Browsed by
Tag: blogger

Santa, can you hear me?

Santa, can you hear me?

Der findes en uskreven regel i blogland. Okay, der findes mange. Men én af dem er, at op til jul skal man som blogger lave indlæg med julegaveønsker. Gerne flere af slagsen.

… Det skal jeg selvfølgelig også. Dog ikke ligesom alle de andre. Så collager og links må I finde på andre blogs. Her gør vi det sgu anderledes! Jeg synes alligevel, at alle bloggeres ønskelister efterhånden består af Royal Copenhagen, Kubusstager og andre ting, der er så dyre, at jeg ikke vil være bekendt at skrive dem på min ønskeliste.

 

Så kære Julemand, jeg ønsker mig:

  • Et a-menneskes evner til at stå op om morgenen.
  • En mild form for rengøringsvandvid. Eller i det mindste bare en kærlighed til støvsugning.
  • 10 juletræer på min skrabejulekalender. Man kan simpelthen ikke lande på lige nøjagtigt 9 så mange år i træk, som jeg har gjort. Jeg tror på det hver gang Men det er et lidt grådigt ønske, så fuldt hus på julemænd er altså også ganske acceptabelt.
  • At blive lidt bedre til at ignorere min indre slikmund.
  • At vinteren ikke varer helt til midt i april, men at foråret starter tidligt (i december er vinter ikke mindre end skide hyggeligt – derefter: not so much).
  • At blive sådan en type, der bare elsker at løbe og ”løber fordi jeg ikke kan lade være. Det er mit frirum, hvor jeg kan slappe af og koble fra”!
  • Et lidt bedre immunforsvar.
  • Mine 20-årige fødders evne til at gå i tårnhøje stiletter natten lang uden så meget som et av!

 

Hvad ønsker I jer til jul?

4 måneders jubilæum

4 måneders jubilæum

Vi har noget, vi skal fejre. I forgårs var det nemlig 4 måneder siden, at bloggen gik i luften. 4 hele måneder. Det er ret vildt. Jeg stemmer for, at vi tager 4 mere. Og mange flere efter det. For altogingenting.dk er helt klart kommet for at blive!

Det går supergodt med mit liv som blogger. Jeg bliver mere og mere glad for at skrive (troede ellers ikke, at det var muligt), og min hjerne bliver ved med at finde på en masse nye idéer til indlæg.

Allerede før bloggen havde to måneder på bagen, blev jeg kontaktet med henblik på et samarbejde om forskellige sponsorerede indlæg og produktgaver. Jeg skal blankt indrømme, at jeg klappede en smule i mine fedtede hænder og smilede op til ørerne. Tænk at nogen havde valgt at ville lave markedsføring igennem MIN blog. Det tog jeg som et meget stort kompliment. De måtte jo se noget potentiale her på min ret så nye blog.

Jeg valgte dog at takke nej til samarbejdet af flere årsager. Blandt andet fordi bloggen var (og er stadig) så ny, og samtidig kan jeg ikke lige se, hvordan sponsorerede indlæg kan passe ind her. Men det har jeg faktisk tænkt mig at skrive et helt indlæg om en anden gang.

I løbet af bloggens fire måneder har jeg i øvrigt kunnet mærke, at det efterhånden bliver sværere for mig at tage mine ”bloggerbriller” af. De er bare blevet en del af mig. Og med det mener jeg, at bloggen hele tiden er et sted i min bevidsthed. Jeg ser blogindlæg og emner alle vegne, og det sker oftere og oftere, at jeg lige må notere noget på min iPhone. Jeg skulle jo nødigt nå at glemme det inden jeg vågner igen/kommer hjem/stiger på bussen/er færdig med at lave mad.

Der kommer lige så stille flere og flere læsere til bloggen, og det gør mig så glad at se! I skrivende stund er der i alt 204 kommentarer på bloggen. Og uden at lyve så bliver jeg seriøst glad for dem alle sammen. Hver og en. Det gør mig overraskende meget glad, at I for det første gider læse det, jeg skriver, og at nogle af jer også tager sig tid til at smide en kommentar. Så once again; tusind tak for det – og bliv endelig ved…

Og nu vi er ved det. Hvis nogen skulle have lyst til at pippe op om et eller andet så gør det endelig! Det kan være ris, ros, ønsker, spørgsmål og alt muligt andet. Det kan også være, hvis der er noget, I har lyst til at høre mere om, eller hvis I har forslag til emner, jeg kan tage op. Den slags er altid mere end velkomment enten i en kommentar, en mail eller noget tredje.

