Browsed by
Tag: folk

Thank you, Google

Thank you, Google

Google er altså bare et helt fantastisk redskab. Hver eneste gang man lige hurtigt har brug for at finde svar på noget, så står Google til rådighed. Hvor højt er Eiffeltårnet? Hvilket sprog taler man i Peru? Hvad hedder kronprinseparrets tvillinger?  Alt sammen noget som Google kan svare på på under et sekund.google HVAD

Men sommetider (ofte) får man altså også en god griner over de søgeforslag, som Google kommer op med. I ved, når man lige når at skrive ”hvornår …” og straks kommer Google med 4-5 forslag til resten af sætningen. De forslag er baseret på, hvad folk søger mest på.

Og hvor bliver man dog ofte overrasket over, hvad folk åbenbart søger på. Lad os straks tage et kig på det! I dag med temaet ”hvad”. Her kan I se, hvilke søgeforslag, der kommer frem, når jeg påbegynder sætninger med ”hvad”:

Hvad…
… uge er vi i (tja, det bliver folk jo nødt til at Google, fordi der ikke er ugenumre i den skide iPhone-kalender!).
… er klokken (søger folk virkelig på det? Jeg mener, hvis man søger på Google, må man nødvendigvis gøre det på sin computer/telefon/tablet, som har indbygget ur!).
… kan jeg blive
… skal jeg lave (hold kæft hvor må man bare kede sig, hvis man søger på ”Hvad skal jeg lave?”).
… er Instagram (den søgning forstår jeg godt. Man må føle sig virkelig udenfor i denne verden, hvis man ikke aner, hvad Instagram er!).

 

Hvad skal…
… jeg lave
… vi lave (Altså hvorfor er det lige, folk spørger Google, hvad de skal lave? Ovenikøbet med ordet VI – ergo er man flere mennesker samlet, som røvkeder sig og derfor i fællesskab beslutter at overlade beslutningen til Google).
… barnet hedde (med det babyboom, der foregår på Facebook i øjeblikket, kommer det på ingen måde bag på mig, at netop disse søgeord er hyppige!).
… man se i Berlin

 

Hvad har…
… åbent (måske en lidt bred søgning. Snakker vi butikker, biblioteker eller barer? Og har du en præference rent geografisk, eller er det ligegyldigt?).
… to huller (det er der flere ting, der har. Mere vil jeg ikke sige).
… huset kostet (hvilket hus er det nu liiiige vi snakker om? Godt nok er Google klog men jo ikke tankelæser).
… seks ben og savler (er det mon en gåde?! Og hvorfor i alverden er der mange, der søger på dét?).

 

Hvad koster…
… det at låne (det er dyrt. Det kan ikke være deltagere fra Luksusfælden, der har søgt på dette).
… et pas
… spidsen af en jetjager (jeg er simpelthen fan af det her. Alle snakker om den skide jetjager-spids, men hvad koster sådan én egentlig?).
… netflix (aner det ikke, men har hørt, at det er prisen værd!).

 

Hvad går…
… der i biografen (her undrer jeg mig atter. Hvorfor søger man dog på det i stedet for at gå direkte ind på biografenss hjemmeside?).
… skatten til (Shiiiit…)
… venstre ind for (Fair nok. De fleste partier har selv lidt svært ved at finde ud af, hvad de går ind for – lige i øjeblikket i hvert fald).
… der i biografen i Århus (igen: tjek kino.dk).

Det var alt for denne gang. Jeg fornemmer en snarlig fortsættelse – har nemlig lige opdaget, at det er meget sjovere med hvorfor og hvordan…

 

PS: Der er lidt forskel på, hvilke forslag Google kommer med. Så hvis der dukker nogle andre sjove forslag op ved jer, når I skriver det samme som mig, så skriv dem endelig i kommentarfeltet!

