Category Archives: Hverdag

Så syng da for helvede igennem, folkens

I dag skal vi snakke lidt om fællessang (ja, jeg skriver “vi”, selvom det nok er mest mig, der skal snakke – men I kan jo give jeres besyv med i kommentarfeltet).

I ved, når man er en stor bunke mennesker samlet og af den ene eller anden årsag skal synge en sang. Det kan være, man er til sin kusines konfirmation eller til jubilæum på arbejdet eller til andre fællessangsrelaterede begivenheder.

Og nu snakker jeg altså om de der ganske almindelige sange såsom “Marken er mejet”. Sange som alle mennesker uanset sangtalent kan synge med på (i modsætning til salmer, som kan være decideret problematiske at ramme).

Men har I lagt mærke til, hvad der altid sker, når man skal synge den slags fællessange?overheadprojektor_medium_ohp_536,p-m536p,s-700

Det er som om alle tænker “ej, det her er for pinligt. Jeg må hellere hviske sangen frem for rent faktisk at synge den”. Og så ender det med, at der sidder 50 mennesker side om side og hvisker “Marken er mejet, og høet er høstet”.

Hvad i alverden sker der for folk? Hvorfor skal den slags sange pludselig trækkes op i de allerhøjeste toner og synges som om vi sad i en kirke og sang fra salmebogen?

Jeg skal sige jer, hvorfor det irriterer mig. Min stemme ligger nemlig nede i den dybe ende af skalaen – og den er sådan set også kronisk halvhæs. Det betyder, at jeg slet ikke kan synge med, hvis sangene pludselig skal synges i de høje, sarte toner. Og det mest irriterende er jo, at det sker, fordi ingen rigtigt tør at synge med.

Hvorfor kan vi ikke alle sammen bare skråle “Marken er mejet, og høet er høstet” og stedet for at hviske den? Ja nogle mennesker mimer nærmest sangen. Og dét er sgu da endnu mere pinligt end at synge igennem.

Når den slags sker, så sender jeg altid en kærlig tanke tilbage til morgensang i folkeskolen. Dengang blev der sgu sunget med. Alle sang af deres lungers fulde kraft. Ingen var pinligt berørte og holdt sig tilbage. Ingen tænkte over, hvad andre mon tænkte om dem. Og ingen tænkte noget om de andre. Alle kiggede bare op på sangteksten (som var skudt op på lærredet via den smarte overheadprojektor) og brølede igennem.

Dét kunne man virkelig kalde fællessang.

Skulle vi ikke indføre det igen? Folkeskolemorgensang for voksne. Hvor man bare synger uden at bekymre sig om, at man jo ikke er nogen Adele. Så får vi det alle meget sjovere. Og vi slipper for at sidde og flove os over den nærmest pinlige stilhed, der finder sted midt i sangen.

… og så har folk som mig nemlig også en chance for at synge med.

Spred gerne ordet. Vi skal have alle folk med på vognen.

På forhånd mange tak.

 

First world problems

1) Når man ser fjernsyn og spiser chips samtidigt og ikke kan høre lyden fra fjernsynet, fordi man tygger chips.snack chips

2) Hovedtelefoner i en lomme/taske/skuffe – behøver jeg nærmest sige mere? Man kan folde dem nok så pænt sammen og lægge dem fra sig. Når man samler dem op igen 2 minutter senere, er de viklet fuldstændigt sammen. HVER gang.

3) Når der popper en snapchat/et like på instagram/en facebook-notifikation op og forhindrer én i at se den øverste linje af candy crush eller hvad man nu spiller.

 

Følelsen af fredag

Ah, så blev det fredag. Det føles bare altid helt specielt, synes I ikke?

Man render altid rundt med den der ganske særlige fredagsfølelse i hele kroppen. Og what a feeling!friday

Det starter allerede fra morgenstunden. Vækkeuret ringer måske klokken 6, men lige præcis om fredagen er det bare lidt nemmere at tage sig sammen til at lette røven fra sengen.

Det er jo trods alt bare en fredag, man står op til.

Man vejer også altid 5 kilo mindre om fredagen. Ja, man svæver faktisk lidt rundt til dagens gøremål. For weekenden er lige om hjørnet, så man kan jo klare alt.

