Browsed by
Tag: tømmermænd

Endnu en uge #50

Endnu en uge #50

1) I den foregående uge var jeg SÅ TÆT på at blive ramt af en fugleklat ikke bare én men to gange. Det må da også betyde held – ikke?

2) Jeg har brugt det meste af min fritid i denne uge på at være syg. Jeg tror, det er min krop, der ikke var helt klar til at skifte pool, 40 grader og drinks ud med efterårsvejr, speciale og arbejde.

Mine gode venner pt.

3) Nåh ja, jeg er jo sådan helt officielt startet på det dersens speciale i tirsdags. Med kontor og makker og vejleder og emne og det hele.

4) Specialestart og sygdom er forresten en utrolig dårlig kombination – bare lige en serviceinfo herfra.

5) Sygdom og specialestart (og studiejob) er desuden en endnu dårligere kombination, når man også har en weekend fyldt med skønne planer (læs: fester), som man hverken kan eller vil sige nej til.

6) Så ja, jævnfør punkt 5 er jeg ramt af både tømmermænd OG sygdomsrester, der endnu ikke har forladt kroppen. Helt kanon.

7) Der er festuge i Århus i denne uge. Det betyder, at byen er proppet med mennesker, og det er så godt som umuligt at få en taxa klokken 4.30 lørdag nat. Det resulterede i, at jeg måtte vandre hjem fra byen og derefter fryse så meget, da jeg endelig ramte min seng, at jeg på ingen måde kunne slappe af og falde i søvn.

8) Er I klar over, at der er kommet Pepsi Max Cherry i Føtex? Jeg ELSKER cherry coke (flydende marcipan, what’s not to like?).

9) Min dejlige solbrune post-Tyrkiet hud, er begyndt at skalle af. Nooo.

10) Jeg kan ikke lade være med at glæde mig over, at efteråret er kommet. Ja, jeg smiler sgu, når det regner. For det betyder, at vi er på vej mod julen!

Slik og kage feder jo ikke, når…

Slik og kage feder jo ikke, når…

… man er blevet gennemblødt af regn på vej hjem fra arbejde og trænger til trøst i form af sukker.

… man drikker light sodavand til.

… man er syg og ikke kan få andet ned.

… man er i gang med eksamen og kan ikke finde hoved og hale i noget som helst.

… ens kollega har bagt kage og taget med på job.

… man kun spiser det om lørdagen (og rester om søndagen…).

… ingen ser, at man køber det.

… man er på besøg hos nogen, som sætter det frem (så er det jo faktisk bare uhøfligt at lade det stå).

… ens cykel er punkteret, så man kom for sent på arbejde i morges.

… man er i biografen (der er man jo faktisk tvunget til det).

… man har tømmermænd.

… man deler det hele med kæresten (eller veninden eller søsteren…).

… man har fået det i gave af nogen.

 

Selv tak. Fortsæt meget gerne listen!

Endnu en uge #37

Endnu en uge #37

1) Endnu en søndag med tømmermænd er i gang. Bedst som jeg følte mig voksen og gammel. Nå men så kan jeg i det mindste føle mig ungdommelig igen!

2) I torsdags var jeg ude at spise 5-retters middag. Der var masser af lækker mad, men min klare favorit var ret nummer fire, som var denne ostetallerken:

ostebord

3) … og så føler man sig igen halvgammel.

4) … og nej, det er ikke ketchup til venstre i billedet. Det er noget hybensnask.

5) Jeg har fået påskeferie. Og det var rent ud sagt meget tiltrængt. Den skal bruges på kvalitetstid, hængepartier, familiehygge, afslapning, lidt arbejde og en masse godtespisning.

6) Hvornår har I sidst spist det her?

frække frederik
Et madbillede, der virkelig ikke egner sig til Instagram. Så som den Instarebel jeg nu engang er, smed jeg det naturligvis op!

 

Jeg har ikke spist det i 15-16 år, tror jeg, men så købte jeg det forleden dag. Det smager altså kanongodt! (og her kom den barnlige side af mig frem igen – jeg er vist temmelig aldersforvirret).

