Browsed by
Kategori: Tankestrejf

Irriterende Facebook-tendenser #3

Irriterende Facebook-tendenser #3

I anledningen af denne fantastiske efterårslørdag, har jeg skrevet endnu et indlæg i føljetonen om irriterende facebook-tendenser. I kan finde det første indlæg i serien her og det andet her.

11. Når folk stiller spørgsmål, de kunne have googlet sig frem til på under 4 sekunder. Det gælder fx ”Nogen der ved, om Bilka har åbent i morgen?” eller ”Hvor ligger der en Shell i Silkeborg?”. Come on, folkens!

12. To personer, der skriver følgende til hinanden i en kommentartråd: ”Skriv lige på chatten i stedet for” eller ”Jeg skriver lige på chatten”. HVORFOR er den kommentar nødvendig? Hvorfor ikke bare skrive direkte på chatten i første omgang? SKAL vi andre lige informeres om, at I altså fortsætter jeres spændende samtale på chatten?

13. De der opdateringer a la: ”Hvis du synes jeg er sød, så like denne opdatering. Hvis du synes jeg er pæn, så skriv ”hej” i kommentarfeltet. Hvis du er forelsket i mig, så skriv en privatbesked” osv. Sig mig er det en slags online venindebog a la 2014 eller hvad sker der?

14. Folk der checker ind HVER gang de er i Fitness. Man KAN faktisk godt blive stor og stærk, selvom man ikke reklamerer med det, hver gang man træner.

15. De der stavefejlsbefængte billeder med et eller andet budskab, hvor der så ovenikøbet står ”Jeg ved, at 97 % af jer ikke vil dele dette på jeres væg. Lad mig se, hvem der tør!”. Tror man virkelig, at man kan lokke folk til at dele alverdens ting på facebook ved at bruge den gode, gamle ”jeg tror ikke på, at du tør”-metode?

Sundhed sundhed sundhed

Sundhed sundhed sundhed

Sundhedsbølgen er skyllet ind over Danmark (no shit, Sherlock!), og stort set alle mennesker forsøger at leve efter enten paleo, LCHF, 5:2-kuren eller noget andet i den dur. Det er selvfølgelig fedt, at vi virkelig er begyndt at være opmærksomme på kost og motion, og at man skal passe på sin krop.

Men det betyder også, at man oftest ikke kan logge på Instagram uden at blive ramt af dårlig samvittighed, fordi det vrimler med proteinpandekager, sunde snacks, løbesko og fitnessbilleder. Alt imens man måske lige selv har sat sig godt tilrette i sofaen med en skål bland selv-slik. For man KAN jo ikke være sund hele tiden!

Det har fået mig til at tænke på sundhedsbilledet igennem tiden. For kan I ikke huske dengang i ”gamle dage”, hvor man var bange for fedt? I dag er det pludselig kulhydraterne, vi ikke gider lege med!

Da jeg var barn, fik vi altid at vide, at vi ”altså skulle spise vores kartofler!”. For slet ikke at tale om rugbrød. ”Du skal huske at spise din rugbrødsmad, så du kan blive stor og stærk”. I dag er begge dele pludselig bandlyst. Sidder forældre så monstro rundt omkring i de danske hjem og befaler deres børn at huske at spise rigeligt med flødesovs?

Derudover var frugt altså bare det übersundeste. Frugt, frugt, frugt skulle man spise. Kan I huske, da smoothien blev the shit? Uha, jeg skyndte mig at investere i en blender, så jeg kunne lave nogle af de der sunde og lækre smoothies. Den går heller ikke i dag! Nu skal vi drikke juice med spinat, rødbeder og gulerødder.

Vil I høre noget vildt? I min folkeskole kunne vi købe sodavand og toast i kantinen! Sølle 10 kroner kostede sådan et sæt. Så vi sad der i spisefrikvarteret i 7. klasse og mæskede os i kridhvidt brød med skinke og smeltet ost og drak rød sodavand til! Det lyder jo helt sindssygt, når man tænker over det i dag.

