Browsed by
Tag: træning

Endnu en uge #48

Endnu en uge #48

1) Endelig kom valget! Jeg har på fornemmelsen, at jeg ikke er den eneste, der følte, at valgkampen varede flere måneder frem for 3 uger?

valg

2) Ikke kun valgkampen men også selve valgaftenen trak ud. Jeg var nær aldrig kommet op på arbejde fredag morgen, fordi jeg ventede det halve af natten på, at Helle Thorning forlod sit hjem og holdt sin tale. Og så skulle jeg selvfølgelig også lige høre Løkkes tale. Og så var jeg pludselig blevet alt for frisk og kunne ikke sove.

3) En dag i ugen fik jeg hikke 4 gange! Sådan jævnt fordelt ud over dagen. Og jeg havde altså ikke drukket øl eller den slags.

4) Til gengæld holdt en veninde og jeg Baileys-fest i fredags! Det var en succes. Utroligt at man kan drikke sådan en hel flaske uden at få kvalme.

5) … Det kan man dog risikere at få dagen efter. Skulle jeg hilse at sige.

6) Den foregående uge har også lært mig følgende: sennep + rift i fingeren = virkelig smertefuld kombination.

7) I onsdags trænede jeg intet mindre end TO GANGE PÅ ÉN DAG! Får man så ikke en medalje? Jeg var altså ret stolt.

8) Jeg havde hørt en sang et par gange i radioen og var blevet ret vild med omkvædet. Jeg gik og nynnede det, men kunne simpelthen ikke huske andet fra sangen. Og jeg anede ikke, hvem der havde lavet nummeret. Men jeg var besat af at finde det. Efter ret lang tids søgen på google fandt jeg endelig frem til sangen. Det viste sig så at være et dansk boyband med en flok utroligt unge knægte, som havde lavet sangen. Super!

9) … Jo jo, jamen der er da ingen skam i at dele musiksmag med 15-årige piger. Havde jeg lyttet efter i versene kunne jeg måske godt have gættet, hvilken kategori vi havde med at gøre. I kan forresten høre sangen lige her. Og uanset hvad I siger, så er den altså pissegod!

10) Der er kun én ting tilbage at sige: ha’ en fantastisk uge alle sammen. Uanset om den står på ferie, eksamen, arbejde eller noget helt fjerde. Min står på praktik og arbejde. Og lettelse over at den forfærdelige eksamen er ude af verden.

Det der fitness er jo ganske farligt

Det der fitness er jo ganske farligt

Det er jo nok ingen hemmelighed, at jeg er startet i fitnesscenter. Her og her kan du fx læse forskellige ting, jeg har overhørt i centeret. Nå men, jeg har vist også nævnt et par gange, at jeg sådan set er gået hen og blevet ret så glad for det dersens styrketræning. Mere end jeg sådan lige havde forestillet mig (dog slet ikke på bikini/personlig træner/diæt-måden!!).ipren

I morges skete der dog noget. Midt under en øvelse sagde det pludselig BUM. Eller nej, det sagde faktisk ingenting. Men på et splitsekund gjorde det pludselig megarøvlorteondt i min nakke. Som i virkelig ondt. Som i ”jeg kan ikke bevæge mig”-ondt.

Og så stod jeg ellers der. Stiv som et bræt. Og lignede en kegle. Og forsøgte at skjule min smerte for de andre fitnessgængere. Hvorfor ved jeg egentlig ikke. Muligvis fordi jeg havde tårer i øjnene af smerte, og det var jeg lidt flov over.

Hurtigt indså jeg, at det ikke var muligt at træne videre. Men hvad gjorde jeg så? Skulle jeg tage hjem eller på arbejde? Jeg besluttede mig for at tage på arbejde som planlagt. Jeg var nemlig meget tættere på mit arbejde end mit hjem, så det virkede mest overskueligt i øjeblikket.

Men den beslutning betød desværre også, at jeg var nødt til at tage et bad (havde trods alt trænet en del, inden det skete). Til de af jer, der endnu ikke har set en person med hold i nakken forsøge at tage et bad, kan jeg fortælle, at man ligner en komplet idiot.

