Tag Archives: folk

Den dersens nytårsaften

Det kan næppe være nogen hemmelighed, at der er gået lidt sport i at hade nytårsaften. Det er efterhånden næsten lige så udbredt som at hate på valentinsdag (som så igen er næsten lige så udbredt som at hate på DSB). Jeg har da også selv været der. I kender jo alle argumenterne ”Det er jo bare en aften ligesom alle andre”, ”Det bliver aldrig så fed en fest, som man troede” osv.fyrværkeri

Men hallo. Det er jo bare, hvad man gør det til. Det behøver ikke være årets fedeste fest. Men det det gerne være. Det er jo i bund og grund bare en oplagt mulighed for at holde en fest? Så det kan man sgu da lige så godt benytte sig af, ikke?! Ja altså, hvis man da ellers har lyst til fest og rabalder.

Man kan jo bare lege, at det er en ganske almindelig lørdag aften, hvis man er bange for at få skruet forventningerne for højt op. Den eneste forskel er måske alligevel bordbomber, sjove hatte, konfetti og fyrværkeri.

Hvad sker der for resten for hele traditionen med fyrværkeri? Er det bare det dummeste eller hvad? Vi drikker os pattestive i løbet af hele aftenen, og når klokken slår 12, går vi alle ud på gaden og leger med krudt! Virkelig, virkelig dum idé. Og jeg hader faktisk fyrværkeri. Bevares det ser da flot ud, men jeg er mildest talt pisse bange for det. Og jeg fatter ikke, at folk gider bruge penge på den slags.

Jeg prøver bare at sige, at jeg synes, vi burde finde kærligheden til nytårsaften frem igen. Uanset hvordan vi så vælger at fejre den! Og jeg er altså på ingen måde typen, der planlægger aftenen, gæstelisten og menuen allerede i sommerferien. Jeg synes bare ikke, man skal gøre aftenen til noget større end det er – så er det jo klart, man bliver skuffet. Ej heller skal man skyde den ned på forhånd med “nytårsaften er en lorteaften”-holdningen. Hvorfor skulle den pr. definition være mere lortet end en lørdag?

I år skal min kæreste og jeg fejre nytår i et sommerhus med en flok gode venner, og det glæder jeg mig helt vildt til. Og i morgen formiddag skal jeg gøre mig og mine ting klar til afgang, imens jeg lytter til Festen og Gæsten på P3. Hurra!

Hvordan skal I fejre nytårsaften?

”Du får også lige et tillykke her på Facebook”

Jeg har før været inde på, hvor smart det er, at facebook hjælper én med at huske fødselsdage. Men vi må jo også bare erkende, at fødselsdagshilsner på facebook ikke er de mest personlige i verden!facebook

Så når folk, jeg er tæt på, har fødselsdag, så ringer jeg dem op eller sender en sms i stedet for. Det virker lidt mere rigtigt end den obligatoriske ”Tillykke med fødselsdagen, jeg håber du har en god dag”-hilsen på personens i forvejen overfyldte facebookvæg. Det er vel sådan de fleste gør? Opkald er mest personligt, dernæst sms og til sidst facebookbesked (uh, der definerede jeg jo lige det officielle hierarki for fødselsdagshilsner!).

Men har I så ikke lagt mærke til alle de facebook-fødselsdagsbeskeder, der indeholder en sætning a la: ”Du får også lige et tillykke her på facebook”? Hvad er nu det? Skal man OGSÅ skrive på facebook, selvom man allerede har lykønsket pr. telefon? Er det pga. ”hvis det ikke har været på facebook, er det ikke sket”-reglen? SKAL alle andre også se, at man har husket personens fødselsdag eller hvad?

Og hvorfor overhovedet nævne, at facebookbeskeden er noget EKSTRA? Vil man gøre alle andre opmærksomme på, at man faktisk er gode venner, at man også har ringet eller sms’et? Dét må vel være årsagen, for der er jo ingen grund til at gøre fødselaren opmærksom på, at man allerede har lykønsket på anden vis. Det ved personen jo godt!