Puha, mon vi nogensinde kommer til at kunne følge helt med? Selv forsøger jeg at gå op i og ikke mindst tænke over, hvad jeg propper i munden. Men jeg kommer aldrig til at leve efter en kostplan eller diæt. Jeg er jo en værre slikmund, og det skal der også være plads til i mit liv. Så længe det ikke tager overhånd. Sundhed handler jo ikke kun om tallet på vægten eller min taljes omkreds, men i høj grad også hvordan jeg har det. Og jeg ville altså gå psykisk ned, hvis jeg hver eneste dag skulle leve af broccoli, kylling og kogt vand med citron.

Hvordan har I det med sundhed? Og hvad købte I i folkeskolens kantine som børn?

En støvsugers forbandelser

En støvsugers forbandelser

Hvis der er noget, jeg absolut ikke kan fordrage (udover at stå tidligt op), så er det at støvsuge. Det er simpelthen noget af det værste, jeg ved. Bliver helt irriteret bare ved tanken.

Og nu sidder der måske nogen derude og tænker: Jamen, bor du ikke i en lille, toværelses lejlighed? Jo, det gør vi. Og lige på dét punkt er jeg faktisk ganske glad for, at vi ikke har så meget plads herhjemme. Men derfor kan det nu stadigvæk godt være røvsygt at støvsuge.

Det er det samme show hver gang. Når man endelig har taget sig sammen til at grave støvsugeren frem fra skabet, må man hive ledningen ud af den, og så er det ellers bare med at gå i gang. BROOOOOOOOM, siger det.

Og det er nok i virkeligheden det mest irriterende. Larmen. ARGH! Her forsøger man at gøre rengøringen en smule sjovere ved at smide nogle lækre 90’er-hits (don’t ask) eller en Mads & Monopolet-podcast på højttalerne. Men så snart man når til det kapitel, der hedder ”Støvsugning”, så er der intet at gøre. Man er tvunget til at høre på den skide maskines larm, indtil man er færdig.

… eller det er jo faktisk løgn. Man får lige en kort pause på dét tidspunkt (eller nok flere tidspunkter, hvis man bor på et lidt større areal end os), hvor den skide ledning ikke længere kan nå. Så må man skifte stikkontakt (i dejlig fred og ro fra støvsugerens brummen) og derefter fortsætte arbejdet.

Og som om ledningen ikke var irriterende nok på dét punkt, så er den også ved at slå en halvt ihjel, når man endelig skal pakke støvsugeren sammen igen. Man står der gang på gang med frygt for at få knust et knæ eller en ankel, når man trykker på ”træk-ledningen-til-dig-igen-Hr.-Støvsuger”-knappen.

Men okay, den frygt er alligevel til at leve med, fordi den ledsages af ”aaaah-endelig-er-jeg-færdig-med-en-af-mine-hadeaktiviteter”-følelsen…

Må jeg venligst be’ om en robotstøvsuger, tak?!

Danskere er sgu da mærkelige

Danskere er sgu da mærkelige

Hold op hvor kan vi danskere bare være reserverede og asociale nogle gange. Det er jo helt vildt. Jeg har allerede tidligere skrevet et indlæg om, hvorfor vi mon aldrig rigtigt taler til hinanden i toget eller bybussen. Nej, vi kan åbenbart bedst lide at lade som om, vi er helt alene i verden.

For nogle uger siden stod jeg i køen i Netto sammen med min kæreste, da damen foran i køen pludselig begynder at blandt sig i vores samtale. Altså på en sød og velmenende måde. Men man står jo der og bliver helt forvirret, for det er man slet ikke vant til. Alligevel virkede det faktisk helt rart, for man VED jo godt, at hun har stået og hørt vores samtale. Så var det sgu da egentlig helt befriende, at hun rent faktisk lige gav sit input.

I sidste uge kom en pige cyklende forbi mig, og hun smilede helt vildt til mig. Mine kontaktlinser er (stadig) ved at trænge til en opgradering, så først troede jeg, at det var en jeg kendte, som jeg bare ikke lige kunne genkende på afstand. Men det var det slet ikke. Det var bare en komplet fremmed, ung pige, der lige gav mig et smil med på vejen. Det er jo herligt!