Psst: Der er masser af uundværlige Instagram-tips på @altogingentingdk
Psst: Der er masser af uundværlige Instagram-tips på @altogingentingdk

Det er svært nok overhovedet at få sit tøj af! Især strømperne. Jeg droppede desuden hårvasken, da jeg først stod under bruseren. Kunne slet ikke overskue at samle min shampoo op fra gulvet. Heldigvis er der sauna i mit fitnesscenter. Ellers var jeg ALDRIG blevet tørret. Og på et tidspunkt skulle jeg jo også have et par sokker på igen – og sko. Det tog kun 7 minutter. Og kostede kun få tårer.

Jeg er dog nødt til at indrømme noget – på trods af ovenstående klagesang! Jeg er sgu en anelse stolt. Tænk at være sådan en fitnesstype, der erhverver sig en skade. Lige dér midt i fitnesscentret klokken tyve minutter over syv om morgenen? Er det ikke lidt cool? Selvom hold i nakken godt nok ikke lige er den fedeste skade. Mere gammel krops-agtigt end super fitnesstype-agtigt. Men alligevel…

Jeg håber sådan, at det går over i nat. Kan næsten ikke overskue endnu en dag med robotbevægelser!

Hvad man kan overhøre i fitnesscentret #1

Hvad man kan overhøre i fitnesscentret #1

To piger træder ind i omklædningsrummet fra morgenstunden. De ankommer i træningstøj og går lidt rundt og snakker. Så sætter de sig på bænken og snakker videre. De snakker også i telefon på et tidspunkt.

Gensyn med mit fitnessselfie!

Pige 1: Jeg kommer altså ikke til at træne i dag. Det kommer simpelthen ikke til at ske! Jeg er bare kommet for at gå i sauna…

Pige 2: Ej hallo, mener du det?

Pige 1: Ja da!

Pige 2: Ej… Jeg vil altså gerne træne. Altså kun lige røv. Kan vi ikke godt det?

Pige 1: Okaaay, så en hurtig røv-øvelse da.

Endnu en uge #30

Endnu en uge #30

1) Jeg klarede min første dag på min nye praktikplads i mandags. Det startede dog med, at jeg måtte stå udenfor i snevejr i 25 minutter og vente på at blive lukket ind. Jeg mødte åbenbart ind i lidt for god tid i forhold til de andre!

2) Mine nye kolleger er glade for bordfodbold. Og det er jeg egentlig også – selvom jeg ikke er noget udsøgt talent. Frem til torsdag middag var jeg dog ganske ubesejret. Havde håbet, at jeg kunne klare mig igennem hele den første uge uden et nederlag, men den gik desværre ikke.

3) I den forgangne uge har jeg trænet FØR praktik ikke mindre end to gange. Ja, mig, b-mennesket. Jeg troede, det ville være ganske forfærdeligt, men det er faktisk helt okay, og jeg overvejer at gøre det til en vane!

4) … er lidt i chok. Havde ALDRIG troet, at ovenstående skulle komme ud af min mund. Hvad bliver det næste? At jeg dropper sukker og gluten og laktose?

5) Nok næppe. I går kværnede jeg hele denne skål alene:

Bland selv

6) Jeg har lige set genudsendelsen af Danmark Har Talent på TV 2. Ham der human beatbox-Thorsen er da virkelig alt for cool!

7) Forleden morgen passerede jeg en pige på gaden, som gik og børstede tænder. Hey, sådan kan man jo også spare tid om morgenen og sove to minutter længere.

8) I søndags, da jeg var ude og spise sushi med en veninde, fandt jeg pludselig et stykke plastik i min sushi. Altså som jeg måtte fiske ud af munden på mig selv. Fy for pyffer, jeg tager lige en sushi-pause på et par måneder eller mere.

9) Tidligere i dag var jeg på café med selvsamme veninde og spise brunch. Bag os sad en kvinde, som talte med sig selv. Meget højt og hele tiden. Ved siden af os sad der et ægtepar, som pludselig begyndte at skændes rimelig højlydt. Actionpacked brunch alligevel!

10) Undskyld mig, men jeg skal lige ud med det: jeg synes, at niveauet i Dansk Melodi Grand Prix var usandsynligt lavt i går! Jeg glæder mig til børneudgaven. Det kan KUN være bedre.

