Tag Archives: tanker

Om alt for meget tøj og et alt for lille et klædeskab

I dag besluttede jeg mig for at rydde op i mit klædeskab. Det var jo som tidligere nævnt begyndt at vise tegn på at brase sammen inden længe, så et eller andet måtte jeg gøre. Desuden var det proppet til randen, og jeg var efterhånden godt træt af at skulle lege tetris hver gang jeg havde købt så meget som et par nye sokker.klædeskab

Jeg tror, vi tager indlægget i tankeform. Så her får I et helt exceptionelt indblik i mine tanker under oprydningsprocessen:

Sikke en god idé. Så kan jeg rigtigt få overblik over, hvad jeg egentlig har.

Det kommer nok til at tage en times tid.

Jeg starter med at tømme hylderne og lægge alt indholdet på sengen. Så kan jeg sortere det hele bagefter.

Hvor er det sjovt.

Det er jo som at shoppe helt gratis.

Sikke en masse tøj, jeg ikke anede, at jeg havde.

Hold da op, hvor er der egentlig meget tøj her.

Det fylder jo HELE sengen. Hvordan har det nogensinde kunnet være inde i det lille lorteskab?

Jeg kan faktisk ikke helt overskue det alligevel.

Jeg har fortrudt. Øv.

Nu ligger der tøj og flyder på hele sengen, og jeg gider ikke rydde op i det.

Men vi skal jo nok i seng på et eller andet tidspunkt i aften.

For fanden, hvorfor var det lige, jeg gik i gang med det projekt?

Det her kommer til at tage 100 år.

Nå. Jeg må i gang.

Hvorfor i alverden har jeg 11 par leggins?

Har jeg overhovedet haft leggins på inden for de sidste to år?

HER var min sidste sorte Samsøe basistop. Jeg har kun kunnet finde de to andre i flere måneder!

Jeg kommer vist ikke til at mangle strømpebukser lige med det første.

Her er en kjole med prismærke i.

Hvorfor ejer jeg SÅ mange næsten ens bluser?

Her er FLERE leggins! Hvad sker der?

Hvorfor har jeg cirka 40 sommertoppe? Jeg bruger måske fem hver sommer.

Hvornår får jeg nogensinde brug for den her stramme nederdel igen?

Hvad i alverden tænkte jeg på, da jeg købte den her kjole?

Mon jeg har forsøgt at slå en verdensrekord i at eje flest sorte bukser?

Her er endnu en kjole med prismærke i. Og én til.

Hold da op, hvor er smid ud-bunken efterhånden stor.

Men hey, vent lige…

Kan jeg nu også smide alt det ud?

Hvad hvis jeg kommer til at savne det? Hvad hvis jeg skal male eller sådan noget?

Jeg må hellere tjekke det igennem igen.

Nu er jeg heldigvis snart færdig. Det har også kun taget 3 timer.

 

 

 

 

 

Der var engang en blogger

(og det er der selvfølgelig stadig, men det er nu engang knap så eventyrsagtigt at skrive i nutid).

mig

Bloggeren så sådan her ud.

Bloggeren elskede sin blog. Hun elskede at skrive indlæg om alt imellem himmel og jord. Bare dét, der lige faldt hende ind. Og hun elskede at se, at folk rent faktisk gad læse med. Det kunne hun se på bloggens besøgstal, eller når læserne efterlod en kommentar på bloggen. Bloggeren var vild med det hele.

Det skete dog sommetider, at hun kom ind i en travl periode, hvor hun desværre ikke havde tid og overskud til at kaste ligeså meget opmærksomhed efter bloggen, som hun gerne ville. Og som hun normalt gjorde.

På et tidspunkt i det herrens år 2015 skete det endda for første gang i bloggens levetid, at der ikke kom nyt på bloggen i en hel uge. Det var bloggeren naturligvis ked af. Men sandheden var blot, at hun havde haft en travl uge. Og det kender alle folk jo til.

Ja, der var faktisk et par måneder i starten af 2015, hvor den stakkels blogger ikke havde været lige så meget til stede på bloggen, som hun plejede. Det nagede hende. Men bloggeren vidste, at sådan noget kunne ske engang imellem. Hun havde jo trods alt også andre aktiviteter at tage sig af. Men hun savnede at blogge.