… Det sker bare alt for sjældent. Så jeg stod jo der og tænkte på, om jeg mon havde noget mellem tænderne eller toiletpapir under skoen, siden hun sådan tillod sig at smile i min retning. Men nej. Hun var bare sød og venlig. Jeg smilede naturligvis tilbage! Skal vi ikke aftale, at vi begynder at gøre den slags lidt oftere? Så man ikke behøver blive helt forvirret og tro, at man har lort i hele hovedet eller den slags.

Nå, men selvom vi danskere er lidt tilbageholdne overfor hinanden herhjemme, så får den til gengæld ikke for lidt, når vi er i udlandet. For hvad er det, der altid sker, når man møder danskere i udlandet? Om det så er Berlin, New York eller Rom. Pludselig er vi totalt åbne og imødekomne og best friends. Nå, hvad så, I er også lige på ferie her i Egypten. Hvor længe skal I være her? Hvad har I set ind til videre? Hvor kommer I fra i Danmark, og hvad laver I?

Det ER altså lidt mærkeligt. Så snart vi møder fremmede danskere uden for landets grænser er den der usynlige mur tilsyneladende brudt, og det føles helt naturligt at tale sammen. Om alt muligt – også ikke-ferierelaterede emner. Altså det kunne vi jo ligeså godt gøre hjemme i Danmark i toget eller i venteværelset hos tandlægen? Danskere ER altså skøre …

Thank you, Google

Thank you, Google

Google er altså bare et helt fantastisk redskab. Hver eneste gang man lige hurtigt har brug for at finde svar på noget, så står Google til rådighed. Hvor højt er Eiffeltårnet? Hvilket sprog taler man i Peru? Hvad hedder kronprinseparrets tvillinger?  Alt sammen noget som Google kan svare på på under et sekund.google HVAD

Men sommetider (ofte) får man altså også en god griner over de søgeforslag, som Google kommer op med. I ved, når man lige når at skrive ”hvornår …” og straks kommer Google med 4-5 forslag til resten af sætningen. De forslag er baseret på, hvad folk søger mest på.

Og hvor bliver man dog ofte overrasket over, hvad folk åbenbart søger på. Lad os straks tage et kig på det! I dag med temaet ”hvad”. Her kan I se, hvilke søgeforslag, der kommer frem, når jeg påbegynder sætninger med ”hvad”:

Hvad…
… uge er vi i (tja, det bliver folk jo nødt til at Google, fordi der ikke er ugenumre i den skide iPhone-kalender!).
… er klokken (søger folk virkelig på det? Jeg mener, hvis man søger på Google, må man nødvendigvis gøre det på sin computer/telefon/tablet, som har indbygget ur!).
… kan jeg blive
… skal jeg lave (hold kæft hvor må man bare kede sig, hvis man søger på ”Hvad skal jeg lave?”).
… er Instagram (den søgning forstår jeg godt. Man må føle sig virkelig udenfor i denne verden, hvis man ikke aner, hvad Instagram er!).

 

Hvad skal…
… jeg lave
… vi lave (Altså hvorfor er det lige, folk spørger Google, hvad de skal lave? Ovenikøbet med ordet VI – ergo er man flere mennesker samlet, som røvkeder sig og derfor i fællesskab beslutter at overlade beslutningen til Google).
… barnet hedde (med det babyboom, der foregår på Facebook i øjeblikket, kommer det på ingen måde bag på mig, at netop disse søgeord er hyppige!).
… man se i Berlin

 

Hvad har…
… åbent (måske en lidt bred søgning. Snakker vi butikker, biblioteker eller barer? Og har du en præference rent geografisk, eller er det ligegyldigt?).
… to huller (det er der flere ting, der har. Mere vil jeg ikke sige).
… huset kostet (hvilket hus er det nu liiiige vi snakker om? Godt nok er Google klog men jo ikke tankelæser).
… seks ben og savler (er det mon en gåde?! Og hvorfor i alverden er der mange, der søger på dét?).

