Tag Archives: hvilken farve

Endnu en uge #33

1) Hvorfor er det lige, at jeg ALTID kommer til at stå i kø ved den kasse i Netto, hvor kassen/dankortautomaten/ekspedienten pludselig ikke virker? Og så går der fuldstændigt stop i køen, mens der ventes på hjælp fra de højere Netto-magter. Det skete TO gange i denne uge.

2) Hvad i alverden sker der for den der kjole, som ingen kan blive enige om farven på? Dét er åbenbart noget, der kan få internettet til at gå amok!

dressgate

Hvid og guld? Eller sort og blå?

 

3) … Som følge af den verdensomspændende #dressgate, postede jeg dette billede på Instagram:

kähler

Hvid og guld? Eller sort og blå?

 

Og nu vil jeg da lige tjekke med jer: vi er enige om, at det ER jubilæumsvasen, jeg har fået fingre i her, ikke? Nej? Jo? Lad os starte #dressgatevolume2!

4) Nogle af jer har allerede fundet frem til mig på Instagram. Hvis flere vil følge med, så er I mere end velkomne. Mit navn er ”superline11” (hvad ellers?), og jeg poster både sjove ting, skøre ting, glade ting og almindelige/personlige/trivielle hverdagsagtige ting.

5) Det kører mildest talt af helvedes til på bordfodboldfronten. Jeg frygter, at jeg er ved at blive den, som ingen af mine kolleger gider være på hold med.

6) … Er det nu også så slemt?, spørger I. Ja, siger jeg. I tirsdags fik jeg seriøst et æg. Jeg havde dog en medspiller, så det var ikke KUN min skyld. Men måske kun 90 % min skyld. Jeg bliver sgu snart nødt til at træne i smug.

7) Jeg er lige begyndt at smide en Friends-dvd på i ny og næ – har savnet den geniale serie. Nu hvor TV 2 har droppet serien fra deres sendeflade, er der jo pludselig gået 100 år siden jeg sidst fik et fix af den herlige serie!

8) Har I lagt mærke til den der Nutella-kage (/stjerne), der florerer på de sociale medier i disse uger? ALLE laver den jo. Måske bliver jeg også nødt til at prøve.

9) Jeg er godt oppe at køre over, at februar er så kort en måned. Pludselig var det bare lønningsdag flere dage før beregnet. Juhuu!

10) Fra i dag er det officielt forår. Men hvem filan er det, der har glemt at informere vejrguderne om det? Der har da været et kommunikationsbrist et eller andet sted. Fix it, tak!