Browsed by
Tag: mad

Sund men lækker banankage

Sund men lækker banankage

I dag hoppede jeg sgu med på den meget udbredte sundhedsbølge. En del af den i hvert fald. Det er nemlig blevet SÅ populært at bage en klassisk kage i en sund udgave. Eller ernæringsforbedret udgave, som de fleste kalder det. Jeg valgte at kaste mig over banankagen, som jeg ELSKER.

Så jeg hoppede simpelthen i køkkenet, hvor jeg eksperimenterede med diverse ingredienser, indtil jeg landede på den helt perfekte opskrift. Jeg hyggede mig virkelig med det og følte mig totalt sej og helseagtig. Jeg smed et billede op på min Instagram (@altogingentingdk), hvor flere spurgte efter en opskrift. Så den skulle selvfølgelig op på bloggen.

Jeg havde på forhånd bestemt, at min sunde banankage hverken måtte indeholde sukker eller gluten eller laktose eller sådan noget. Som vi alle ved, er det jo ganske farligt at indtage den slags. Desuden er min opskrift vegansk, hvilket er en kæmpe bonus. Hvad mere kan man ønske sig?

Og hvordan blev resultatet så? Det blev glimrende. Se selv her:

sund banankage

Hvis I har fået lyst til at prøve kræfter med den, så kommer min opskrift her. Det er meget nemmere, end det ser ud til på billedet. Og den smagte virkelig godt. Det var næsten som at spise almindelig banankage med sukker og hele molevitten. Jeg manglede absolut ingenting!

 

Det skal du bruge:

  • 1 banan
  • Et skærebræt
  • En kniv
  • En skraldespand

Sådan gør du:

  1. Køb en banan
  2. Skræl bananen
  3. Smid bananskrællen i skraldespanden
  4. Læg bananen på skærebrættet
  5. Skær den i skiver

Jeg fik desværre ikke taget billeder af selve fremgangsmåden. Håber det giver mening – ellers må I endelig spørge.

Opskriften passer til cirka 3-4 personer. Har du brug for at bage efter dobbelt opskrift, bruger du bare to bananer i stedet for én – og ellers er fremgangsmåden den samme.

Hvad siger I så? Dét skal I sgu da prøve med det samme!

Jeg håber i hvert fald, at I kunne bruge min opskrift. Og så overvejer jeg lige, om jeg skulle lave en separat sektion her på bloggen, som handler om sundhed og helse. Jeg blev helt bidt af det sunde køkken, så måske jeg udvikler flere skønne og sunde kageopskrifter, som stadig smager syndigt. Hvem ved?

Den gode, gamle tillid i Danmark

Den gode, gamle tillid i Danmark

Jeg læste engang, at én af grundene til, at danskerne flere gange er blevet udnævnt til verdens lykkeligste folkefærd, er, at vi har så meget tillid til hinanden. Og hvor er det dog rigtigt! Jeg er fan af det.

Vi stoler ofte blindt på helt fremmede mennesker. Og med god grund viser det sig gang på gang. Dét er da til at blive glad i låget af!

Når vi sidder i toget og skal tisse, beder vi lige sidemanden om at passe på vores taske. Det er egentlig ret spøjst. Altså vi vurderer jo, at der er en reel risiko for, at nogen vil stjæle den (ellers ville vi vel bare gå fra den). Derfor beder vi et vildt fremmed menneske om at vogte over den. Hvordan kan vi vide, at netop dét menneske, vores taskes nyerklærede bodyguard, ikke selv stjæler tasken?

… Det ved vi jo sådan set heller ikke. Men vi vælger at tro på det. Vi vælger at udvise tillid. Det er da egentlig meget smukt!