Hørt i Vero Moda

Hørt i Vero Moda

I eftermiddags var jeg i Vero Moda for at bytte en fødselsdagsgave, og her erfarede jeg, at de åbenbart er begyndt at sælge sportstøj (tilgiv mig hvis det er old news). Det skulle jeg da lige tjekke ud, og mens jeg stod der i hjørnet af butikken og undersøgte deres løbetights nærmere, kom to piger forbi, som tilsyneladende også opdagede Vero Modas sportstøj for første gang:

Veninde 1: Tsk, der er sportstøj!
Veninde 2: Tsk.
Veninde 1: Ej, ved du hvad, der er nogle piger i min klasse, og jeg tror de dyrker sport sådan cirka hver dag.
Veninde 2: Ej, seriøst?
Veninde 1: Ja, og så må de heller ikke spise kage og sådan noget om aftenen.
Veninde 2: Ej, altså..

Jeg stod bare tilbage og tænkte: Hvordan kan de være chokeret over dét – har de ikke Instagram eller hvad? (og samtidig fik jeg helt vildt ondt af veninde 1, fordi hun var ”en stor pige” og samtidigt sagde den slags).

 

Psst… Du kan læse et ”Hørt i Netto”-indlæg lige her.

 

 

#LIKEFORLIKE

#LIKEFORLIKE

Er jeg den eneste i hele Instagram-verdenen, der vitterligt ikke forstår #likeforlike-hashtagget? For helt ærligt; hvad vil man opnå med det? Altså jeg forstår godt den praktiske funktion med hashtagget. Eller jeg går i hvert fald ud fra, at det betyder: Hvis du liker mit billede, så liker jeg dit. But why?

I skrivende stund er #likeforlike brugt ikke mindre end 94.492.505 gange på Instagram. Det er jo helt sindssygt. Hvad er det lige, man får ud af, at fremmede mennesker liker ens billede blot for at få et like igen? Er det for at virke populær/cool/sej/interessant? Og er det i så fald virkelig en fed følelse at få mange likes på sit billede, når man godt ved, at det jo ikke er ”ægte” likes?

… Og HVIS man endelig tror, at man bliver populær/cool/sej/interessant blandt vennerne, hvis man får mange likes, bliver det så alligevel ikke lidt ødelagt, når alle kan se, at man bruger #likeforlike-hashtagget? Eller hvad?

Der er forhåbentligt ikke mennesker, der virkelig dømmer folk på, hvor mange likes, deres billeder får på Instagram? For helt ærligt så er jeg da komplet ligeglad med, hvor mange der liker mine venners billeder. Jeg kan da ikke lide dem mere eller mindre alt efter, hvor mange, der liker deres billeder.

Det hele stopper desværre ikke engang her. Der findes nemlig også #followforfollow, #lfl, #l4l, #f4f og så videre. Det er jo helt vildt! En verden af hashtags for ”falske” likes. Jeg synes næsten, det er lidt sørgeligt… Men altså hvis nogen kan fortælle mig den dybere mening med, at privatpersoner bytter likes med hinanden, så fortæl mig det meget gerne. Jeg fatter det nemlig slet ikke…

Jeg overvejer faktisk at lave en slags Alt og Ingenting-testpost på Instagram og benytte #likeforlike for ligesom at undersøge, hvordan det virker, hvor mange likes man får, hvor hurtigt osv. En slags research om man vil!

Folks irriterende opførsel i supermarkedet

Folks irriterende opførsel i supermarkedet

Det er efterhånden sket flere gange (blandt andet her), at jeg har fortalt historier om Netto her på bloggen. Og jeg skal da gerne indrømme, at disse anekdoter ikke altid har udstillet Nettomedarbejderne på allerbedste vis (og undskyld for det, men det ER altså bare ikke de skarpeste knive i skuffen, jeg er stødt på i de nævnte tilfælde).

I dag skal det dog i stedet handle om alle de irriterende kunder, som også er at finde i supermarkederne rundt omkring i landet. For måske er det i virkeligheden DEM og deres virkelig egoistiske og mærkværdige indkøbsopførsel, der er skyld i, at visse medarbejdere simpelthen ikke kan tænke klart?!

