Browsed by
Tag: sociale medier

“Social Media Is Not Real Life” – det siger du ikke?!

“Social Media Is Not Real Life” – det siger du ikke?!

Har I hørt om den australske pige Essena O’Neill, der har droppet sociale medier? Hun var åbenbart yderst populær på både Instagram og YouTube, hvor hun havde mere end en halv million følgere.

Jeg selv havde dog aldrig hørt om hende, før der pludselig var skrevet spalte op og spalte ned om hende i bunkevis af danske og internationale medier (og det gætter jeg på, at de fleste af jer andre heller ikke havde?).

På min Instagramprofil @altogingentingdk har jeg da for længst afsløret sandheden!
På min Instagramprofil @altogingentingdk har jeg da for længst afsløret sandheden!

Folk gik jo amok og faldt fuldstændigt bagover af begejstring. “Hun afslører sandheden om de sociale medier!” blev det proklameret i overskrifter over and over again.

… og nu siger jeg lige noget: gu’ gjorde hun da ej!

Hvis man virkelig mener, at hendes udtalelser er en ren åbenbaring og afsløring af sandheden bag de sociale medier, så er man da også for dum og naiv. Det er jeg nødt til at sige.

Har nogen rigtige, levende mennesker i 2015 seriøst gået rundt og troet, at folks billeder på Instagram (og andre sociale medier for den sags skyld) afspejler den virkelige verden?

Det bekymrer mig ærligt talt en del. Men det må jo næsten være tilfældet, når nu en ung pige ligefrem bliver verdensberømt for at afsløre, at hun trækker maven ind på sine billeder. Og at man ikke nødvendigvis er glad indeni, fordi man smiler på sine billeder. Hvem i alverden havde ikke regnet den ud?

Det er naturligvis utrolig synd for den unge pige, hvis hun i virkeligheden har gået rundt og haft det rigtig skidt (det er slet ikke dét, jeg snakker om her). Men hvorfor skal det fremlægges af verdenspressen, som om hun afslører noget som helst?

Vi iscenesætter jo alle sammen os selv konstant. Og det sker både på de sociale medier, men altså også i høj grad når vi omgås mennesker i det virkelige liv. Det er bare som om, de sociale medier altid får hele skylden for det.

Lad mig her bringe en chokerende afsløring om mig selv: Jeg støvsuger altid min lejlighed, inden jeg får gæster! Men når vi ikke lige har gæster, så kan der altså godt ligge et par nullermænd og brødkrummer på gulvet, uden jeg straks hiver støvsugeren frem.

biograf instaOg nu ringer de garanteret fra alverdens medier for at spørge ind til denne chokerende sandhed, jeg netop har delt.

Jeg ser overskrifterne for mig: “Hun afslører sandheden om livet uden for sociale medier”. Der bliver sikkert skrevet spalte op og spalte ned om, at mange mennesker rent faktisk støvsuger og bager boller, lige inden de får gæster.

For halli hallo. Dét at støvsuge inden man får gæster er sgu da nøjagtigt det samme som at tage et selfie til Instagram fra præcis den vinkel, der skjuler den bums, man lige har fået på kinden.

Et rent hjem én aften betyder jo ikke nødvendigvis, at man altid lever i en nystøvsuget lejlighed. Og et pænt, ubumset selfie på Instagram betyder jo ikke, at man aldrig har en bums (den eneste forskel er, at det på sociale medier er en del mindre krævende at iscenesætte sig selv. Man behøver hverken finde støvsuger eller karklud frem).

“Social media is not real life”. Sådan lød Essena O’Neills budskab igen og igen, da hun valgte at droppe de sociale medier (et budskab hun netop kom ud med via sociale medier).

Tænk at blive verdensberømt for at afsløre noget så logisk at selv burhøns allerede har regnet den ud …

Så skulle vi nu ikke bare blive enige om, at det er vores eget ansvar ikke at lade os narre til at tro på alt, hvad vi ser på de sociale medier. Præcis ligesom vi heller ikke skal tro på alt det, vi ser og hører ude i den virkelige verden. Tak.

Flere tanker om overspringshandlinger

Flere tanker om overspringshandlinger

I sidste uge skrev jeg et indlæg om de der skide overspringshandlinger. Det handlede om ting som tøjvask, rengøring eller seriemaraton på sofaen. Det er dog imidlertid gået op for mig, at den slags overspringshandlinger langt fra er de værste.