7) Forleden dag fandt jeg popcorn på gulvet på toilettet i fitness. Er der mon nogen, der har siddet ude på lokummet og guffet popcorn i smug før/efter træning?

popcorn fit

8) Kan det evt. have noget med det her at gøre:

pop superfood

(Det er et billede, jeg postede på Instagram for 100 år siden – jeg blev nemlig superglad for nyheden!).

9) Jeg trænger til forår. Nu. På forhånd tak.

10) Nu må I have mig undskyldt. Sofaen kalder. Og en søndag aften fyldt med hygge og viden om, at jeg ikke skal tidligt op i morgen. Hvem ved, måske bliver rebellen oppe til efter klokken 23!

 

En status på december

En status på december

Nå, men det var jo noget med, at jeg den 1. december lavede en slags to do-liste for hele måneden. Og hvordan gik det mon med den, spørger I så? Lad os da lige lave en opfølgning:

Få udarbejdet en ønskeliste, der sparker røv. Gerne i god tid > Det gik det egentlig fint nok med, og jeg fik faktisk skrevet en lang liste i år. Jeg nåede endda blot at blive rykket for ønskelisten af min mor, far, svigermor OG svigerfar, inden den var færdig. Og jeg som troede, jeg var i god tid?kalenderlys

Huske at købe tømmermændsproviant FØR jeg drager afsted mod julefrokosterne > Dobbeltnegativ på den! Argh. Jeg er så skuffet over mig selv. Heldigvis havde min kæreste købt ind til mig den ene af gangene. Den anden gang vågnede jeg skuffet op med kvalme og hovedpine. En ostemad er bare ikke den optimale tømmermændsføde. Jeg har en julefrokost til gode i januar, så jeg kan da nå op på hele 33 % opfyldelse af dette punkt.

Se Pyrus på TV 2 så tit som jeg kan komme til det > Det gik også knap så godt med dette punkt. Det blev der bare ikke tid til. Men det er nu ok. Jeg tager revanche med min dvd en anden gang!

Forsøge at følge med i den nye julekalender på DR 1 > TJEK! Dette mål har jeg opfyldt med hele 100 %, for jeg har set hvert et afsnit (thank God for dr.dk!). God og spændende historie. Jeg er fan.

Spise æbleskiver mindst tre gange. Helst fem > Minsandten om jeg ikke netop har guffet æbleskiver 3 gange denne december måned. For en time siden spiste jeg nemlig de sidste, der lå i fryseren. Mums!

Købe julegaver i bedre tid end sidste år > Jeg købte alle mine julegaver (undtagen én) den 21. december (hvilket minder mig om, at jeg sgu da har et indlæg i ærmet med alt hvad jeg oplevede/overhørte i alle de timer, jeg stod i kø den dag!). Sidste år var det vist den samme dato, men der endte jeg i stor panik (og i Tilst!), fordi jeg ikke havde planlagt ordenligt. Det havde jeg i år. *Klap på skulderen*.

julekagerSpise store mængder marcipan. Jeg fortryder altid i januar, at jeg ikke spiste lidt mere! > Den kan jeg også skrive under på. Hvis nogen kom og tilbød mig marcipan i dette øjeblik, ville jeg nok takke nej. Og det plejer altså ikke at ske.

Prøve at lave de der lækre daddelkugler, som alle snakker om > Shit. Det her punkt havde jeg helt glemt. ØV! Det må altså blive et januarprojekt, for de SKAL prøves.

Bage mindst to slags julesmåkager > Well. Det skete så heller ikke. Faktisk bagte jeg slet ingen julesmåkager. Det vidner om, hvor travlt jeg har haft, for det plejer jeg altid at gøre! Både vaniljekranse, finskbrød og en tredje slags.

Holde julefrokost med min veninde helt alene. Kun os to, fordi vi kan > Julefrokosten blev ændret lidt. Vi havde begge voldsomme tømmermænd (pga. julefrokoster dagen forinden), så planerne blev ændret, og vi brugte aftenen i sofaen med junk og julekalender i tv. Det var til gengæld også ganske fantastisk. Og meget bedre end en julefrokost på det tidspunkt!