Lad mig præsentere de forskellige røvirriterende kunder:

”Fik-ikke-helt-stillet-Dublo-trangen-som-barn”-typen = personen, der insisterer på at samle alle sine varer i en høj pyramide, når de lægges op på båndet. SLAP NU AF, menneske. Det er stressende for den rare kasseekspedient, der bliver prop på varebåndet og din ekspedition kommer IKKE til at gå hurtigere.  Nøjes nu bare med et enkelt lag!

”Her-går-jeg-altså-så-du-må-lige-gå-udenom”-typen = dem, der partout SKAL slæbe deres indkøbsvogne med ned langs de mindste gange og ikke er meget for lige at gå ind til siden. De har heller ikke noget imod at stille vognen på tværs og dermed lave en form for afspærring. Desuden skal de også helst skubbe vognen med hen foran alle hylderne, så vi andre ikke har en chance for hverken at se eller købe varerne.

”Er-altid-klar-med-en-tyndslidt-joke”-typen = dem, der lige skal komme med en kæk kommentar til kassedamen. Og som tilsyneladende tror, at de selv har opfundet den ellers meget gængse (og derfor irriterende) kommentar. Det gælder fx ”Nej tak (til kvitteringen), jeg kan nok ikke trække det fra i skat alligevel, høhø”.

”Vi-står-lige-og-snakker”-typerne = de mennesker, der står og fører en meget vigtig samtale (ofte om weekendens begivenheder eller deres veninde Hanne, som er lidt af en bitch) og derfor ikke lige kan flytte sig. Og så er de altså ligeglade med, om de står og spærrer fuldstændigt foran mælken eller bananerne!

”Det-bliver-hurtigere-min-tur-hvis-jeg-stiller-mig-helt-oppe-i-nakken-af-dig”-typen = den type, der står og ånder én i nakken gennem hele køen. Mon de virkelig regner med, at ventetiden er overstået hurtigere? Hallo mester, hold venligst lidt afstand her. Du skal hverken læse mine sms’er eller aflure min dankortkode. Eller ånde på mig. So back off!

Om folks sygelige besættelse af Kähler-vasen

Om folks sygelige besættelse af Kähler-vasen

Undskyld mig, men jeg bliver simpelthen nødt til at komme ud med det her. For hvad fanden sker der lige for danskerne og deres besættelse af Kählers jubilæumsvase? Det grænser jo til det sygelige! Nej, der ER faktisk sygeligt! Er det bare mig, eller går folk LIDT for meget amok over den?

Bevares, jeg synes faktisk også, at den er rigtig flot, men DET ER EN VASE, for pokker! En vase! Jeg er mildest talt chokeret over alt den hype og brok, der florerer overalt på de sociale medier. Ro på, mennesker!

Seriøst, hvad sker der for, at vi lever i en verden, hvor en VASE kan få Imercos website til at gå ned, fordi så mange mennesker på samme tid gik ind for at købe den? 16.000 mennesker for at være helt præcis. Jeg troede, at den slags hjemmesidenedbrud var forbeholdt frigivelse af billetter til vigtige fodboldkampe eller årsopgørelser fra SKAT. Sgu da ikke en vase til under 400 kroner! Det må da være en joke?!

Og igen, JA, det er da en ret flot vase. Men lur mig om lanceringen af vasen som en ”Jubilæumsvase” a la ”limited edition” ikke lige har fået folk til at synes, at den er en tand pænere end ellers. Det har lige lagt en slags virkeligt Instagram-filter ned over vasen, som har gjort den usandsynligt tiltrækkende i voldsomt mange menneskers øjne. Og undskyld, hvis jeg træder nogen over tæerne her. Men der er som sagt tale om en VASE! Hvor meget vil man lige kæmpe for et stykke porcelæn at proppe sine blomster ned i?

Jeg ejer faktisk selv en Kähler-vase – den er dog med blå og sorte striber. Lige nu overvejer jeg kraftigt at spraye striberne med guld og sælge den. Måske til overpris? Det ER trods alt limited edition! Smid mig en mail eller en kommentar, så vi kan blive enige om en pris. Hvis jeg ikke svarer med det samme, er det nok blot fordi min mailboks/mit kommentarfelt er blevet overbelastet af de mange kunder…

(Og fuck ja, jeg ved det. Jeg har lige givet den skide vase endnu mere opmærksomhed! UNDSKYLD, men jeg måtte virkelig ud med det …).

