Nogen vil måske hævde, at hønsekødssuppe er en kedelig ret. Der er jeg ikke enig. Det er en fantastisk ret! Alle mennesker har en favorit, når det gælder valget mellem kødboller og melboller. Hvad er jeres?
Jeg foretrækker helt klart melboller. Det er måske nok et lidt klamt koncept, men de små hvide sataner smager bare alt for godt! Kødbollerne er jeg derimod ikke tosset med. Dem spiser jeg bare, fordi de er der. Og så forsøger jeg altid at fiske flest melboller op ad gryden!
For nogle måneder siden skulle jeg spise hønsekødssuppe med en veninde. Da vi var ude og handle, fik jeg pludselig øje på noget i køledisken. Hallo, se lige der, en stor pose kun fyldt med melboller! Skal vi ikke bare købe den? (min veninde er nemlig også på melbolle-holdet).
Min veninde kiggede på mig, og hun så ikke særligt begejstret ud. Så sagde hun: Jamen det prøvede jeg for noget tid siden. Og ved du hvad, man sætter altså ikke pris på melbollerne på samme måde, når det er det eneste, der er.
Jeg var forundret. Hvad i alverden snakkede hun om? En hel gryde fyldt med melboller – hvorfor skulle man nu ikke sætte pris på det? Hun forklarede, at det bare slet ikke var det samme, når der var et evigt lager af melboller at tage af.
Jeg var overbevist om, at hun tog fejl, og forsøgte derfor at tale melbollernes sag igen. Min veninde sagde: Jamen vi kan sagtens købe dem! Jeg har bare advaret dig nu: du vil ikke værdsætte melbollerne på samme måde, som du plejer.
Om aftenen sad vi ved bordet og sluprede hønsekødssuppe fyldt med melboller. Og her måtte jeg overgive mig. Min veninde havde dælme haft ret hele tiden.
Det var SLET ikke det samme. Der var en overflod af melboller, hvilket betød, at vi ligefrem levnede nogen. Selvom man slap for at kæmpe sig igennem kødbollerne, så var det bare ikke rigtigt det værd. For ganske rigtigt, så satte man slet ikke pris på melbollerne på samme måde, som man normalt gør, når der også er kødboller. Jeg måtte bøje mig. Min veninde havde ret.
Og hvad kan vi så lære af den historie? Jo, ser I. Det er jo med hønsekødssuppe, som det er med livet. Ja faktisk kan livet ses som én stor gryde fyldt med suppe. Igennem livet byder suppen på mange forskellige ingredienser. Det kan være de virkelig gode ting/oplevelser som melboller, og det kan være de mere fesne oplevelser som kødboller.
… Men tilsammen skaber de noget helt specielt. For hvad er melboller overhovedet, når de ikke står i kontrast til kødbollerne? Og hvordan skulle man føle glæde, hvis man ikke kendte til sorg? Hvordan skulle man sætte pris på sine penge og ejendele, hvis man var født med en bundløs guldtank i baghaven? Og hvordan ville man leve sit liv, hvis man vidste, at det ville vare for evigt?