Hvis jeg sådan frit fra hoften skal gætte på andre årsager til, at vi danskere er så lykkelige, så kommer der et par forslag her:

  • Vores fire fantastiske årstider. De er alle skønne, og vi har hele tiden noget at glæde os til. Når vi bliver trætte af vinteren kan vi glæde os til foråret osv.
  • Rugbrød.
  • Frikadeller med det hele (inkl. kartofler og brun sovs selvfølgelig).
  • … Jeg kunne selvfølgelig også have nævnt velfærdsstaten, sikkerhedsnettet, ”gratis” uddannelse, lægehjælp osv. Men det er der jo så mange andre, der har nævnt!
Are you fucking kidding me?! MERE skyr og lakrids!

Are you fucking kidding me?! MERE skyr og lakrids!

Da jeg kom hjem i eftermiddag, smed jeg mig på sofaen (oh yes!) og fyrede op for tv’et. Det viste sig, at der var Go’ Appetit på TV 2. Et program, som jeg holder meget af at flyde ud til, alt imens jeg suger til mig af madlavningstips samt inspiration og appetit til aftensmaden.

MEN i dag blev jeg dog en anelse skuffet. I går skrev jeg et indlæg om, at skyr og lakrids ifølge mig er blevet hypet lidt ALT for meget. Det viser sig dog, at de i Go’ Appetit slet ikke har fået nok af de to madvarer endnu. Det første syn, der møder mig, da jeg zapper over på programmet, er dette:

kylling i lakrids

Dagens ret er simpelthen Kylling i Lakrids. Jeg grinede og blev samtidig irriteret (HVOR meget opmærksomhed skal vi lige fortsætte med at give lakridsen?), og jeg fløj straks op af sofaen for at nå at knipse et billede af tv-skærmen. Derefter satte jeg mig igen og tænkte på, hvor ironisk det er, at de netop skulle lave dén ret dagen efter mit ”jeg-hader-hypen-omkring-skyr-og-lakrids”-indlæg.

Galskaben stoppede dog ikke der. Der gik ikke længe, før dette billede dukkede op:

skyr med lakrids

Seriøst?! Der skal simpelthen BÅDE bruges lakrids OG skyr i denne famøse ret. Man skulle jo næsten tro, at de havde læst mit indlæg i går, og derefter tænkt: vi må da kunne lave en ret, der indeholder begge dele.

Og ikke nok med det, nej. De to yderst populære madvarer skulle blandes sammen. Altså skulle der laves en form for lakridsskyr! Præcis som jeg i går undrede mig over, at der endnu ikke eksisterer på markedet. Se mig, jeg er trendsætter…

Og for at det ikke skal være løgn, så havde kokken også lavet en hjemmelavet lakridsmælk, som de stod og drak under madlavningen! LAKRIDSMÆLK?! Præcis som jeg i gårsdagens indlæg forudså som en fast del af Nettos sortiment inden for et par måneder.

Hvad fuck sker der? Jeg har ikke flere ord!

Livet på landet

Livet på landet

I går aftes vendte jeg hjem til Århus efter at have tilbragt nogle dage i Vestjylland. Nærmere bestemt hos min mor og hendes mand. Og jeg kan love jer for, at jeg fik holdt ferie. For det er altså som om, at når man først besøger sådan en bette provinsby derude hvor kragerne vender, så holder man rigtig ferie!

Et lille udsnit af det mad, jeg måtte kæmpe mig igennem.
Et lille udsnit af det mad, jeg måtte kæmpe mig igennem.

Normalt lægger jeg ikke mærke til alle by-lydene her i Århus. Nej, det er faktisk først, når jeg kommer ud på landet, at jeg opdager, at lydene pludselig er pist væk. Hov, hvor er den der konstante summen af by, som jeg plejer at være omgivet af? Biler, sirener, mennesker. Intet af det var der! I stedet befandt jeg mig pludselig midt i stilheden selv. Kun afbrudt af fuglefløjt! Og det var da intet mindre end smukt (men jeg kan altså alligevel godt lide at være omgivet af lyden af by – det er der også noget smukt over).