Ovenstående overspringshandlinger er netop ting, man aktivt vælger at gøre. Man vælger bevidst at rejse sig fra sin computer og sine bøger for at gå ud i køkkenet og vaske op eller for at smide sig på sofaen og tænde for tv’et.

At tage selfies kan også være en overspringshandling!
At tage selfies kan også være en overspringshandling!

De allerværste overspringshandlinger viser sig at være de der små nogen, som man helt ubevidst kommer til at gøre. Og som pludselig har stjålet en hel masse af ens tid. De der småting, som man kan lave, mens man sidder lige der foran sin computer for at læse og skrive.

Her tager man ikke som sådan et aktivt valg – lige pludselig finder man bare sig selv på facebook, hvor man måske har siddet i 20 minutter!

Jeg har samlet en række af de bittesmå og ubevidste (men ofte meget farlige) overspringshandlinger her:

  • Tjekke facebook og instagram
  • Pille neglelak af
  • Tjekke næringsindholdet på en colaflaske eller en eller anden snack, der ligger foran én
  • Skive blogindlæg om overspringshandlinger
  • Tjekke bloglovin’
  • Sende snapchats
  • Flette sit hår
  • Tage fletningen ud igen
  • Sætte hestehale
  • Online shopping
  • Rydde op i mailindbakken

… Det er dem, jeg er slem til at benytte mig af. Størstedelen af dem foregår cirka 20 gange om dagen.

Hvilke små overspringshandlinger stjæler jeres tid?

Om lortecitater

Om lortecitater

Jeg har tidligere skrevet en række indlæg om irriterende Facebook-tendenser – dem kan man læse her, her og her. Et af punkterne omhandlede citater fyldt med stavefejl. Jeg glemte bare lige at nævne, at det ikke kun er dem med stavefejl, der er irriterende. Mange af citaterne er generelt også bare til at lukke op og skide i.

I julen faldt jeg eksempelvis over dette:

julecitat

Ej, men jeg ved slet ikke, hvor jeg skal starte. Hvad i alverden sker der?

Lad mig lige understrege, at budskabet er der jo intet i vejen med (hvis nogen da skulle sidde og være i tvivl). At ens venner og familie skal være glade og raske, dét er et rigtig godt ønske. MEN. Det ønsker ALLE sig jo! Jeg ønsker mig det personligt hvert år. Hele tiden og ikke kun ved juletid.

Og hvad sker der for formuleringen ”denne jul”? Som om det er noget nyt. Noget specielt ved netop denne jul. Noget, som man ikke plejer at ønske eller hvad? Igen; det ønsker alle sig – HVER jul.

Og så lige til sidst, skal der selvfølgelig stå ”Del hvis du er enig”. Bare nej. Så skulle ALLE dele dette billede eller hvad?

Det manglede bare, at der stod ”80 % vil ikke dele dette. Tør du?”.

… Sikke en masse galde, jeg lige kom ud med der! Ah. Det lettede.

”Du får også lige et tillykke her på Facebook”

”Du får også lige et tillykke her på Facebook”

Jeg har før været inde på, hvor smart det er, at facebook hjælper én med at huske fødselsdage. Men vi må jo også bare erkende, at fødselsdagshilsner på facebook ikke er de mest personlige i verden!facebook

Så når folk, jeg er tæt på, har fødselsdag, så ringer jeg dem op eller sender en sms i stedet for. Det virker lidt mere rigtigt end den obligatoriske ”Tillykke med fødselsdagen, jeg håber du har en god dag”-hilsen på personens i forvejen overfyldte facebookvæg. Det er vel sådan de fleste gør? Opkald er mest personligt, dernæst sms og til sidst facebookbesked (uh, der definerede jeg jo lige det officielle hierarki for fødselsdagshilsner!).

Men har I så ikke lagt mærke til alle de facebook-fødselsdagsbeskeder, der indeholder en sætning a la: ”Du får også lige et tillykke her på facebook”? Hvad er nu det? Skal man OGSÅ skrive på facebook, selvom man allerede har lykønsket pr. telefon? Er det pga. ”hvis det ikke har været på facebook, er det ikke sket”-reglen? SKAL alle andre også se, at man har husket personens fødselsdag eller hvad?

Og hvorfor overhovedet nævne, at facebookbeskeden er noget EKSTRA? Vil man gøre alle andre opmærksomme på, at man faktisk er gode venner, at man også har ringet eller sms’et? Dét må vel være årsagen, for der er jo ingen grund til at gøre fødselaren opmærksom på, at man allerede har lykønsket på anden vis. Det ved personen jo godt!