Nyde min juleferie og give mig selv lov til at udskyde den (lorterøvs-) eksamen uden dårlig samvittighed > YES. Det har jeg gjort. Tænkte slet ikke på eksamen, mens jeg var hjemme hos familien. Og det føltes fantastisk. Nu har jeg så brugt halvdelen af i går og flere timer i dag på at transskribere. Totalt hadebeskæftigelse. Og så alligevel en blid start på en eksamensopgave, som jeg ikke aner, hvordan jeg skal angribe!

Spise lidt mindre flæskesteg juleaften, så der er plads til mere risalamande. Jeg er en sucker for risalamande! Og mandelgaver > Done. Og der var plads til risalamande. Jeg fik dog ikke mandlen. Har bare intet held på mandelgaveområdet!

Lære at drikke glögg. Det MÅ kunne lade sig gøre > det må vist også udskydes til næste år. Jeg fik slet ikke gjort et forsøg i år.

Det har uden tvivl været en travl måned. Og en meget mindre julet december, end de plejer at være for mit vedkommende. Men så må nogle af punkterne jo bare overgå til min decemberliste næste år!

 

Endnu en uge #22

Endnu en uge #22

1) Dette blev ugen, hvor jeg smagte min første onsdagssnegl – ja, sådan en kæmpe stor en fyldt med brunsviger-snask og alt muligt guf. Jeg spiste naturligvis kun et stykke af en, men jeg var i himlen!

2) Jeg faldt over dette skilt i Netto:

godt toiletpapir

Genial markedsføring! Jeg købte det naturligvis. Og det er godt.

3) På min te opdagede jeg dette lille citat forleden dag:

fredsted

Hvad er det for noget at skrive, Fredsted? Det lyder måske en anelse poetisk, men det holder jo ikke i byretten.

4) I fredags var jeg til julefrokost igen. Og jeg glemte naturligvis IGEN at købe tømmermændsmad til i går. Da jeg kom hjem midt om natten, erfarede jeg dog heldigvis, at min kæreste havde været så betænksom at købe både ostepops og danskvand til mig. Hurra!

5) … På trods af ostepops og danskvand var min krop dog helt vildt slatten i går. Og overfølsom. Efter en kyllingeburger med cola (on the side, forstås) fra det lokale pizzeria gik det dog en anelse bedre.

6) Jeg tog derfor i Bilka med en veninde i går aftes. Efter to timer (!) derinde kom vi ud til en spejlglat parkeringsplads og en bil fyldt med is på ruderne. Så VED man bare, at man har været i Bilka lidt for længe.

7) For nogle måneder siden fik min mor endelig en iPhone. Og hun er meget glad for den. Så glad, at jeg fik denne sms fra hende forleden morgen:

sms fra mor

8) Apropos sms’er fra min mor, så er der nogen, der har større kalenderlysproblemer end jeg har. I går sendte hun nemlig dette billede:

mors kalenderlys

9) I denne uge faldt jeg over to artikler på Ekstra Bladet, som handlede om hhv. Fie Laursen og Chili Klaus. Folk gik AMOK i kommentarfeltet med kommentarer a la ”Hun/hun er jo overhovedet ikke kendt”, ”Lad nu være med at give ham/hende mere opmærksomhed” osv. Øh… Punkt 1: I kender dem jo tilsyneladende. Punkt 2: I giver dem jo opmærksomhed lige nu?

10) I dag er det den 3. søndag i advent. Jeg har altså lidt travlt, hvis jeg skal nå alt på min decemberliste!

Endnu en uge #21

Endnu en uge #21

1) Jeg har virkelig været en sløv blogger i den forgangne uge. Det er for dårligt, men jeg har simpelthen haft SÅ travlt.

2) Generelt har jeg et ambivalent forhold til netop denne december måned. På den ene side er jeg oppe at køre over julestemningen og at juleaften nærmer sig, men på den anden side er jeg i en slags panik over, at der er så kort tid tilbage af min fantastiske praktikperiode. Som slutter allerede den 19. december. Det kan jeg SLET ikke overskue!

