Tag Archives: shopping

De der lørdag formiddage

Jeg elsker virkelig lørdag formiddage. Det gør I da også, ikke? Man har sådan en helt speciel følelse i kroppen! Man kan bare mærke, at det er weekend. Selv i alle mine år som studerende, hvor jeg også har haft mange hverdage uden undervisning, har lørdag formiddag stadig været noget særligt.

Engang eksisterede lørdag formiddage ikke for mig. Der lå jeg jo altid med tømmermænd og var oftest slet ikke vågnet, før formiddagen for længst var slut. Og pludselig blev jeg bartender og kom ofte først i seng ved 7-tiden i weekenderne, og der var lørdag (og søndag) formiddage heller ikke en del af mit ugentlige program.

Nu er jeg imidlertid blevet sådan en lidt halvvoksen type med en rigtig hverdag – én der sætter ekstra meget pris på weekenderne. Det skyldes især mine praktikophold. At gå i byen er heller ikke længere et must i hver weekend (eller hver anden for den sags skyld!), og pludselig er lørdag formiddage blevet en del af mit liv.

Og jeg er SÅ glad for det bekendtskab. Lørdag er fedt. Lørdag formiddag er mega fedt! Man har en helt fridag foran sig, og man skal ikke engang tidligt op i morgen. Måske sov man endda længe i morges.

Man har så god tid på lørdag formiddage. Ofte i hvert fald. Man kan gøre ting i sit eget tempo. Drikke kaffe, spise morgenmad, se morgen-tv, høre Mads & Monopolet, stene sociale medier, læse blogs, planlægge dagen. Ah. Jeg er fan!

I morges vågnede jeg allerede klokken 8.22. Først blev jeg lidt ærgerlig. Nu kunne jeg endelig sove længe, og så burde jeg jo virkelig udnytte det (big troubles). Men på den anden side, så betød det jo, at jeg fik endnu mere lørdag formiddag at nyde.

Så jeg stod op og spiste morgenmad. Langsomt. Imens jeg stenede fjernsyn. Så drak jeg et par kopper te i sofaen. Bagefter gik min kæreste og jeg over i vores lokale storcenter, hvor vi kiggede i forskellige butikker og købte de ting, vi manglede. Jeg købte en lækker pose bland selv-slik, som jeg skal indtage i aften! Vi har også vasket tøj. Nu sidder jeg på sofaen under et tæppe og drikker te. Og ser Desperate Housewives. Og blogger. Og jeg ved sgu ikke lige, hvornår jeg har tænkt mig at rejse mig igen. Jeg elsker det!

Hvad laver I lørdag formiddag?

Endnu en uge #26

1) Her den anden dag stod jeg udenfor og talte med min veninde, og pludselig kom en fugl flyvende mod mig i fuld fart – den fløj SÅ tæt på mit ansigt, at jeg kunne mærke, den rørte mine øjenvipper!

2) … min første tanke: “Gad vide, om jeg kunne få udsat min eksamen, hvis den havde gjort skade på mig eller smittet mig med en eller anden sygdom?”.

3) Jeg fik en fiks idé i tirsdags og skyndte mig at skrive til en veninde. Hun viste sig at være mindre begejstret for idéen:

FullSizeRender

4) Et par dage efter snakkede jeg med en anden veninde, og hun viste sig at være mere end klar på et gensyn med vores gamle fitnesscenter (nytårsforsættet, I ved…).

5) Apropos eksamen i punkt 2, så er min opgave mildest talt ved at dræbe mig langsomt. Og jeg er altså ikke engang rigtigt kommet i gang endnu.

IMG_5034

6) Seriøst, jeg har peppet denne killermåned op med en “Plank Challenge” sammen med en veninde! Så ved man, at det er slemt.

7) I torsdags byttede jeg julegaver og trak naturligvis tiden ud med lidt eksamens-trøsteshopping. Jeg købte et par stiletter, som absolut er en kandidat til mine nye yndlingsstiletter.

8) I går købte jeg også en taske. Ingen af tingene var på udsalg. Jeg stinker virkelig til at gå på udsalg.

9) I går brugte en veninde og jeg desuden en halv time i Bruuns Galleris parkeringskælder. HELE Østjylland var åbenbart samlet til udsalgsshopping.

 

Hørt i køen

Imerco
Svigermor og svigerdatter står i køen. De får øje på Royal Copenhagen mega mussel-stellet.

Svigermor: Se, det er dét der, som Oles fætter samler på. Det ER sgu da mærkeligt for en 18-årig dreng!!

