Tag Archives: løbetur

Flashback til juli og august 2014

… Bedre sent end aldrig – ikke?

Lad os starte med juli 2014. Hvad mon jeg gik og grublede over dengang?

Jeg noterede 9 tegn på, at man ikke er helt voksen endnu (og nej, det er jeg stadig ikke).

saftevand

Jeg brokkede mig over folks latterligt dårlige manerer i biografen.

Jeg skrev en liste over ting, som folk generelt burde stoppe med. Den liste er faktisk stadig ganske up-to-date.

I blev allernådigst indviet i anekdoten om dengang, min veninde glemte min fødselsdag. Altså imens vi var ude for at spise brunch for at fejre det (troede jeg).

Dét er sgu da sødt!

I fik også et helt eksklusivt indblik i min tankestrøm under en løbetur (Hvad? Om jeg nogensinde gennemførte det skide løbeprogram? Tjaaaah. Nej).

Og så var det jo, at jeg fik idéen om at omskrive nogle af de gode, gamle ordsprog til en mere moderne ordklang. Fik jeg egentlig nogensinde fortsat? Ellers er det da ved at være tid.

 

Og lad os så springe direkte videre til august måned 2014.

Jeg fik et mindre flip over, at der var skyr og lakrids OVERALT (og jeg var vist ikke alene).

lakrids

… Dagen efter så jeg Go’ Appetit, hvor de gudhjælpemig skulle lave en aftensmadret med både skyr og lakrids.

kylling i lakrids

Jeg filosoferede også lidt over det der smarte trick, hvor man gemmer chokoladen væk for ikke at spise mere af den (som om!).

Hvornår er man en rigtig blogger? Tja, et godt fingerpeg er i hvert fald disse 10 tegn.

August 2014 var også måneden, hvor hele seancen med Kähler-vasen udspillede sig. Det brokkede jeg mig naturligvis også over.

 

(Det var vist lige på målstregen, at jeg nåede at skrive dette indlæg. Det er jo snart tid til septemberudgaven).

On/off koncentrationsbesvær

Vi lider vel alle sammen af koncentrationsbesvær engang imellem, gør vi ikke? Jeg gør i hvert fald. Og det sker ret tit og kan være virkelig slemt sommetider.

Det kommer især til syne, når jeg ser en film eller en tv-serie. Selvom jeg synes, filmen er MEGA spændende, er det bare som om, min hjerne ikke kan lukke alt andet ude. Fuldstændigt ukontrollerbart kommer jeg til at sidde og tænke på alt muligt andet. Selvom jeg stirrer direkte ind i tv’et, opfatter jeg ikke, hvad der foregår.

Om det er vigtige ting, jeg sådan sidder og spekulerer på, siden det får lov at afbryde filmen? Næh. Slet ikke. Det kan være ALT mellem himmel og jord. Som så bare fortsætter ud ad en tangent…

Mon det bliver godt vejr i morgen?
Så tager jeg den grå kjole på.
Som jeg havde sidst havde på til min venindes fødselsdagsfest.
Ej, det var en god fest!
Det var dengang, jeg lige havde købt den.
Og vi drak den der gode hvidvin fra Føtex.
Hvad er det nu, den hedder?
Den skal jeg huske at købe næste weekend, når vi skal holde grillaften. 

Og pludselig; BUM. Jeg vågner op til den virkelige verden og tænker “Fuck, nu glemte jeg at høre efter. Igen!”. Når jeg ser noget alene, spoler jeg tit tilbage (en god vending fra kassette- og VHS-båndenes tid) og ser det sidste minut igen. Når jeg ser det med min kæreste, bliver jeg nødt til at afsløre mig selv: “Ej, jeg hørte ikke lige dét der – hvor er de på vej hen nu?”.

Det samme sker også under forelæsninger og foredrag – ligegyldigt hvor spændende emnet så er. Jeg er bare ikke god til at sidde helt stille og koncentrere mig i alt for lang tid ad gangen. Jeg er også sådan en, der skifter siddeposition hvert minut. Temmelig irriterende faktisk.

løbeshorts

MEN. Når man så rent faktisk godt kunne bruge det her on/off koncentrationsbesvær til noget konstruktivt, bliver det selvfølgelig væk og kan ikke lokkes frem. Jamen hvornår er koncentrationsbesvær da ønskværdigt? Jo, ser I. Det er det lige præcis på en løbetur, eller når man står på en cardiomaskine i fitnesscentret.