Endnu en uge #27

Endnu en uge #27

1) Det er søndag, siger I? Nå da. Jeg føler virkelig, at den forgangne uge har været én lang overspringshandling for mit vedkommende. Jeg føler mig totalt ude af min eksamensform!

2) I går blev dagen, hvor jeg meldte mig ind i fitness.dk igen. Hurra! For en gangs skyld en godkendt og fornuftig overspringshandling.fitness.dk

3) Straks stod den på træning, og pludselig kommer der sgu en voksen mand hen og beder mig om hjælp til at betjene en af maskinerne! MIG?! Jeg kunne selvfølgelig ikke hjælpe.

4) Denne gang skal jeg naturligvis IKKE deltage i holdtræning. Det er som bekendt ikke lige min kop te.

5) Apropos te, så er jeg hoppet med på Pukka-te-bølgen. Der var tilbud i Matas, så jeg slog til. Og jeg bøjer mig. That shit is gooood.

6) Jeg er i øvrigt også hoppet med på squashpasta-bølgen i denne uge. Jeg tog dog ikke noget billede til jer. Det lignede sgu alligevel alle de andre billeder på Instagram!

7) … Og ja, jeg ER sådan ret langsomt i forhold til den slags ting. Eller ikke langsom, men skeptisk i begyndelsen. Indtil det går op for mig, at det måske ikke bare var en døgnflue, og så må jeg jo give det et skud.

8) Fitness, squash og Pukka. Fy for pyffer, hvor lyder jeg dog sund og helseagtig. Men bare rolig, jeg har spist slik 2-3 gange i denne uge – og kage i dag. Jeg skulle jo nødigt svinde ind til det rene ingenting!

9) I fredags havde min lillebror fødselsdag. Han blev 22 år. Jeg fatter det stadig ikke! Hvordan kan min lillebitte lillebror være hele 22 år gammel? Det kan godt være, han har boet i London og bor på Island lige nu, men det anser min storesøsterhjerne åbenbart ikke som noget ægte voksent!

10) I var ret glade for indlægget med gode råd til at blive fitnessblogger. Jeg planlægger at lave et nyt et af slagsen – denne gang skal det gå ud over modebloggerne. Jeg er allerede i gang med researchen!

11) Når nu vi snakker om mode, så var jeg i Bilka i går. Der var 40 % på alt tøj, også selvom det i forvejen var nedsat helt vildt. Det var et gedemarked, men det skulle min veninde og jeg naturligvis tjekke ud. Jeg endte med at få mig et par natbukser, en træningstop, en blondetop og en nederdel for kun 124 kroner! Hvad fanden sker der? Blondetoppen kostede NI kroner! Og jeg bruger aldrig natbukser (eller blondetoppe), men jeg lod mig rive med…

 

 

Hørt i Vero Moda

Hørt i Vero Moda

I eftermiddags var jeg i Vero Moda for at bytte en fødselsdagsgave, og her erfarede jeg, at de åbenbart er begyndt at sælge sportstøj (tilgiv mig hvis det er old news). Det skulle jeg da lige tjekke ud, og mens jeg stod der i hjørnet af butikken og undersøgte deres løbetights nærmere, kom to piger forbi, som tilsyneladende også opdagede Vero Modas sportstøj for første gang:

Veninde 1: Tsk, der er sportstøj!
Veninde 2: Tsk.
Veninde 1: Ej, ved du hvad, der er nogle piger i min klasse, og jeg tror de dyrker sport sådan cirka hver dag.
Veninde 2: Ej, seriøst?
Veninde 1: Ja, og så må de heller ikke spise kage og sådan noget om aftenen.
Veninde 2: Ej, altså..

Jeg stod bare tilbage og tænkte: Hvordan kan de være chokeret over dét – har de ikke Instagram eller hvad? (og samtidig fik jeg helt vildt ondt af veninde 1, fordi hun var ”en stor pige” og samtidigt sagde den slags).

 

Psst… Du kan læse et ”Hørt i Netto”-indlæg lige her.