H&M
Køen var meget, meget lang. Mor og datter står i køen og når at snakke om mange ting. Hvem skylder hinanden penge for hvad, hvorfor er køen så lang og hvad mon resten af familien laver? Datteren begynder at snakke om børneopdragelse (på grund af en situation, der udspiller sig et andet sted i køen).

Mor: Vil du da holde op med at sige sådan noget?!
Datter: Nej! Jeg må da sige, som det passer mig. Det er den eneste frihed, vi har tilbage i det her land!!
Mor: …

Bog & idé
Faren står i køen, og sønnen går og kigger ved siden af.

Søn: Men far, tror du overhovedet, at personalet kan hjælpe med en skid, hvis jeg spørger?
Far: Ja, det går jeg da ud fra.
Søn: Det tror jeg sgu ikke. Men okay, jeg prøver så… [Går hen mod ekspedient og spørger om hjælp].

Vero Moda
Mor og datter er på shopping. Datteren prøver en jakke, mens de står i køen.

Datter: Ej, hvor er den fed!
Mor: Ja. Den klæder dig også.
Datter: Og den sidder bare skide godt på mig.
Mor: Ja, det gør den godt nok!
Datter beundrer sit eget spejlbillede.
Mor: … Men tror du ikke lige, du skulle prøve et nummer større?
Datter: Øh, nej mor. Jeg har jo ligesom en trøje på indenunder!

Toiletkø
Barnebarn (pige) og bedstemor står i en lang toiletkø.

Barnebarn: Ej, og ham der jeg fortalte dig om ikke? Han bliver bare ved og ved med at skrive til mig på facebook. Han skriver ”søde” og sådan noget. Jeg tænker bare fuuuuuck nu af. Ej men for helvede altså…
Bedstemor: …

 

Tænk sig, hvad man ikke kan opleve, når man køber alle sine julegaver på én dag!

Endnu en uge #25

1) Det var sgu da søndag i går. Det overså jeg fuldstændigt her i min egen lille eksamensverden.

2) Oh yes. Min meget uhøflige gæst er flyttet ind igen. Eller min baby om man vil!

3) I denne uge har jeg brugt et par dage på et transskribere. Ja, jeg havde åbenbart gjort det så meget, at jeg havde svært ved at høre Mads & Monopolet bagefter uden automatisk at transskribere det i hovedet!

4) Jeg overlevede ugen på trods af krudt og fyrværkeri! Der er jo altid en masse mennesker, der ikke kan vente til den 31. – og en masse mennesker, der glemmer at fyre alt deres krudt af nytårsaften.

5) Havde jeg læst sætningen ”Pas godt på jer selv og hinanden” bare én gang mere den 31., havde jeg kastet op (godt budskab, men variér dog lidt)!

6) Det samme gjaldt i øvrigt ”2014 har været et fantastisk år. Tak fordi du var en del af det”, som florerede på Facebook i sidste uge.

7) Jeg er i gang med at indse (det er en lang proces), at mine absolutte yndlingsstiletter er ved at afgå ved døden. De er lidt for slidte efterhånden! Men de er SÅ gode. De har den perfekte mellemtykke hæl, og jeg kan danse i dem natten lang. Kan I anbefale en stilet, man bare går fantastisk i? Og som samtidigt ser godt ud?

8) Jeg har allerede skrevet flere tegn i dette indlæg, end jeg har i min eksamensopgave.

9) Der er opstået en syg trang inden i mig. Den vil på udsalg. Den snakker til mig hele tiden. Kom nuuuu. Du SPARER jo penge ved at tage på shopping. Du mangler bluser! Og en jakke. Og måske sko. Og kjoler. Kom nu bare afsted.

10) Jeg starter lige med at bytte et par julegaver. Så må vi se, om jeg falder over noget…

En blandet tankestrøm

… Apropos to do-lister har det så egentlig ikke først taget overhånd, den dag man skriver på en seddel, at man skal huske at skrive en to do-liste?!

… Nike burde virkelig overveje at genindføre sneakers med lys i hælen. I ved, det der røde lys, der blinkede, hver gang man satte foden i jorden. Det var jo det allerfedeste (også selvom jeg gik direkte ind i murstensvæggen nede i svømmehallen, fordi jeg havde travlt med at holde øje med, hvorvidt mine splinternye ”kondisko” nu også lyste, når jeg trådte ned).