Og så kan det godt være, at ens cykel måske er punkteret. Eller at der er bøvl på arbejdet. Eller monsterlang kø i Netto. Eller måske spilder man havregryn ud over hele køkkengulvet fra morgenstunden. Men det betyder ingenting i dag. Det skal vi nok klare. Det er jo trods alt fredag, så der skal mere til at slå os ud.

Alle mennesker virker så glade og overskudsagtige om fredagen. Man møder flere smil på gaden. Folk brokker sig mindre. For alle er ramt af fredagsfeber. Den helt fantastiske følelse af fredag.

Fredagsfølelsen er måske faktisk en meget mild form for forelskelse. Man møder verden med et smil og tager ikke udfordringer så tungt. For det er fredag, og weekenden står for døren.

Ah. Er det ikke fantastisk?

Jeg håber, I får en skøn weekend alle sammen – og at I har svævet rundt på en lyserød fredagssky hele dagen lang.

Hørt i Føtex #2

En sød, midaldrende dame står ved en bod og deler smagsprøver på Pepsi ud. 

Pepsi-dame til forbipasserende mand: Kunne du tænke dig et glas cola og måske at deltage i konkurrencen om et rejsegavekort på 20.000 kroner?

Forbipasserende mand [sagt i en vrissen tone]: Øh NEJ tak, nu drikker jeg ligesom halvanden liter af det HVER dag, så jeg ved godt, hvordan det smager!

[Manden rækker hånden frem, tager to colaer og går igen]

Pepsi-dame: …

Min veninde og mig: …

Mit indre svar til manden: Okay, seje! Du drikker simpelthen halvanden liter cola hver dag, og det kan jeg da godt forstå, at du sådan render rundt og blærer dig med. #respekt! Og hvad bilder den onde dame sig dog også ind sådan at tilbyde gratis cola til forbipasserende. Godt, du lige fik vrisset af hende. Klap du endelig dig selv på skulderen og gå hjem og drik noget mere cola. Flot!

Siden sidst har jeg…

… holdt sommerferie. Masser af sommerferie. Knap to måneder for at være mere præcis.

… insisteret på at nyde min sommerferie endnu mere end jeg plejer. Det var jo min sidste sommerferie fra uni, og dermed min sidste mega lange én af slagsen.

… haft sidste dag i min praktik. Snøft.

… set hele Orange is The New Black på alt for kort tid. Jeg er kæmpe fan!

… set de første 3 sæsoner af Suits – også på alt for kort tid (min undskyldning er, at sommervejret mere eller mindre udeblev i den første måned af min ferie).

… irriteret mig over at sæson 4 af Suits ikke ligger på Netflix! Hvorfor gør de det mod os? Det er da for åndssvagt ikke at have hele serien!

… haft problemer med at beslutte, hvilken serie, jeg nu skal gå i gang med. Har I nogle forslag?

… ryddet op i min skosamling og smidt ikke mindre end 14 par sko ud!

… kvitteret med at købe tre par nye og mega flotte sneaks.

… fået klippet “alt” mit lange hår af:

kort hår

 

… været i sommerhus i Marielyst i en uge med fuld sol og strandvejr. Hvorefter jeg vendte hjem til Jylland og regnvejr.

… glædet mig over, at regnvejr trods alt indbyder til sofahygge med Netflix.

… glædet mig endnu mere over, at sommervejret vendte stærkt tilbage i august!

… holdt hjemmefestival i min venindes have med masser af sol, musik, øl og drinks.

… badet i havet herhjemme.

… lavet min egen lille kammerjunke-test. Resultat: Karen Volfs er vildt gode – de billige fra Netto er vildt klamme!

kammerjunkere

… generelt hygget en helvedes masse i solen.

… spist diverse is.

… fået mig en ny yndlingsaktivitet: powerwalk!

… genprøvet mine bartenderskills til et bryllup.

… været på landet og blive fedet op.

… set en nøgen kvinde cykle forbi mig. Troede jeg. Det viste sig, at hun havde en beige-farvet kjole på.

… været en uge i Tyrkiet. Det var fantastisk.

grand pasa

… vendt tilbage til Danmark natten til i går – og jeg er stadig totalt smadret. Det er jo også ret hårdt at ligge ved en pool i 40 graders varme i en hel uge.

… underskrevet min specialekontrakt.

… fået udleveret nøgle til mit specialekontor.

… fundet mit overordnede specialeemne.