… Ja. Jeg tror, jeg fandt forklaringen lige dér. Hvorfor i alverden skulle man ellers gøre det?

Glædelig 20. december. Nu vil jeg hoppe ud på julegavejagt. Ligesom alle de andre århusianere. Fuck!

 

PS: Kan I huske historien om dengang min gode veninde glemte min fødselsdag, selvom vi var ude at spise brunch sammen på selve dagen? Læs eller genlæs den her!

Flere irriterende typer i et supermarked

”Jeg skal læse varedeklarationen på alt, og jeg flytter mig ikke imens”-typen = Hvor har jeg stået på række to ved mælkekøleren alt for mange gange, fordi personen foran bruger 300 år på at vælge produkt og ikke har øje for, at der i mellemtiden har dannet sig en mindre kø af andre mælketørstige kunder bagved.

”Mit barn må gerne løbe op og ned ad gangene”-typen = Undskyld alle mødre. Generelt elsker jeg børn, men er det ikke netop sådan noget, jeg har ret til at irritere mig over (bare en lille smule) indtil jeg selv får børn?

”Jeg har travlt med at pakke mine poser, så jeg betaler lige senere, selvom der er 10 i kø”-typen = Muligvis én af de allerværste typer. Det virker simpelthen SÅ provokerende overfor alle os andre, der står og venter.

”Guuuud, jeg skal da betale for varerne og derfor grave min pung frem fra bunden af min weekendtaske, og ja, det kommer bag på mig, selvom jeg lige har stået i kø i 5 minutter”-typen = Denne type minder lidt om den ovenstående. Nogen mennesker vælger simpelthen at bruge deres tid i køen på at stå og glo på, at kasseekspedienten bipper samtlige varer ind og først efter sætningen ”Så bliver det 372 og en halv”, snøvler de sig sammen til at finde den skide pung frem. Argh. Hverdagsirritation når det er bedst værst!

”Alle poserne faldt på gulvet, da jeg tog min, men jeg lader da bare som ingenting”-typen = Dette sker ALT for tit i Netto. Tænk at voksne mennesker kan finde på den slags! Jeg bliver helt flov på deres vegne, når sådan noget sker. Jeg siger ikke noget til det, men jeg samler dem som regel gerne op for folk. Og så håber jeg på, at de bliver lidt flove – og selv samler op næste gang…

 

Psst… Du kan læse om flere irriterende typer i supermarkedet her. Og i bussen her!

”Nogen spørger, hvad jeg laver”

testfoto

Here it is!

I dag er det tid til lidt mere brok over noget, der foregår på sociale medier – denne gang Instagram. Og jeg ELSKER altså sociale medier (og Instagram især). Men sommetider spredes der nogle underlige tendenser, som i mit hoved ikke giver nogen mening.

Først har vi jo hele #likeforlike-tendensen, som jeg tidligere har undret mig over. Da jeg for lidt siden fandt indlægget frem igen, gik det op for mig, at jeg da aldrig fik lavet den testpost på Instagram. Og det kan vi jo ikke have, så den er hermed gået i luften! Så skal jeg sgu finde ud af, hvordan den slags virker. Og hvor effektivt det er på like-fronten. Opdatering følger…

Nå, men i dag skal det handle om noget helt andet. Nemlig når folk skriver ting a la dette til et billede på Instagram:

”@Ursula-pigen spørger, hvad jeg laver i dag. Jeg er såmænd bare i gang med at gøre rent i hele hytten, imens jeg har speltboller i ovnen og får 17 gæster til middag i aften (så jeg skal også lige have dækket op med Royal Copenhagen). Standard onsdag. Tak for tanken @Ursula-pigen. Hvad mon de skønne piger @anemoneblomsten, @birgitte56 og @christopherlover laver?”.