 

 

Tjener, er der salat i jeres salat?

Tjener, er der salat i jeres salat?

I lørdags var jeg på café med min mor og bror. Efter at have dobbelttjekket menukortet og overvejet lidt frem og tilbage, bevægede vi os op i baren for at bestille. Derefter skete følgende:

Min lillebror spørger den søde tjener: Hvad er der i jeres vegetarsalat?
Tjeneren tænker sig om: Hmm, jeg går lige ud og spørger i køkkenet.
Tjeneren går ud i køkkenet, og kort efter vender hun tilbage.
Tjener: Der er salat og grøntsager!
Os: …
Tjener: Vil I gerne vide det mere specifikt?

Jeg ville ønske, at ovenstående var en fiktiv situation, som jeg havde fundet på for underholdningsværdiens skyld. Og jeg kan godt forstå, hvis nogle af jer tror det. Men jeg sværger – det er så sandt, som at jeg elsker marcipanbrød (og dét er der mange vidner på)!

Både min bror og jeg stod tavse og en anelse forvirrede tilbage. Altså helt ærligt! Jeg havde hovedet fyldt med undren og spørgsmål, som jeg naturligvis ikke ville være bekendt at stille. Og så er det jo skønt at have en blog, hvor man kan komme ud med den slags:

Spørgsmål 1: Troede hun seriøst, at vi ville være tilfredse med svaret salat og grøntsager? Troede hun virkelig, at vi ikke kunne regne den ud fra starten af?

Spørgsmål 2: Hvor dumme mon vi ser ud, nu hvor vi åbenbart ligner nogen, der ikke selv kan regne os frem til, at en vegetarsalat højst sandsynligt indeholder salat og grøntsager?

Spørgsmål 3: Hvorfor tog hun overhovedet selv til takke med den beskrivelse fra køkkenmedarbejderne? Jeg mener, det kunne hun da forhåbentligt også selv have tænkt sig til (hun så nemlig på ingen måde dum ud).

Spørgsmål 4: Er der overhovedet nogen, der serverer en salat uden salat? Og grøntsager?

Spørgsmål 5: Bliver vi virkelig nødt til næste gang at omformulere spørgsmålet til: Hvilken slags salat og grøntsager er der i jeres salat?

Til den ellers rare tjeners forsvar skal det siges, at hun lidt senere afslørede, at der også var oliven og feta på ingredienslisten. Min bror valgte dog at bestille en anden ret…

 

Endnu en uge #5

Endnu en uge #5

1) En dag i ugen skete følgende i Netto: en kasseekspedient spørger pænt sin kollega, om han ikke lige åbner en ekstra kasse (køen er ret lang, og kollegaen står og fejer gulvet).
Feje-kollega: Jamen kan Lise ikke lige gøre det?
Kasseekspedient: Nej, Lise er til pause.
Feje-kollega: Jamen det er faktisk længe siden, hun gik til pause.
Kasseekspedient: Ja, men kom nu.
Feje-kollega: Kommer hun ikke snart tilbage?
Kasseekspedient: Åbn nu bare den kasse hurtigt!
… Det var altså lidt akavet. Det føltes lidt som når et kærestepar begynder at småskændes foran én, og man mest har lyst til at kravle ned og gemme sig i sine sko!

2) I morges vågnede jeg totalt forvirret, da min alarm kimede, og jeg troede, at det var mandag morgen klokken 7. To sekunder efter gik det op for mig, at det var søndag. Det føltes som at få en fridag foræret.

3) Det kan godt være, at det virker hårdt at starte i praktik. Men så er jeg da bare glad for, at jeg ikke er Søren Pape! Han har sgu da haft en vild første uge.

4) … Apropos Søren Pape så er jeg virkelig overrasket over, at det seriøst kan danne overskrifter i de danske medier, at manden er homoseksuel. Øh, er det her ikke 2014, eller er der noget, jeg er gået glip af?