På de tidspunkter kunne jeg virkelig godt ønske, at mine tanker løb af med mig, så jeg fuldstændigt glemte, hvad jeg var i færd med. Hvis bare jeg selv kunne tænde for koncentrationsbesværet, kunne jeg løbe et marathon i morgen – så let som ingenting.

Du mangler kun en halv kilometer, så har du en marsbar!

Jeg har alletiders idé til et nyt forretningstiltag for Endomondo. Når man løber derudaf (det lyder så nemt, når man skriver det) så har man jo den der kvindestemme i øret, der siger ”Starting interval. 2 minutes, low intensity” eller ”One kilometre in bla bla”.

Men det bliver sgu lidt ensformigt i længden. Så i stedet for at fortælle, hvor mange kilometer man har løbet og på hvor lang tid, så burde man kunne vælge en anden form for målestok. Lad mig hermed præsentere min idé for jer.

Det er ingen hemmelighed, at hovedårsagen til, at jeg overhovedet er begyndt at løbe (og at jeg i det hele taget dyrker motion) er, at jeg så kan spise endnu mere lækkert mad og snacks. For jeg er virkelig en sucker for alt, hvad der indeholder lidt for mange kalorier. Og sukker. Og gluten. Og alle de andre syndere. Så hvis jeg løber betyder det, at jeg kan tillade mig at spise lidt mere af den slags i ny og næ. Der skal jo gerne være en form for balance i kalorieregnskabet.

Og så var det, at jeg kom til at tænke på noget. HVORFOR fortæller Endomondo-damen ikke i stedet, hvad man nu har sparet op til sådan rent kaloriemæssigt på sin løbetur? Dét er sgu da motivation for sådan en som mig! Det kunne lyde nogenlunde sådan her:

Du har nu sparet op til … en agurk
Du har nu sparet op til … 2 gulerødder
Du har nu sparet op til … 1 porre
Du har nu sparet op til … 1 banan
Du har nu sparet op til … 1 lille portion flødeis
Du har nu sparet op til … ½ liter sodavand
Du har nu sparet op til … 1 cheeseburger
Du har nu sparet op til … en stor BigMac-menu med cola

Tror I ikke, det ville være vildt effektivt? Jeg ville bare løbe og tænke Fuck agurk og gulerødder, jeg skal bare have den skide cheeseburger! Og det er jo ikke fordi, jeg så ville drøne afsted og købe en cheeseburger efter hver løbetur. For jeg må indrømme, at man sgu også bliver lidt nærig med de kalorier, man lige har ”opsparet”. De skal gemmes til en anden god gang! For det er jo egentlig bare rart at vide, at man nu rent faktisk har sparet op til en cheeseburger, og at man bare kunne spise én hvis man ville. Og det er jo altid rart at have noget til gode…

Mine tanker under en løbetur

Jeg er jo som bekendt startet på projekt ”lær-at-løbe”. Jeg starter simpelthen helt fra scratch med et løbeprogram fra 0 til 5 kilometer. Det lyder nok ikke af meget, men det er sgu hårdt for en nybegynder som mig.

Genbrugsbillede, som er taget efter en løbetur.

Genbrugsbillede, som er taget efter en løbetur.

Her får I, mine kære læsere, et helt eksklusivt indblik i, hvordan mine tanker udformer sig på sådan en løbetur:

Så er løbeskoene på. Jeg glæder mig faktisk lidt

Det bliver fedt det her

Jeg skal nok klare det!

Så er vi i gang

Det går da super godt indtil videre

Jeg er jo pisse god

Jeg blev da forpustet hurtigere sidste gang, gjorde jeg ikke?

Hurra, jeg er allerede blevet bedre!

Argh, nu begynder jeg da at puste lidt

Shit det er egentlig varmt det her

Det må være solen!

Puha, nu begynder det at være hårdt

Av av

Jeg kan ikke trække vejret

Mine ben gør ondt

Av av av av

Er der virkelig mennesker, der nyder det her?

Dét tror jeg ikke på!

Ej kom så, jeg KAN jo godt

Det kunne jeg jo lige i forgårs!

Kom nu Line

Tag dig sammen

Årh jeg døøøøøøør

Tænk, hvis jeg falder om?

