Tag Archives: sms

Endnu en uge #36

1) Jeg er ramt af tømmermænd. Og de har været meget slemme hele dagen. Hvad sker der med mig? Jeg kan seriøst ikke holde til at feste mere. Da jeg var yngre, var en bytur torsdag, fredag OG lørdag da intet problem.

2) Derfor har jeg kun indtaget to ting i dag: ostepops og pizza.

3) Min hjemmelavede remoulade fra sidste weekend kom for resten til at se sådan her ud:

remo

Ja. Vi kan konkludere, at remoulade bare er en meget LIDT fotogen størrelse. Hjemmelavet eller ej.

4) Der var endda to af jer, der spurgte efter opskriften (yay!). Den er at finde i kommentarfeltet nu, hvis I ikke allerede har fundet den.

5) Her den anden dag begyndte mit garderobeskab så småt at brase sammen. Er det et tegn på, at man trænger til at rydde op i sit tøj? Eller købe et større skab?

6) I fredags fik jeg en sms fra min bankdame. Den var endnu engang fyldt med smileys.

7) Fredag eftermiddag blev jeg ramt af en voldsom hikke på vej hjem fra arbejde. Relativt pinligt at cykle alene rundt og hikke højlydt i ny og næ. Jeg havde ikke engang drukket en fredagsøl!

8) Ser I X Factor? Hvad sker der for, at Citybois røg ud i fredags? Så I lige hvor kede af det, de unge piger blev? Der var flere, der bogstavelig talt hulkede.

9) Jeg har by the way skiftet navn på Instagram og er nu at finde som @altogingentingdk.

Livets små glæder #4

Det er simpelthen alt for længe siden, jeg har skrevet et indlæg om livets små glæder! Vi skal huske at hylde de små ting i livet, som gør os glade, så derfor kommer her endnu en række små ting at glæde sig over:

  • Når billetautomaten i bussen er i stykker, og man derfor sparer en 20’er (og til Københavnerne: nej i Århus’ bybusser kan man hverken betale med dankort eller via mobiltelefon. Det er jo trods alt Jylland).
  • Når telefonsælgeren accepterer et nej første gang (ikke at jeg har oplevet det, men det kunne jeg da forestille mig!)
  • Kombinationen af sofa, tæppe og stearinlys.
  • At få forsinkede fødselsdagsgaver. Yay! Som at have fødselsdag igen.
  • Først at komme hjem fra arbejde klokken 21.30. Ja okay, det er måske lidt sent, men glæden ved det er, at så har man en undskyldning for at smide sig direkte på sengen og ikke rejse sig mere den dag (det er slet ikke tydeligt, at det skete for mig i går, vel?!).
  • Når man får en 10’er for meget tilbage i Netto (det siger jeg altså ikke. Jeg brokker mig til gengæld heller ikke, hvis jeg bliver snydt for et tilbud til samme pris).
  • Når man er gået hele vejen ned i vaskekælderen med alt sit vasketøj, og det viser sig, at alle vaskemaskinerne er ledige. Win!
  • Når to personer helt tilfældigt sender hinanden en sms på samme tid. Det får altid smilet frem.

Hvis man har lyst til at læse om flere af livets små glæder, kan de findes her, her og her. Og så er man naturligvis som altid mere end velkommen til at fortsætte i kommentarfeltet!

Hvad sker der på smiley-fronten?

Er jeg den eneste, der synes, at smileys er blevet lige lovligt udbredte?! Man kan jo fandeme nærmest ikke se sig om her i år 2014 uden at få øje på en smiley. De er overalt. Sms’er, mails, sociale medier – you name it. Ja, jeg modtog sågar en smiley-befængt sms fra min bankdame forleden dag!

Bevares, jeg bruger også selv masser af smileys. Især emoticons. Dem er jeg stor fan af og kan endda finde på at sende mine veninder rebusser (kald mig bare freak!). MEN jeg stopper den der. Jeg synes nemlig, at smileys hører til i private sammenhænge og ikke professionelle.