… Ja. Jeg tror, jeg fandt forklaringen lige dér. Hvorfor i alverden skulle man ellers gøre det?

Glædelig 20. december. Nu vil jeg hoppe ud på julegavejagt. Ligesom alle de andre århusianere. Fuck!

 

PS: Kan I huske historien om dengang min gode veninde glemte min fødselsdag, selvom vi var ude at spise brunch sammen på selve dagen? Læs eller genlæs den her!

”Nogen spørger, hvad jeg laver”

”Nogen spørger, hvad jeg laver”

testfoto
Here it is!

I dag er det tid til lidt mere brok over noget, der foregår på sociale medier – denne gang Instagram. Og jeg ELSKER altså sociale medier (og Instagram især). Men sommetider spredes der nogle underlige tendenser, som i mit hoved ikke giver nogen mening.

Først har vi jo hele #likeforlike-tendensen, som jeg tidligere har undret mig over. Da jeg for lidt siden fandt indlægget frem igen, gik det op for mig, at jeg da aldrig fik lavet den testpost på Instagram. Og det kan vi jo ikke have, så den er hermed gået i luften! Så skal jeg sgu finde ud af, hvordan den slags virker. Og hvor effektivt det er på like-fronten. Opdatering følger…

Nå, men i dag skal det handle om noget helt andet. Nemlig når folk skriver ting a la dette til et billede på Instagram:

”@Ursula-pigen spørger, hvad jeg laver i dag. Jeg er såmænd bare i gang med at gøre rent i hele hytten, imens jeg har speltboller i ovnen og får 17 gæster til middag i aften (så jeg skal også lige have dækket op med Royal Copenhagen). Standard onsdag. Tak for tanken @Ursula-pigen. Hvad mon de skønne piger @anemoneblomsten, @birgitte56 og @christopherlover laver?”.

Hvorfor er det lige, at folk spørger hinanden, hvad de laver (PÅ INSTAGRAM!)? Hvornår er det blevet nødvendigt? Er det ikke stort set det eneste, man overhovedet bruger Instagram til? Altså at vise, hvad man laver? Også uden nogen, der spørger!

På forhånd undskyld, hvis jeg træder nogen over tæerne. Men helt ærligt, så synes jeg virkelig, det er en dum tendens. Er det bare for at have en undskyldning for at smide endnu flere posts op? Vedkommende ovenfor (som er en fiktiv person, naturligvis) kunne jo (og ville med 99 % sikkerhed) alligevel have postet det, selvom ingen havde spurgt efter en status på hendes liv.

Jeg er bare ked af, hvis Instagram bliver sådan én stor røvslikkerrundkreds… Og indrømmet: jeg vil sgu da have lov at poste et billede af min udsigt, min kravlenisse eller mine nye sko UDEN at nogen skal bede om det først!

Hvad tænker I om ”Gad vide, hvad @xxxxxx laver i aften?”-tendensen?

Irriterende Facebook-tendenser #3

Irriterende Facebook-tendenser #3

I anledningen af denne fantastiske efterårslørdag, har jeg skrevet endnu et indlæg i føljetonen om irriterende facebook-tendenser. I kan finde det første indlæg i serien her og det andet her.

11. Når folk stiller spørgsmål, de kunne have googlet sig frem til på under 4 sekunder. Det gælder fx ”Nogen der ved, om Bilka har åbent i morgen?” eller ”Hvor ligger der en Shell i Silkeborg?”. Come on, folkens!

12. To personer, der skriver følgende til hinanden i en kommentartråd: ”Skriv lige på chatten i stedet for” eller ”Jeg skriver lige på chatten”. HVORFOR er den kommentar nødvendig? Hvorfor ikke bare skrive direkte på chatten i første omgang? SKAL vi andre lige informeres om, at I altså fortsætter jeres spændende samtale på chatten?

13. De der opdateringer a la: ”Hvis du synes jeg er sød, så like denne opdatering. Hvis du synes jeg er pæn, så skriv ”hej” i kommentarfeltet. Hvis du er forelsket i mig, så skriv en privatbesked” osv. Sig mig er det en slags online venindebog a la 2014 eller hvad sker der?

14. Folk der checker ind HVER gang de er i Fitness. Man KAN faktisk godt blive stor og stærk, selvom man ikke reklamerer med det, hver gang man træner.

15. De der stavefejlsbefængte billeder med et eller andet budskab, hvor der så ovenikøbet står ”Jeg ved, at 97 % af jer ikke vil dele dette på jeres væg. Lad mig se, hvem der tør!”. Tror man virkelig, at man kan lokke folk til at dele alverdens ting på facebook ved at bruge den gode, gamle ”jeg tror ikke på, at du tør”-metode?

