Tag Archives: folkeskole

Så syng da for helvede igennem, folkens

I dag skal vi snakke lidt om fællessang (ja, jeg skriver “vi”, selvom det nok er mest mig, der skal snakke – men I kan jo give jeres besyv med i kommentarfeltet).

I ved, når man er en stor bunke mennesker samlet og af den ene eller anden årsag skal synge en sang. Det kan være, man er til sin kusines konfirmation eller til jubilæum på arbejdet eller til andre fællessangsrelaterede begivenheder.

Og nu snakker jeg altså om de der ganske almindelige sange såsom “Marken er mejet”. Sange som alle mennesker uanset sangtalent kan synge med på (i modsætning til salmer, som kan være decideret problematiske at ramme).

Men har I lagt mærke til, hvad der altid sker, når man skal synge den slags fællessange?overheadprojektor_medium_ohp_536,p-m536p,s-700

Det er som om alle tænker “ej, det her er for pinligt. Jeg må hellere hviske sangen frem for rent faktisk at synge den”. Og så ender det med, at der sidder 50 mennesker side om side og hvisker “Marken er mejet, og høet er høstet”.

Hvad i alverden sker der for folk? Hvorfor skal den slags sange pludselig trækkes op i de allerhøjeste toner og synges som om vi sad i en kirke og sang fra salmebogen?

Jeg skal sige jer, hvorfor det irriterer mig. Min stemme ligger nemlig nede i den dybe ende af skalaen – og den er sådan set også kronisk halvhæs. Det betyder, at jeg slet ikke kan synge med, hvis sangene pludselig skal synges i de høje, sarte toner. Og det mest irriterende er jo, at det sker, fordi ingen rigtigt tør at synge med.

Hvorfor kan vi ikke alle sammen bare skråle “Marken er mejet, og høet er høstet” og stedet for at hviske den? Ja nogle mennesker mimer nærmest sangen. Og dét er sgu da endnu mere pinligt end at synge igennem.

Når den slags sker, så sender jeg altid en kærlig tanke tilbage til morgensang i folkeskolen. Dengang blev der sgu sunget med. Alle sang af deres lungers fulde kraft. Ingen var pinligt berørte og holdt sig tilbage. Ingen tænkte over, hvad andre mon tænkte om dem. Og ingen tænkte noget om de andre. Alle kiggede bare op på sangteksten (som var skudt op på lærredet via den smarte overheadprojektor) og brølede igennem.

Dét kunne man virkelig kalde fællessang.

Skulle vi ikke indføre det igen? Folkeskolemorgensang for voksne. Hvor man bare synger uden at bekymre sig om, at man jo ikke er nogen Adele. Så får vi det alle meget sjovere. Og vi slipper for at sidde og flove os over den nærmest pinlige stilhed, der finder sted midt i sangen.

… og så har folk som mig nemlig også en chance for at synge med.

Spred gerne ordet. Vi skal have alle folk med på vognen.

På forhånd mange tak.

 

Thank you, Google #2

Så er det atter tid til at more os over Googles søgeforslag. Og de er jo som bekendt baseret på, hvad folk søger mest på. Du kan læse det første indlæg her.google HVORDAN

I dag har jeg valgt temaet ”hvordan”. Lad os kaste os over det med det samme:

 

Hvordan…
… smitter ebola (okay, det er forståeligt nok, at den står højt på listen i disse dage).
… laver man en app (det er sværere end som så…).
… får man børn (ha! gad vide om børnene i de små klasser slet ikke smuglæser i ”bollebogen” på skolebiblioteket mere? Nu hvor de bare kan spørge Google…).
… dividere man [sic!] (manglende nutids-r er én af mine hadestavefejl. Og hvor er det dog skræmmende, hvis der bliver søgt mere på ”hvordan dividere man” end ”hvordan dividerer man”!).
… ganger man (sig mig, hvad sker der med folkeskolen? Er matematikundervisningen blevet skiftet ud med selvstudier på Google?).


Hvordan kan…
… man let se hvor mange skaller der er i et bestemt atom (nu gælder det også fysikundervisningen! Jeg siger det bare: i min tid måtte vi altså slå op i skolebøgerne).
… jeg tjene penge (Hint: et job er et godt udgangspunkt! Ej, men seriøst – hvem googler det? Hvilket svar håber man på at finde, som man ikke selv kunne have regnet ud?).
… man tjene penge (^).
… jeg blive højere (bad news. Det kan du ikke rigtigt. Jo med stiletter!).
… man se om et æg er friskt (good one!).