Hvorfor er det lige, at folk spørger hinanden, hvad de laver (PÅ INSTAGRAM!)? Hvornår er det blevet nødvendigt? Er det ikke stort set det eneste, man overhovedet bruger Instagram til? Altså at vise, hvad man laver? Også uden nogen, der spørger!

På forhånd undskyld, hvis jeg træder nogen over tæerne. Men helt ærligt, så synes jeg virkelig, det er en dum tendens. Er det bare for at have en undskyldning for at smide endnu flere posts op? Vedkommende ovenfor (som er en fiktiv person, naturligvis) kunne jo (og ville med 99 % sikkerhed) alligevel have postet det, selvom ingen havde spurgt efter en status på hendes liv.

Jeg er bare ked af, hvis Instagram bliver sådan én stor røvslikkerrundkreds… Og indrømmet: jeg vil sgu da have lov at poste et billede af min udsigt, min kravlenisse eller mine nye sko UDEN at nogen skal bede om det først!

Hvad tænker I om ”Gad vide, hvad @xxxxxx laver i aften?”-tendensen?

Thank you, Google #2

Så er det atter tid til at more os over Googles søgeforslag. Og de er jo som bekendt baseret på, hvad folk søger mest på. Du kan læse det første indlæg her.google HVORDAN

I dag har jeg valgt temaet ”hvordan”. Lad os kaste os over det med det samme:

 

Hvordan…
… smitter ebola (okay, det er forståeligt nok, at den står højt på listen i disse dage).
… laver man en app (det er sværere end som så…).
… får man børn (ha! gad vide om børnene i de små klasser slet ikke smuglæser i ”bollebogen” på skolebiblioteket mere? Nu hvor de bare kan spørge Google…).
… dividere man [sic!] (manglende nutids-r er én af mine hadestavefejl. Og hvor er det dog skræmmende, hvis der bliver søgt mere på ”hvordan dividere man” end ”hvordan dividerer man”!).
… ganger man (sig mig, hvad sker der med folkeskolen? Er matematikundervisningen blevet skiftet ud med selvstudier på Google?).


Hvordan kan…
… man let se hvor mange skaller der er i et bestemt atom (nu gælder det også fysikundervisningen! Jeg siger det bare: i min tid måtte vi altså slå op i skolebøgerne).
… jeg tjene penge (Hint: et job er et godt udgangspunkt! Ej, men seriøst – hvem googler det? Hvilket svar håber man på at finde, som man ikke selv kunne have regnet ud?).
… man tjene penge (^).
… jeg blive højere (bad news. Det kan du ikke rigtigt. Jo med stiletter!).
… man se om et æg er friskt (good one!).


Hvordan bliver…
… man gravid (en god tommelfingerregel: hvis du ikke ved, hvordan man bliver gravid, så er du nok ikke moden nok til at blive det).
… man skilt (det er vist noget med dit nemID nu om stunder).
… man model (ak, ja. Det havde mit 12-årige jeg helt sikkert også valgt at google).
… man tolder (?!)
… man rig (hvad er det med folk og penge? Tror de bare, de kan sidde hjemme på deres flade røv og google sig til at tjene kassen?).


Hvordan må…
… baby sove (til den tid kommer jeg nok også til at google ALT babyrelateret!).
… surdej lugte (surt…).
… man sove når man er gravid
… et modermærke ikke se ud (godt, du er opmærksom!).
… jeg træne når jeg er gravid (vi kan da konkludere, at gravide og folk med babyer googler ret meget).


Hvordan får…
… man børn (igen: er ”bollebogen” og seksualundervisningen helt afskaffet?).
… man en kæreste (mon man regner med at finde en skudsikker trin-for-trin-guide eller hvad?).
… man venner (øv, sikke da et trist hyppigt stillet spørgsmål…).
… jeg nemID (skynd dig – hvordan har du betalt regninger indtil nu?).
… man en flad mave (spørg folk på Instagram – der vrimler det med flade maver…).