 

Hvad koster…
… det at låne (det er dyrt. Det kan ikke være deltagere fra Luksusfælden, der har søgt på dette).
… et pas
… spidsen af en jetjager (jeg er simpelthen fan af det her. Alle snakker om den skide jetjager-spids, men hvad koster sådan én egentlig?).
… netflix (aner det ikke, men har hørt, at det er prisen værd!).

 

Hvad går…
… der i biografen (her undrer jeg mig atter. Hvorfor søger man dog på det i stedet for at gå direkte ind på biografenss hjemmeside?).
… skatten til (Shiiiit…)
… venstre ind for (Fair nok. De fleste partier har selv lidt svært ved at finde ud af, hvad de går ind for – lige i øjeblikket i hvert fald).
… der i biografen i Århus (igen: tjek kino.dk).

Det var alt for denne gang. Jeg fornemmer en snarlig fortsættelse – har nemlig lige opdaget, at det er meget sjovere med hvorfor og hvordan…

 

PS: Der er lidt forskel på, hvilke forslag Google kommer med. Så hvis der dukker nogle andre sjove forslag op ved jer, når I skriver det samme som mig, så skriv dem endelig i kommentarfeltet!

En hyldest til efteråret

En hyldest til efteråret

Da jeg for nu over et halvt år siden (shit!) startede bloggen, så jeg en masse indlæg med titlen ”En hyldest til …” for mit indre øje. Det glemte jeg åbenbart hurtigt igen, for det er indtil videre kun blevet til en hyldest til Dronning Margrethe. Men NU kommer der en hyldest til det kære efterår!

For helt ærligt så er efteråret jo en fantastisk størrelse. Selvom man altid bliver lidt smådeprimeret, når det kommer snigende ind på én. Indrømmet; det er sgu lidt hårdt at pakke sommerkjolerne og stråhatten ind bagerst i skabet. Man bliver lidt sentimental.  stearinlys

Det varer dog ikke længe, før man kommer på andre tanker. Efteråret er nemlig en helt speciel og skøn periode. ”Ej Line, det mener du ikke. Hvad fedt er der ved regn, blæst, mørke, bleg hud og alt det andet?”. Det skal jeg såmænd fortælle jer!

Efterår er simpelthen indbegrebet af hygge. Mørket, kulden, regnen og blæsten indbyder jo bare til hygge. Det kan da godt være lidt svært at komme op om morgenen (okay, pissesvært), fordi det er mørkt og koldt. MEN så er det til gengæld tilsvarende skide hyggeligt og lækkert at kravle under dynen og putte om aften, når man går i seng. Win!

Det kan også godt være, at det er røvirriterende at blive gennemblødt af regn, mens man kæmper sig afsted i modvind på vej hjem fra arbejde (det skete for mig i går). MEN så er det jo bare af med det våde tøj og på med noget tørt. Det topper man naturligvis med hyggesokker (hjemmestrikkede naturligvis), stearinlys og et tæppe. Argh! Og pludselig var det jo 100 % det værd, at man blev drivvåd og kold på vej hjem – ikke?!

Måske er det også lidt halvsurt at tænke på, at vi kun går kortere dage og endnu mere mørke i møde. Men nej. For det betyder jo, at julen nærmer sig! Behøver jeg uddybe? Julen er fan-fucking-tastisk. ALT ved jul. Hvis nogen er lidt tungnemme, ja så kan jeg afsløre, at jeg er en julefreak af format og jeg GLÆDER MIG (hvis det var mig, der havde forfattet Peter Pan-historien, så var Ønskeøen blevet sådan et sted, hvor det altid var jul).

Efterår indbyder til at drikke te eller spise skoldhed suppe, alt imens man sidder i stearinlysets fine skær og lytter til regnen, der pisker mod ruden (det skete også for mig i går – efter føromtalte cykeltur). Eller man kan hoppe i uldfrakken og halstørklædet, tage kæresten eller veninden under armen og spadsere en tur i det friske vejr. Bare gå rundt og kigge på de flotte orange blade, der pludselig fylder i gadebilledet, indtil ens kinder er knaldrøde og næsen er begyndt at løbe.

