Alt og ingenting

Hvad jeg har lært af en weekend i København

24. maj 2015 Line Nielsen Comments 4 kommentarer

(Bedre sent end aldrig ikke?)

Hvis man går og tror, at en kartoffelmad er en fesen frokost, tager man grueligt fejl:

At holde fuldstændigt stille i en kø på motorvejen i knap en time i en brandvarm bil er ikke det fedeste.
… men at have børn og/eller hunde med i bilen gør det kun værre (så det ud til på diverse medbilister).
Ritas søn er i virkeligheden tjener på en vinbar (som også sælger mad).
På denne vinbar kan man spise en ellers lækker salat med JORD i uden at blive syg (jeg opdagede det først til allersidst…):

Man kan cykle langt i København på kort tid og uden at svede. Hurra for flade byer. Det kunne Århus altså godt lære noget af.
Det er ikke kun den famøse Bispebjerg Kirkegård, der er fyldt med flotte blomster. Se bare Assistens Kirkegården:

Folk i København snakker ikke alle så københavnsk, som man kunne forestille sig herovre i det mørke Jylland.
Det kan derfor være en anelse grinagtigt, når man møder en ekspedient eller tjener, der taler ærkekøbenhavnsk. Det er lidt af en omvæltning for en jyde som mæ’.
En slikbutik FYLDT med bland selv-slik i alverdens former og farver kan virke særdeles tillokkende. Man bliver bare så grusomt skuffet, når man kommer hjem med slikposen og er ved at knække sine tænder på lortet. På 95 % af stykkerne. Not cool.
Kødbyen er ikke så klamt, som det lyder.

Er jeg i virkeligheden Tornerose?

14. maj 2015 Line Nielsen Comments 2 kommentarer

Hvordan i alverden hænger den overskrift dog sammen med et billede af Olsen Banden, spørger I. Jamen det skal jeg da hermed fortælle jer.

Jeg er nemlig begyndt at gå og undre mig over, om jeg måske i virkeligheden er en Tornerose anno 2015. Ikke bare på ”jeg-er-glad-for-at-sove-længe”-måden, som ellers ville være oplagt.

Det er mere fordi jeg har en mistanke om, at jeg på et eller andet tidspunkt er faldet i søvn og har sovet i 100 år, hvorefter jeg intetanende er vågnet op igen og blot er blevet ældgammel af sind! For det sker altså forholdsvist ofte, at jeg ikke lige opfører mig som en på 26. Hør bare her:

Lige nu sidder jeg og hygger mig vældigt med at se Olsen Banden på TV 2. Jeg ELSKER nemlig Olsen Banden.
… Jeg overvejer at gå ud i køkkenet og brygge mig en dejlig kop te, jeg kan hygge mig med til filmen. Og ved siden af mig ligger et slumretæppe!
I sidste uge sad min kæreste og jeg og zappede rundt i vores sparsomme udvalg at tv-kanaler. Vi endte glade og tilfredse på TV 2 Charlie!! (Vi så ”Jarlen samler op” med James Price).
… Bagefter kom der ”Ballade på Christianshavn” (Huset på Christianshavn i en to timer lang filmudgave). Jeg blev så glad, da jeg opdagede det, at jeg skyndte mig at hoppe tidligt i seng, så jeg kunne se den i soveværelset. Ekstra hygge, I ved.
… Jeg sendte endda lige en sms til min mor og informerede om, at der altså var Huset på Christianshavn på Charlie. Hun blev glad.
Jeg har udviklet et kærligt forhold til Bridge Blandingen (også de stykker med rosiner i).
Jeg elsker mormormad. Med brun sovs og hvide kartofler og alt det der.
I går eftermiddags så jeg Columbo. Og jeg havde en fest over det!

Kan I ikke godt fornemme det? Måske er jeg virkeligheden 126 år gammel…

Endnu en uge #43

10. maj 2015 Line Nielsen Comments 2 kommentarer

1) Min mor kom til at ringe til mig via facetime forleden dag. Hun forstod dog ikke helt konceptet, så hun holdt telefonen op til øret, mens vi snakkede. Jeg kunne altså sidde og glo på en sort skærm med et lille billede af mig selv. Smart!

2) Så var der sørme skybrud og tordenskylle i tirsdags, hva’? Det kan ikke være gået nogens næse forbi, om man så var isoleret i sin seng med influenza og nedrullede gardiner (takket være sociale medier, that is).