 

PS: Der er lidt forskel på, hvilke forslag Google kommer med. Så hvis der dukker nogle andre sjove forslag op ved jer, når I skriver det samme som mig, så skriv dem endelig i kommentarfeltet!

 

Jul det’ cool

Da jeg i eftermiddags trådte ind i mit lokale storcenter, erfarede jeg til min store glæde, at der var blevet pyntet op til jul. Det vrimlede med juletræer, julegran, lyskæder og julekugler. Og hvilket syn!IMG_0989

… men det er jo også nemt for mig at sige. Jeg er jo julefreaken. Selvfølgelig bliver jeg glad, når butikkerne pynter op til jul – selvom det er tidligt. For ja, jeg er med på, at det ikke er jul endnu (og jeg har da heller ikke selv fundet pynten frem endnu). Men det gør vel ikke noget at glæde sig, vel?!

Problemet er bare, at de færreste deler den holdning. Nu skal vi nemlig til at høre på alle de der brokrøve, der udfolder sig hvert år ved denne tid. Du kan genkende dem ved én af følgende 3 sætninger:

  1. Tænk, at butikkerne pynter op til jul allerede nu. Det er jo aaaaalt for tidligt” (denne sætning er oftest efterfulgt af nr. 2 eller 3).
  2. ”Det ødelægger julestemningen – man bliver jo træt af jul inden den 24. december” (så er man jo gal i skralden).
  3. ”Jeg synes, de pynter op til jul en uge tidligere hvert år” (helt ærligt, prøv lige at regne efter engang. They don’t. Det har du desuden sagt i så mange år, at de snart burde pynte op allerede i april, hvis det var sandt).

Hvorfor er det lige, at det seriøst kommer bag på nogle folk hvert eneste år? Det er simpelthen ikke til at holde ud. Og hvorfor gider folk generelt brokke sig over det år efter år? Det må da træls at gå og hidse sig op over noget så harmløst som lidt gran og kogler.

For helt ærligt, hvad er så egentlig værst? At butikkerne pynter tidligt op til jul eller de folk, der altid flyver op i det røde felt over det? (eller er det måske ligefrem de folk, der brokker sig over dem, der brokker sig over julepynten? Høhø). Ja, jeg spørger bare …

Irriterende Facebook-tendenser #3

I anledningen af denne fantastiske efterårslørdag, har jeg skrevet endnu et indlæg i føljetonen om irriterende facebook-tendenser. I kan finde det første indlæg i serien her og det andet her.

11. Når folk stiller spørgsmål, de kunne have googlet sig frem til på under 4 sekunder. Det gælder fx ”Nogen der ved, om Bilka har åbent i morgen?” eller ”Hvor ligger der en Shell i Silkeborg?”. Come on, folkens!

12. To personer, der skriver følgende til hinanden i en kommentartråd: ”Skriv lige på chatten i stedet for” eller ”Jeg skriver lige på chatten”. HVORFOR er den kommentar nødvendig? Hvorfor ikke bare skrive direkte på chatten i første omgang? SKAL vi andre lige informeres om, at I altså fortsætter jeres spændende samtale på chatten?

13. De der opdateringer a la: ”Hvis du synes jeg er sød, så like denne opdatering. Hvis du synes jeg er pæn, så skriv ”hej” i kommentarfeltet. Hvis du er forelsket i mig, så skriv en privatbesked” osv. Sig mig er det en slags online venindebog a la 2014 eller hvad sker der?

14. Folk der checker ind HVER gang de er i Fitness. Man KAN faktisk godt blive stor og stærk, selvom man ikke reklamerer med det, hver gang man træner.

15. De der stavefejlsbefængte billeder med et eller andet budskab, hvor der så ovenikøbet står ”Jeg ved, at 97 % af jer ikke vil dele dette på jeres væg. Lad mig se, hvem der tør!”. Tror man virkelig, at man kan lokke folk til at dele alverdens ting på facebook ved at bruge den gode, gamle ”jeg tror ikke på, at du tør”-metode?