”Følte sig pragtfuldt til mode”

”Følte sig pragtfuldt til mode”

Så er det endnu engang tid til at lukke lidt facebook-galde ud. I dag skal det handle om de folk, der som supplement til en statusopdatering/billede/video/link skriver ”føler sig lykkelig”, ”føler sig underholdt”, ”føler sig vred” og så fucking videre.

På forhånd undskyld til de folk, jeg træder over tæerne i dette indlæg. Men jeg MÅ simpelthen dele min frustration over denne latterligt overflødige funktion på facebook.

Hvorfor er det nogensinde relevant at tilføje, hvilket humør man er i, grundet det man nu end vælger at dele på facebook? Burde det ikke ligesom allerede ligge implicit i dét, man skriver?

Hvis man nu fx deler den klassiske ”Juhuuu, jeg er gravid, og vi skal være forældre til marts, og vi glæder os helt vildt sindssygt meget, og det bliver fantastisk at blive en lille familie”. Så er det da 100 % overflødigt lige at tilføje med grå skrift, at man altså føler sig lykkelig/glad/ovenpå?

Omvendt hvis man deler et billede af en p-bøde eller skriver, at man lige er blevet fyret fra sit job (ha, som om nogen nogensinde har skrevet det) – lur mig om folk så ikke godt kan regne ud, at man nok føler sig sur/vred/ked/andre følelser i den ende af skalaen.

Det er nærmest som om, at de der følelsesforklaringer er en videreudvikling af smiley’en. Først begyndte vi at bruge smileys konstant for ligesom at understrege, hvordan det skrevne skulle læses og forstås. Nu er det åbenbart ikke tilstrækkeligt længere, og derfor giver facebook os mulighed for lige selv at tilføje en fortolkning af vores opdateringer. HVIS der nu sad nogen derude, som var i tvivl om, hvordan fx de to ovenstående eksempler skulle tolkes. En parkeringsbøde? Gad vide om Lone er glad for den eller sur over den?

Nå, det var nok brok for denne gang. Kan I så have en helt fantastisk fredag aften alle sammen!

… Hvis man vil læse om andre irriterende facebook-tendenser, kan man kigge her og her.

Moderne omskrivning af gamle ordsprog #2

Moderne omskrivning af gamle ordsprog #2

Så blev det tid til endnu en omgang modernisering af de gode, gamle ordsprog. Ikke fordi de er forældede, men fordi de er formuleret på en lidt gammeldags måde. Den første liste kan læses her. Og lad os så komme i gang med vol. 2:

Tomme tønder buldrer mest >> folk, der har behov for konstant at råbe op og ytre sin mening på Facebook eller Nationen, er måske i virkeligheden dem, der ikke ved en skid om emnet.

Tab og vind med samme sind >> uanset om dit yndlingsfodboldhold taber eller vinder, så undlad venligst at smide 5+ statusopdateringer på Facebook under og efter kampen.

Tyv tror, hver mand stjæler >> NEJ, det er ikke socialt acceptabelt at snyde foran i køen i Netto, blot fordi man tror, ”at det gør alle andre jo også”.

Man kan ikke både blæse og have mel i munden >> man kan ikke sidde med næsen nede i sin telefon og derefter forlange at få genfortalt den punchline/joke/historie, som resten af selskabet bryder ud i grin over.

En fugl i hånden er bedre end 10 på taget >> én ven i virkeligheden er bedre end 10 på Facebook.

For mange kokke fordærver maden >> mennesker skal stoppe med konstant at blande sig i, hvad andre mennesker foretager sig.

Når katten er ude, danser musene på bordet >> hvis Facebook går ned i morgen, tager alle på McDonald’s i stedet for i Fitness (… for de kan jo alligevel ikke checke ind).

Små gryder har også ører >> Lad for Guds skyld være med at se Kongerne, mens dine børn er i nærheden.

#LIKEFORLIKE

#LIKEFORLIKE

Er jeg den eneste i hele Instagram-verdenen, der vitterligt ikke forstår #likeforlike-hashtagget? For helt ærligt; hvad vil man opnå med det? Altså jeg forstår godt den praktiske funktion med hashtagget. Eller jeg går i hvert fald ud fra, at det betyder: Hvis du liker mit billede, så liker jeg dit. But why?

