– har ekstra slemme tømmermænd, fordi en nytårsaften bare aldrig slutter tidligt.
– tænker: “hvorfor bringer McDonald’s ikke ud?”.
– tænker: “og hvorfor har vi ikke frysepizza i fryseren?”.
– kigger på resterne fra gårsdagens fest og undrer sig over, hvad ALT det konfetti skulle til for.
– kommer i tanker om, at champagne fører til dunkende hovedpine.
– går på gaden og tænker på, hvilket svineri nytårsaften også er udendørs.
– ikke kan overskue at fjerne de 10 lag glimmerneglelak der naturligvis skulle til i går.
– daser på sofaen og ser skihop i tv, selvom man ikke går op i skisport eller ved noget som helst om det.
– har en socialt accepteret dovendag, hvor man med samvittigheden i behold kan lave ingenting og udsætte alle sine gøremål til i morgen.
Jeg håber, I alle har en god 1. januar og ikke laver en skid udover at dulme tømmermændene med noget snasket mad og drikkelse med brus i (og hvis I ikke har tømmermænd så er det stadig helt på sin plads med en dovendag!).
I dag skal vi snakke lidt om fællessang (ja, jeg skriver “vi”, selvom det nok er mest mig, der skal snakke – men I kan jo give jeres besyv med i kommentarfeltet).
I ved, når man er en stor bunke mennesker samlet og af den ene eller anden årsag skal synge en sang. Det kan være, man er til sin kusines konfirmation eller til jubilæum på arbejdet eller til andre fællessangsrelaterede begivenheder.
Og nu snakker jeg altså om de der ganske almindelige sange såsom “Marken er mejet”. Sange som alle mennesker uanset sangtalent kan synge med på (i modsætning til salmer, som kan være decideret problematiske at ramme).
Men har I lagt mærke til, hvad der altid sker, når man skal synge den slags fællessange?
Det er som om alle tænker “ej, det her er for pinligt. Jeg må hellere hviske sangen frem for rent faktisk at synge den”. Og så ender det med, at der sidder 50 mennesker side om side og hvisker “Marken er mejet, og høet er høstet”.
Hvad i alverden sker der for folk? Hvorfor skal den slags sange pludselig trækkes op i de allerhøjeste toner og synges som om vi sad i en kirke og sang fra salmebogen?
Jeg skal sige jer, hvorfor det irriterer mig. Min stemme ligger nemlig nede i den dybe ende af skalaen – og den er sådan set også kronisk halvhæs. Det betyder, at jeg slet ikke kan synge med, hvis sangene pludselig skal synges i de høje, sarte toner. Og det mest irriterende er jo, at det sker, fordi ingen rigtigt tør at synge med.
Hvorfor kan vi ikke alle sammen bare skråle “Marken er mejet, og høet er høstet” og stedet for at hviske den? Ja nogle mennesker mimer nærmest sangen. Og dét er sgu da endnu mere pinligt end at synge igennem.
Når den slags sker, så sender jeg altid en kærlig tanke tilbage til morgensang i folkeskolen. Dengang blev der sgu sunget med. Alle sang af deres lungers fulde kraft. Ingen var pinligt berørte og holdt sig tilbage. Ingen tænkte over, hvad andre mon tænkte om dem. Og ingen tænkte noget om de andre. Alle kiggede bare op på sangteksten (som var skudt op på lærredet via den smarte overheadprojektor) og brølede igennem.
Dét kunne man virkelig kalde fællessang.
Skulle vi ikke indføre det igen? Folkeskolemorgensang for voksne. Hvor man bare synger uden at bekymre sig om, at man jo ikke er nogen Adele. Så får vi det alle meget sjovere. Og vi slipper for at sidde og flove os over den nærmest pinlige stilhed, der finder sted midt i sangen.
… og så har folk som mig nemlig også en chance for at synge med.
Spred gerne ordet. Vi skal have alle folk med på vognen.
På forhånd mange tak.
“Social Media Is Not Real Life” – det siger du ikke?!
Har I hørt om den australske pige Essena O’Neill, der har droppet sociale medier? Hun var åbenbart yderst populær på både Instagram og YouTube, hvor hun havde mere end en halv million følgere.
Jeg selv havde dog aldrig hørt om hende, før der pludselig var skrevet spalte op og spalte ned om hende i bunkevis af danske og internationale medier (og det gætter jeg på, at de fleste af jer andre heller ikke havde?).