3) Kan I huske, da jeg brokkede mig over skyr og lakridsbølgen? I går opdagede jeg, at de omtalte lakridschips nu også var havnet i min lokale Netto. Slap. Nu. Af!

4) I denne uge afholdte jeg mit andet specialemøde med min makker. Denne gang foregik det ikke på bar med øl, men derimod i sofa med te. Store fremskridt vil jeg mene.

5) Mine ultimative yndlingsbukser er lige afgået ved døden. Jeg købte strakt et par nye – mit 3. par i alt. De har tilsyneladende ændret lidt i opskriften denne gang! I går stod jeg i hvert fald pludselig med kulsorte ben (og røv!) efter at have haft bukserne på i et par timer. Tak for lort. Det kunne I da godt lige have skrevet en note om.

6) Huskede I at sætte lys i vinduerne mandag aften? Det gjorde jeg. Jeg vidste dog ikke, at der nu også var en regel om, at der skal et billede postes på Instagram eller Facebook. Gjaldt den også sidste år?

7) Jeg har været til konfirmation i dag. En dag fyldt med god (og meget!) mad, familiehygge, vin/øl/cola ad libitum, festsange der rimer, taler og teenagere med røde kinder. What’s not to like?

8) Den kommende uge har kun tre rigtige arbejdsdage – i hvert fald for mit vedkommende. Det er altså lige til at holde til!

9) I den kommende weekend skal jeg til København. Det bliver ét stort ”jyde på afveje”-show. Så kære Københavnere, hvis I ser en forvirret, lyshåret jyde stå midt på en eller anden metrostation og se helt opgivende ud, så hjælp mig lige, ikke?

Endnu en uge #42

3. maj 2015 Line Nielsen Comments 6 kommentarer

1) Forleden dag faldt jeg over den sødeste stavefejl på Facebook (og jeg er ellers ikke vild med stavefejl!). En person skulle skrive presenning men havde i stedet skrevet “prinshenning”. Det er jo næsten nuttet.

2) Hvad i alverden sker der for hele dyrekort-problematikken? Nu må det stoppe. Og ja, jeg smed altså selv lidt brænde på bålet på instagram i går. Måske skriver jeg også et indlæg om det. For jeg kan altså ikke tage det seriøst.

3) Kender I det, hvor man savner noget sovs til sine grillmåltider om sommeren? Fortvivl ej, for se nu her:

En kold bearnaise som tilbehør til grillmad. Nu har jeg aldrig. Hvad skal man lige pludselig med almindelig dressing?

4) Så var det sørme St. Bededag i fredags. Og det er noget jeg kan li’! Forlænget weekend, som man ovenikøbet skal fejre med hvidt brød med smør. What’s not to like?

5) Bonusinfo: da jeg var lille, troede jeg at hveder hed beder. Det hed jo St. Bededag, så derfor var det ganske logisk for mig, at man spiste beder med smør.

6) I går faldt jeg over denne billedetekst på Instagram:

Og der var faktisk endnu flere, de kunne bare ikke være med i billedet. Jamen sådan man kan da også skaffe likes og følgere!

7) Apropos instagram, så har jeg startet en ny leg derinde! Den går ud på at vise sine mindst likede billeder frem – folk gør altid det omvendte, og det giver jo ingen mening. Hop meget gerne ind og vær med (@altogingentingdk).

8) I går holdt jeg mit første specialemøde med min specialemakker – hvor voksen har man lov at være?

9) Eller… Altså specialemøde er måske så meget sagt. Okay, vi var på bar og drak øl og sniksnakkede om alt muligt andet. Og så var der lige ca. 10 minutters specialesnak. Men lidt har vel også ret, ikke?

10) Så er der vist ikke andet tilbage at sige end at ønske jer alle en ganske formidabel søndag aften med kage eller gulerødder eller hvad I nu hver især foretrækker.

Flashback til april 2014

28. april 2015 Line Nielsen Comments 2 kommentarer

Som jeg fortalte om i anledningen af bloggens 1 års fødselsdag, vil jeg indføre et nyt indslag her på bloggen (inspireret af Miriam). Det går ud på, at jeg hver måned vil skrive et indlæg, hvori jeg samler en række forskellige indlæg, som jeg skrev på bloggen samme måned sidste år.

Et tilbageblik er altid hyggeligt. Og så kan man jo ellers bare læse eller genlæse det, man lige lyster. Jeg håber, I kan lide det. Vi starter nemlig i dag! Ja faktisk lige nu. Så byd varmt velkommen til … FLASHBACK!