Hvordan bliver…
… man gravid (en god tommelfingerregel: hvis du ikke ved, hvordan man bliver gravid, så er du nok ikke moden nok til at blive det).
… man skilt (det er vist noget med dit nemID nu om stunder).
… man model (ak, ja. Det havde mit 12-årige jeg helt sikkert også valgt at google).
… man tolder (?!)
… man rig (hvad er det med folk og penge? Tror de bare, de kan sidde hjemme på deres flade røv og google sig til at tjene kassen?).


Hvordan må…
… baby sove (til den tid kommer jeg nok også til at google ALT babyrelateret!).
… surdej lugte (surt…).
… man sove når man er gravid
… et modermærke ikke se ud (godt, du er opmærksom!).
… jeg træne når jeg er gravid (vi kan da konkludere, at gravide og folk med babyer googler ret meget).


Hvordan får…
… man børn (igen: er ”bollebogen” og seksualundervisningen helt afskaffet?).
… man en kæreste (mon man regner med at finde en skudsikker trin-for-trin-guide eller hvad?).
… man venner (øv, sikke da et trist hyppigt stillet spørgsmål…).
… jeg nemID (skynd dig – hvordan har du betalt regninger indtil nu?).
… man en flad mave (spørg folk på Instagram – der vrimler det med flade maver…).

 

PS: Der er lidt forskel på, hvilke forslag Google kommer med. Så hvis der dukker nogle andre sjove forslag op ved jer, når I skriver det samme som mig, så skriv dem endelig i kommentarfeltet!

 

Sundhed sundhed sundhed

Sundhedsbølgen er skyllet ind over Danmark (no shit, Sherlock!), og stort set alle mennesker forsøger at leve efter enten paleo, LCHF, 5:2-kuren eller noget andet i den dur. Det er selvfølgelig fedt, at vi virkelig er begyndt at være opmærksomme på kost og motion, og at man skal passe på sin krop.

Men det betyder også, at man oftest ikke kan logge på Instagram uden at blive ramt af dårlig samvittighed, fordi det vrimler med proteinpandekager, sunde snacks, løbesko og fitnessbilleder. Alt imens man måske lige selv har sat sig godt tilrette i sofaen med en skål bland selv-slik. For man KAN jo ikke være sund hele tiden!

Det har fået mig til at tænke på sundhedsbilledet igennem tiden. For kan I ikke huske dengang i ”gamle dage”, hvor man var bange for fedt? I dag er det pludselig kulhydraterne, vi ikke gider lege med!

Da jeg var barn, fik vi altid at vide, at vi ”altså skulle spise vores kartofler!”. For slet ikke at tale om rugbrød. ”Du skal huske at spise din rugbrødsmad, så du kan blive stor og stærk”. I dag er begge dele pludselig bandlyst. Sidder forældre så monstro rundt omkring i de danske hjem og befaler deres børn at huske at spise rigeligt med flødesovs?

Derudover var frugt altså bare det übersundeste. Frugt, frugt, frugt skulle man spise. Kan I huske, da smoothien blev the shit? Uha, jeg skyndte mig at investere i en blender, så jeg kunne lave nogle af de der sunde og lækre smoothies. Den går heller ikke i dag! Nu skal vi drikke juice med spinat, rødbeder og gulerødder.

Vil I høre noget vildt? I min folkeskole kunne vi købe sodavand og toast i kantinen! Sølle 10 kroner kostede sådan et sæt. Så vi sad der i spisefrikvarteret i 7. klasse og mæskede os i kridhvidt brød med skinke og smeltet ost og drak rød sodavand til! Det lyder jo helt sindssygt, når man tænker over det i dag.

Puha, mon vi nogensinde kommer til at kunne følge helt med? Selv forsøger jeg at gå op i og ikke mindst tænke over, hvad jeg propper i munden. Men jeg kommer aldrig til at leve efter en kostplan eller diæt. Jeg er jo en værre slikmund, og det skal der også være plads til i mit liv. Så længe det ikke tager overhånd. Sundhed handler jo ikke kun om tallet på vægten eller min taljes omkreds, men i høj grad også hvordan jeg har det. Og jeg ville altså gå psykisk ned, hvis jeg hver eneste dag skulle leve af broccoli, kylling og kogt vand med citron.