Folk gik jo amok og faldt fuldstændigt bagover af begejstring. “Hun afslører sandheden om de sociale medier!” blev det proklameret i overskrifter over and over again.
… og nu siger jeg lige noget: gu’ gjorde hun da ej!
Hvis man virkelig mener, at hendes udtalelser er en ren åbenbaring og afsløring af sandheden bag de sociale medier, så er man da også for dum og naiv. Det er jeg nødt til at sige.
Har nogen rigtige, levende mennesker i 2015 seriøst gået rundt og troet, at folks billeder på Instagram (og andre sociale medier for den sags skyld) afspejler den virkelige verden?
Det bekymrer mig ærligt talt en del. Men det må jo næsten være tilfældet, når nu en ung pige ligefrem bliver verdensberømt for at afsløre, at hun trækker maven ind på sine billeder. Og at man ikke nødvendigvis er glad indeni, fordi man smiler på sine billeder. Hvem i alverden havde ikke regnet den ud?
Det er naturligvis utrolig synd for den unge pige, hvis hun i virkeligheden har gået rundt og haft det rigtig skidt (det er slet ikke dét, jeg snakker om her). Men hvorfor skal det fremlægges af verdenspressen, som om hun afslører noget som helst?
Vi iscenesætter jo alle sammen os selv konstant. Og det sker både på de sociale medier, men altså også i høj grad når vi omgås mennesker i det virkelige liv. Det er bare som om, de sociale medier altid får hele skylden for det.
Lad mig her bringe en chokerende afsløring om mig selv: Jeg støvsuger altid min lejlighed, inden jeg får gæster! Men når vi ikke lige har gæster, så kan der altså godt ligge et par nullermænd og brødkrummer på gulvet, uden jeg straks hiver støvsugeren frem.
Og nu ringer de garanteret fra alverdens medier for at spørge ind til denne chokerende sandhed, jeg netop har delt.
Jeg ser overskrifterne for mig: “Hun afslører sandheden om livet uden for sociale medier”. Der bliver sikkert skrevet spalte op og spalte ned om, at mange mennesker rent faktisk støvsuger og bager boller, lige inden de får gæster.
For halli hallo. Dét at støvsuge inden man får gæster er sgu da nøjagtigt det samme som at tage et selfie til Instagram fra præcis den vinkel, der skjuler den bums, man lige har fået på kinden.
Et rent hjem én aften betyder jo ikke nødvendigvis, at man altid lever i en nystøvsuget lejlighed. Og et pænt, ubumset selfie på Instagram betyder jo ikke, at man aldrig har en bums (den eneste forskel er, at det på sociale medier er en del mindre krævende at iscenesætte sig selv. Man behøver hverken finde støvsuger eller karklud frem).
“Social media is not real life”. Sådan lød Essena O’Neills budskab igen og igen, da hun valgte at droppe de sociale medier (et budskab hun netop kom ud med via sociale medier).
Tænk at blive verdensberømt for at afsløre noget så logisk at selv burhøns allerede har regnet den ud …
Så skulle vi nu ikke bare blive enige om, at det er vores eget ansvar ikke at lade os narre til at tro på alt, hvad vi ser på de sociale medier. Præcis ligesom vi heller ikke skal tro på alt det, vi ser og hører ude i den virkelige verden. Tak.
Så er vi hoppet ind i november måned, og her på falderebet kan jeg (næsten) lige nå at kaste et blik tilbage på oktober 2014. For hvad mon der skete på bloggen i den måned? Lad os tage et kig …
Jeg dedikerede et helt indlæg til at hylde efteråret. For det er i sandhed en fantastisk årstid, og det mener jeg endnu.
Jeg leverede en liste over de forskellige typer af buspassagerer, der eksisterer. Den involverede bl.a. ”min-taske-skal-stå-bedre-end-du-skal-sidde”-typen.
Sundhedsbølgen blev også vendt, og jeg berettede om min folkeskoletid, hvor en toast med tilhørende sodavand kunne købes i kantinen.
1) Folk, der insisterer på at udtale skyr som “skiiiir” med argumentet “Det stammer jo faktisk fra Island, og der udtales det altså skiiiir” (og ja, her tænker jeg særligt på Christian Bitz). Ja undskyld mig, men vi har da også fundet en fordansket måde at udtale weekend og mozzarella på? Så kald det nu bare skyr. Tak.