3) Forleden dag ødelagde jeg min neglelak pga. en pistacienød. Min neglelak som jeg netop havde påført. Bare nej!

4) Jeg har kigget lidt på jobannoncer i denne uge. Har fundet overraskende mange eksempler på virksomheder, som vil have kandidater, der skriver fejlfrit dansk – men som samtidigt har irriterende fejl i deres egen annonce. Fx ”Skynd dig at send en ansøgning”.

Klar, parat, julefrokost!
Klar, parat, julefrokost!

5) I fredags var jeg til julefrokost. Og jeg fik ikke overholdt min egen regel om at købe tømmermændsproviant, før jeg tog afsted. Jeg var ikke tilfreds, da jeg vågnede i går!

6) … Jeg måtte seriøst spise en rugbrødsmad med ost, da jeg stod op. Det er bare ikke det, man har mest lyst til, når man vågner op helt svimmel og med både kvalme og en frottébelagt tunge.

7) Efter ostemaden smed jeg mig på sofaen (skulle jo nødigt risikere at være for aktiv). Her blev jeg blændet af den skarpe sol, hvis stråler ramte direkte ind i vores stue. Og her tog jeg mig selv at blive helt irriteret. Sol i december? Ej, men så gå dog væk!

8) Apropos min liste med mål for december, så opfyldte jeg ét af dem i går. Eller det vil sige, at målet blev lavet en anelse om. Min veninde og jeg havde aftalt at holde julefrokost bare os to. Med sild, snaps og hele molevitten. Desværre viste det sig, at vi havde store problemer med at finde en dato i december, hvor vi begge havde tid, og det blev derfor i går. Hvor vi begge var meget ramte af tømmermænd. Så julefrokosten blev lavet om til en hyggeaften på sofaen med junk, pigesnak og julekalender i tv. Bestemt også anbefalelsesværdigt.

9) Jeg er lidt sur på Post Danmark lige for tiden. I mandags stod jeg i kø på posthuset i 17 minutter (!) for at sende en pakke. Som angiveligt skulle nå frem inden for 2-4 dage. Den er bare ikke ankommet endnu. Kan man virkelig tage 57 kroner for den slags?

10) Kan I nu have en ganske fantastisk anden søndag i advent alle sammen. Hvad skal I bruge den på?

Endnu en uge #15

Endnu en uge #15

1) Dette blev ugen, hvor jeg for første gang i mit liv blev ramt af andendagstømmermænd. Suk. Jeg fik seriøst kvalme mandag i frokostpausen, da jeg stod i kantinekøen og pludselig kunne lugte maden. Er jeg virkelig ved at være SÅ gammel?

2) Onsdag morgen gik jeg rundt i lejligheden og frøs helt vildt, alt imens jeg kiggede ud på det kolde morgenvejr. Jeg besluttede mig for, at det nok var på tide at hoppe i vinterjakken. På vej på arbejde cykler jeg så forbi en mand i shorts. Er nogen mennesker lavet af sten eller hvad?

3) Jeg har smagt min første Dr. Pepper. Og jeg fornemmer, at vi bliver ret gode venner. Det smager jo som at hælde flydende marcipan ned i halsen! Hvorfor er der ingen, der har fortalt mig det noget før?!

dr pepper

 

4) I går aftes var jeg i biografen med min kæreste, og denne gang var der hverken nogen der pruttede, sniksnakkede eller smaskede (det var der nemlig sidste gang, og det kan du læse om her). Min sidemand lugtede dog en smule, men det var til at leve med (og her snakker jeg naturligvis om min fremmede sidemand – ikke min kæreste).

5) Som sædvanligt kunne jeg ikke styre mig, da jeg blandede slik, så jeg endte med en alt for stor pose, som jeg slet ikke kunne spise. Det betød, at der var rester til i dag, da jeg skulle arbejde i et par timer. Pludselig var det der søndagsarbejde slet ikke så slemt.