… gået i en smule præspecialepanik. Jeg er jo snart voksen så. Er jeg ikke?

… lavet en masse andet, som jeg selvfølgelig har glemt lige nu. To måneder er jo lang tid.

… også holdt sommerferie fra bloggen. Lidt for lang sommerferie, I know. Men NU er jeg tilbage. For fulde gardiner. Jeg håber, at der stadig er nogen tilbage på linjen?

On/off koncentrationsbesvær

Vi lider vel alle sammen af koncentrationsbesvær engang imellem, gør vi ikke? Jeg gør i hvert fald. Og det sker ret tit og kan være virkelig slemt sommetider.

Det kommer især til syne, når jeg ser en film eller en tv-serie. Selvom jeg synes, filmen er MEGA spændende, er det bare som om, min hjerne ikke kan lukke alt andet ude. Fuldstændigt ukontrollerbart kommer jeg til at sidde og tænke på alt muligt andet. Selvom jeg stirrer direkte ind i tv’et, opfatter jeg ikke, hvad der foregår.

Om det er vigtige ting, jeg sådan sidder og spekulerer på, siden det får lov at afbryde filmen? Næh. Slet ikke. Det kan være ALT mellem himmel og jord. Som så bare fortsætter ud ad en tangent…

Mon det bliver godt vejr i morgen?
Så tager jeg den grå kjole på.
Som jeg havde sidst havde på til min venindes fødselsdagsfest.
Ej, det var en god fest!
Det var dengang, jeg lige havde købt den.
Og vi drak den der gode hvidvin fra Føtex.
Hvad er det nu, den hedder?
Den skal jeg huske at købe næste weekend, når vi skal holde grillaften. 

Og pludselig; BUM. Jeg vågner op til den virkelige verden og tænker “Fuck, nu glemte jeg at høre efter. Igen!”. Når jeg ser noget alene, spoler jeg tit tilbage (en god vending fra kassette- og VHS-båndenes tid) og ser det sidste minut igen. Når jeg ser det med min kæreste, bliver jeg nødt til at afsløre mig selv: “Ej, jeg hørte ikke lige dét der – hvor er de på vej hen nu?”.

Det samme sker også under forelæsninger og foredrag – ligegyldigt hvor spændende emnet så er. Jeg er bare ikke god til at sidde helt stille og koncentrere mig i alt for lang tid ad gangen. Jeg er også sådan en, der skifter siddeposition hvert minut. Temmelig irriterende faktisk.

løbeshorts

MEN. Når man så rent faktisk godt kunne bruge det her on/off koncentrationsbesvær til noget konstruktivt, bliver det selvfølgelig væk og kan ikke lokkes frem. Jamen hvornår er koncentrationsbesvær da ønskværdigt? Jo, ser I. Det er det lige præcis på en løbetur, eller når man står på en cardiomaskine i fitnesscentret.

På de tidspunkter kunne jeg virkelig godt ønske, at mine tanker løb af med mig, så jeg fuldstændigt glemte, hvad jeg var i færd med. Hvis bare jeg selv kunne tænde for koncentrationsbesværet, kunne jeg løbe et marathon i morgen – så let som ingenting.

Jeg fandt enden af tunnelen!

Hovsa, tænker I.. Hvor i alverden blev Line dog af?

Jo, ser I.

Jeg forsvandt såmænd bare ind i eksamensverdenen. Ind i den lange, mørke eksamenstunnel, hvor der ikke er nogen vej tilbage. Man kan kun bevæge sig frem. Frem mod deadline.

Eller det vil faktisk sige, at man sommetider går en lille omvej. En omvej, som man troede var en smutvej. Men som viser sig ikke at være så smart alligevel. Pludselig er man faret vild. Og så må man traske hele vejen tilbage og fortsætte mod målet.

En stor del af tiden føles det som om, man bevæger sig i sneglefart. Gad vide om man overhovedet når at krydse målstregen, inden tiden er gået?

MEN. Heldigvis når man det altid. På den ene eller anden måde! Og det gjorde jeg også denne gang. Nærmere bestemt i går!

Det føles bare godt hver eneste gang. Som at blive 100 kg lettere på få sekunder.

Så frygt ej. Jeg er igen klar til at holde liv i bloggen!

 

Men hvorfor vendte du så ikke tilbage i går? Vil nogen sikkert spørge.

Jo, ser I.