 

 

En nyopstartet løbers undren

En nyopstartet løbers undren

Skulle det på mystisk vis være gået nogens næse forbi, så er jeg jo begyndt at løbe. Det kan man læse spændende beretninger om her og her. Og ærligt talt så er det jo en helt ny verden, der har åbnet sig. En verden jeg ved utroligt lidt om.

Løb er jo efterhånden lige så udbredt i Danmark som skyr, Birkenstocks og Nike Free, så det er på ingen måde svært at søge viden, motivation og gode råd rundt omkring på det store internet. Jeg er derfor begyndt at læse diverse løbe-/træningsblogs og følge spændende sportsprofiler på Instagram. Hvem skulle nu have troet dét?løbesko

Nå, men det er så imidlertid gået op for mig, at der er 1000 ting, jeg ikke er bekendt med. Jeg troede bare, man hoppede i noget sportsagtigt tøj og snørrede løbeskoene og så afsted. But no.

Hvad sker der fx for alle de løbere, der løber med fodboldstrømper på? Okaaay, jeg ER blevet gjort bekendt med, at det vist nok ikke er fodboldstrømper, men det ligner det da virkelig! Og hvad fuck er en ”pace”?

Begrebet ”at cutte” florerer også på diverse blogs og Instagram-profiler. Jeg blev helt nervøs først og troede, det var blevet udbredt blandt løbere og fitnesstyper at skære i sig selv. Men gudskelov nej! Det er vist madbudgettet, men cutter ned i. Thank God!

Og hold nu OP hvor har de der superseje løbere altså mange gadgets. Det er jo helt vildt. Vi snakker alverdens farverige løbetøj til alverdens vejrsituationer (seriøst, der findes LØBEKJOLER!), fancy pulsure, kasketter, pandelamper og mindst syv par løbesko.

Det værste er, at JEG får lyst til at købe det hele. Det er som om, jeg bilder mig ind, at jeg bliver meget bedre til at løbe, hvis jeg liiige køber noget fedt udstyr! Jeg har faktisk lige investeret i et par løbesko. Men det var også virkelig tiltrængt. Resten må vente til jeg engang vinder i lotto. Hvilket tidligst bliver når jeg begynder at købe kuponer…

 

Jeg hader (stadig) at løbe

Jeg hader (stadig) at løbe

Nu tror I sikkert, at jeg er virkelig mærkelig. Men jeg kan ikke fordrage at løbe! Og det virker jo en anelse sindssygt her i 2014, hvor alle mennesker ejer det perfekte løbeudstyr og deltager i minimum to styks halvmarathon hvert år. Vi må se i øjnene, at løb er kommet for at blive. Og jeg kan nok ikke blive ved med at snige mig uden om…

Hvad er der dog galt med mig? Hvorfor kan jeg ikke lide at løbe ligesom alle andre normale mennesker? Okay, jeg kender faktisk godt svaret. Lad mig fortælle jer de to sande årsager:
1)     det er hårdt (læs: jeg er i dårlig form og kan ikke holde til det).
2)     det er røvkedeligt (læs: jeg keder mig, fordi jeg ikke kan tænke på andet, end hvornår jeg mon kan stoppe op og trække vejret ordenligt).

Men helt ærligt, så gad jeg virkelig godt, at jeg kunne og gad løbe byen rundt lige som alle andre. Jeg beundrer og misunder hver en løber, der løber forbi mig hver dag. Også selvom jeg måske stirrer halvsurt på jer, fordi I prikker til min dårlige løbe-samvittighed. Undskyld til alle århusianske løbere – dræberblikkene bunder altså i ren og skær misundelse.

Så glad og lettet så jeg ud for en time siden, da jeg vendte hjem fra en løbetur!
Så glad og lettet så jeg ud for en time siden, da jeg vendte hjem fra 2014’s løbetur nr. 4!

Cirka en gang om året de sidste tre år, har jeg besluttet mig for at begynde at løbe. Det foregår som regel ved, at jeg køber et par stykker smart løbetøj og løber cirka fem gange på en måned. Derefter gider jeg ikke mere før næste år. Det er bare ikke godt nok vel? Så NU gælder det. I år skal være året, hvor jeg begynder at løbe sådan rigtigt. Ikke bare fem gange!