2) At mindst holdbar til-datoen til rugbrød absolut skal stå på den der hvide og irriterendelille clips. Hvem i alverden gider dog gemme den og bøvle med at få den sat på hver gang, man har nappet en skive brød? Den er jo bare træls. Og bliver alligevel altid væk. Og skiftet ud med en stor clips fra Ikea.
3) Folk, der konsekvent deler alle deres billeder på både instagram OG facebook. Jeg bliver ærlig talt forvirret. Skal man like billedet begge steder, eller kun det ene sted – ja, hvad forventer folk?
1) Dette indlæg burde faktisk hedde “Endnu to uger”. Sidste uges søndagsindlæg så nemlig aldrig dagens lys. I får derfor en ekstra lang liste i dag (I skulle jo nødigt gå glip af noget som helst i mit begivenhedsrige liv).
2) Jeg kan da starte med at fortælle, at jeg har erhvervet mig min første læbestift. Det bliver ikke den sidste, men det kræver altså lige lidt træning, når man aldrig har gået med den slags før! Jeg fandt fx ud af, at jeg måske ikke skal rende rundt og kysse min kæreste i hele hovedet lige efter at have taget læbestift på. Den slags sætter nemlig spor.
3) Er det forresten normalt, at læbestiften fortsætter med at smitte af på kaffekopper osv.? Eller har jeg fået fat i en dårlig én af slagsen? Tips modtages gerne (jeg vil så nødigt ligne en 8-årig pige, der har været i mors makeup-pung og låne)!
4) Forrige søndag kørte jeg bil for første gang i over 6 år. Dét kræver også lige lidt ekstra træning, kan jeg informere om.
5) I sidste uge fortalte Anders Breinholt i Natholdet, at han aftenen forinden havde lavet hjemmelavet tomatsuppe, og at det smagte såå godt (ja faktisk så godt, at han skulle tisse hele natten). Jeg kunne ikke få den lækre tomatsuppe ud af hovedet, så i tirsdags stod jeg i køkkenet og kokkererede sådan en grydefuld også. Det blev altså virkelig lækkert. Mou go home, siger jeg bare!
6) I sidste weekend skulle jeg i byen både torsdag og fredag. Og det er hermed officielt: jeg kan ikke holde til to byture i træk mere. Og jeg er ikke engang flov over det.
7) Det resulterede nemlig i, at jeg om lørdagen ikke blot havde tømmermænd men dobbelttømmermænd.
8) De dobbelte tømmermænd blev spenderet på sofaen, hvor vi besluttede os for at se Grusomme mig. I ved den med de der minions. Den var faktisk vildt morsom og kan godt anbefales.
9) Er det bare mig, eller har der i år været ekstra meget snak om efterårsferie og uge fucking 42? Det føles selvfølgelig altid værre, når man ikke selv har efterårsferie (fuck jer!). Men det har jeg altså ikke haft, siden jeg startede på uni, så det er der intet nyt i. Jeg synes bare ikke, jeg har hørt eller læst om andet i den forgangne uge.
10) Jeg faldt lige over dette billede:
Noget tyder på, at De Nattergale er tilbage. Jubii!
11) Jeg har hentet app’en Jodel. Kender I den? Det er en anonym app lidt a la twitter. Det er egentlig meget sjovt. Men nok mest hvis man bor i København eller Århus, for man ser kun opdateringer i en radius af 10 kilometer.
12) Forleden dag faldt jeg over et billede af “avocado-fritter”. Ja undskyld mig, men hvad? Avocado er en meget skøn spise, men det har altså intet med fritter at gøre.
13) … Det har bønner i øvrigt heller ikke, men de er da i det mindste sådan lidt sprøde i det.
14) I lørdags holdt jeg fødselsdagsfest. En sand tøsefest med rødvin og masser af snak og grin og dans og drinks. Vi var 9 piger, og kun én røg på skadestuen. Det må vel betegnes som en succes, ikke?
15) Bare rolig – det var intet alvorligt. Hun kom tilbage til diskoteket en times tid efter. Mens vi andre kiggede måbende på hende. Så ved man altså, at man har gang i en god aften!
16) Jeg har vundet noget på instagram. Hurra! En hel kasse fyldt med nødder i alle afskygninger.