5) Er der noget bedre end at sidde indenfor på sådan en grå søndag og nyde lyden af de tykke regnstråler, der rammer taget, mens man kryber sammen under tæppet på sofaen?

6) Under madlavningen i aften lykkedes det mig (i et kort, uopmærksomt øjeblik) at brænde olie, chili og karry så meget på, at det STANK i hele hytten (vi hostede helt vildt og det kradsede i halsen og næsen), og grydeskeen blev kulsort og smeltede en anelse.

7) Da jeg bagefter måtte skynde mig i Netto (man skulle fandme snart tro, at bloggen var sponsoreret af Netto), stod der et kærestepar bag mig i køen. Pigen spørger dybt seriøst sin kæreste: ”Hvad er forskellen egentlig på havregryn og havregrød? Er det ikke det samme?”.

8) I toget på vej hjem i går var der atter hvepse til stede. Og jeg er sommetider lidt hysterisk, når de nærmer sig. Gudskelov opdagede jeg dem først, da jeg var vågnet fra min charmerende lur med åben mund!

9) Forleden dag skete der noget, jeg ikke har prøvet i virkelig lang tid. Jeg frøs! Og det var faktisk virkelig dejligt. Jeg begyndte at småglæde mig til efterår og især vinter.

10) Jeg har fået en ny hobby: at tage screenshots af latterlige kommentarer til kendte mennesker på Instagram. De skal naturligvis bruges til et blogindlæg!

Den gode, gamle tillid i Danmark

Den gode, gamle tillid i Danmark

Jeg læste engang, at én af grundene til, at danskerne flere gange er blevet udnævnt til verdens lykkeligste folkefærd, er, at vi har så meget tillid til hinanden. Og hvor er det dog rigtigt! Jeg er fan af det.

Vi stoler ofte blindt på helt fremmede mennesker. Og med god grund viser det sig gang på gang. Dét er da til at blive glad i låget af!

Når vi sidder i toget og skal tisse, beder vi lige sidemanden om at passe på vores taske. Det er egentlig ret spøjst. Altså vi vurderer jo, at der er en reel risiko for, at nogen vil stjæle den (ellers ville vi vel bare gå fra den). Derfor beder vi et vildt fremmed menneske om at vogte over den. Hvordan kan vi vide, at netop dét menneske, vores taskes nyerklærede bodyguard, ikke selv stjæler tasken?

… Det ved vi jo sådan set heller ikke. Men vi vælger at tro på det. Vi vælger at udvise tillid. Det er da egentlig meget smukt!

Hvis jeg sådan frit fra hoften skal gætte på andre årsager til, at vi danskere er så lykkelige, så kommer der et par forslag her:

  • Vores fire fantastiske årstider. De er alle skønne, og vi har hele tiden noget at glæde os til. Når vi bliver trætte af vinteren kan vi glæde os til foråret osv.
  • Rugbrød.
  • Frikadeller med det hele (inkl. kartofler og brun sovs selvfølgelig).
  • … Jeg kunne selvfølgelig også have nævnt velfærdsstaten, sikkerhedsnettet, ”gratis” uddannelse, lægehjælp osv. Men det er der jo så mange andre, der har nævnt!
Are you fucking kidding me?! MERE skyr og lakrids!

Are you fucking kidding me?! MERE skyr og lakrids!

Da jeg kom hjem i eftermiddag, smed jeg mig på sofaen (oh yes!) og fyrede op for tv’et. Det viste sig, at der var Go’ Appetit på TV 2. Et program, som jeg holder meget af at flyde ud til, alt imens jeg suger til mig af madlavningstips samt inspiration og appetit til aftensmaden.

MEN i dag blev jeg dog en anelse skuffet. I går skrev jeg et indlæg om, at skyr og lakrids ifølge mig er blevet hypet lidt ALT for meget. Det viser sig dog, at de i Go’ Appetit slet ikke har fået nok af de to madvarer endnu. Det første syn, der møder mig, da jeg zapper over på programmet, er dette:

kylling i lakrids

Dagens ret er simpelthen Kylling i Lakrids. Jeg grinede og blev samtidig irriteret (HVOR meget opmærksomhed skal vi lige fortsætte med at give lakridsen?), og jeg fløj straks op af sofaen for at nå at knipse et billede af tv-skærmen. Derefter satte jeg mig igen og tænkte på, hvor ironisk det er, at de netop skulle lave dén ret dagen efter mit ”jeg-hader-hypen-omkring-skyr-og-lakrids”-indlæg.

