Tag Archives: christian bitz

Ting jeg undrer mig over #2

1) Folk, der insisterer på at udtale skyr som “skiiiir” med argumentet “Det stammer jo faktisk fra Island, og der udtales det altså skiiiir” (og ja, her tænker jeg særligt på Christian Bitz). Ja undskyld mig, men vi har da også fundet en fordansket måde at udtale weekend og mozzarella på? Så kald det nu bare skyr. Tak.

skyr

2) At mindst holdbar til-datoen til rugbrød absolut skal stå på den der hvide og irriterende lille clips. Hvem i alverden gider dog gemme den og bøvle med at få den sat på hver gang, man har nappet en skive brød? Den er jo bare træls. Og bliver alligevel altid væk. Og skiftet ud med en stor clips fra Ikea.

3) Folk, der konsekvent deler alle deres billeder på både instagram OG facebook. Jeg bliver ærlig talt forvirret. Skal man like billedet begge steder, eller kun det ene sted – ja, hvad forventer folk?

 

Psst: Læs flere ting, der undrer mig her.