Og hun glædede sig til, at hun forhåbentligt inden længe fik mere overskud på kontoen, så hun kunne kaste lidt mere kærlighed over sin blog. Og så ville hun i hvert fald ikke acceptere, at der igen skulle gå en hel UGE imellem skriblerierne. For dét var altså ikke optimalt!

Bloggeren ville for alt i verden ikke blive sådan en blogger, der skriver et indlæg om måneden. Men det var der heller ingen fare for. Bloggeren elskede nemlig det at blogge alt for højt til at kunne undvære det.

Så hun skrev et eventyr til sine læsere for at forklare situationen. Hun ville nemlig så gerne beholde dem. Og hun lovede dem at vende stærkt tilbage. Og den dag udgav hun hele TO indlæg. Og så levede de alle sammen lykkeligt til deres dages ende.

Transporttanker

Hvad jeg tænker hver morgen på vej på arbejde:

  • Shit, hvor er det bare koldt!
  • HVORFOR rammer jeg hvert eneste røde lys?

 

Hvad jeg tænker hver eftermiddag på vej hjem fra arbejde:

  • Kæft, jeg sveder…
  • Endelig et rødt lys, så kan jeg få en pause.

 

Der er tre kilometer. Gæt selv, hvornår det går op og ned…

 

Dagens fire billeder

I dag faldt jeg over sådan en fætter i Tiger:

usynlig

Hvad er det for en omvendt form for Kejserens Nye Klæder? Den hylde er da på ingen måde usynlig. Den er ikke engang gennemsigtig… Kom igen, Tiger. Ikke engang et lille barn ville hoppe på den.

 

En (lille) del af min arbejdsdag er gået med at sidde sådan her:

hobbykniv

Hvor hyggeligt er det ikke lige? Det minder mig totalt om dengang, jeg gik i fritteren. Jeg havde næsten helt glemt, hvordan man gjorde!

 

Jeg trænede fra morgenstunden:

fit selfie

Ja, jeg er faktisk blevet ret stor fan af det dersens morgentræning! Og så tog jeg sørme da lige et af de berømte træningsselfies. Mit krøllede morgenansigt får I dog ikke lov til at se…

 

Apropos træning så så jeg dette opslag på facebook for lidt siden:

iform

Det er næsten Tiger om igen! Ej men helt ærligt, I FORM. Tror I selv, at nogen hopper på den? AF HVAD? FLAD MAVE PÅ BARE ÉT MINUT? DET LYDER DA DEJLIGT. OG MEGET REALISTISK. JEG SKYNDER MIG DA LIGE AT MELDE MIG UD AF FITNESSCENTRET MED DET SAMME… FOR OM BARE ÉT MINUT ER MIN MAVE HELT FLAD!!

 

… glædelig torsdag aften til alle jer derude. Weekenden er lige om hjørnet, og jeg glæder mig!

Livet er som hønsekødssuppe

Nogen vil måske hævde, at hønsekødssuppe er en kedelig ret. Der er jeg ikke enig. Det er en fantastisk ret! Alle mennesker har en favorit, når det gælder valget mellem kødboller og melboller. Hvad er jeres?

Jeg foretrækker helt klart melboller. Det er måske nok et lidt klamt koncept, men de små hvide sataner smager bare alt for godt! Kødbollerne er jeg derimod ikke tosset med. Dem spiser jeg bare, fordi de er der. Og så forsøger jeg altid at fiske flest melboller op ad gryden!hønsekødssuppe

For nogle måneder siden skulle jeg spise hønsekødssuppe med en veninde. Da vi var ude og handle, fik jeg pludselig øje på noget i køledisken. Hallo, se lige der, en stor pose kun fyldt med melboller! Skal vi ikke bare købe den? (min veninde er nemlig også på melbolle-holdet).

Min veninde kiggede på mig, og hun så ikke særligt begejstret ud. Så sagde hun: Jamen det prøvede jeg for noget tid siden. Og ved du hvad, man sætter altså ikke pris på melbollerne på samme måde, når det er det eneste, der er.

