Category Archives: Folk

Så syng da for helvede igennem, folkens

I dag skal vi snakke lidt om fællessang (ja, jeg skriver “vi”, selvom det nok er mest mig, der skal snakke – men I kan jo give jeres besyv med i kommentarfeltet).

I ved, når man er en stor bunke mennesker samlet og af den ene eller anden årsag skal synge en sang. Det kan være, man er til sin kusines konfirmation eller til jubilæum på arbejdet eller til andre fællessangsrelaterede begivenheder.

Og nu snakker jeg altså om de der ganske almindelige sange såsom “Marken er mejet”. Sange som alle mennesker uanset sangtalent kan synge med på (i modsætning til salmer, som kan være decideret problematiske at ramme).

Men har I lagt mærke til, hvad der altid sker, når man skal synge den slags fællessange?overheadprojektor_medium_ohp_536,p-m536p,s-700

Det er som om alle tænker “ej, det her er for pinligt. Jeg må hellere hviske sangen frem for rent faktisk at synge den”. Og så ender det med, at der sidder 50 mennesker side om side og hvisker “Marken er mejet, og høet er høstet”.

Hvad i alverden sker der for folk? Hvorfor skal den slags sange pludselig trækkes op i de allerhøjeste toner og synges som om vi sad i en kirke og sang fra salmebogen?

Jeg skal sige jer, hvorfor det irriterer mig. Min stemme ligger nemlig nede i den dybe ende af skalaen – og den er sådan set også kronisk halvhæs. Det betyder, at jeg slet ikke kan synge med, hvis sangene pludselig skal synges i de høje, sarte toner. Og det mest irriterende er jo, at det sker, fordi ingen rigtigt tør at synge med.

Hvorfor kan vi ikke alle sammen bare skråle “Marken er mejet, og høet er høstet” og stedet for at hviske den? Ja nogle mennesker mimer nærmest sangen. Og dét er sgu da endnu mere pinligt end at synge igennem.

Når den slags sker, så sender jeg altid en kærlig tanke tilbage til morgensang i folkeskolen. Dengang blev der sgu sunget med. Alle sang af deres lungers fulde kraft. Ingen var pinligt berørte og holdt sig tilbage. Ingen tænkte over, hvad andre mon tænkte om dem. Og ingen tænkte noget om de andre. Alle kiggede bare op på sangteksten (som var skudt op på lærredet via den smarte overheadprojektor) og brølede igennem.

Dét kunne man virkelig kalde fællessang.

Skulle vi ikke indføre det igen? Folkeskolemorgensang for voksne. Hvor man bare synger uden at bekymre sig om, at man jo ikke er nogen Adele. Så får vi det alle meget sjovere. Og vi slipper for at sidde og flove os over den nærmest pinlige stilhed, der finder sted midt i sangen.

… og så har folk som mig nemlig også en chance for at synge med.

Spred gerne ordet. Vi skal have alle folk med på vognen.

På forhånd mange tak.

 

Noget om hvad all inclusive-konceptet gør ved folk

Nå, men I har vel alle ventet i spænding (siden mit brok over håndklæde/liggestol-problematikken) på at høre mig brokke amok over folks opførsel på all inclusive-ferier? Ja, ikke? Det tænkte jeg nok.

For helt ærligt, ikke? Folk er jo sygt klamme på sådan en ferie. All inclusive-konceptet gør bare ikke folk smukkere eller mere venlige. Det modsatte gør sig nok nærmere gældende.

Jeg vil tale lige ud af posen (i modsætning til hvornår? spørger jeg så mig selv). Folk bliver sgu lidt nogle ulækre svin, når de sådan er på luksushotel og har fri adgang til evige mængder af mad og drikke dagen lang. grand pasa

For det første møder man altid de der midaldrende familiefædre, der står klar klokken 10 om formiddagen hver dag, når poolbaren åbner. Så skal den første fadøl lige køres ned. Og ellers skal bartenderen bare keep ‘em coming.