17) Der er kommet juleslik i Netto. Og jeg har ikke engang købt noget af det endnu. Jeg har dog kigget grundigt på det og savlet en anelse, men jeg er ikke faldet i!
For søren altså, vi mangler jo noget herinde på bloggen! Jeg mangler nemlig at dele ud af nogle af de mange sjove, pudsige og mærkelige søgeord, som af en eller anden årsag har ledt folk her ind på domænet. Den tradition starter vi i dag. Here we go:
Hvad får den otteårige til at plage konstant. Puha ja, den er svær. Og børneopdragelse er jo ikke lige dét, jeg blogger mest om, så jeg tvivler på, at du fik svar på dit spørgsmål.
Hvad sker der lige for skyr. I hear you! Har ofte undret mig over det samme. Fed formulering at søge på i øvrigt!
Røv i sauna. Jeg grinede højt, da jeg så dette søgeord!
Hvem er dronningens tandlæge. Ja tak, det er vi da flere, der egentlig gerne vil vide. Jeg kender desværre ikke svaret.
Når man irriteret ved at poste et billede på facebook og vil undskylde. Sikke da en lang og specifik sætning at søge på. Jeg forstår heller ikke helt meningen – gør I? Har vedkommende postet et irriterende billede på facebook og vil undskylde? Eller har vedkommende brokket sig til én, der har postet et billede på facebook, og vil derfor undskylde? Nobody knows. Jeg tænker bare på, hvad i alverden personen dog havde regnet med at finde frem til med denne søgning?
Sød kærestegave hus. JA, et hus er sgu en ganske okay kærestegave!
Sjove gammelkone gaver. Mere om gaver?! Jeg synes da ellers ikke, jeg giver specielt mange gaveråd herinde. Og sgu da slet ikke til “gammelkoner”. Men prøv med et par varme sokker, en citronmåne og et gebis.
Cykle i regnvejr med mascara. Jep, sister. Vi hader det alle sammen.
Liberal alliance paradise hotel. Den lader vi bare stå alene …
1) Når man ser fjernsyn og spiser chips samtidigt og ikke kan høre lyden fra fjernsynet, fordi man tygger chips.
2) Hovedtelefoner i en lomme/taske/skuffe – behøver jeg nærmest sige mere? Man kan folde dem nok så pænt sammen og lægge dem fra sig. Når man samler dem op igen 2 minutter senere, er de viklet fuldstændigt sammen. HVER gang.
3) Når der popper en snapchat/et like på instagram/en facebook-notifikation op og forhindrer én i at se den øverste linje af candy crush eller hvad man nu spiller.
1) Jeg har fået en malebog for voksne – og jeg elsker den! Den skulle jo virke afstressende. Og jeg tror altså, at den virker.
2) Dog skal jeg vist lige have opgraderet mine farveblyanter til nummeret dyrere end Søstrene Grenes (det er jo begrænset, hvor afstressende det kan føles, når ens farveblyanter knækker hvert andet minut).
3) Dette blev også ugen, hvor jeg spiste risengrød for første gang i år. Men absolut ikke sidste!
4) Forleden dag begyndte min mor at snakke om “det der oldtidsbrød”. Jeg spurgte interesseret ind til, hvad det dog var for noget. “Jamen, det er da dét der brød, der er fyldt med kerner og uden mel”, forklarede min mor. Det var altså stenalderbrød, hun mente.
5) I lørdags skal jeg da ellers lige love for, at vejret var i top. Det var jo som en anden sommerdag. Jeg havde bare ben! Hvilken fantastisk følelse er det ikke lige? At få sådan en bonussommerdag DEN 3. OKTOBER, bedst som man troede, man skulle vente mindst 8 måneder på den slags.
6) Jeg har fået en dårlig vane med, at jeg kommer til at like random opslag på facebook, når jeg scroller ned gennem mit feed på min iPhone. Når jeg sætter fingeren på skærmen for at stoppe med at scrolle, rammer jeg åbenbart like-knappen.
7) Forleden dag likede jeg ved et uheld en opdatering på et sprog, jeg ikke engang forstår. Dét holder jo ikke!
8) I weekenden fandt jeg i øvrigt ud af, at lakridsbølgen tilsyneladende ikke har lagt sig endnu:
9) Sennep med lakrids? Ej, men hvad fanden sker der? Det stopper jo aldrig!
10) Jeg skal ud at spise sushi om lidt. Og jeg kan næsten ikke vente.