Hvad tænker I om efterår?

 

 

 

 

Lidt om pennevenner

Lidt om pennevenner

Jeg kom lige til at tænke på noget. Findes der mon stadig pennevenner? Eller er de forsvundet i disse digitale tider?

Som barn havde jeg masser af penneveninder, og jeg elskede det. Det var jo SÅ hyggeligt at skrive fine, håndskrevne breve sammen. Med forskellige farver og måske en lille tegning. Man kunne også sprøjte lidt parfume på eller hælde glimmer i kuverten. Måske et blad eller en blomst fra haven. Ej, men min kreativitet kendte jo ingen grænser dengang!

Jeg havde faktisk en ganske pæn håndskrift. Fordi den blev plejet og vedligeholdt. Vi skrev jo alt i hånden både i skolen og derhjemme (oh my God, this is granny talking). I dag er min håndskrift derimod nærmest ikkeeksisterende, og jeg får kramper i hånden bare af at skrive et sølle fødselsdagskort.

Havde I også pennevenner, da I var børn? Det må I næsten have haft. Det burde alle have haft! Én at skrive med om løst og fast. Om hvad man havde lavet i skolen, hvad man skulle have til aftensmad, hvad man ønskede sig til jul og hvorfor ens veninde var dum i dag.

Jeg forestiller mig bare, at den slags desværre er udgået her i år 2014. Og jeg ved jo godt, at folk til gengæld har mulighed for at skaffe 100 digitale ”pennevenner” fra hele verden, som man OGSÅ kan skrive ”breve” med. Men det ER bare ikke lige så hyggeligt som de gode, gamle håndskrevne breve, som man modtog i en fin kuvert med frimærke på, og som man gemte i en lille æske, så man kunne kigge på dem igen og igen.

I min familie var vi altid på camping, og her fandt jeg mange penneveninder. Piger, som jeg legede med i en uge eller weekend, og derefter aldrig så igen. Men vi udvekslede adresser og skrev søde breve på nuttet Diddl-papir efterfølgende. Dét var altså hyggeligt!

Del meget gerne jeres penneveninde-erfaringer i kommentarfeltet. Og fortæl mig om I mon har hørt nogen bruge ordet ”penneven” her på det sidste…

 

Tankestrejf fra en lørdag

Tankestrejf fra en lørdag

Så blev det atter lørdag, og er det ikke bare fantastisk? Dejligt solskinsvejr (og en anelse blæst) på sådan en dag i slutningen af september. Så bliver man altså glad på øverste etage!

Jeg har netop placeret mig på sofaen efter at have gennemført dagens gøremål. Hvilket var mange. Jeg er nemlig (åbenbart) blevet sådan en voksen type, der må bruge lørdag formiddag på at gøre rent, vaske tøj, handle ind og den slags sindsoprivende aktiviteter (men fuck it, for jeg ligner jo stadig 17-årig!).

Nu planlægger jeg at bruge lidt tid på at stene dårligt tv, blogge og måske halvsove, inden jeg senere skal dulles op og afsted mod en venindes fødselsdagsfest i aften. Det opvejer vel, at jeg har opført mig som en midaldrende husmor hele formiddagen?! (Og jeg var faktisk også ude at drikke en øl i går aftes, nå – #vildungdom).

Pt. kører genudsendelsen af gårsdagens Vild med Dans-afsnit i baggrunden, og jeg har indtil videre kun kunnet fokusere på, hvordan i alverden Krummes storesøster er blevet SÅ voksen? Jeg googlede hende, og det viser sig, at hun bliver 40 næste år. Jesus, jeg følte mig sgu da jævnaldrende med Stine, dengang Krummerne var på sit højeste.