Typer af buspassagerer

”Min-taske-skal-stå-bedre-end-du-skal-sidde”-typen = personen hvis taske åbenbart SKAL have et sæde for sig selv. Selvom bussen er ved at være fyldt op. Hvis man tillader sig at spørge, om man må sætte sig, kigger de ofte fornærmet på én, mens de laaaangsomt flytter tasken.

”Jeg-skal-ud-før-alle-andre”-typen = dem der skubber og maser for at komme frem mod døren. Som om de slet ikke kan se, at vi andre også står og venter (pænt) på at komme ud.

”Jeg-skal-ind-før-I-skal-ud”-typen = Argh, de er irriterende! Det er de personer, der ikke har forstået konceptet med, at man altså lige lader folk stige UD af bussen, før man selv stiger PÅ. Det er fandme lige så irriterende, som de folk, der endnu ikke har forstået højre/venstre-opdelingen på rulletrapper.

”Min-musik-er-så-fed-at-jeg-ikke-behøver-høretelefoner”-typen = personer, der går med mobilos (hvornår har nogen som helst sidst brugt dét ord?!) i hånden eller lommen og spiller musik direkte ud af højttalerne. For det første så er det jo ikke sikkert, at alle vi andre gider høre på den musik. For det andet så lyder det jo skrækkeligt at spille musik ud af de der fesne mobiltelefonhøjtalere. So just don’t.

”Jeg-spiller-altså-lige-Candy-Crush-så-jeg-kan-ikke-rykke-fremad-lige-nu”-typen = typen der har travlt med alt muligt andet end at udvise god medpassager-opførsel, og derfor ikke kan finde ud af at rykke fremad i bussen, når det vælter ind bagfra (som man siger). Og det er altid så PINLIGT, når der går stop i den, og buschaufføren derfor må råbe ”ryk fremad!” til en bus fyldt med voksne mennesker. For pokker folkens. Nu må vi lige stramme op!

”Min-veninde/kæreste/mor-fortjener-så-meget-et-selfie-lige-nu”-typen = pigen (eller drengen for den sags skyld) der sidder og tager åbenlyse selfies. Ja, jeg ved jo så egentlig ikke, om hun overhovedet sender dem til folk, men jeg forestiller mig altid, at det foregår på snapchat. Ellers er man bare ”jeg-ser-da-så-godt-ud-at-jeg-burde-forevige-mit-look-lige-her-midt-i-bussen”-typen.

”Vil-I-ikke-alle-sammen-høre-når-jeg-fortæller-min-veninde-om-gårsdagens-bytur”-typen = typen der snakker lidt for højlydt i telefon om nattens strabadser, hvilket gerne inkluderer veninden Ulla, der pludselig forsvandt med Klamme-Arne.

 

Psst… Jeg har også engang skrevet om forskellige (irriterende) typer, man kan finde i supermarkedet. Find dem her.

 

”Følte sig pragtfuldt til mode”

Så er det endnu engang tid til at lukke lidt facebook-galde ud. I dag skal det handle om de folk, der som supplement til en statusopdatering/billede/video/link skriver ”føler sig lykkelig”, ”føler sig underholdt”, ”føler sig vred” og så fucking videre.

På forhånd undskyld til de folk, jeg træder over tæerne i dette indlæg. Men jeg MÅ simpelthen dele min frustration over denne latterligt overflødige funktion på facebook.

Hvorfor er det nogensinde relevant at tilføje, hvilket humør man er i, grundet det man nu end vælger at dele på facebook? Burde det ikke ligesom allerede ligge implicit i dét, man skriver?