Jeg glæder mig til endnu flere måneder her på domænet!
God aften til jer alle.

Guide til de mest uundværlige app’s

Guide til de mest uundværlige app’s

Så er jeg klar med endnu en guide. Denne gang en guide til de allerbedste app’s Alt og Ingenting-style:

Candy crush: Er der overhovedet nogen, der ikke allerede kender det? Det er måske verdens bedste spil! Lad dig ikke påvirke af, at det ved første øjekast virker en anelse kedeligt. Det er FEDT – men pas lige på, for det er helt utroligt vanedannende. Jeg taler af bitter erfaring! Det kan koste flere timers søvn og en del opmærksomhed til forelæsninger…

Word brain: Måske det næstbedste spil. Også en rigtig tidsrøver. Jeg er dog nået til en bane med fejl i, så nu kan jeg ikke komme videre (ARGH!). Men fuck det, det var fedt lige indtil spillet sagde stop…

Instagram: Behøver jeg overhovedet sige mere? Jeg ELSKER Instagram.

Mobile Pay: Hold nu kæft, hvor jeg hader mig selv for ikke at have opfundet dét koncept. Det er da rent ud sagt skidepissesmart. Nu slipper vi for alle de der ”Okay, hvis du betaler taxaen, så giver vi andre en drink i byen”-typer. For det kom jo alligevel aldrig til at ske!

Noter: Denne grå og kedelige app er faktisk gået hen og blevet en af mine mest brugte. Man er vel inkarneret blogger! For som nævnt før, så tager jeg utroligt mange notater lige pludselig…

Tv-guide: Ja, man skulle jo nødigt anstrenge sig for at tænde for tv’et, hvis der alligevel ikke er noget, man gider se.

DSB-app’en: Med denne skønne app er det slut med at stresse afsted på banegården for at nå at købe en billet inden toget afgår! Med app’en kan du gøre det hjemmefra i sikkerhed (OG så kan du tage bussen gratis ned til toget – det er da win win).

Så mangler jeg bare en enkelt app: køleskabsapp’en! Hvorfor har Apple endnu ikke udviklet en app, der snakker sammen med ens køleskab? Sådan at når man står i Netto og ikke kan huske, om man har mere agurk/pålæg/mælk, så kan man lige tjekke med det samme! Jeg er overbevist om, at det vil føre til et meget lavere madspild.. For man køber jo altid lige en ekstra agurk, når man ikke kan huske det. Den koster jo kun en 5’er… (Her vil nogen måske foreslå mig at kigge i køleskabet, før jeg går i Netto. Og bevares, det er da også en ganske god idé. Men hvad så når man går på en ikke-planlagt indkøbstur på vej hjem?!).

Et stakkels, naivt barn

Et stakkels, naivt barn

I anledningen af at det er onsdag, og solen skinner noget så dejligt, har jeg strikket en lille barndomsanekdote sammen til jer (you’re welcome). Den begynder den dag, da jeg fik min allerførste pung. Jeg var vist kun 3 år gammel, og jeg havde fået pungen i gave.

Den cirka 3-årige Line

Pungen var en af de der super fede velcro-punge, som I nok alle sammen kender. Den var primært gul, men der var også lyserødt, grønt og lilla på. Jeg kan huske, at jeg var så glad og stolt over den. Hvorfor ved jeg egentlig ikke, for det var da egentlig begrænset, hvor meget jeg havde at bruge den til. Jeg mener – hvor høj er lommepengetaksten lige for en 3-årig?

Nå men i al fald fik jeg proppet min sparsomme opsparing – som naturligvis bestod udelukkende af småmønter – ned i pungen. Så var der ligesom styr på de 34 kroner, eller hvor meget det nu blev til.

Og så var det, at min mor viste mig noget smart. Hun lavede nemlig en lille lap papir med mit navn og adresse og puttede ned i pungen. Jeg var jo ikke helt gammel nok til selv at rende rundt med mit sygesikringsbevis i min fine, regnbuefarvede velcro-pung. Derfor skulle min adresse være at finde i pungen på et stykke papir – for så kunne folk se, hvem der ejede den, hvis jeg nu tabte pungen. Og så kunne jeg få den tilbage! Skide smart, tænkte jeg.