… Er jeg mon den eneste, der op til flere gange på en shoppingtur i fx H&M eller Salling pludselig har indset, at jeg går rundt i afdelingen med plus size-tøj? Uden at have opdaget det før jeg finder en kjole, som jeg gerne vil prøve (dette er naturligvis ikke skrevet for at tale nedladende om store størrelser, men situationen svarer jo bare lidt til, at jeg går uvidende rundt i herreafdelingen i Bianco og forsøger at finde et par sko, jeg kan passe).

… Hvad sker der for udtrykket ”de har ikke engang salt til et æg”? Men de har råd til æggene eller hvad? Hvad er det for noget fis? Hvis man ikke har råd til salt, har man da slet ikke råd til æg? Æg er da meget dyrere end salt? Hvad koster salt overhovedet? Har de ikke råd til salt, fordi de har brugt alle deres penge på æg? … Find selv på flere spørgsmål og følg med i morgen!

 

 

Den klassiske tur i Ikea

Ikea er jo altså bare et fantastisk sted! De har alt (undtagen en køkkenrulleholder!), og de fleste ting er knaldbillige. I kender sikkert allerede til den klassiske ”lille smuttur” til Ikea, man sommetider tager. Som ender med at blive til alt andet end en smuttur.

Det starter altid med, at man bare lige mangler en grydeske (eller en kartoffelskræller eller en badeværelsesmåtte eller noget andet til under en 20’er). Så tager man en veninde under armen og smutter afsted. Man skulle jo tro, at det ville tage max 20 minutter (man skal jo trods alt også lige gå igennem hele labyrinten butikken).

… Det gør det dog bare aldrig. Selvom man har været i Ikea 78 gange før, skal man altid liiiige kigge på alle fucking hylder. Det kunne jo være, der var kommet noget nyt og spændende. Og straks står man der og bliver betaget af de fine ting til nærmest ikke-eksisterende priser. Lidt efter lidt putter man ting ned i den kæmpestore indkøbsvogn (som man lige tog med for en sikkerheds skyld).

Før man får set sig om, har man fyldt bunden af indkøbsvognen (som ellers er på størrelse med den gennemsnitlige studerendes badeværelse). Men man har jo kun taget småting, så det går nok. På dette tidspunkt er der gerne gået 2-3 timer. Måske mere.

Derfor er man også i mellemtiden blevet ret så sulten. Så er det jo heldigt, at Ikeas fine restaurant tilbyder diverse middagsretter til ikke ret mange penge. Pludselig finder man sig selv ved skranken, hvor man naturligvis bestiller en portion kødboller med kartoffelmos, sovs og tyttebær (sidst jeg var i Ikea, stod der to veninder foran mig, hvor den ene udbrød højt: ”Ej, hvad fanden er tyttebær? Har du hørt om det før?”).

Tilhørende retten får man sodavand ad libitum, så sådan et par glas skal man da også lige have kylet ned. Og når man først sidder der, finder man ud af, hvor træt man egentlig er. For man har jo faktisk gået ret meget rundt de sidste timer. Så man bliver da gerne siddende lidt ekstra for at hvile benene, alt imens man hyggesnakker og kigger på alle de andre mennesker, som også er blevet fanget i den store, stygge (men rare) Ikea-fælde.

Når man endelig er klar til at gå mod kassen, viser det sig som regel, at man har brugt 500 kroner. På småting. Som man ikke vidste, at man manglede.

Og således kommer man hjem 5 timer senere og 500 kroner fattigere (men en hyggelig dag rigere) og må i gang med at finde plads til alle de nye uundværlige småting, man har skrabet sammen!

I kender det godt … ikke?!

 

Hvad er det nu, jeg ønsker mig?

Inden længe er det min fødselsdag. Det er om 12 dage for at være helt præcis. Det betyder, at folk efterhånden begynder at spørge efter en ønskeliste. Og hvis der er noget, jeg er dårlig til, så er det altså at skrive ønskelister (… og at stå op om morgenen, at tage mig sammen til at vaske tøj og mange andre ting, som vi ikke skal komme ind på her).

For det første kommer det bag på mig hvert evigt eneste år til både jul og fødselsdag, at jeg jo ligesom skal have fikset en ønskeliste. Guuuud ja, jeg har både pyntet op til jul, bagt julekager, lavet konfekt og hørt julemusik i flere uger. Men jeg har da helt glemt at fikse en ønskeliste!

Er jeg den eneste, der altid glemmer det? Jeg har endda oprettet et dokument på min computer ved navn ”ønskeliste”, så jeg kan opdatere den løbende, hver gang jeg kommer i tanker om noget, jeg godt kunne tænke mig. Den har jeg så åbenbart bare lige glemt at ajourføre. Jeg har nemlig lige åbnet ønskelisten, og flere af tingene fik jeg til jul!