Jeg har i øvrigt spist så meget, at jeg seriøst næsten kunne trille hjem. Min mor er nemlig begyndt at lide lidt for tidligt af mormor-syndromet, hvor man handler et voldsomt lager af lækre ting ind, når man får gæster. Så selvom jeg bare slappede af og hyggede og lavede ingenting, så stressede jeg alligevel lidt over, at jeg både skulle nå at spise jordbær, kirsebær, friske ærter, marcipanbrød, mad fra grillen, min yndlingsost, bland-selv-slik, selleribøffer, kiwier og tusind andre ting.

Landet er jo også dér, hvor huse på størrelse med IKEA er allemandseje (okay, overdrivelse fremmer forståelsen – og så skal der jo heller ikke meget til at imponere, når man selv bor i en fin, lille 2-værelses). Størstedelen af denne weekend befandt jeg mig på en altan, som er større end vores lejlighed. Her spillede vi yatzy til lyden af ingenting og fuglefløjt.

Engang imellem spredte der sig en fæl lugt af gylle. Puha, den var slem. Og den hang tykt i luften, længe efter traktoren var kørt forbi. Det er da alligevel utroligt, at man kan blive helt immun over for lugten af bilos, hvorimod en forbipasserende gylletank er ved at tage livet af mig. Ej okay, nu leger jeg bare sart. Det er jo for dælen da bare lort. Det er der jo ingen, der dør af at lugte til. Heller ikke selvom de sidder og nyder stilheden og solen med lækker iskaffe og tilhørende hindbærsnitte. Nej, det er jo en del af charmen.

Fik jeg sagt, at jeg er vild med landet?

Kunsten at spise buffet

Kunsten at spise buffet

Hvis det på mystisk vis skulle være gået nogens næse forbi, så fik jeg sommerferie i går. Det skulle naturligvis fejres, og derfor skulle en veninde og jeg ud at spise. Og vi valgte et sted med buffet. Straks gik det op for mig, at det altså ikke er lutter lagkage sådan at spise buffet!

Først begynder man at tænke over det allerede i løbet af dagen. Man skal jo helst kunne spise så meget som muligt om aftenen (man er vel fattig studerende og skal virkelig have noget ud af sine penge!). Derfor dukker det gyldne spørgsmål op; skal jeg mon sulte mig selv lidt i løbet af dagen, så der er ekstra meget plads i maven i aften? Eller får det den omvendte effekt? Burde jeg i stedet spise en masse i løbet af dagen som en slags opvarmning til i aften? Ak ja. Alle de beslutninger.

Et random billede af sushi som jeg kunne finde på min telefon.
Et random billede af sushi som jeg lige kunne finde på min telefon.

Når man så ankommer til restauranten, presser endnu flere beslutninger sig på. For man vil jo gerne smage lidt af det hele. Men på den anden side, så har man også lyst til at spise en masse af det, som man VED, at man er vild med. Skal jeg bare spise lige så meget sushi, som jeg kan? Nej for jeg skal jo også smage noget af alt det andet. Uh, dét der ser lækkert ud – men jeg må nok hellere nøjes med en lille klat. Tænk hvis det ikke smager lige så godt som alt det andet.

Man har altid en idé om, at man kan spise såååå meget. Og den plan går altid i vasken (i hvert fald for mit vedkommende). Når jeg henter den første portion, går jeg og beslutter, hvad jeg skal smage i anden, tredje og fjerde portion. Som om tredje og fjerde portion overhovedet bliver aktuelt. Midt i portion nummer to kommer mætheden snigende ind på mig. Skuffelsen breder sig i mit ansigt. Øv. I dag fik jeg HELLER ikke spist alt det, jeg havde planlagt.

Man er dog alligevel glad og tilfreds – for maden smagte jo godt, og man er stopmæt. Så går man glad derfra. Men to timer senere fortryder man.. For nu har den værste mæthed lagt sig, og pludselig kunne jeg da godt lige have spist lidt mere. Øv, hvorfor gav jeg op så tidligt? Jeg kunne da godt lige have klemt lidt mere af den gode sovs eller kyllingen ned. Og så giver jeg mig selv en lille skideballe for at være skide dårlig til at spise buffet.