Og så synes den 3-årige Line åbenbart, at det lød sgu da egentlig meget spændende – ja, altså det med at tabe sin pung, hvorefter nogen finder den og leverer den tilbage (meget underligt barn, ja). Så den efterfølgende lørdag, da vi var i Føtex for at handle ind, valgte jeg at smide min pung på gulvet med fuldt overlæg.

Jeg sad i indkøbsvognen med min nye, fine pung i hånden. Og da både min mor og far kiggede den anden vej, smed jeg lynhurtigt pungen på gulvet. Jeg var overbevist om, at det opdagede de ikke. Men selvfølgelig gjorde de det – også at det var med vilje. Og så sagde min mor ordret (jeg husker det, som var det i går – for det er en vigtig lektie!): Jamen, Line.. Det er altså ikke alle, der afleverer pungen tilbage MED pengene i…

Og BUM! Sådan gik det til, at den stakkels lille og naive 3-årige Line lærte, at verden ikke udelukkende består af kærlighed og kram – men også tyverier og den slags. Og jeg som ellers var overbevist om, at en sød gammel dame ville finde pungen og komme til kaffe, når hun skulle aflevere den…

 

PS: Hvis du kan lide, hvad du læser, så husk, at du kan følge bloggen på både Facebook og bloglovin‘. Så bliver jeg så glad!

Random facts om mig

Random facts om mig

Det er lige gået op mig, at jeg mangler noget væsentligt her på bloggen; fuldstændigt random facts om mig selv! Det har de fleste andre bloggere, og jeg synes faktisk, at det er ret sjovt. Så her kommer den første omgang:mig selv

  1. Jeg ELSKER jul og er seriøst den ultimative julefreak
  2. Da jeg var yngre, sov jeg en sjælden gang imellem med halvåbne øjne, hvis jeg var helt vildt træt (det var ved at skræmme livet af flere veninder til filmaftener og sleep-overs!)
  3. Jeg er usandsynligt vild med marcipanbrød fra Anthon Berg
  4. Jeg slider mine tandbørster op på rekordtid (Undskyld hr. tandlæge, jeg skal nok tage den lidt med ro fremover)
  5. Jeg har aldrig haft brækket nogen kropsdele – men da jeg var barn, ville jeg gerne prøve at brække benet, så jeg kunne få gips på (don’t ask)
  6. Jeg er ikke den store kødspiser
  7. Jeg foretrækker klart at vaske op frem for at tørre af
  8. Som 10-11-årig gav jeg mig selv ”kælenavnet” SuperLine – det bruger jeg stadig som alias fx i iPhone-spil og på sociale medier
  9. Jeg har mere end 50 par sko
  10. Jeg er vildt god til at huske mine drømme
Bloggens første måned

Bloggens første måned

I dag er det en måned siden, bloggen gik i luften – den blev dog først offentliggjort to dage senere, men hvem tæller. Her kommer lige en oversigt over bloggens første måned i tal:

  • Jeg har udgivet 32 indlæg inkl. dette
  • Der er i alt 42 kommentarer her på bloggen (af hjertet tak! Jeg hopper af glæde hver gang)
  • Min ”to-write”-liste over idéer til kommende indlæg fylder nu 5 sider i punktform i Word
  • For 14 dage siden fik bloggen sin egen Facebook-side
  • Det mest sete opslag på Facebook er linket til indlægget ”Top 3 over overflødige sætninger
  • Bloggen har haft allerflest besøg fredag den 25. april, hvor jeg skrev indlægget ”Voksne spiser jo ikke slik
  • Antal kommentarer fra trolls: to – fra den samme person. Den mailadresse, der var angivet, tilhørte intet mindre end Holstebro Kommunes Borgmester. What? En form for identitetstyveri.
  • Indlægget ”Tid til shopping” har fået flest likes
  • Antal gange, jeg er stoppet op i en butik/i bussen/på strøget/midt i en samtale, fordi jeg pludselig fik en idé til et skriveemne og med det samme måtte notere den: kan ikke tælles…

Jeg er vild med at blogge, og jeg er vild med, at I læser med!

Her er lige et lillebitte smugkig på min brainstorm på mobilen:

noter