Efter sådan en periode i eksamenstunnelen kan det godt se ud som om, der er nogen der har sprunget en bombe i ens lejlighed.

For det er jo altså ikke lige alle, der bruger deres overspringshandlinger på rengøring og tøjvask!

I hvert fald ikke hjemme hos os.

Så gårsdagen skulle altså lige bruges på at få de 50 kvadratmeter til at ligne et hjem igen!

Og det gør det nu.

Spænding i hverdagen

Kender I det, at man befinder sig i en periode, hvor tingene foregår sådan nærmest robotagtigt? Sove/træne/arbejde/spise og forfra-ish. Sådan et par uger har jeg haft på det sidste. Det virker umiddelbart sådan rimelig kedeligt, men heldigvis er mit liv ikke helt uden spænding i sådan en periode alligevel.

… Vi skal jo trods alt stadig have noget at spise. Hvilket betyder, at vi skal handle ind. Hvilket oftest foregår i Netto. Og DÉT skaber altså spænding i hverdagen! Det sætter jeg pris på, og derfor vil jeg bruge dette indlæg på at hylde Netto. Gode gamle, rodede Netto.

For man ved bare aldrig, hvilket syn, der møder én, når man træder ind i Netto, vel?
Er der mon nogle varer tilbage?
Ligger der et smadret glas rødbeder og flyder på hele gulvet?
Er vareopfylder-gutten i gang med at spærre halvdelen af frysedisken og nægter at flytte sig, så man kan komme til?
Er der kø helt ned til flaskeautomaten bagerst i butikken, men stadig kun én kasse åben?
You will never know!

Indretningen er sådan rimelig hulter til bulter. Og Netto kan jo på en dårlig dag have udsolgt af helt basale ting som mælk eller rugbrød. Se selv, hvordan rugbrødshylden engang så ud i min Netto:

 tom netto

Okay, udsolgt er jo faktisk løgn. Men det er fandme tæt på!

Man skal heller ikke altid aldrig regne med, at medarbejderne er i snakkehumør. Faktisk skal man helst ikke stille dem spørgsmål. Og hvis man gør, så svarer de kort og kontant. Og måske lyver de. Jeg har hørt personer i Netto-uniform sige ting som ”Nej, vi har ikke Mornaysauce”. Wrong again!

Hvis man nu finder en hel hylde fyldt med for gamle varer, så er det altså god stil lige at sige det, synes I ikke? Det synes den medarbejder, jeg fik fat i, tilsyneladende ikke. Hun virkede helt fornærmet, og sådan lidt ”jeg aner ikke, hvad jeg skal gøre ved det”-agtig.

Og misforstå mig nu ikke. Jeg ELSKER Netto! Og jeg er med på, at Netto netop kan sælge deres varer lidt billigere, fordi servicen ikke skal være i top og hele den sang der. Men det er sgu da lidt sjovt. Det kan jo være en oplevelse i sig selv at gå i Netto. Der sker bare ting, som man ikke oplever i Føtex. Og det giver ofte et godt grin, en god historie eller et godt blogindlæg. And we like that!

 

Psst.. Du kan læse ting, jeg har overhørt i Netto her og her.

Om alt for meget tøj og et alt for lille et klædeskab

I dag besluttede jeg mig for at rydde op i mit klædeskab. Det var jo som tidligere nævnt begyndt at vise tegn på at brase sammen inden længe, så et eller andet måtte jeg gøre. Desuden var det proppet til randen, og jeg var efterhånden godt træt af at skulle lege tetris hver gang jeg havde købt så meget som et par nye sokker.klædeskab

Jeg tror, vi tager indlægget i tankeform. Så her får I et helt exceptionelt indblik i mine tanker under oprydningsprocessen:

Sikke en god idé. Så kan jeg rigtigt få overblik over, hvad jeg egentlig har.

Det kommer nok til at tage en times tid.

Jeg starter med at tømme hylderne og lægge alt indholdet på sengen. Så kan jeg sortere det hele bagefter.

Hvor er det sjovt.

Det er jo som at shoppe helt gratis.

Sikke en masse tøj, jeg ikke anede, at jeg havde.

Hold da op, hvor er der egentlig meget tøj her.

Det fylder jo HELE sengen. Hvordan har det nogensinde kunnet være inde i det lille lorteskab?

Jeg kan faktisk ikke helt overskue det alligevel.

