dag på at stå i et minibadebassin og forsøge at lokke en hund op til mig. Uden succes.

13) Jeg har lige tæsket min far to gange i 500. Og er SÅ glad for, at jeg ikke valgte dart som udfordring…

14) Når jeg skal med toget hjem i aften, satser jeg på at opleve noget underholdende. Stay tuned!

Endnu en uge #1

Jeg har besluttet mig for at lave et fast, ugentligt indlæg her på bloggen. Nemlig et søndagsindlæg, som ser tilbage på ugen, der gik. Søndage er ofte lidt triste og grå, fordi man igen er blevet overhalet indenom af hele weekenden og står der måbende tilbage i chok over, hvor hurtigt sådan en weekend kan gå.

Så fra nu af pifter jeg søndagene op her i Alt og Ingenting-land med et fast indlæg i punktform. Jeg har valgt at kalde indlægget ”Endnu en uge”. Indlæggene vil være en blanding af begivenheder, oplevelser, tanker og deslige fra den foregående uge. Du vil finde både det positive, det negative, det skøre, det uheldige, det sjove, det pinlige og meget mere.

Lad mig præsentere den allerførste udgave af ”Endnu en uge”:

1) Min fuldtidsferie sluttede, og jeg vendte tilbage til mit studiejob. Straks fik jeg den der paniske følelse i kroppen: Årh nej, hvad nu hvis jeg ikke vågner af mit vækkeur i morgen? Nu har jeg jo lige holdt ferie i to uger

2) I dag nåede jeg op på min løbetur nummer 12. Jeg har således på få uger allerede stukket min rekord for antal løbeture på et helt år! Yay!

3) I fredags postede jeg et billede på Instagram af mine ben og fødder efter en løbetur (I ved, den klassiske og meget udbredte vinkel!). Pis også. Jeg har allerede fået ”Se-mig-jeg-løber-lige”-tendenser. Jeg opvejede det dog ved at fortælle om mit start-up projekt og dermed afsløre, at jeg bestemt ikke bare lige løber en tur. Endnu.

løbeshorts

4) Vejret har jo ikke været til at klage over – eller jo måske var ugens første par dage lidt grå og kedelige, men det er 100 % tilgivet nu!

5) Hedebølge er ok lækkert, men også lidt problematisk for en nyudklækket løber i utrolig dårlig løbeform. Hold.nu.kæft.jeg.sveder.

6) I onsdags stod jeg seriøst op klokken 7 (ja mig, som er det ultimative b-menneske!) for at nå at løbe inden arbejde og inden sommervarmen skyllede ind over landet. Jeg følte mig helt overraskende morgenfrisk efter sådan en tidlig løbetur og besluttede, at det bestemt ikke var sidste gang, jeg gjorde det.

7) Da jeg fik fri klokken 15, så jeg mig dog nødsaget til at gå hjem og nappe en lur. Jeg er jo for fanden ikke lige vant til at stå op klokken 7.

8) I går skrev jeg denne sætning:Nu som voksen (eller… ja, hvad man nu kalder sig selv som 25-årig) i dette indlæg. To timer senere tog jeg mig selv i at klappe i hænderne, da jeg opdagede, at TV 2 sendte en Morten Korch-klassiker: Det Skete på Møllegården. Så ER man fandme lidt for voksen af en 25-årig at være.

9) Da filmen startede, blev jeg hurtigt svært skuffet, for jeg havde forvekslet titlen med Vagabonderne på Bakkegården. For den er virkelig god (ja, jeg er en kender). Så jeg zappede væk. SÅ gammel er jeg trods alt heller ikke, at jeg bare sluger alle gamle, danske film råt.

10) Jeg forsøgte derefter at opveje mine gammel-kone-tendenser ved i stedet at smide Kærlighed ved Første Hik på. Dét er altså ungdoms-agtigt, og så indrømmer jeg gerne, at det da er en skide sjov film, som jeg aldrig bliver for gammel til liiiige at se en ekstra gang.

11) I torsdags ville min kæreste og jeg grille. Undervejs blev vi dog udsat for en ekstrem overbemanding af virkelig MANGE, klamme insekter og blev nødt til at flygte indenfor, da vi skulle spise. Det var helt vildt! Sådan lidt Hitchcock-agtigt bare med flyvende myrer i stedet for fugle.

Kunsten at spise buffet

Hvis det på mystisk vis skulle være gået nogens næse forbi, så fik jeg sommerferie i går. Det skulle naturligvis fejres, og derfor skulle en veninde og jeg ud at spise. Og vi valgte et sted med buffet. Straks gik det op for mig, at det altså ikke er lutter lagkage sådan at spise buffet!