I skrivende stund er #likeforlike brugt ikke mindre end 94.492.505 gange på Instagram. Det er jo helt sindssygt. Hvad er det lige, man får ud af, at fremmede mennesker liker ens billede blot for at få et like igen? Er det for at virke populær/cool/sej/interessant? Og er det i så fald virkelig en fed følelse at få mange likes på sit billede, når man godt ved, at det jo ikke er ”ægte” likes?

… Og HVIS man endelig tror, at man bliver populær/cool/sej/interessant blandt vennerne, hvis man får mange likes, bliver det så alligevel ikke lidt ødelagt, når alle kan se, at man bruger #likeforlike-hashtagget? Eller hvad?

Der er forhåbentligt ikke mennesker, der virkelig dømmer folk på, hvor mange likes, deres billeder får på Instagram? For helt ærligt så er jeg da komplet ligeglad med, hvor mange der liker mine venners billeder. Jeg kan da ikke lide dem mere eller mindre alt efter, hvor mange, der liker deres billeder.

Det hele stopper desværre ikke engang her. Der findes nemlig også #followforfollow, #lfl, #l4l, #f4f og så videre. Det er jo helt vildt! En verden af hashtags for ”falske” likes. Jeg synes næsten, det er lidt sørgeligt… Men altså hvis nogen kan fortælle mig den dybere mening med, at privatpersoner bytter likes med hinanden, så fortæl mig det meget gerne. Jeg fatter det nemlig slet ikke…

Jeg overvejer faktisk at lave en slags Alt og Ingenting-testpost på Instagram og benytte #likeforlike for ligesom at undersøge, hvordan det virker, hvor mange likes man får, hvor hurtigt osv. En slags research om man vil!

”Jeg er ikke sådan én, der går op i Facebook-likes”

”Jeg er ikke sådan én, der går op i Facebook-likes”

… alle dem, der siger den sætning, lyver. I større eller mindre grad. Jeg har dog alligevel altid set mig selv som en person, der gik meget, meget lidt op i alt det med likes. Man har aldrig hørt mig sige ting som: ”Ej prøv at se, billedet har fået 26 likes på 44 minutter” eller ”Tjekker du ikke lige, hvor mange likes, vores billede er oppe på?” (og ja, begge sætninger har jeg hørt udtalt flere gange i forskellige varianter).

Mit forhold til de famøse likes ændredes dog alligevel lidt (okay meget), da jeg begyndte at blogge. Nu sidder jeg og klapper en lille smule i mine små, fedtede (grundet sommervarmen altså) hænder over ethvert like i altogingenting.dk-sammenhæng. Hvad enten det er et like i bunden af et indlæg her på selve bloggen, et like på bloggens facebook-side eller et like til facebooksidens opslag med links til nye blogindlæg.

Ja, jeg bliver glad for alle likes’ne. Så lad mig da lige benytte lejligheden til at takke jer mange gange. I gør en stadig næsten nyudklækket blogger meget, meget glad i låget ved hjælp af likes og kommentarer. Jeg takker og bukker helt vildt. For lige så meget som jeg ELSKER at skrive, lige så meget elsker jeg, at I rent faktisk læser med derude. Dét er fedt!

Så nu tør jeg sgu godt indrømme, at jeg er begyndt at blive lidt fan af disse likes! Derfor sidder jeg også pænt skuffet tilbage nu og er vidne til, at wordpress/facebook (jeg kan ikke lige lokalisere, hvor fejlen ligger) i løbet af de sidste dage har fået en ny vane med at nulstille antallet af likes under de enkelte indlæg. Det er indtil videre sket for indlæggene ”Det fede ferieliv” og ”Jeg hader (stadig) at løbe”. Og jeg har en lille mistanke om, at det samme sker for gårsdagens indlæg, så snart jeg poster dette indlæg!

Så hermed bringer jeg en officiel ”like-hunter”-bøn: Halli hallo facebook/wordpress/hvem-der-end-gør-det, lad venligst være med at tage alle mine likes fra mig. Nu var jeg lige så glad for dem… Gad vide om det er de drillenisser, der stjæler strømper og hårnåle, som nu også stjæler likes?! Jeg undskylder i hvert fald mange gange, at jeres fine likes sådan bare er forsvundet ud i den blå luft, og jeg arbejder på at løse mysteriet.

Nå, men udover dét, så vil jeg bare sige GOD WEEKEND til jer alle!

(PS: Skulle der sidde nogen derude, der har oplevet det samme eller blot kender forklaringen/løsningen på problemet, så råb gerne op!).