Bevares, jeg skal da ingenlunde blande mig i, hvornår og hvor mange øl, folk drikker, når de er på ferie. Og jo, jeg drikker skam også selv øl på min ferie. Men det er altså ikke just noget kønt syn, når en 55-årig mand står i badebukser med frit udsyn til ølvommen og bæller to fadøl klokken 10.02. Og en igen klokken 10.15.

Hvorfor har folk også så travlt? Slap nu af, I er på ferie! De stakkels bartendere kan jo næsten ikke komme til at åbne baren der klokken 10 om formiddagen, fordi en kødrand af tørstige turister vrimler utålmodigt rundt og kigger afventende på klokken.

Chill, folkens. Klokken er 10. Du har lige spist morgenmad, og det er faktisk kun 10 timer siden baren, og dermed den evige kilde til øl/sodavand/drinks, sidst stod til din rådighed.

Drikkevarer er én ting. Der er desværre noget, der er meget værre.

Det drejer sig selvfølgelig om maden på sådan en ferie. I ved de der kæmpestore buffeter til både morgenmad, frokost og aftensmad, der byder på alt, hvad hjertet kan begære (en lille bonusinfo: i Tyrkiet er de vilde med dild. Som i virkelig vilde med dild. Som i “hey-skal-vi-ikke-prøve-at-putte-dild-i-ALT-vores-mad?”).

Det er her, folk virkelig bliver klamme, egoistiske og decideret ubehøvlede. Har I set, hvor meget mad, folk slæber med ned til deres borde? Og hvor meget af det, de efterlader igen, når de forlader restauranten? Det er direkte ulækkert at se på.

Nu ved jeg ikke, hvordan I gør, når I er ude at spise buffet normalt. Men jeg plejer nu engang at nuppe mig en tallerken selv og så ellers rende rundt i buffetten og fylde lækre ting på. Når tallerkenen er fyldt, sætter jeg mig ned på min plads og spiser.

Det er imidlertid ikke alle, der går efter ovenstående princip, når de skal fortære en buffet. Jeg har set utallige familier, der tilsyneladende deler buffetens delelementer op imellem sig: Hvis du henter en stor bunke brød, så henter jeg kager til dessert, og så kan mor hente et bjerg af pandekager, og så kan far lave et pålægsfad!

Ikke at jeg som sådan har hørt nogen sige den sætning, men jeg har set det udspille sig i praksis. Mange gange. For gud forbyde da, at der måske kunne være udsolgt af pandekager, hvis jeg nu fik lyst til én senere. Så hellere hente 10 nu – bare for en sikkerheds skyld.

Hvad i alverden er det for en gang dovenskab? Og madspild? Behøver I virkelig at indsamle jeres egen buffet nede på bordet? Som I så igen kan vælge og vrage i, og derefter skride fra et bord fyldt med urørt mad. Lad nu bare hver enkelt person fylde en tallerken med dét, man ønsker. Slut, prut (mor er sur nu, kan I fornemme det?).

 

Og så gider jeg ikke engang kommentere på alle de unger, der udelukkende spiste pomfritter og nuggets hele ugen ud. Heller ej vil jeg nævne, at jeg også så voksne mennesker, der stort set levede af dét.

Noget om hvad charterferier gør ved folk

Som bekendt kom jeg jo hjem fra Tyrkiet for et par uger siden. Jeg var på en uges ferie med min kæreste. I ved, sådan en helt klassisk charterferie, hvor man bor på hotel med pool og bar og all inclusive og slapper totalt af. Og hvor man bliver dejlig solbrændt – og en anelse grillet.

I dag skal vi jeg dog snakke om den allermest nederen ting, man altid skal deale med på sådan en tur.

grand pasa

Kan I gætte, hvad det er?

Ganske rigtigt! Det drejer sig om “håndklæder-på-liggestole-ved-pool”-problematikken.

Åh, jeg bliver helt irriteret af at tænke på det. Hvad fanden sker der for alle de mennesker, der skynder sig ud fra deres hotelværelser klokken bræk om morgenen for derefter at løbe om kap ned til poolen og reservere liggestole til hele familien ved hjælp af håndklæder?