Jeg var forundret. Hvad i alverden snakkede hun om? En hel gryde fyldt med melboller – hvorfor skulle man nu ikke sætte pris på det? Hun forklarede, at det bare slet ikke var det samme, når der var et evigt lager af melboller at tage af.

Jeg var overbevist om, at hun tog fejl, og forsøgte derfor at tale melbollernes sag igen. Min veninde sagde: Jamen vi kan sagtens købe dem! Jeg har bare advaret dig nu: du vil ikke værdsætte melbollerne på samme måde, som du plejer.

Om aftenen sad vi ved bordet og sluprede hønsekødssuppe fyldt med melboller. Og her måtte jeg overgive mig. Min veninde havde dælme haft ret hele tiden.

Det var SLET ikke det samme. Der var en overflod af melboller, hvilket betød, at vi ligefrem levnede nogen. Selvom man slap for at kæmpe sig igennem kødbollerne, så var det bare ikke rigtigt det værd. For ganske rigtigt, så satte man slet ikke pris på melbollerne på samme måde, som man normalt gør, når der også er kødboller. Jeg måtte bøje mig. Min veninde havde ret.

Og hvad kan vi så lære af den historie? Jo, ser I. Det er jo med hønsekødssuppe, som det er med livet. Ja faktisk kan livet ses som én stor gryde fyldt med suppe. Igennem livet byder suppen på mange forskellige ingredienser. Det kan være de virkelig gode ting/oplevelser som melboller, og det kan være de mere fesne oplevelser som kødboller.

… Men tilsammen skaber de noget helt specielt. For hvad er melboller overhovedet, når de ikke står i kontrast til kødbollerne? Og hvordan skulle man føle glæde, hvis man ikke kendte til sorg? Hvordan skulle man sætte pris på sine penge og ejendele, hvis man var født med en bundløs guldtank i baghaven? Og hvordan ville man leve sit liv, hvis man vidste, at det ville vare for evigt?

Endnu en uge #25

1) Det var sgu da søndag i går. Det overså jeg fuldstændigt her i min egen lille eksamensverden.

2) Oh yes. Min meget uhøflige gæst er flyttet ind igen. Eller min baby om man vil!

3) I denne uge har jeg brugt et par dage på et transskribere. Ja, jeg havde åbenbart gjort det så meget, at jeg havde svært ved at høre Mads & Monopolet bagefter uden automatisk at transskribere det i hovedet!

4) Jeg overlevede ugen på trods af krudt og fyrværkeri! Der er jo altid en masse mennesker, der ikke kan vente til den 31. – og en masse mennesker, der glemmer at fyre alt deres krudt af nytårsaften.

5) Havde jeg læst sætningen ”Pas godt på jer selv og hinanden” bare én gang mere den 31., havde jeg kastet op (godt budskab, men variér dog lidt)!

6) Det samme gjaldt i øvrigt ”2014 har været et fantastisk år. Tak fordi du var en del af det”, som florerede på Facebook i sidste uge.

7) Jeg er i gang med at indse (det er en lang proces), at mine absolutte yndlingsstiletter er ved at afgå ved døden. De er lidt for slidte efterhånden! Men de er SÅ gode. De har den perfekte mellemtykke hæl, og jeg kan danse i dem natten lang. Kan I anbefale en stilet, man bare går fantastisk i? Og som samtidigt ser godt ud?

8) Jeg har allerede skrevet flere tegn i dette indlæg, end jeg har i min eksamensopgave.

9) Der er opstået en syg trang inden i mig. Den vil på udsalg. Den snakker til mig hele tiden. Kom nuuuu. Du SPARER jo penge ved at tage på shopping. Du mangler bluser! Og en jakke. Og måske sko. Og kjoler. Kom nu bare afsted.