Først begynder man at tænke over det allerede i løbet af dagen. Man skal jo helst kunne spise så meget som muligt om aftenen (man er vel fattig studerende og skal virkelig have noget ud af sine penge!). Derfor dukker det gyldne spørgsmål op; skal jeg mon sulte mig selv lidt i løbet af dagen, så der er ekstra meget plads i maven i aften? Eller får det den omvendte effekt? Burde jeg i stedet spise en masse i løbet af dagen som en slags opvarmning til i aften? Ak ja. Alle de beslutninger.

Et random billede af sushi som jeg kunne finde på min telefon.

Et random billede af sushi som jeg lige kunne finde på min telefon.

Når man så ankommer til restauranten, presser endnu flere beslutninger sig på. For man vil jo gerne smage lidt af det hele. Men på den anden side, så har man også lyst til at spise en masse af det, som man VED, at man er vild med. Skal jeg bare spise lige så meget sushi, som jeg kan? Nej for jeg skal jo også smage noget af alt det andet. Uh, dét der ser lækkert ud – men jeg må nok hellere nøjes med en lille klat. Tænk hvis det ikke smager lige så godt som alt det andet.

Man har altid en idé om, at man kan spise såååå meget. Og den plan går altid i vasken (i hvert fald for mit vedkommende). Når jeg henter den første portion, går jeg og beslutter, hvad jeg skal smage i anden, tredje og fjerde portion. Som om tredje og fjerde portion overhovedet bliver aktuelt. Midt i portion nummer to kommer mætheden snigende ind på mig. Skuffelsen breder sig i mit ansigt. Øv. I dag fik jeg HELLER ikke spist alt det, jeg havde planlagt.

Man er dog alligevel glad og tilfreds – for maden smagte jo godt, og man er stopmæt. Så går man glad derfra. Men to timer senere fortryder man.. For nu har den værste mæthed lagt sig, og pludselig kunne jeg da godt lige have spist lidt mere. Øv, hvorfor gav jeg op så tidligt? Jeg kunne da godt lige have klemt lidt mere af den gode sovs eller kyllingen ned. Og så giver jeg mig selv en lille skideballe for at være skide dårlig til at spise buffet.

Puha, ja. I kan nok høre, at det er hårdt at få sommerferie…
God weekend til alle!

Kunsten at pakke en kuffert

I dag skal vi tale om en af mine svage sider. Det er desværre et problem, jeg tit bliver konfronteret med. Jeg er nemlig fuldstændig talentløs, når det kommer til at pakke en taske eller en kuffert! Og det er ellers en disciplin jeg efterhånden har stillet op i hundredevis af gange. Jeg taber med sikkerhed HVER gang…

Hvordan i alverden gør I andre? Når min kæreste og jeg skal et sted hen og hver især skal have pakket en taske, foregår det cirka sådan her: Jeg åbner mit skab og begynder at overveje, hvad jeg skal have med. Hvordan mon vejret bliver? Mon jeg har lyst til at have bukser eller nederdel på i morgen? Det kommer jo nok også lidt an på fodtøjet… Gad vide om jeg skal tage jakke på eller kan nøjes med en varm trøje? Og pludselig siger min kæreste: ”Så har jeg pakket!”. Jeg kigger måbende på ham. Af hva’? Hvordan gik det lige til?

Det er som om, jeg altid er bange for at komme til at mangle noget. Så jeg slæber bunkevis af tøj med hver gang. Og Guderne skal vide, at jeg altså ikke er specielt modebevidst. Jeg er heller ikke typen, der prøver fem sæt tøj hver morgen. Jeg kan ikke forklare hvorfor, men jeg føler åbenbart en ustyrlig trang til at slæbe halvdelen af min garderobe med every fucking time. Og når jeg vender snuden hjem igen, har jeg måske brugt en tredjedel. Max. Hvorfor lærer jeg det ikke til næste gang?

Det er især slemt, når jeg skal på charterferie. Jeg skriver lange huskelister og lægger alting frem på sengen. Når jeg er tilfreds, hiver jeg kufferten frem. Og først dér går det op for mig: der er større chancer for at putte en hel hest derned. Så jeg sorterer varsomt et par ting fra og forsøger at proppe tingene i kufferten. Samme problem igen. Den proces gentager sig mange gange. Til sidst lykkes det at lyne kufferten. Naturligvis først efter at jeg har sat mig på den og ofret endnu et par stiletter (for sådan et par nægter jo bare at samarbejde i hele ”mase-indholdet-i-en-kuffert”-situationen).

Dernæst kigger jeg i bunken med alle de ting, der er blevet frasorteret i processen. De vigtigste ting derfra søger asyl i min kærestes kuffert – og bliver godkendt. Hurra. Endelig kan jeg ånde lettet op. Men hov – jeg har jo glemt at veje min kuffert?
Fuck. Om igen.