STOP. DET. NU. Jeg beder. Det er så trættende. Hvis man vil optage en liggestol, må man sgu da lægge sig i den?!

Jeg lagde mærke til hver eneste dag dernede, at selvom ALLE liggestole var reserverede hele dagen, så var ikke der ikke engang mennesker på en tredjedel af dem. Bevares, man skal selvfølgelig have lov at hoppe i poolen eller i baren eller den slags. Men ellers så fjern dog det håndklæde.

Der var eksempelvis en dag, hvor min kæreste og jeg lå ved siden af tre tomme men reserverede liggestole fra klokken 10 om morgenen – først efter klokken 14 kom håndklædernes ejermænd. Hvad fanden er det for noget pis? Så skulle de liggestole bare stå tomme hele dagen, bare for at I havde et sted at smide jeres dovne korpus midt på eftermiddagen? Alt imens der rendte folk rundt, som ikke kunne finde en ledig liggestol og derfor måtte undvære. Meget fair, det kan jeg godt se.

Sådan noget kan altså bringe mit pis seriøst i kog.

Jeg gad godt lave en verdensomspændende kampagne imod hele konceptet. Lad os starte på en frisk! Så man ikke længere kan reservere de skide liggestole med et latterligt håndklæde. Hvis alle i stedet frigav stolen, når de forlod poolen for at spise frokost/gå tur i byen/sove middagslur/pille næse i lobbyen, ville der sikkert være et helt naturligt flow og udskiftning i stolene, og dermed kunne alle være tilfredse. Og slappe lidt mere af! 3-2-1 nu.

En anden dag kan vi jeg så snakke om, hvad hele all inclusive-konceptet gør ved folk. Fy for den lede …

 

Hørt i Føtex #2

En sød, midaldrende dame står ved en bod og deler smagsprøver på Pepsi ud. 

Pepsi-dame til forbipasserende mand: Kunne du tænke dig et glas cola og måske at deltage i konkurrencen om et rejsegavekort på 20.000 kroner?

Forbipasserende mand [sagt i en vrissen tone]: Øh NEJ tak, nu drikker jeg ligesom halvanden liter af det HVER dag, så jeg ved godt, hvordan det smager!

[Manden rækker hånden frem, tager to colaer og går igen]

Pepsi-dame: …

Min veninde og mig: …

Mit indre svar til manden: Okay, seje! Du drikker simpelthen halvanden liter cola hver dag, og det kan jeg da godt forstå, at du sådan render rundt og blærer dig med. #respekt! Og hvad bilder den onde dame sig dog også ind sådan at tilbyde gratis cola til forbipasserende. Godt, du lige fik vrisset af hende. Klap du endelig dig selv på skulderen og gå hjem og drik noget mere cola. Flot!

Thank you, Google #3

Lad os endnu engang hylde Google og de skønne og sjove søgeforslag, der fremkommer. Du kan læse om søgeordet HVAD her og HVORDAN her. Denne gang skal vi kigge nærmere på HVORFOR. Dette indlæg resulterer unægteligt i, at man sender en tanke eller to til gode gamle SpørgeJørgen med “Hvorfor hvorfor dit og hvorfor dat?”.

Skærmbillede 2015-06-29 kl. 11.01.13

Hvorfor…
får man blister (Uh, jeg HADER dem. Evig smerte og ikke lyst til mad = loose-loose).
lyser månen (Det er klogt at undre sig over den slags ting).
flager busserne (Det er sgu aldrig til at vide. Spørg chaufføren).
kan jeg ikke sove (Muligvis fordi du er på google lige nu? Eller fordi månen lyser…).

Hvorfor skal…
man drikke vand (Jeg får en idé om, at disse personer er ret trætte af, at man skal drikke vand.. Måske en flok teenagere der forsøger at finde et modargument til mødrenes “Husk nu at drikke noget vand!”).
man dyrke motion (Gad vide, om det er de samme, der også søger på det med vand?).
man betale licens (Fordi man får public service til gengæld…).
i ansætte mig (Ha! Hvorfor dog selv bøvle med jobansøgninger, når man bare kan finde svaret på google?).