Nu ville nogen måske vove at påstå, at hvis jeg ikke engang kan forfatte en skide ønskeliste, så er det nok fordi, jeg ikke mangler noget. Det er imidlertid ikke tilfældet. Resten af året går jeg nemlig og kigger ind ad butiksvinduer og sukker efter alle de flotte/fine/uundværlige ting, som jeg virkelig gerne vil eje, men som jeg ikke lige har råd til at købe. Når jeg shopper, står jeg og laver plus/minus-lister i hovedet, fordi jeg ikke har råd til at købe alle de 3 trøjer, jeg lige har prøvet, men i stedet må jeg vælge én fra. Ergo er der masser af ting derude, som jeg virkelig ønsker mig! Jeg har bare en evne til at glemme det hele lige op til fødselsdag og jul.

Sommetider bliver jeg faktisk også lidt ”nærig” med min ønskeliste – kender I det? Forstået på den måde, at jeg måske mangler et eller andet praktisk og måske kedeligt såsom grydelapper eller håndklæder. Så kan jeg tage mig selv i at tænke: Ej, gider jeg virkelig spilde mine gaver på HÅNDKLÆDER?! Hvilket egentlig er den dummeste tanke, for jeg gider da SLET ikke selv gå ud at købe den slags…

Hvordan har I det med ønskelister? Fif til gode ønsker modtages med kyshånd i kommentarfeltet!

Hvad man kan gøre, hvis man har brug for et skud selvtillid

Jeg har lagt mærke til, at det er populært blandt bloggere at lave guides til alt muligt. Og det vil jeg altså også være med til…

Så NU er den her! Guiden til at komme igennem enhver ”dårlig-hår”-dag, ”jeg-dur-jo-ikke-til-noget”-dag eller andre dage med en lidt underskud på selvtillidskontoen.

  • Gå ind i en tøjbutik og prøv noget tøj i prøverummet – så skal ekspedienten nok komme og fortælle dig, hvor godt du ser ud, og at tøjet sidder såååå godt på dig. Lur mig om hun ikke også selv har blusen/kjolen/bukserne derhjemme!
  • Hvis du er heldig, prøver hun at overbevise dig om, at du skal prøve bukser i størrelse ekstra small (NEJ, siger jeg! Det lader sig ikke gøre).
  • Se noget reality-tv – om det så er Paradise Hotel eller Mig og Min Mor. Du skal nok føle dig som Einstein ret hurtigt.
  • Du kan også vælge at se Luksusfælden! Jeg lover, at uanset hvordan din økonomi ser ud, så vil den pludselig synes intet mindre end fantastisk. Og ikke mindst din økonomiske sans (“WHAT? Er der høje renter på et Quick-lån? Det sagde de sgu da ikke noget om i tv-reklamen”…).
  • Brug Photo Booth-app’en og gør dit ansigt skævt/tykt/grimt/underligt (Det kunne trods alt være meget værre).
  • Tag briller på! Ganske simpelt. (Jeg bruger normalt kontaktlinser og har briller på engang imellem. Når jeg tager mine briller på, bliver alting lidt mindre end det er, og alle ser så slanke ud – inkl. mig selv. Mine fødder ligner også en lille fin størrelse 37. Smart!).
  • Se billeder fra et tidspunkt i dine yngre dage, hvor du virkelig ingen stil havde (please sig, at alle har haft sådan en periode…).
  • Spis et stykke kage. Det må man godt på sådan en dag!

Jeg kigger bare lige … med dankortet

Det kan godt være, at jeg tidligere har givet jer et indtryk af, at jeg hader at shoppe. Men det gør jeg jo i virkeligheden slet ikke (min bankdame ville i hvert fald til hver en tid vidne om det modsatte) – og det er nok heller ikke gået jeres næse forbi, at ironi er et tilbagevendende element her på bloggen.

I virkeligheden er jeg nok nærmere en anelse shopaholic. Altså ikke på den sygelige ”jeg-dør-hvis-jeg-ikke-køber-denne-designertaske”-måde, men mere på ”jeg-skal-bare-lige-kigge-i-H&M-men-kommer-til-at-købe-alt-for-meget”-måden.

Problemet ligger nok i, at hver gang jeg går i min lokale Føtex, så går jeg lige forbi H&M. Og så kunne man jo godt lige gå ind for at kigge lidt. Altså bare kigge. Men H&M er jo ikke sådan en butik, man bare kigger i. Det er så billigt, at man jeg ikke kan lade være med at købe noget. Bare lidt. Den her top koster jo kun 129 kroner. Eller se her – et par solbriller til kun 69 kroner.

