Tag Archives: blog

Livets små glæder #1

  • At rense ører med en vatpind lige efter badet.
  • At vågne forvirret midt om natten og indse, at man kan sove fire timer mere.
  • Når der lige pludselig er hele TO pickles i cheeseburgeren fra McDonald’s (og ja ja, jeg ved godt, at mange på mystisk vis er lodrette uenige i den her).
  • Når det begynder at styrtregne, netop som man er trådt inden for døren.
  • Når man skal til at fjerne mascara om aftenen og til sin store glæde opdager, at man slet ikke har noget på.
  • Når man smider stiletterne efter at være kommet hjem fra byen.
  • Når det går op en én, at man glemte at se sidste uges afsnit af en god tv-serie og derfor pludselig har TO afsnit til gode!

Jagten på den perfekte kærestegave

I dag har min søde kæreste fødselsdag. Hip hip hurra for det. Men det betyder også, at jeg har været igennem en både spændende og lidt problematisk proces. Nemlig hele den store gavejagt. Og jeg kan da umuligt være den eneste, der har svært ved at finde den perfekte gave?!

For det er jo ikke engang bare den perfekte gave, man skal finde. Som i én gang. Man skal jo ligesom finde den igen og igen. Der er både jul og fødselsdag år efter år. Jeg elsker generelt at købe gaver. At kigge i alverdens butikker og forsøge at finde noget, som folk vil blive virkelig glade for. Jeg elsker især at købe gaver til min kæreste, men samtidig er det altså også noget af en udfordring!flag

For hvordan er det lige, man køber den perfekte kærestegave? Man har jo altid en eller anden smuk, lyserød forestilling om, at man skal købe noget kæresteagtigt! Det må ikke være en mor-agtig gave, for det er da ikke særlig romantisk. Sengetøj, håndklæder og strømper samt alt i den kategori er ligesom udelukket. Det skal nemlig være noget specielt. Noget, der betyder noget. Og meget gerne noget, han kan bruge hver dag (eller i hvert fald tit), imens han tænker på mig.

Min kæreste er faktisk rigtig god til at skrive ønskelister, så det er bestemt ikke fordi, jeg mangler noget at vælge imellem. Men ofte sidder jeg ganske ubevidst og fravælger mange af ønskerne, fordi de ikke er ”kæresteagtige”. Hvad er det lige for en underlig logik? Det er jo for dælen dét, manden ønsker sig og derfor gerne vil have. Hvorfor føler jeg så en trang til at vride hjernen og finde på noget helt andet og mere kærestet? Please sig, at I også har det sådan!

Jeg har endda været så langt ude, at jeg ikke ville give ham noget, jeg har givet ham før. Fx et par sko. Hvor dumt er det lige? Jeg tror, det er halvandet eller to år siden, jeg sidst gav ham et par sko. Manden har jo naturligvis fået behov for nye sko i mellemtiden! Men på en eller anden måde virker det bare for uopfindsomt. Altså lige indtil det går op for mig, at jeg ville blive superglad, om jeg så fik sko i hver evig eneste jule- og fødselsdagsgave (nu er jeg selvfølgelig også af hunkøn, men alligevel).

Så den ”regel” er ligesom stemt ude. For helt ærligt, hvis man ikke må give det samme i gave to gange (eller flere), bliver det nok en anelse problematisk i længden. Hvad fa’en er der så lige tilbage at vælge imellem, når man når til sølvbrylluppet? En dåseåbner eller en gardinstang (i netop dét tilfælde bør man nok gå efter dåseåbneren).

Højtid er godtetid

Det er næppe nogen hemmelighed, at vores højtider ofte er forbundet med et indtag af lækker mad, godter og slik. Så snart man fejrer en tradition eller en højtid, må man spise næsten hvad man vil. Men usunde madvarer feder jo heller ikke, når det bliver indtaget i forbindelse med en højtid (vel?!).

IMG_1779

Når det er jul, overspiser man til julefrokosterne og skyller det hele ned med øl og snaps. Igennem hele julemåneden laver man desuden julegodter og bager småkager. Til fastelavn slår man katten af tønden, som naturligvis er fyldt med snolder. Hvis man som barn er ekstra heldig, får man også et fastelavnsris med slik på. Og nu til påske holder vi påskefrokoster med alt, hvad det indebærer. Samtidig både uddeler og spiser vi påskeæg. Vi gør os endda den ulejlighed at klippe små, fine gækkebreve for at score et ekstra påskeæg.

Men jeg klager bestemt ikke! For jeg er nemlig vild med stort set alt, der indeholder lidt for mange kalorier og lidt for meget sukker. Men det er da lidt morsomt, at lækker mad og syndige godter ofte er, hvad vi forbinder med højtiderne! Det kunne jo i princippet lige så godt have været lækre selleribøffer med tilhørende bønnefritter og iskoldt vand med citronskiver, som vi havde tradition for at fylde de overdådige borde med til jul eller påske. Men som den slikmund, jeg nu engang er, så er jeg alligevel meget glad for, at det ikke er sådan.

På billedet ser I det fine påskeæg, som vi ”børn” i min familie får hvert år til påske. Det er fyldt til randen med uanede mængder af ting med sukker i. Der er nok til maaaange dage. Og jeg er kæmpe fan af dén tradition!

Mere Arriva-underholdning

Efter min beretning om togturen til Vestjylland i fredags, har I sikkert alle sammen ventet i spænding på at høre om mine oplevelser på tilbageturen (jo, I har!). Og nu kan I endelig ånde lettet op.

Her er et udpluk af mine oplevelser:

  • Et kærestepar trådte ind i toget, og pigen sagde skrapt ”Hvis det er en stillezone, så gider vi altså ikke sidde dér!”. Det var det ikke, så de satte sig ned. Hvorefter de hver især tog høretelefoner i og ikke sagde en lyd til hinanden resten af turen.
  • En rullemadras, som fyldte et helt dobbeltsæde. Mon sådan en koster det samme at medbringe som en cykel?
  • En ung pige på sædet foran os, som hørte så højt musik i sine høretelefoner, at jeg seriøst troede, det var radioen i toget. Jeg var lige ved at nynne med på et tidspunkt. Hun sad desuden også og tog mascara på ved hjælp af et lille lommespejl. Og klokken var altså 22.
  • To unge gutter, der vistnok havde gået i gymnasiet sammen (gætter jeg på), men ikke som sådan var venner i dag. De sad og snakkede sammen hele vejen. Eller det vil sige, at den ene fyr snakkede, og den anden fyr forsøgte at få et ord indført. Fyr1 fortalte stolt om sin fede uddannelse. Han fortalte, hvor meget de skulle læse, hvor indviklede deres opgaver var, og hvor mange der dumpede til eksamen. Fyr2 brød sommetider ind med ”replikker” som Nåh ja, ja okay, nej men…, okay, ja ja, præcis, ja men…, jeg har også engang…. Men han kom aldrig rigtigt til orde. Og jovist stillede Fyr1 da et par spørgsmål til Fyr2, men når Fyr2 havde fået sagt en halv sætning, overtog Fyr1 igen og besvarede spørgsmålet selv. Jeg sad og tænkte på, at hvis det havde været en telefonsamtale, så kunne Fyr2 bare lægge telefonen fra sig og give sig til at lave noget andet. Det ville Fyr1 aldrig have opdaget.

God påskeferie alle sammen! Jeg håber, I ser nogle sjove ting i toget, hvis I også skal rejse et sted hen. Skriv meget gerne i kommentarfeltet, hvis I også har haft sjove, spøjse eller anderledes oplevelser i toget/bussen.