Hvem er jeg?
Mit navn er Line Nielsen, og jeg er 27 år gammel.
Jeg bor i Århus sammen med min søde kæreste, Mikkel.
Oprindeligt kommer jeg fra en provinsby i Vestjylland, men jeg har boet i Århus siden 2009.
Til dagligt studerer jeg Medievidenskab på Aarhus Universitet, hvor jeg pt. er i gang med mit speciale, som skal afleveres i marts 2016.
Ved siden af studiet har jeg et job som medieoperatør i en supersej Århusiansk medievirksomhed. På kandidatuddannelsen har jeg været i to praktikforløb: ét semester på DR i Århus, hvor jeg lavede fjernsyn, og ét semester på reklamebureauet Minuskel, hvor jeg udførte diverse kommunikations- og tekstopgaver.
Resten af min tid bruger jeg på alt det, jeg godt kan lide. Meget gerne sammen med mine venner, min kæreste eller min familie. Jeg er til alt lige fra cafébesøg, shopping, øl, drinks og lange telefonsamtaler til sofahygge, gode bøger og spændende tv-serier.
Jeg har altid elsket at udfolde mine tanker på skrift. Og det er jo bare endnu sjovere, hvis nogen gider læse med.