Hvordan har I det med sundhed? Og hvad købte I i folkeskolens kantine som børn?

Random facts om mig #2

Et uundværligt element på enhver blog er helt random facts om bloggeren. Så det skal I naturligvis ikke snydes for her på domænet! Du kan se det første indlæg her. Denne gang vil jeg afsløre følgende facts:mig 2

  1. Jeg blev student i år 2008 og havde følgende linjefag: Samfundsfag A, Biologi A og Matematik B.
  2. Jeg har en veninde, der kan grine fuldstændigt som Hans Pilgaard – det er seriøst som at se ”Hvem vil være millionær?”.
  3. Min første iPhone (en 3’er) var et rent impulskøb – jeg vidste nærmest ikke rigtigt, hvad sådan én egentlig kunne!
  4. Jeg elsker alt, der dufter af kokos og vanilje (og derfor kan en tur i Body Shop altså godt blive lidt langtrukken).
  5. I folkeskolen var jeg den stolte luciabrud.
  6. Jeg hører virkelig meget Mads & Monopolet og smiler hver gang ugens podcast er klar.
  7. Ostepops er ifølge min krop en helt fantastisk kur mod tømmermænd (og så er jeg da pisseligeglad med, at de lugter).
  8. Jeg er usandsynligt dårlig til at danse!
  9. Som barn drømte jeg om at blive skuespiller, model eller sangerinde. Ja, jeg ville vist egentlig bare være kendt – tak Gud for, at reality-tv ikke var så udbredt dengang!
  10. Jeg HADER at støvsuge. Udelukkende fordi det larmer!
  11. Jeg kan godt have tendens til at opføre mig som et lille barn, når det gælder min fødselsdag. Som er på søndag. Om tre dage. Altså som i at jeg kun skal sove TRE gange mere…

Om at huske fødselsdage

I dag kom jeg til at tænke på dét at huske fødselsdage. Kan I huske jeres venners og veninders fødselsdage? Jeg indrømmer gerne, at det kan jeg ikke (mere). Som i slet ikke. Nu til dags (shit, man lyder partout gammel, når man bruger udtrykket nu til dags) har man jo facebook til at minde én om den slags.

Og tak for det facebook, for det er da egentlig meget praktisk. Så slipper man for selv at bøvle med det. Og ens kalender behøver ikke være fyldt op med fødselsdage.

Men alligevel er det altså ikke udelukkende en fordel. Netop fordi man har facebook, slår man jo nærmest hjernen fra på det punkt. Og hvad nu hvis det glipper? Hvis man en dag ikke er på facebook? Pudse pudse glorie, se mig, jeg er ikke afhængig af facebook, og jeg bruger det sleeeet ikke hver dag – NOT. Nej okay, men det kan jo stadig glippe. Hvis man ikke lige tjekker fødselsdagene på facebook dagligt. Og der er jo også nogen, der ikke er på facebook (ja, de findes faktisk). Det er da synd, hvis man bare glemmer dem…

Det var sgu noget andet i folkeskolen. Der havde vi altid sådan en stor kalender på opslagstavlen, hvor alle klassens elevers fødselsdage stod på. Og for at det ikke skal være løgn, så kan jeg stadig huske de fleste af dem. For dengang blev man jo nødt til selv at huske dem – eller i hvert fald skrive dem ned i sin fine Diddl-kalender med forskelligfarvede kuglepenne. Det fik åbenbart min hjerne til at memorere dem.

Det har så gjort, at jeg stadig den dag i dag kan huske de fleste af mine gamle klassekammeraters fødselsdage (selvom jeg flyttede fra den skole, da jeg fik i 7. klasse). Så engang imellem når jeg vågner op om morgenen og ser dagens dato på min telefon, så tænker jeg lige ”Gud, i dag er det jo Andreas’ fødselsdag”-ish. Og så kan jeg selvfølgelig også huske fødselsdagene i min familie og bare generelt de folk, jeg lærte at kende, før facebook så dagens lys.

En anden dag vil jeg fortælle jer om den dag, jeg var ude at spise brunch med min gode veninde i anledningen af min fødselsdag. Det havde min veninde bare lige glemt…