Galskaben stoppede dog ikke der. Der gik ikke længe, før dette billede dukkede op:

skyr med lakrids

Seriøst?! Der skal simpelthen BÅDE bruges lakrids OG skyr i denne famøse ret. Man skulle jo næsten tro, at de havde læst mit indlæg i går, og derefter tænkt: vi må da kunne lave en ret, der indeholder begge dele.

Og ikke nok med det, nej. De to yderst populære madvarer skulle blandes sammen. Altså skulle der laves en form for lakridsskyr! Præcis som jeg i går undrede mig over, at der endnu ikke eksisterer på markedet. Se mig, jeg er trendsætter…

Og for at det ikke skal være løgn, så havde kokken også lavet en hjemmelavet lakridsmælk, som de stod og drak under madlavningen! LAKRIDSMÆLK?! Præcis som jeg i gårsdagens indlæg forudså som en fast del af Nettos sortiment inden for et par måneder.

Hvad fuck sker der? Jeg har ikke flere ord!

Skyr mig her og lakrids mig der

Skyr mig her og lakrids mig der

Skyr, skyr, skyr!
Skyr, skyr, skyr!

Vi skal tale om noget. For hvad i alverden sker der for madmoden lige for tiden? Man kan jo efterhånden ikke se sig om eller logge på Instagram uden at der er skyr alle vegne. Og ting med lakridssmag. Det er ALLE steder! Ren skyr, skyr med bær, is lavet af skyr, kager bagt med skyr, lakridsmandler, lakridsis og lakridspulver på alt. Det undrer mig seriøst, at der ikke er kommet lakridsskyr på markedet endnu? Dét ville da hitte for vildt!

Og nu er det altså ikke for at træde nogen over tæerne (det er det nu aldrig her på domænet). Men jeg bliver sgu så træt af at se på og spise det samme igen og igen.

Forstå mig ret; jeg kan godt lide skyr. Jeg forstår bare helt seriøst ikke den store hype omkring produktet? Ja, jubii en slags creme fraiche/yoghurt med lavt fedtindhold og masser af protein.  Det er da cool nok, men skal vi nu ikke være ærlige overfor hinanden? SÅ godt smager det jo trods alt heller ikke. Det er bare cool at spise, det er in, og det er fuldt ud i overensstemmelse med den sundhedsbølge, der er skyllet ind over Danmark.

Skyr er altså et helt acceptabelt måltid at smide på de sociale medier. Jeg har endda ofte set folk beskrive deres retter med skyr, næsten som var det en opskrift: Her er en portion skyr med blåbær, jordbær og mørk chokolade. Det er da lidt sjovt, for man kan jo ligesom sagtens se på billedet, hvad der er i skålen! Det ville svare lidt til, at jeg lagde et billede op af min rugbrødsmad og skrev: Her får jeg lige en skive rugbrød med leverpostej og to skiver agurk.

Nå, men så har vi jo også lakridsen, som er gået hen og blevet en yderst populær herre. Det er bare blevet topmoderne at smide lakrids i alt. Te, is, øl, kager, brød und so weiter. En medstuderende fortalte endda for nogle måneder siden, at hun i sit lokale supermarked havde set lakridschips! Og i weekenden faldt jeg over denne i Føtex:

Jeg var ved at tabe underkæben, da jeg fik øje på denne fætter!
Jeg var ved at tabe underkæben, da jeg fik øje på denne fætter!

Seriøst, lakridsost?! Ej men hvad fanden sker der lige? Jeg vil vædde med, at der inden for et par måneder sælges både lakridsmælk, lakridssodavand og lakridsleverpostej i Netto. Og selvfølgelig lakridsskyr…