Derudover giver Paprika Steen mig voldsomt meget lyst til at gense Den Eneste Ene. Igen igen. Jeg tror muligvis snart, at den film og mig er oppe på 100 dates. Den er jo bare smækfyldt med sjove replikker, og så er der masser af sød kærlighed i luften. What’s not to like? (En veninde betroede mig sidste år, at hun aldrig havde set Den Eneste Ene. ALDRIG! Jeg tabte kæben på gulvet af chok. Da jeg havde samlet den op igen, tvang jeg hende naturligvis til at se filmen!).

Nu må I have mig undskyldt, men en magnetisk kraft trækker mit hoved længere og længere ned mod sofaen, og jeg planlægger at give efter om max to minutter. Jeg håber, at I alle får en favorabel lørdag aften om det så er med cocktails og stiletter eller sofa og slumretæppe!

Random facts om mig #2

Random facts om mig #2

Et uundværligt element på enhver blog er helt random facts om bloggeren. Så det skal I naturligvis ikke snydes for her på domænet! Du kan se det første indlæg her. Denne gang vil jeg afsløre følgende facts:mig 2

  1. Jeg blev student i år 2008 og havde følgende linjefag: Samfundsfag A, Biologi A og Matematik B.
  2. Jeg har en veninde, der kan grine fuldstændigt som Hans Pilgaard – det er seriøst som at se ”Hvem vil være millionær?”.
  3. Min første iPhone (en 3’er) var et rent impulskøb – jeg vidste nærmest ikke rigtigt, hvad sådan én egentlig kunne!
  4. Jeg elsker alt, der dufter af kokos og vanilje (og derfor kan en tur i Body Shop altså godt blive lidt langtrukken).
  5. I folkeskolen var jeg den stolte luciabrud.
  6. Jeg hører virkelig meget Mads & Monopolet og smiler hver gang ugens podcast er klar.
  7. Ostepops er ifølge min krop en helt fantastisk kur mod tømmermænd (og så er jeg da pisseligeglad med, at de lugter).
  8. Jeg er usandsynligt dårlig til at danse!
  9. Som barn drømte jeg om at blive skuespiller, model eller sangerinde. Ja, jeg ville vist egentlig bare være kendt – tak Gud for, at reality-tv ikke var så udbredt dengang!
  10. Jeg HADER at støvsuge. Udelukkende fordi det larmer!
  11. Jeg kan godt have tendens til at opføre mig som et lille barn, når det gælder min fødselsdag. Som er på søndag. Om tre dage. Altså som i at jeg kun skal sove TRE gange mere…
Moderne omskrivning af gamle ordsprog #2

Moderne omskrivning af gamle ordsprog #2

Så blev det tid til endnu en omgang modernisering af de gode, gamle ordsprog. Ikke fordi de er forældede, men fordi de er formuleret på en lidt gammeldags måde. Den første liste kan læses her. Og lad os så komme i gang med vol. 2:

Tomme tønder buldrer mest >> folk, der har behov for konstant at råbe op og ytre sin mening på Facebook eller Nationen, er måske i virkeligheden dem, der ikke ved en skid om emnet.

Tab og vind med samme sind >> uanset om dit yndlingsfodboldhold taber eller vinder, så undlad venligst at smide 5+ statusopdateringer på Facebook under og efter kampen.

Tyv tror, hver mand stjæler >> NEJ, det er ikke socialt acceptabelt at snyde foran i køen i Netto, blot fordi man tror, ”at det gør alle andre jo også”.

Man kan ikke både blæse og have mel i munden >> man kan ikke sidde med næsen nede i sin telefon og derefter forlange at få genfortalt den punchline/joke/historie, som resten af selskabet bryder ud i grin over.

En fugl i hånden er bedre end 10 på taget >> én ven i virkeligheden er bedre end 10 på Facebook.

For mange kokke fordærver maden >> mennesker skal stoppe med konstant at blande sig i, hvad andre mennesker foretager sig.

Når katten er ude, danser musene på bordet >> hvis Facebook går ned i morgen, tager alle på McDonald’s i stedet for i Fitness (… for de kan jo alligevel ikke checke ind).

Små gryder har også ører >> Lad for Guds skyld være med at se Kongerne, mens dine børn er i nærheden.