I april 2014 skete der bl.a. det her på bloggen:

Jeg filosoferede over hhv. børn og voksnes forhold til slik og søde sager. For rigtige voksne er da ikke slikmunde, vel?

Jeg undrede mig over, hvorfor vi danskere aldrig taler til hinanden i offentlig transport. Og i den forbindelse kom jeg med et ganske glimrende forretningsforslag til DSB.

Apropos offentlig transport, så skrev jeg også en liste med forslag til diverse aktiviteter, man kan foretage sig i offentlig transport (når vi nu tilsyneladende ikke gider tale med vores medpassagerer).

Jeg fortalte en barndomshistorie, der involverede den fantastiske tamagotchi.

Jeg brokkede mig over den slags mennesker, der stiller sig i en kø og spilder vores andres tid, fordi de ikke kan beslutte sig for, hvilken is de skal have, eller om de skal have en lille eller en mellemstor cola.

Jeg skrev et par lister om ligheder mellem jobbet som bartender og pædagogmedhjælper (og der var overraskende mange!). De er her og her.

Jeg afslørede de pisseirriterende ting ved shopping (!!) – og ævlede lidt om de forbandede prøverum.

Endnu en uge #41

26. april 2015 Line Nielsen Comments 0 kommentarer

1) I fredags var en stor dag i Århus. Det var nemlig dagen for den famøse Kapsejlads 2015. Sidste år fortalte jeg om kapsejladsen her på bloggen – det kan man (gen)læse her og her.

2) Det var dog første gang, jeg ikke kunne deltage. Jeg synes ikke lige, jeg ville bede om en fridag på min praktikplads for at sidde i en park og drikke øl dagen lang. Og jeg var faktisk helt cool med beslutningen.

3) … Indtil dagen oprandt, og jeg klokken lort om morgenen på vej i fitness cyklede forbi massevis af unge studerende med øl og tæpper og festivalstole. Så følte jeg mig altså pludselig lidt for voksen og kedelig!

4) Fredag efter arbejde havde jeg dog heldigvis aftalt med en veninde at mødes til en bunke fredagsøl! Vupti, så var man ung igen.

5) Jeg bringer lige en servicemeddelelse: der findes altså også lyserøde træer i Århus. Se selv:

6) I torsdags vovede jeg mig for første gang afsted i fitness efter ”ulykken” indtraf. Jeg var så bange for, at det skete igen, så jeg må have set helt anspændt ud under hele træningen.

7) Hvor er foråret blevet af? Det er sgu ikke fair. Man når lige at vænne sig til det, og BUM så melder de nattefrost igen. Not cool. Vi er altså nogen, der HAR pakket vinterjakken væk.

8) Jeg har været i Bilka (igen) i dag. Jeg har sagt det før, og jeg siger det gerne igen: jeg elsker den butik. Stropbluser, kaffekapsler, riskiks med ostepopssmag, tøjbøjler og oreos med dobbelt op på creme – alt sammen i ét og samme køb. What’s not to like?

9) Hyldest til Netto OG kærlighedserklæring til Bilka inden for samme weekend. Dansk Supermarked burde altså snart sende noget spons i min retning. På forhånd tak.

10) Det er snart eksamenstid igen. Jeg har tre ord indtil videre: JEG GIDER IKKE.

Spænding i hverdagen

25. april 2015 Line Nielsen Comments 2 kommentarer

Kender I det, at man befinder sig i en periode, hvor tingene foregår sådan nærmest robotagtigt? Sove/træne/arbejde/spise og forfra-ish. Sådan et par uger har jeg haft på det sidste. Det virker umiddelbart sådan rimelig kedeligt, men heldigvis er mit liv ikke helt uden spænding i sådan en periode alligevel.

… Vi skal jo trods alt stadig have noget at spise. Hvilket betyder, at vi skal handle ind. Hvilket oftest foregår i Netto. Og DÉT skaber altså spænding i hverdagen! Det sætter jeg pris på, og derfor vil jeg bruge dette indlæg på at hylde Netto. Gode gamle, rodede Netto.

For man ved bare aldrig, hvilket syn, der møder én, når man træder ind i Netto, vel?
Er der mon nogle varer tilbage?
Ligger der et smadret glas rødbeder og flyder på hele gulvet?
Er vareopfylder-gutten i gang med at spærre halvdelen af frysedisken og nægter at flytte sig, så man kan komme til?
Er der kø helt ned til flaskeautomaten bagerst i butikken, men stadig kun én kasse åben?
You will never know!