Og så bruger jeg de der klassiske argumenter over for mig selv. Det er jo næsten dumt ikke at købe det. Jeg skal jo bruge solbriller hele sommeren. Og en top mangler man jo altid. Det er utroligt så nemt det er at overbevise sig selv om, hvad man virkelig mangler/får brug for engang/vil se godt ud i/ikke kan undvære.

Heldigvis er det ”bare” i H&M, jeg ikke helt kan styre mig. Tænk hvis det var i Gucci eller den slags. Det ville sgu være en tragisk kombination med SU’en. Én ny ting den første og så ellers havregrød (uden bær og andre lækkerier) resten af måneden.

Derfor har jeg udviklet et had-/kærlighedsforhold til H&M. Mest kærlighed. Man bruger jo aldrig ret mange penge ad gangen derinde – for man får virkelig noget for pengene. Men til gengæld kommer man nemt og tit til at gå ind og købe en enkelt ting. For det er jo bare en enkelt lille ting. Og endnu en enkelt ting to dage efter…

 

 

Prøverummets forbandelse

I går beskrev jeg et lille udpluk af de oplevelser, man udsættes for, så snart man træder ind i en tøjbutik (se indlægget her). Når man så har gennemgået dét forløb, er man klar til noget endnu værre. Nu er tiden nemlig kommet til at bevæge sig ned mod prøverummene. Da da da daaaaam. Behøver jeg næsten sige mere?

Jeg prøver altid forsigtigt at snige mig derned uden at blive opdaget. Så slipper man måske for, at de kommer rendende i tide og utide. Men ak. Deres øjne har jo nærmest ikke sluppet én, siden man trådte ind i butikken, så selvfølgelig er man opdaget. Jeg forsøger ellers optimistisk hver gang. Så står jeg og lader som om, jeg kigger på det tøj, der hænger aller tættest på prøverummene, og pludselig springer jeg som en ninja ind bag gardinet. Det virker dog næsten aldrig. Selv de ekspedienter, der står og smalltalker om deres veninde, Tykke Lone, opdager mig sommetider. Eller også tjekker de bare prøverummene en gang i timen for at sikre sig, at de veninder, de står og bagtaler, ikke er derinde? Det er nok alligevel mere sandsynligt.

Helt ærligt, så er der jo virkelig ikke noget mere stressende end at stå i et prøverum. Det føles som et kapløb med tiden. Man står der og kæmper for at slå rekorden i hurtigst muligt at få et stykke tøj af og et nyt stykke på. Ja, man kan sgu næsten komme helt til at svede af det. For man ved jo aldrig, hvornår der kommer en ekspedient og trækker gardinet til side. Man ved bare, at man ikke vil stå med (næsten) bar røv, når det sker.

Oftest kommer ekspedienten enten alt for tidligt eller alt for sent (nogle gange endda begge dele!). ”Hvordan går det herinde ved dig?”. Øh, jeg er kun lige ved at tage min vinterjakke af, og det går da okay med det. Men tak for tanken. Eller også kommer de, bedst som man er på vej i sit eget tøj igen. ”Har du brug for hjælp herinde?”. Nej ellers tak, eller jo du må da gerne lige binde mine snørebånd?

Men what’s the fucking difference egentlig? Når det endelig lykkes dem at komme til undsætning, imens man rent faktisk er ved at prøve noget af butikkens tøj, så kan man jo ikke bruge deres hjælp alligevel. Der er jo pludselig ingen grænser for, hvor flot alting sidder, og hvor meget det klæder én. ”Den er såååå god til dig, den der”. Øh ja, det er en sort og helt basic bluse? Den kan alle forhåbentligt bære. Og ligegyldigt hvor hæsligt noget sidder, så har ekspedienten med garanti aldrig set noget flottere. Alt er smart, sidder flot, klæder mig eller fremhæver min talje. Jeg ville seriøst købe meget mere, hvis jeg fik hjælp af en ærlig ekspedient. En, der turde sige, når noget ikke lige passer til mig. For man ved jo ikke, hvornår de virkelig mener, at noget er flot, og hvornår de i virkeligheden er ved at dø af grin indeni?!

I det mindste er der én fordel ved det: hvis man en dag har lidt underskud på selvtillidskontoen, skal man da bare tage ud og prøve en masse tøj. Så kan man lidt igen!

 

(PS: Jeg kan mærke, at jeg på ingen måde er færdig med at reflektere over dette emne. Så bliv nu ikke skuffet, hvis der en dag dukker mere op!).