Mon nogen så kommer og redder mig

Fuuuuuck

Av

Kom nu!

Det gør ondt i min hals

Trækker jeg vejret korrekt?

Årh, jeg kunne virkelig godt drikke noget vand lige nu

Eller hoppe i en dejlig pool!

Gad vide, hvor langt jeg er løbet nu?

Puha, jeg er nok snart færdig

Det MÅ jeg være

Aaaaaargh

Det gør så ondt

Jeg kan virkelig ikke mere nu

Jo jeg SKAL

Kom nu, kom nu, kom nu

Tænk på noget andet

Men hvad?

Fuuuuuck

Argh

Løb, løb, løb

Er du ikke SuperLine eller hvad?

Kom så

SÅ, nu er jeg snart færdig

Jeg kan sagtens løbe det sidste stykke

Go go go go

Endomondo siger FÆRDIG

Hurra!

Jeg gjorde det

Kæft det var fedt

Det gik jo skide godt

Jeg bliver bedre og bedre

Så hårdt var det da heller ikke

Ej, det er faktisk meget fedt det her med løb

Øv, nu skal jeg først løbe i overmorgen

Jeg sveder og jeg skal have noget vand NU!

 

Kan I mon genkende nogle af tankerne?

Jeg hader (stadig) at løbe

Nu tror I sikkert, at jeg er virkelig mærkelig. Men jeg kan ikke fordrage at løbe! Og det virker jo en anelse sindssygt her i 2014, hvor alle mennesker ejer det perfekte løbeudstyr og deltager i minimum to styks halvmarathon hvert år. Vi må se i øjnene, at løb er kommet for at blive. Og jeg kan nok ikke blive ved med at snige mig uden om…

Hvad er der dog galt med mig? Hvorfor kan jeg ikke lide at løbe ligesom alle andre normale mennesker? Okay, jeg kender faktisk godt svaret. Lad mig fortælle jer de to sande årsager:
1)     det er hårdt (læs: jeg er i dårlig form og kan ikke holde til det).
2)     det er røvkedeligt (læs: jeg keder mig, fordi jeg ikke kan tænke på andet, end hvornår jeg mon kan stoppe op og trække vejret ordenligt).

Men helt ærligt, så gad jeg virkelig godt, at jeg kunne og gad løbe byen rundt lige som alle andre. Jeg beundrer og misunder hver en løber, der løber forbi mig hver dag. Også selvom jeg måske stirrer halvsurt på jer, fordi I prikker til min dårlige løbe-samvittighed. Undskyld til alle århusianske løbere – dræberblikkene bunder altså i ren og skær misundelse.

Så glad og lettet så jeg ud for en time siden, da jeg vendte hjem fra en løbetur!

Så glad og lettet så jeg ud for en time siden, da jeg vendte hjem fra 2014’s løbetur nr. 4!

Cirka en gang om året de sidste tre år, har jeg besluttet mig for at begynde at løbe. Det foregår som regel ved, at jeg køber et par stykker smart løbetøj og løber cirka fem gange på en måned. Derefter gider jeg ikke mere før næste år. Det er bare ikke godt nok vel? Så NU gælder det. I år skal være året, hvor jeg begynder at løbe sådan rigtigt. Ikke bare fem gange!

Jeg er så ringe til at løbe, at mit første mål er en distance på fem kilometer! Nu risikerer jeg nok at blive gjort til grin i blogland, fordi jeg ikke (læs: på ingen måde) kan løbe fem kilometer og ligefrem er begyndt at træne op til det. Men ærlighed er jo vigtigt her på bloggen, og alle skal starte et sted. Og nu har jeg sørme delt mit mål her midt på det store internet, hvilket jeg virkelig håber er en motivationsfaktor.

Nå, men gode råd modtages i øvrigt med kyshånd! Indtil videre har jeg været på fire løbeture (så jeg stikker snart min rekord for et helt år), og jeg har for første gang nogensinde prøvet at løbe med en veninde. Og det var faktisk ikke så tosset. Derudover har jeg allerede taget fejl af en distance (= glædet mig for tidligt), undret mig over, om man smiler til de forbipasserende løbere og en masse andre ting.

Jeg er sikker på, at min nye “hobby” skaber inspiration til en masse blogindlæg om alt, hvad jeg oplever på min vej! Stay tuned…