Hvem sagde køkultur?

Forleden dag stod jeg i køen i Netto, da en velkendt situation udspillede sig. I kender det nok alle sammen. Man står i en voldsomt lang kø, der næsten strækker sig helt ned til køleafdelingen, fordi man (igen) er kommet til at handle ind lige før spisetid. Ligesom alle andre. Allerede dér er man en anelse irriteret. Både lidt på sig selv, fordi man gik ind i et supermarked på dette hellige tidspunkt. Og ikke mindst på alle de andre kunder i køen – særligt dem, der står foran en selv. Enten fordi de er langsomme, har købt irriterende store mængder varer eller noget helt tredje.

Nu har jeg efterhånden bevæget mig godt frem i køen. Og sker det magiske. En Nettomedarbejder bringer meddelelsen ”Jeg åbner en ekstra kasse”. Jeg når lige akkurat at ånde lettet op. Efter at have tilbragt 6-7 minutter i køen og have leget ”Kender du typen?” (inde i hovedet selvfølgelig) på samtlige kunder på baggrund af indholdet i deres indkøbskurv, er ventetiden nu endelig snart forbi…

Man ak, nej. For hvem spæner frem mod den kasse, der netop skal til at åbne? Selvfølgelig dem, der står aller bagerst i køen og maksimalt har ventet i 30 sekunder. Lige ind foran alle os andre, som har ventet mindst ti gange så længe. Undskyld mig, men siden hvornår er det blevet i orden? Og jeg ved skam godt, at det ikke er en ny tendens. Men jeg bliver lige overrasket hver gang, de bagerste folk i køen kommer spurtende op og springer hen til den nyåbnede kasse lige for næsen af mig.

Det burde da være logik for burhøns, at man lader dem, der har ventet længst tid, komme til først. Men tror I, jeg brokkede mig? Nej, selvfølgelig ikke. Jeg er ikke en sur mokke, der ikke kan overleve at vente fem minutter ekstra. For det kan jeg sagtens! Jeg forstår bare virkelig ikke, hvordan man kan have så travlt, at man snyder foran andre mennesker? Står man lige der og vurderer, at ens tid er vigtigere end de andre kunders?

I sådan en situation begynder jeg i stedet helt automatisk at tænke, så det knager. Ordene flyver rundt i hovedet på mig og danner sætninger på kryds og tværs. Det vrimler pludselig med tanker, undren, forbavselse og idéer. Det samme sker på mange andre tidspunkter og i mange andre situationer. Og fra nu af skal alt det ikke længere gå til spilde – takket være bloggen her.

Velkommen til!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *