Tag Archives: århus

Endnu en uge #24

1) Denne uge har jeg været ualmindelig sløv her på bloggen. Men jeg går ud fra, at I ikke har taget skade – I har vel også selv haft rygende travlt med familiehygge, godtespisning, grantræspyntning og den slags?

2) I mandags skulle jeg jo som nævnt til tandlæge for første gang efter hele 5 års fravær. Og jeg frygtede den største skideballe og ”hvor er du dog dum”-tale. Ja, jeg havde sgu da forberedt min forsvarstale! Men det blev slet ikke nødvendigt! Min søde tandlæge nøjedes med at spørge: ”Har du virkelig ikke været til tandlæge siden 2009?”. Jeg svarede panisk: ”Nej det har jeg ikke, hr. Tandlæge, og jeg ved godt det ikke er så smart, men men men…”, indtil han afbrød mig: ”Ja, rolig nu Line, lad os nu bare få kigget stille og roligt på det”.

3) Juleaften oprandt, og jeg var ikke til at skyde igennem. Det krævede selvfølgelig et foran-juletræet-selfie:

Super god billedekvalitet, I know.

Super god billedekvalitet, I know.

4) 1. juledag så vi Titanic i tv. Hvordan kan den film ramme lige hårdt hver gang man ser den – selv gang nummer 478 eller sådan noget?

5) Jul betyder også, at mange folk deler deres (overdådige) julegavesamlinger på Instagram. Dette gælder også fitnesstyperne. Og her har jeg bare lige et enkelt spørgsmål; hvad fuck er en foamroller? Det er åbenbart årets julegave inden for det område!

6) Som man nok kunne regne ud, så er jeg en anelse trist over at denne skønne julemåned er slut (om lidt i hvert fald). Nu er der længe til det er socialt acceptabelt at se julekalender, høre julemusik og spise juleagtigt mad og slik.

7) Det eneste positive ved det er faktisk, at jeg nu slipper for mindreværdskomplekser grundet alle andre bloggeres fuldstændigt sindssyge præmier i diverse kalendergave-/adventskonkurrencer!

8) Gæt for resten hvem der vågnede op den 23. december med så ondt i halsen, at hun ikke kunne synke? Ja, MIG. Og gæt hvem der gik i PANIK. Tanken om, at det kunne udvikle sig til influenza og måske spolere min juleaften, var simpelthen for hård, så jeg brugte hele dagen på at hælde varme ting (og lidt Bailey’s) ned i halsen. Og da jeg vågnede juleaftensdag, var der sket et julemirakel: min hals var normal!

9) I går spillede vi et quizspil til vores lille familiejulefrokost. Mit hold vandt. Og det skete efter jeg besvarede det afgørende FODBOLDRELATEREDE spørgsmål uden tøven. Sejt, ikke?

10) I går aftes landede jeg i Århus igen. I toget på vej hertil spredte der sig pludselig en meget kraftig og velkendt lugt/duft (bedøm selv). Det var sild. Der var simpelthen én af de andre passagerer, der sad og guffede sig en sildemad. Det er åbenbart ikke alle, der har fået nok sild ind på kontoen her den seneste måneds tid…

Unge dame, skal vi ikke føre en samtale?

I dag vil jeg fortælle jer en lille historie. I indlægget her skrev jeg om, at folk aldrig taler sammen i offentlig transport. Jeg lagde op til, at det da er oplagt at tale med sine medpassagerer, når man nu alligevel er plantet i samme togkupé i timevis. Bagefter kom jeg i tanker om en episode, hvor jeg rent faktisk talte med en medpassager i flere timer. Og den historie skal I da ikke snydes for (you’re welcome).

Det skete i efteråret 2010 – kort tid efter jeg var startet på Medievidenskab. Jeg skulle med toget fra Århus til København, og jeg havde godt med tømmermænd. Derfor havde jeg egentlig bare planlagt en meget afslappet togtur med musik i ørerne – jeg havde dog også medbragt både en bog og min computer i håbet om at få læst noget pensum. Jeg satte mig på min plads og fandt bog, computer og høretelefoner frem. Med musikken i ørerne lænede jeg mig behageligt tilbage i sædet og lukkede øjnene. Ah. Nu skulle jeg bare slappe af, inden det var tid til at få læst.

Det gik ikke længe, før mine dagdrømme blev afbrudt af en stemme, der sagde ”Undskyld, men hvad er det for en bog?”. Det var en ældre dame, som sad skråt over for mig (og som senere skulle vise sig at være i et gevaldigt snakkehumør!). Jeg skal meget gerne indrømme, at mine første tanker var noget a la STOP med at tale til mig. Jeg orker det ikke. Jeg skal jo bare sidde og halvsove. Og hvorfor begynder hun overhovedet at indlede en samtale med nogen, der sidder med høretelefoner i? Get a hint, woman.

Høfligheden var dog betydeligt større end irritationen, så jeg svarede damen pænt på hendes spørgsmål. Det tog hun som en invitation til at spørge om endnu mere. I starten forsøgte hun også at få den unge fyr, som sad ved siden af hende, med ind i samtalen. Han var dog ret afvisende og sad desuden med et par kæmpestore hørebøffer på. Så nu var der kun den ældre dame og mig tilbage. Snakken gik og efter lidt tid stoppede mine ”Hvordan får jeg mon afsluttet denne samtale?”-tanker.

Den søde dame fortalte om sine børnebørn, sin karriere som folkeskolelærer og sin mand gennem mange år. Hun kiggede i min bog og spurgte interesseret ind til mit nye studie. Hun fik endda også lige et hurtigt kursus i Facebook, fordi hun stirrede så nysgerrigt på min skærm, at jeg blev nødt til at lade hende vide, hvad der foregik.

… Og lige pludselig kørte toget ind på Københavns Hovedbanegård efter hvad der føltes som kun den halve rejsetid. ”Tak for snakken” sagde den rare dame. ”Selv tak” svarede jeg. Og så forlod vi begge toget..

 

Om at tage til Kapsejlads

I morgen skal jeg til Kapsejlads, som er en supersjov årligt tilbagevendende begivenhed i Århus. Da det jo næppe er alle, der kender til arrangementet, vil jeg her fortælle lidt mere:

En veninde og mig til sidste års Kapsejlads

En veninde og jeg til sidste års Kapsejlads

  • Mere end 20.000 studerende samles i Universitetsparken uanset vejrforholdene
  • Arrangementet er en udmærket undskyldning for at drikke shots klokken 7 om morgenen (og ja, også selvom man er b-menneske!)
  • Selve kapsejladsen er én stor ølstafet, hvor deltagerne skal sejle over en lille sø, drikke en øl, dreje rundt om flasken og sejle tilbage igen (præcis som man også gjorde i 9. klasse – bare uden søen)
  • De 20.000 deltagere skal deles om cirka 10 toiletter (det er bare aldrig en god kombination, når der er øl involveret)
  • Der er så mange mennesker samlet på ét sted, at det er stort set umuligt at benytte sin telefon (læs: man mødes derfor kun med de venner, man tilfældigt støder på)
  • Der er mulighed for at deltage i et nøgenløb
  • Deltagerne i sejladsen dyster om at vinde intet mindre end ”Det Gyldne Bækken”
  • Logisk nok fylder et så stort antal mennesker en hel del, så man sidder ret tæt. Det er en del af charmen, men betyder også, at det er noget af en forhindringsbane at bevæge sig rundt uden at brække nogens fingre (sidste år eksploderede der eksempelvis en juicebrik i hovedet på mig, fordi en forbipasserende kom til at jokke på den. SPLASH).

Så for lige at opsummere: mere end 20.000 unge mennesker mødes i en park for at kigge på en flok deltagere, der sejler over en sø og drikker en øl. Det lyder måske ikke af meget, men det er virkelig et helt fantastisk arrangement, som jeg i år kan fejre 5 års jubilæum med. Hjerte hjerte.IMG_1990