Jeg har fortrudt. Øv.

Nu ligger der tøj og flyder på hele sengen, og jeg gider ikke rydde op i det.

Men vi skal jo nok i seng på et eller andet tidspunkt i aften.

For fanden, hvorfor var det lige, jeg gik i gang med det projekt?

Det her kommer til at tage 100 år.

Nå. Jeg må i gang.

Hvorfor i alverden har jeg 11 par leggins?

Har jeg overhovedet haft leggins på inden for de sidste to år?

HER var min sidste sorte Samsøe basistop. Jeg har kun kunnet finde de to andre i flere måneder!

Jeg kommer vist ikke til at mangle strømpebukser lige med det første.

Her er en kjole med prismærke i.

Hvorfor ejer jeg SÅ mange næsten ens bluser?

Her er FLERE leggins! Hvad sker der?

Hvorfor har jeg cirka 40 sommertoppe? Jeg bruger måske fem hver sommer.

Hvornår får jeg nogensinde brug for den her stramme nederdel igen?

Hvad i alverden tænkte jeg på, da jeg købte den her kjole?

Mon jeg har forsøgt at slå en verdensrekord i at eje flest sorte bukser?

Her er endnu en kjole med prismærke i. Og én til.

Hold da op, hvor er smid ud-bunken efterhånden stor.

Men hey, vent lige…

Kan jeg nu også smide alt det ud?

Hvad hvis jeg kommer til at savne det? Hvad hvis jeg skal male eller sådan noget?

Jeg må hellere tjekke det igennem igen.

Nu er jeg heldigvis snart færdig. Det har også kun taget 3 timer.

 

 

 

 

 

Sådan en iPhone er jo livsfarlig

Jeg vil nu fortælle jer historien om forrige nat, hvor jeg blev angrebet af min egen iPhone. Det var natten til i går. Min kæreste og jeg lå og sov sødt i vores seng.

Pludselig falder min iPhone (som ligger på en hylde over sengen) ned i hovedet på mig. Den lander hårdt midt på min næseryg. Jeg vågner forskrækket op og udbryder ”AV FOR HELVEDE”. Det gjorde – for at sige det lige ud – pissehamrende ondt.

Min (dumme) iPhone tager ikke så gode billeder, så man kan ikke HELT se skaden her!

Min (dumme) iPhone tager ikke så gode billeder, så man kan ikke HELT se skaden her!

Jeg mærker på min ømme næse. Den er allerede hævet. Jeg siger dumme, grimme ord som av og fuck og røv. Min kæreste er selvfølgelig blevet vækket af det hele, så jeg brokker mig lidt til ham også. Jeg går ud på badeværelset for at kigge på næsen. Der er simpelthen gået HUL – altså ikke sådan at der løber blod derfra, men der er kommet et sår. Og næsen ser lidt blålig ud. Fuck.

Jeg må på en eller anden måde have fået mig viklet ind i telefonens oplader i søvne og så have rykket den ned. Mens jeg har ligget på ryggen (troede ALDRIG jeg sov på ryggen). Og så rammer den sgu lige midt på næsen. Ej, men hvor uheldig kan man lige være?

Jeg troede i øvrigt, at jeg skulle stå op på det tidspunkt. Så jeg blev simpelthen så glad, da jeg opdagede, at klokken kun var 3.50. Det tog dog lang tid for mig at falde i søvn igen. For det første fordi det blev ved med at gøre skide ondt! For det andet fordi jeg lå og bekymrede mig over, hvordan mit ansigt mon ville se ud, når jeg vågnede igen. Hvis næsen allerede var hævet og blå NU, hvor slemt kunne det så ikke blive på et par timer mere?

Heldigvis var det ikke blevet værre, da vækkeuret ringede klokken 6. Pyha!

Men er episoden mon et tegn på, at det er på tide at skifte min gamle iPhone 4S ud?

På arbejdet blev jeg selvfølgelig spurgt, om jeg havde været oppe at slås. Og der blev gjort grin med, om ”min iPhone faldt ned i hovedet på mig” mon var en 2015 udgave af ”jeg gik ind i en dør”-dækhistorien. For uanset hvor ondt det gjorde, så ER det altså bare en komisk situation. Selv da jeg sms’ede min mor for at få noget medynk, fik jeg følgende svar:

sms fra mor næse