Hvorfor er…
himlen blå (Grøn var jo allerede taget af græsset og træerne…).
kvinder så kedelige (Hvabehar? Hvorfor stiller du sådan nogen løgnagtige spørgsmål?).
jeg svimmel (Måske fordi du ikke drikker nok vand – jævnfør ovenstående!).
lykken så lunefuld (Og hvorfor er glæden så kort?).

Hvorfor må…
man ikke takke nej til alkohol (Det er faktisk et rigtig godt spørgsmål… Folk tror altid, man er gravid!).
man ikke stjæle (Samfundet ville bare ikke rigtigt fungere, hvis man måtte).

Hvorfor har…
vi årstider (Synes du da ikke, det er meget lækkert? Jeg er glad for dem alle!).
du bukser på (Selvom sommeren endelig er over os, virker det bare lidt too much at rende rundt uden).
vi nat og dag (Dét skal vi nok bare sætte pris på. Er der noget bedre end nattesøvn?).
vi landbrug (For at kunne drikke mælk og den slags…).

Forårskuller i Danmark

SÅ kom foråret endelig til Danmark. Det trængte vi til. Og det har været fantastisk med op til flere forårsdage i denne uge. Især i dag. Jeg er fan af forår og sommerfornemmelser!

Billede fra sidste sommer.

Billede fra sidste sommer.

Og jeg er tilsyneladende ikke den eneste. For hold nu op, hvor går alle folk altså bare amok, så snart solen titter frem. Har I ikke lagt mærke til det?

Forleden dag så jeg en pige med shorts. Korte shorts. Meget korte. Ja, det var nærmest hotpants (hvad sker der også for dem?). Og det var egentlig ikke hendes ekstremt korte shorts, jeg reagerede på. Mere det faktum, at hun var hoppet i strandbeklædning, imens jeg endnu ikke helt havde smidt min vinterjakke.

Her til aften så jeg to fyre med shorts og t-shirt og en pakke grillkul. Bevares, det har da været super lækkert vejr i dag. Men lige nu er det ganske gråt, og det både blæser og regner. Så selvom jeg sad udenfor i solen tidligere i dag og spiste frokost og venindehyggede, så er jeg da virkelig glad for, at jeg ikke sidder nede på græsplænen (i shorts!) og holder grillfest lige nu.

I går aftes var jeg ude at drikke øl med en veninde. Vi sad udenfor på en café ved åen i Århus (ja, jeg nægter altså at skrive Århus med dobbelt-a). Med tæpper og varmelamper og tykke jakker. Og der var fyldt op ved ALLE udendørs borde langs hele caféen. Sådan er vi åbenbart alle sammen. SÅ glade for at foråret endelig er kommet, at vi nægter at acceptere, at det ikke er her på fuldtid endnu.

Hvad med jer, har I fået nydt de sidste par forårsdage?

Hvad man kan overhøre i fitnesscentret #2

To unge mænd træner sammen. De snakker rimelig meget imens, og jeg kan ikke undgå at høre deres samtale. De snakker om “damer”:

På min Instagram (@superline11) har jeg i dag givet tips til at tage de der to klassiske fitness-selfies, som er NÆSTEN ens.

På min Instagram-profil (@superline11) har jeg i dag givet tips til at tage de der to klassiske fitness-selfies, som er NÆSTEN ens.

Fyr 1: Jeg plejer altid at skrive rimelig hurtigt til dem ”Hvad så, er vi kærester nu?”. Nærmest med det samme. Bare for lige at tjekke humoren ud, du ved…
Fyr 2: Haha, ja, klart nok.
Fyr 1: Ja, for det kan jeg jo lige så godt gøre. For hvis de nu ikke synes, at det er sjovt, så er der jo ingen grund til at spilde mere tid på dem.
Fyr 2: Nej selvfølgelig ikke.
Fyr 1: De skal jo have humor, ellers gider jeg ikke…

Hvad man kan overhøre i fitnesscentret #1

To piger træder ind i omklædningsrummet fra morgenstunden. De ankommer i træningstøj og går lidt rundt og snakker. Så sætter de sig på bænken og snakker videre. De snakker også i telefon på et tidspunkt.