6) Dette blev også ugen, hvor bloggen nåede op på 100 følgere på Bloglovin’. Jubii. Så får man sådan en fin mail:

100 folowers

I skrivende stund er vi oppe på 108, og jeg giver hellere end gerne en krammer til jer alle! Og en tår af min Dr. Pepper.

7) Apropos Bloglovin’, så er jeg blevet gjort opmærksom på, at der nogle gange popper kommentarer til bloggen op, som var det nye indlæg. Meget mystisk! Det skal jeg naturligvis nok forsøge at få fikset hurtigst muligt, for det er da noget værre spam!

8) I nat sluttede sommertiden, og det gav os en ekstra time at sove i. Det kan vi b-mennesker virkelig godt lide! Og hurra for smartphones, der husker den slags selv. Det havde jeg da slet ikke tænkt på.

9) I den kommende uge får jeg simpelthen så travlt, at jeg har besluttet mig for at lave absolut ingenting i aften. For ligesom at spare noget ”slappe af”-følelse op. Håber det virker!

10) Jeg går og fifler lidt med idéen om at lave en slags julekalender her på bloggen i december. I indlægsform altså. Man er vel ikke julefreak for ingenting. Ved bare ikke liiige, hvad det skulle være. Jeg lægger straks hovedet i blød.

Endnu en uge #7

Endnu en uge #7

1) Det lyder mega klichéagtigt at sige ”tiden går bare så stærkt”. Men sandheden er, at hver søndag, når jeg skal skrive søndagsindlægget, tænker jeg: Hold da op, er der virkelig allerede gået en uge mere?

2) Der er tilmed atter gået en hel måned, og i morgen går vi allerede ind i september. Hvilket betyder, at det officielt er efterår. Derudover har jeg fødselsdag i september! Så jeg føler mig alt i alt klar til at hoppe ind i næste måned.

3) Da jeg skrev ovenstående, gik det op for mig, at jeg da fuldstændigt har glemt at få inviteret folk til den fødselsdagsfest, jeg har planlagt at afholde. Flot!

4) I fredags skulle den nu ih så voksne kvinde (læs: mig) i fredagsbar for første gang i meget lang tid. Jeg glædede mig helt vildt, men var så træt, at jeg forlod festen før midnat. Seriøst?! Ja, det er sgu ikke for sjov, når sådan et gennemført b-menneske som mig pludselig skal vænne sig til at leve som a-menneske.

5) Det går faktisk bedre med løbetræningen – jeg er endelig kommet tilbage på sporet. Det handler bare om, at det bliver rutine. Så det ikke som sådan er et valg, jeg tager (for så vælger jeg bare at blive hjemme), men mere Nårh ja, jeg skal jo løbe i dag – og så er den ikke længere.

6) I går tog jeg endda lige en 5 kilometers powerwalk med semitømmermænd! Hvad bliver det næste? Halvmarathon med 100 % tømmermænd?

7) Jeg tror, at en sød vejrgud har læst mit indlæg den anden dag. Ja altså regnen siler godt nok ned lige nu, men jeg har været mere heldig med vejret på mine cykelture i denne uge kontra sidste uge.

8) Kan vi ikke lave en regel om, at man ikke må poste ferie- og rejsebilleder på Instagram mere i år? Jeg bliver alt for misundelig!

9) Jeg forsøger at øve mig i at kigge mere op, når jeg løber. Altså i stedet for at glo ned i fortovet. Det viste sig at være uheldigt netop i dag. For der skete det, at en af fliserne på fortovet åbenbart var skæv og stak lidt op, og jeg var virkelig tæt på at falde. Jeg grinede lidt af mig selv og løb videre. Tænk sig, jeg var lige ved at pådrage mig en vaskeægte løbeskade!

10) Vejrskiftet har givet mig en ustyrlig trang til at shoppe. Har I andre det også sådan? Hver gang vi går en ny årstid i møde, bliver jeg helt vild efter at udvide garderoben. Jeg skal jo købe masser af lækre cardigans, sweatre og tørklæder, så jeg kan klare mig igennem efteråret. Det er som om, jeg glemmer, at jeg jo bare kunne kigge bagerst i skabet…