10) Jeg starter lige med at bytte et par julegaver. Så må vi se, om jeg falder over noget…

Den dersens nytårsaften

Det kan næppe være nogen hemmelighed, at der er gået lidt sport i at hade nytårsaften. Det er efterhånden næsten lige så udbredt som at hate på valentinsdag (som så igen er næsten lige så udbredt som at hate på DSB). Jeg har da også selv været der. I kender jo alle argumenterne ”Det er jo bare en aften ligesom alle andre”, ”Det bliver aldrig så fed en fest, som man troede” osv.fyrværkeri

Men hallo. Det er jo bare, hvad man gør det til. Det behøver ikke være årets fedeste fest. Men det det gerne være. Det er jo i bund og grund bare en oplagt mulighed for at holde en fest? Så det kan man sgu da lige så godt benytte sig af, ikke?! Ja altså, hvis man da ellers har lyst til fest og rabalder.

Man kan jo bare lege, at det er en ganske almindelig lørdag aften, hvis man er bange for at få skruet forventningerne for højt op. Den eneste forskel er måske alligevel bordbomber, sjove hatte, konfetti og fyrværkeri.

Hvad sker der for resten for hele traditionen med fyrværkeri? Er det bare det dummeste eller hvad? Vi drikker os pattestive i løbet af hele aftenen, og når klokken slår 12, går vi alle ud på gaden og leger med krudt! Virkelig, virkelig dum idé. Og jeg hader faktisk fyrværkeri. Bevares det ser da flot ud, men jeg er mildest talt pisse bange for det. Og jeg fatter ikke, at folk gider bruge penge på den slags.

Jeg prøver bare at sige, at jeg synes, vi burde finde kærligheden til nytårsaften frem igen. Uanset hvordan vi så vælger at fejre den! Og jeg er altså på ingen måde typen, der planlægger aftenen, gæstelisten og menuen allerede i sommerferien. Jeg synes bare ikke, man skal gøre aftenen til noget større end det er – så er det jo klart, man bliver skuffet. Ej heller skal man skyde den ned på forhånd med “nytårsaften er en lorteaften”-holdningen. Hvorfor skulle den pr. definition være mere lortet end en lørdag?

I år skal min kæreste og jeg fejre nytår i et sommerhus med en flok gode venner, og det glæder jeg mig helt vildt til. Og i morgen formiddag skal jeg gøre mig og mine ting klar til afgang, imens jeg lytter til Festen og Gæsten på P3. Hurra!

Hvordan skal I fejre nytårsaften?

Apropos vinter og jul…

… hvordan kan der så blive udgivet et nyt Absolute Christmas/Now Christmas-album HVERT år? Sig mig, bliver der skiftet en enkelt sang ud om året eller hvad? Det er jo de samme numre igen og igen!

"Driving home for christmas" med min far for to år siden. Dét er ægte jul!

“Driving home for christmas” med min far for to år siden. Dét er ægte jul!

… kunne der da godt snart lige falde lidt julesne. Sådan noget ægte sne, der bliver liggende på jorden, så man kan bygge en snemand!

… skal jeg altså have mig et par læderhandsker, der kan betjene på min iPhone.

… har jeg helt vildt lyst til at holde en jule-klippe-klistre-dag, men jeg gider ikke bruge pynten. Det er så hyggeligt at flette klassiske julehjerter og -stjerner, men det er jo ikke just det kønneste pynt!

… er der ikke noget mere irriterende end at få halstørklædefnuller i øjet, mens man står der ude i frostvejret med handsker og hele molevitten på!

… undrer jeg mig over, hvordan det kan føles så koldt (jeg fryser konstant), når temperaturerne er så forholdsvist høje? Jeg frygter den dag, vintervejret for alvor dukker op!

… er Tidsrejsen på DR1 muligvis den bedste julekalender, jeg har set! Og det siger ikke så lidt.

… savner jeg gymnasiet. Og folkeskolen. Der var sgu ikke noget, der hed eksamen midt i den søde juletid.

… gider jeg heller ikke rigtigt bruge hele januar måned på at skrive eksamensopgave. Drømmepraktikken har været alt for fed, og jeg føler ikke lige for at hoppe tilbage på skolebænken.

… mangler jeg kun én julemand på min skrabejulekalender!

… lå der hele 3 julekort i vores postkasse i dag.

… er julefrokosthår og regnvejr en virkelig dårlig kombi.