Så snart afsenderen på nogen måde optræder som professionel, så står jeg altså af. For mig virker det useriøst at modtage smileys i professionel sammenhæng. Om det så er en sms fra min bankdame eller en mail fra min læge. Hvis man virkelig ikke kan formulere en forståelig tekst uden at alliere sig med en eller flere smileys (min bankdame brugte 3!), burde man virkelig øve sig.

Jeg bliver næsten helt bekymret for, hvor længe der går, før journalister begynder at benytte sig af smileys. Tænk hvis Berlingeren eller JP inden længe smider smileys ind i deres artikler! Hvor er vi så henne?

På en måde minder en smiley lidt om at forklare sine egne jokes. Man viser lige sin modtager, hvordan vedkommende skal reagere på det, man lige har skrevet. Og det passer ganske glimrende til private sms’er og den slags, men i mit hoved hører det bare ikke rigtigt hjemme i en professionel tekst! Hvad siger I? Er det mig, der er gammeldags?

 

PS: På bloggen her anvender jeg ikke smileys i mine indlæg (nu skal jeg selvfølgelig passe på, hvad jeg siger, men jeg er ret sikker på, at jeg ikke har gjort det endnu!). Jeg håber så bare at mine skriveevner rækker så langt, at I selv fanger ironien og sarkasmen (please fortæl mig, at I gør). For ærligt talt så ville luften da gå lidt af ballonen, hvis jeg lige smed en blinkesmiley ind i hver anden sætning for at markere den sarkastiske tone…

Man kan faktisk godt opleve noget på trods af eksamen

Jeg ville da lige kigge ind og smide et fredagsindlæg i punktform! Det handler om alle de über spændende ting, der sker i mit liv for tiden.

  • Det var åbenbart helligdag i går. Det er ikke altid, jeg lige fanger den, når jeg har godt gang i en eksamensperiode. Men Netto havde da i hvert fald valgt at holde lukket.
  • Har man for meget tøj, når man kommer ned i vaskekælderen og finder en stor bunke af vores eget tøj, som vi åbenbart har glemt dernede, sidste gang vi vaskede (for måske 3-4 uger siden)? Jeg havde på ingen måde opdaget, at det var væk.
  • Der findes stadig folk, der ringer eller sms’er til det forkerte nummer. I morges fik jeg følgende sms fra en fremmed kvinde:

sms

  • Og nu fortryder jeg lidt, at jeg ikke bare skrev: ”Okay, adressen er *min adresse*, og jeg ønsker mig brændende et rejsegavekort. Du må gerne sende det allerede nu, så vi kan få gavebordet gjort klar inden festen”.
  • I sidste uge ringede en mand også forkert til mig: ”Ja hej, det er Bjarne oppe fra Solhuset igen”. Jamen go’daw Bjarne da! Næste gang nogen ringer eller skriver forkert til mig, så tager jeg altså pis på dem.
  • Jeg har tilsyneladende (desværre) ikke lært at begrænse mig siden sidste eksamensperiode. Argh.
  • Jeg har tilsyneladende heller ikke lært at gå i gang fra morgenstunden endnu. For det er jo så godt vejr. Og i aften når solen går ned, så bliver det hele meget lettere!
  • … og den der tanke med: Ej, jeg tager da bare lige nogle bøger med ned på græsset, og så kan jeg nyde vejret og læse på SAMME tid – det virker altid som en god idé, men det er aldrig særlig effektivt for mig. I hvert fald ikke hvis jeg er sammen med andre.
  • Der er noget særligt over fredage. Selvom jeg skal skrive eksamen med en veninde hele weekenden, havde jeg stadig den der dejlige fredagsfølelse, da jeg gik hjem fra arbejde for en time siden.
  • Jeg skal virkelig til at gå i sandaler i stedet for sneakers. Mine fødder er kridhvide i forhold til mine ben (som nu har opnået nuancen æggeskal!).