Puha, ja. I kan nok høre, at det er hårdt at få sommerferie…
God weekend til alle!

Hun er taget på slankekur…

Hun er taget på slankekur…

I dag kommer der lige endnu en barndomshistorie (forgive me). Da jeg var barn, havde jeg nemlig fuldstændig misforstået konceptet slankekur. Der var ikke rigtigt nogen i min familie, der nogensinde var på slankekur (eller havde brug for det), så af samme årsag lærte jeg aldrig rigtigt, hvad det ville sige. Ja, jeg tror faktisk aldrig, at jeg havde hørt ordet derhjemme.

Der var dog en pige i min folkeskole, som af og til fortalte, at hendes mor var på slankekur. Hvilket jeg åbenbart valgte at tolke helt frit. Jeg troede helt seriøst, at en slankekur var en tur, man tog på. Jeg ved ikke, om det var fordi jeg forvekslede ordet kur med tur, eller om jeg på en eller anden måde forbandt ordet med et kurophold. I hvert fald gik der flere år, før jeg rent faktisk fandt ud af, hvad en slankekur i virkeligheden var. Og så følte jeg mig ret snydt… Og en anelse lettet.

Det var cirka sådan en landevej, jeg forestillede mig. Bare knap så eksotisk.
Det var cirka sådan en landevej, jeg forestillede mig. Bare knap så eksotisk.

Hver gang hende min veninde fortalte, at hendes mor var på slankekur, forestillede jeg mig, at hun var taget på en tur væk hjemmefra. Jeg har faktisk stadig et tydeligt billede i hovedet, når jeg tænker tilbage på det: Jeg forestillede mig bogstaveligt talt, at hendes mor havde taget en madkurv under armen og så ellers begyndte at vandre langs landevejene. Og at hun skulle vandre rundt der med sin madkurv i flere dage (!).

Kan I lige forestille jer, hvor ondt jeg havde af den familie? Det var både synd for min veninde og hendes far og søskende, at de sådan skulle undvære deres mor i flere dage. Men det var da også virkelig synd for den stakkels mor, der bare vandrede landevejene tynde med sin lille madkurv i et forsøg på at slanke sig. I mit hoved havde hun gudskelov telt med til nætterne!

Det virker selvfølgelig helt skørt at tænke på nu. Tænk, at jeg har troet noget så dumt. Og sjovt! Og jeg vil altså godt lige påpege, at jeg ellers var et helt normalt og ok klogt barn. Jo, jeg var!

Gastronomi på højt plan

Gastronomi på højt plan

Lad mig sige det med det samme: jeg elsker stavefejl. Jeg er lidt af en flueknepper sådan rent grammatisk, og stavefejl springer mig virkelig i øjnene. Jeg kan ikke undgå at lægge mærke til dem!

I dag var jeg til personalemøde på mit arbejde, og efter mødet var der fællesspisning. Vi havde bestilt maden fra en sandwich-/burgerbar i Aarhus. Da maden ankom, var der mange spændende ting på menuen.

Først var der en kollega, der fik sådan en spændende sag:

4

 

Der var også en, der fik en sandwich med følgende indhold:

6

Jeg er faktisk lidt i tvivl om, hvorvidt der står “øge” eller “æge”. Jeg gætter (og håber) på det sidste.

 

Til sidst var der den her:

5

Læg her mærke til, at man har startet med at skrive et “t”, da man skulle skrive “cheese”. Det er dog heldigvis gået op for vedkommende, at det naturligvis startede med “c” i stedet for.

Som I nok kan se, var der masser af nyt og spændende mad. Og det er bestemt ikke for at gøre grin med folk, der har svært ved at stave. Men hvis man arbejder på en burgerbar, er det vel ikke for meget forlangt, at man lige lærer at stave til burger. Og til cheese for den sags skyld. Selvom en “chis borger” nu også lyder lækkert nok…