Jeg er så ringe til at løbe, at mit første mål er en distance på fem kilometer! Nu risikerer jeg nok at blive gjort til grin i blogland, fordi jeg ikke (læs: på ingen måde) kan løbe fem kilometer og ligefrem er begyndt at træne op til det. Men ærlighed er jo vigtigt her på bloggen, og alle skal starte et sted. Og nu har jeg sørme delt mit mål her midt på det store internet, hvilket jeg virkelig håber er en motivationsfaktor.

Nå, men gode råd modtages i øvrigt med kyshånd! Indtil videre har jeg været på fire løbeture (så jeg stikker snart min rekord for et helt år), og jeg har for første gang nogensinde prøvet at løbe med en veninde. Og det var faktisk ikke så tosset. Derudover har jeg allerede taget fejl af en distance (= glædet mig for tidligt), undret mig over, om man smiler til de forbipasserende løbere og en masse andre ting.

Jeg er sikker på, at min nye “hobby” skaber inspiration til en masse blogindlæg om alt, hvad jeg oplever på min vej! Stay tuned…

Stram op!

Stram op!

Jeg har aldrig været i forsvaret. Til gengæld har jeg været til ”Stram Op” i et fitnesscenter mange gange, og er det ikke næsten det samme?  Man tropper op til tiden, står pænt på rad og række og kæmper for at gøre alt, hvad instruktøren siger. For man er mildest talt rædselsslagen for at blive udstillet foran hele holdet, hvis man ikke kan holde ”planken” i lige så lang tid, som alle de andre. Tænk nu, hvis de også bruger kollektiv afstraffelse i fitnesscentrene, og instruktøren pludselig råber ”Stop, stop, stop! Alle starter forfra. Vi skal lige have hende nede i hjørnet med igen”. Det vil man da for alt i verden ikke have siddende på sig.

For knap fem år siden, da jeg lige var flyttet til Århus, meldte jeg mig straks ind i et fitnesscenter og drog spændt afsted til min første ”Stram Op”-time. Min første tanke, da jeg trådte ind i salen, var: ”Der stod sgu da ikke noget om dresscode?!”. Jeg var tydeligvist underdressed. Noget, jeg dengang slet ikke vidste, man kunne være i et fitnesscenter (for det kunne man bestemt ikke i det lokale fitnesscenter, jeg var vant til ude på bøhlandet). Alle de andre var smart klædt på i fine farver, dyre mærker og jeg skal komme efter dig. Deres hår sad pænt, og de havde mascara på. Mascara! Klokken var 8 om morgenen, og jeg var væltet direkte ud af sengen og afsted. Jeg troede netop, at dét var det smarte ved at vælge et morgenhold. But no.

Jeg forsøgte at gemme mig på bagerste række. Så opdagede de andre måske ikke, at jeg havde morgenhår og et par løse, forvaskede puma-shorts på. Pludselig tændte instruktøren for musikken og skruede tilsyneladende op må max volumen. Hvis jeg ikke var helt vågen før, så blev jeg det da nu. Og så begyndte hun ellers at råbe ind i mikrofonen og udføre en masse øvelser. Ordre på ordre gav hun os. Gør lige dit og gør lige dat. Jeg kæmpede febrilsk for at følge med, men instruktøren lignede ikke en, der syntes det var hårdt. Hun havde jo endda overskud til konstant at råbe til os.

På et tidspunkt begyndte hun at gå rundt imellem os. Sveden løb i forvejen ned af mig, mens jeg kæmpede med armbøjningerne, men det blev kun værre, da jeg fornemmede hendes skridt nærme sig. Og selvfølgelig gjorde jeg det ikke korrekt. ”Du skal lige lidt ned med numsen engang” forklarede hun pædagogisk.

Men jeg gav ikke op. Jeg mødte op igen og igen. Fik dog aldrig smag for det. Til sidst blev det for meget med de højtråbende og lidt for smarte instruktører, diskoteksmusikken, der strømmede ud af højttalerne, og de piger, der stod i omklædningsrummet og tog make-up på eller glattede hår, før de skulle ind og svede. Derfor valgte jeg at afslutte mit ellers så hede forhold med Stram Op.