Kalenderlysets forbandelse

Hvordan kan noget så hyggeligt og afslappende som et stearinlys forårsage en slags stressfølelse i kroppen? Det er ganske simpelt. Det kan det, hvis der er tal på, og man kun må brænde ét tal ned hver dag!kalenderlys

Når man tænder det, er det skide hyggeligt til at begynde med. Men det går hurtigt over. For så skal man holde øje. Man skal hverken brænde det for lidt eller for meget ned. Så selvom man forsøger at koncentrere sig om aftensmaden, eksamensopgaven eller fjernsynet, har man stadig et halvt øje på det skide lys (eller går jeg mon for meget op i det?).

I det hele taget skal man huske at tænde det. Hver dag. Man skulle jo nødigt komme bagud. Det skal også tændes på det rette tidspunkt. Har man investeret i en ordentlig kleppert af et kalenderlys, skal det tændes i god tid, så det kan nå at brænde et tal, før man skal i seng/på arbejde/i Netto/noget andet. Og har man pludselig ikke været hjemme i et par dage, gælder det om at indhente det forsømte!

Forrige år købte jeg et kæmpestort og tykt kalenderlys. Jeg tænkte ”Det skal sgu kunne være tændt i mere end en halv time”. Dumt tænkt. Vi tændte det så ofte vi kunne – men sådan et lys med en diameter på 8 centimeter skal jo være tændt længe for at begynde at brænde ned. Da vi nåede juleaften, var vi ifølge kalenderlyset stadig ved den 7. december (jeg overvejede et kort øjeblik at gemme det til året efter). Lad dig aldrig friste til at købe sådan et!

Sidste år købte jeg så et lille, tyndt lys. Det gik heller ikke. Det brændte for langt ned, når man kom til at fordybe sig for meget i noget andet. Argh! I år er jeg gået midtervejen og har købt et mellemstort lys. Det går okay og har indtil videre hverken medført hjertebanken eller irritation.

I havde nok ikke lige regnet med julebrok fra min side, vel? Det gælder om at overraske sit publikum. Hvad med jer? Er I lige så autoritetstro over for jeres kalenderlys, eller er I sådan nogle rebeller, der er ligeglade med at brænde for meget eller lidt?

Flere irriterende typer i et supermarked

”Jeg skal læse varedeklarationen på alt, og jeg flytter mig ikke imens”-typen = Hvor har jeg stået på række to ved mælkekøleren alt for mange gange, fordi personen foran bruger 300 år på at vælge produkt og ikke har øje for, at der i mellemtiden har dannet sig en mindre kø af andre mælketørstige kunder bagved.

”Mit barn må gerne løbe op og ned ad gangene”-typen = Undskyld alle mødre. Generelt elsker jeg børn, men er det ikke netop sådan noget, jeg har ret til at irritere mig over (bare en lille smule) indtil jeg selv får børn?

”Jeg har travlt med at pakke mine poser, så jeg betaler lige senere, selvom der er 10 i kø”-typen = Muligvis én af de allerværste typer. Det virker simpelthen SÅ provokerende overfor alle os andre, der står og venter.

”Guuuud, jeg skal da betale for varerne og derfor grave min pung frem fra bunden af min weekendtaske, og ja, det kommer bag på mig, selvom jeg lige har stået i kø i 5 minutter”-typen = Denne type minder lidt om den ovenstående. Nogen mennesker vælger simpelthen at bruge deres tid i køen på at stå og glo på, at kasseekspedienten bipper samtlige varer ind og først efter sætningen ”Så bliver det 372 og en halv”, snøvler de sig sammen til at finde den skide pung frem. Argh. Hverdagsirritation når det er bedst værst!

”Alle poserne faldt på gulvet, da jeg tog min, men jeg lader da bare som ingenting”-typen = Dette sker ALT for tit i Netto. Tænk at voksne mennesker kan finde på den slags! Jeg bliver helt flov på deres vegne, når sådan noget sker. Jeg siger ikke noget til det, men jeg samler dem som regel gerne op for folk. Og så håber jeg på, at de bliver lidt flove – og selv samler op næste gang…

 

Psst… Du kan læse om flere irriterende typer i supermarkedet her. Og i bussen her!