Gensyn med mit fitnessselfie!

Pige 1: Jeg kommer altså ikke til at træne i dag. Det kommer simpelthen ikke til at ske! Jeg er bare kommet for at gå i sauna…

Pige 2: Ej hallo, mener du det?

Pige 1: Ja da!

Pige 2: Ej… Jeg vil altså gerne træne. Altså kun lige røv. Kan vi ikke godt det?

Pige 1: Okaaay, så en hurtig røv-øvelse da.

Hørt i Netto #2

Jeg har spurgt om det før, men nu gør jeg det altså igen. Hvorfor er det lige, at jeg ALTID kommer til at stå i den kø i Netto, hvor der går et eller andet galt, og det hele går i stå? Og imens kan man så stå der og kigge ondt på alle dem ved nabokassen, som nærmest stryger lige igennem systemet (eller hvor hurtigt sådan noget nu engang kan gå i Netto…).

Sker det også for jer, eller er jeg bare evigt uheldig på den front?

Det skete for mig så sent som i går. Fra morgenstunden selvfølgelig. Da jeg bare liiige ville svinge ind forbi Netto på vej på arbejde. Og BUM. Så var der selvfølgelig bøvl med dankortmaskinen.

Det skete, mens en sød, gammel dame skulle betale for sine varer. Og så stod jeg ellers der bag i køen og trippede lidt. Jeg smilede dog for mig selv, da jeg hørte dette:

Nettomedarbejder: Nogle gange driller den her maskine bare lidt. Det er jo ellers meningen, at det skal hjælpe os det dér teknologi.
Sød, gammel dame: Jamen, DÉT gør det ikke. Det giver os kun nervesammenbrud!!

… Puha altså. Det må sgu være hårdt at leve i 2015, hvis al teknologi giver én nervesammenbrud. Og så var damen ikke engang sådan rigtig gammel-gammel, men mere semi-gammel.

 

Og pssst… Du kan læse Hørt i Netto #1 lige her

Paradise Hotel vol. 2

Kan I huske sidste uges indlæg om Paradise Hotel? Som jeg lige havde set i 10 minutter? Et par af jer ytrede i kommentarfeltet, at det kunne være fedt, hvis jeg gad ”kommentere” på det her på bloggen (og kæft man føler sig sej og cool og ægte bloggeragtig, når læserne kommer med den slags ønsker).

Jeg kommer ikke til at følge med i det sådan helt fast, men jeg har faktisk tænkt mig at lure med i ny og næ. Bare sådan lidt. Når det lige passer. For undskyld mig, men der bliver altså sagt rimelig meget crap. Som man kan grine af. Og som jeg hellere end gerne vil viderebringe til jer.

I går valgte jeg så lige at se en enkelt blok af programmet. Her stødte jeg på noget dumt men komisk. Først erfarede jeg dog, at Fie Laursen var kommet med. I ved hende mobbeofferet, der stod frem i medierne for flere år siden? Som i mellemtiden åbenbart er blevet gammel nok til at deltage i Paradise Hotel (hvor gammel er JEG lige blevet så?). Og som nu åbenbart er en af Danmarks største bloggere (det sagde hun i hvert fald selv i gårsdagens program).

Nå, men det skal slet ikke handle om Fie. I går skete der nemlig også dette:

Tre af pigerne sad i sofaarrangementet og førte en samtale. To af pigerne snakker lidt hen over hovedet på den tredje pige. Pludselig bruger én af dem ordet ”konservativ”, og SÅ kommer den tredje pige på banen:

Piger. Når I skal snakke med mig, må I altså ikke bruge sådan nogen svære ord. Jeg er bare ikke så god til ord. Min mor har aldrig brugt den slags ord, så jeg forstår dem altså ikke.

… Dét kan man da kalde ærlighed for åben skærm!