Indretningen er sådan rimelig hulter til bulter. Og Netto kan jo på en dårlig dag have udsolgt af helt basale ting som mælk eller rugbrød. Se selv, hvordan rugbrødshylden engang så ud i min Netto:

Okay, udsolgt er jo faktisk løgn. Men det er fandme tæt på!

Man skal heller ikke altid aldrig regne med, at medarbejderne er i snakkehumør. Faktisk skal man helst ikke stille dem spørgsmål. Og hvis man gør, så svarer de kort og kontant. Og måske lyver de. Jeg har hørt personer i Netto-uniform sige ting som ”Nej, vi har ikke Mornaysauce”. Wrong again!

Hvis man nu finder en hel hylde fyldt med for gamle varer, så er det altså god stil lige at sige det, synes I ikke? Det synes den medarbejder, jeg fik fat i, tilsyneladende ikke. Hun virkede helt fornærmet, og sådan lidt ”jeg aner ikke, hvad jeg skal gøre ved det”-agtig.

Og misforstå mig nu ikke. Jeg ELSKER Netto! Og jeg er med på, at Netto netop kan sælge deres varer lidt billigere, fordi servicen ikke skal være i top og hele den sang der. Men det er sgu da lidt sjovt. Det kan jo være en oplevelse i sig selv at gå i Netto. Der sker bare ting, som man ikke oplever i Føtex. Og det giver ofte et godt grin, en god historie eller et godt blogindlæg. And we like that!

Psst.. Du kan læse ting, jeg har overhørt i Netto her og her.

Endnu en uge #40

21. april 2015 Line Nielsen Comments 0 kommentarer

1) Et to dage forsinket søndagsindlæg. Hrmf.

2) Så blev det sørme dronningens fødselsdag – det kan vel ikke have gået nogens næse forbi, hva’? Hvem der bare kunne fejre sin fødselsdag i 14 dage!

På dronningens fødselsdag tog jeg dette fine selfie.

3) I den anledning vil jeg da opfordre jer til at (gen)læse min hyldest til vores kære dronning, som jeg skrev på hendes fødselsdag sidste år.

4) Jeg har åbenbart fået dronningen på hjernen, for her den anden dag drømte jeg, at jeg skulle passe hendes telefon (altså Amaliensborgs telefon, som dronningen åbenbart selv plejede at passe).

5) Den efterfølgende nat drømte jeg, at jeg lavede hjemmelavet bearnaisesovs for første gang.

6) … og jeg har selvfølgelig haft lyst til bearnaisesovs lige siden, det er klart.

7) Sidste uge blev også ugen, hvor jeg prøvede det der hold i nakken. Av av. Det kan mærkes endnu, skulle jeg hilse at sige. Så forsøg lige at undgå den slags.

8) Som bekendt fik jeg ryddet op i mit garderobeskab i lørdags. Nu ligger der så bare lige en kæmpestor bunke tøj inde i soveværelset, som jeg ikke umiddelbart kan overskue at få transporteret det rette sted hen.

9) Min kæreste havde fødselsdag i går, og jeg klarede det der med at finde den rette gave. Eller rettere de rette gaver.

10) … Den ene er dog ikke ankommet med posten endnu. Tak for forsinkelsen, saxo.com! Det er jo heldigvis ikke særlig kikset eller sjusket at give en gave, som ikke er der rent fysisk endnu.

Om alt for meget tøj og et alt for lille et klædeskab

18. april 2015 Line Nielsen Comments 6 kommentarer

I dag besluttede jeg mig for at rydde op i mit klædeskab. Det var jo som tidligere nævnt begyndt at vise tegn på at brase sammen inden længe, så et eller andet måtte jeg gøre. Desuden var det proppet til randen, og jeg var efterhånden godt træt af at skulle lege tetris hver gang jeg havde købt så meget som et par nye sokker.

Jeg tror, vi tager indlægget i tankeform. Så her får I et helt exceptionelt indblik i mine tanker under oprydningsprocessen:

Sikke en god idé. Så kan jeg rigtigt få overblik over, hvad jeg egentlig har.

Det kommer nok til at tage en times tid.

Jeg starter med at tømme hylderne og lægge alt indholdet på sengen. Så kan jeg sortere det hele bagefter.

Hvor er det sjovt.

Det er jo som at shoppe helt gratis.

Sikke en masse tøj, jeg ikke anede, at jeg havde.

Hold da op, hvor er der egentlig meget tøj her.

Det fylder jo HELE sengen. Hvordan har det nogensinde kunnet være inde i det lille lorteskab?

Jeg kan faktisk ikke helt overskue det alligevel.