Hvis man nu fx deler den klassiske ”Juhuuu, jeg er gravid, og vi skal være forældre til marts, og vi glæder os helt vildt sindssygt meget, og det bliver fantastisk at blive en lille familie”. Så er det da 100 % overflødigt lige at tilføje med grå skrift, at man altså føler sig lykkelig/glad/ovenpå?

Omvendt hvis man deler et billede af en p-bøde eller skriver, at man lige er blevet fyret fra sit job (ha, som om nogen nogensinde har skrevet det) – lur mig om folk så ikke godt kan regne ud, at man nok føler sig sur/vred/ked/andre følelser i den ende af skalaen.

Det er nærmest som om, at de der følelsesforklaringer er en videreudvikling af smiley’en. Først begyndte vi at bruge smileys konstant for ligesom at understrege, hvordan det skrevne skulle læses og forstås. Nu er det åbenbart ikke tilstrækkeligt længere, og derfor giver facebook os mulighed for lige selv at tilføje en fortolkning af vores opdateringer. HVIS der nu sad nogen derude, som var i tvivl om, hvordan fx de to ovenstående eksempler skulle tolkes. En parkeringsbøde? Gad vide om Lone er glad for den eller sur over den?

Nå, det var nok brok for denne gang. Kan I så have en helt fantastisk fredag aften alle sammen!

… Hvis man vil læse om andre irriterende facebook-tendenser, kan man kigge her og her.

Danskere er sgu da mærkelige

Hold op hvor kan vi danskere bare være reserverede og asociale nogle gange. Det er jo helt vildt. Jeg har allerede tidligere skrevet et indlæg om, hvorfor vi mon aldrig rigtigt taler til hinanden i toget eller bybussen. Nej, vi kan åbenbart bedst lide at lade som om, vi er helt alene i verden.

For nogle uger siden stod jeg i køen i Netto sammen med min kæreste, da damen foran i køen pludselig begynder at blandt sig i vores samtale. Altså på en sød og velmenende måde. Men man står jo der og bliver helt forvirret, for det er man slet ikke vant til. Alligevel virkede det faktisk helt rart, for man VED jo godt, at hun har stået og hørt vores samtale. Så var det sgu da egentlig helt befriende, at hun rent faktisk lige gav sit input.

I sidste uge kom en pige cyklende forbi mig, og hun smilede helt vildt til mig. Mine kontaktlinser er (stadig) ved at trænge til en opgradering, så først troede jeg, at det var en jeg kendte, som jeg bare ikke lige kunne genkende på afstand. Men det var det slet ikke. Det var bare en komplet fremmed, ung pige, der lige gav mig et smil med på vejen. Det er jo herligt!

… Det sker bare alt for sjældent. Så jeg stod jo der og tænkte på, om jeg mon havde noget mellem tænderne eller toiletpapir under skoen, siden hun sådan tillod sig at smile i min retning. Men nej. Hun var bare sød og venlig. Jeg smilede naturligvis tilbage! Skal vi ikke aftale, at vi begynder at gøre den slags lidt oftere? Så man ikke behøver blive helt forvirret og tro, at man har lort i hele hovedet eller den slags.

Nå, men selvom vi danskere er lidt tilbageholdne overfor hinanden herhjemme, så får den til gengæld ikke for lidt, når vi er i udlandet. For hvad er det, der altid sker, når man møder danskere i udlandet? Om det så er Berlin, New York eller Rom. Pludselig er vi totalt åbne og imødekomne og best friends. Nå, hvad så, I er også lige på ferie her i Egypten. Hvor længe skal I være her? Hvad har I set ind til videre? Hvor kommer I fra i Danmark, og hvad laver I?

Det ER altså lidt mærkeligt. Så snart vi møder fremmede danskere uden for landets grænser er den der usynlige mur tilsyneladende brudt, og det føles helt naturligt at tale sammen. Om alt muligt – også ikke-ferierelaterede emner. Altså det kunne vi jo ligeså godt gøre hjemme i Danmark i toget eller i venteværelset hos tandlægen? Danskere ER altså skøre …