Jeg har fortrudt. Øv.

Nu ligger der tøj og flyder på hele sengen, og jeg gider ikke rydde op i det.

Men vi skal jo nok i seng på et eller andet tidspunkt i aften.

For fanden, hvorfor var det lige, jeg gik i gang med det projekt?

Det her kommer til at tage 100 år.

Nå. Jeg må i gang.

Hvorfor i alverden har jeg 11 par leggins?

Har jeg overhovedet haft leggins på inden for de sidste to år?

HER var min sidste sorte Samsøe basistop. Jeg har kun kunnet finde de to andre i flere måneder!

Jeg kommer vist ikke til at mangle strømpebukser lige med det første.

Her er en kjole med prismærke i.

Hvorfor ejer jeg SÅ mange næsten ens bluser?

Her er FLERE leggins! Hvad sker der?

Hvorfor har jeg cirka 40 sommertoppe? Jeg bruger måske fem hver sommer.

Hvornår får jeg nogensinde brug for den her stramme nederdel igen?

Hvad i alverden tænkte jeg på, da jeg købte den her kjole?

Mon jeg har forsøgt at slå en verdensrekord i at eje flest sorte bukser?

Her er endnu en kjole med prismærke i. Og én til.

Hold da op, hvor er smid ud-bunken efterhånden stor.

Men hey, vent lige…

Kan jeg nu også smide alt det ud?

Hvad hvis jeg kommer til at savne det? Hvad hvis jeg skal male eller sådan noget?

Jeg må hellere tjekke det igennem igen.

…

Nu er jeg heldigvis snart færdig. Det har også kun taget 3 timer.

Det der fitness er jo ganske farligt

16. april 2015 Line Nielsen Comments 6 kommentarer

Det er jo nok ingen hemmelighed, at jeg er startet i fitnesscenter. Her og her kan du fx læse forskellige ting, jeg har overhørt i centeret. Nå men, jeg har vist også nævnt et par gange, at jeg sådan set er gået hen og blevet ret så glad for det dersens styrketræning. Mere end jeg sådan lige havde forestillet mig (dog slet ikke på bikini/personlig træner/diæt-måden!!).

I morges skete der dog noget. Midt under en øvelse sagde det pludselig BUM. Eller nej, det sagde faktisk ingenting. Men på et splitsekund gjorde det pludselig megarøvlorteondt i min nakke. Som i virkelig ondt. Som i ”jeg kan ikke bevæge mig”-ondt.

Og så stod jeg ellers der. Stiv som et bræt. Og lignede en kegle. Og forsøgte at skjule min smerte for de andre fitnessgængere. Hvorfor ved jeg egentlig ikke. Muligvis fordi jeg havde tårer i øjnene af smerte, og det var jeg lidt flov over.

Hurtigt indså jeg, at det ikke var muligt at træne videre. Men hvad gjorde jeg så? Skulle jeg tage hjem eller på arbejde? Jeg besluttede mig for at tage på arbejde som planlagt. Jeg var nemlig meget tættere på mit arbejde end mit hjem, så det virkede mest overskueligt i øjeblikket.

Men den beslutning betød desværre også, at jeg var nødt til at tage et bad (havde trods alt trænet en del, inden det skete). Til de af jer, der endnu ikke har set en person med hold i nakken forsøge at tage et bad, kan jeg fortælle, at man ligner en komplet idiot.

Psst: Der er masser af uundværlige Instagram-tips på @altogingentingdk

Det er svært nok overhovedet at få sit tøj af! Især strømperne. Jeg droppede desuden hårvasken, da jeg først stod under bruseren. Kunne slet ikke overskue at samle min shampoo op fra gulvet. Heldigvis er der sauna i mit fitnesscenter. Ellers var jeg ALDRIG blevet tørret. Og på et tidspunkt skulle jeg jo også have et par sokker på igen – og sko. Det tog kun 7 minutter. Og kostede kun få tårer.

Jeg er dog nødt til at indrømme noget – på trods af ovenstående klagesang! Jeg er sgu en anelse stolt. Tænk at være sådan en fitnesstype, der erhverver sig en skade. Lige dér midt i fitnesscentret klokken tyve minutter over syv om morgenen? Er det ikke lidt cool? Selvom hold i nakken godt nok ikke lige er den fedeste skade. Mere gammel krops-agtigt end super fitnesstype-agtigt. Men alligevel…

Jeg håber sådan, at det går over i nat. Kan næsten ikke overskue endnu en dag med robotbevægelser!