Browsed by
Kategori: Job

Hvad er det egentlig, jeg laver?

Hvad er det egentlig, jeg laver?

Comments 9 kommentarer

Jeg læser selv en del forskellige blogs rundt omkring på det store internet. Og jeg kan godt lide, når man kan mærke bloggeren bag. Der skal være noget personlighed eller nogle holdninger! Jeg vil også gerne have noget baggrundsviden om bloggeren. Hvem er det, der sidder dér bag skærmen?

Derfor tænkte jeg, at jeg lige ville skrive et mere konkret indlæg om, hvad jeg laver. Sådan rent fagligt! Et ret usædvanligt indlæg, men det kan jo være, at I også sætter pris på den slags informationer.

Mig i action!
Et ganske tilfældigt udvalgt billede, som lige kan minde os om lækkert sommervejr!

Jeg er som bekendt studerende, og jeg læser medievidenskab på Aarhus Universitet. Jeg har en bachelor (også i medievidenskab), og nu er jeg i gang med kandidatuddannelsen. Jeg skulle egentlig være færdiguddannet her til sommer (yikes), men jeg har valgt at nappe en praktikperiode ekstra, og derfor udskyder jeg mit speciale til efteråret.

I efteråret 2014 var jeg i praktik på Danmarks Radio i Århus. Denne praktikplads stod allerhøjest på min ønskeliste, så I kan nok gætte jer til, hvor mange julelys jeg havde i øjnene, da pladsen blev min. På DR blev jeg en del af livsstilredaktionen, hvor jeg prøvede kræfter med min største drøm; nemlig at lave tv. Jeg var med til at lave juleudgaven af Den Store Bagedyst (fantastisk program), og derudover lavede jeg en del afsnit af Skattejægerne, som også er et DR1-program. Et super spændende og meget lærerigt semester!

I mandags startede jeg så på min nye praktikplads, som er på et århusiansk reklamebureau, der hedder Minuskel. Lidt af et brancheskifte fra tv, men det handler jo i bund og grund stadig om at kommunikere nogle budskaber ud til en målgruppe. Den første uge har været super travl og meget, meget spændende. Vi skal udgive et magasin lidt om lidt, så jeg blev kastet direkte ud i interviews og artikelskrivning. Jeg er allerede fan og kan mærke, at det bliver endnu et rigtig godt semester!

Derudover har jeg studiejob som medieoperatør ved en virksomhed, der hedder Arnsbo Media. Her laver jeg boligvideoer for ejendomsmæglere. Det er en vildt spændende virksomhed, som har været i en rivende udvikling, siden jeg startede for halvandet år siden (også før det! Det skal jo ikke lyde som om, udviklingen er sket pga. MIG).

Det var vist det, der var relevant i denne omgang. Det er jo ikke fordi, mit arbejdsliv som sådan er en del af bloggen. Men næste gang jeg skriver ”Ej, så her i går, da jeg var på vej til arbejde/praktik, så gled jeg i en bananskræl”, så ved I sgu da lige, hvor jeg var på vej hen. Og det skal man ikke kimse af.

Apropos den slags informationer og facts, så er her jo altid åbent for spørgsmål, hvis I skulle sidde inde med sådan nogen.

Og kan I så ellers have en fantastisk weekend alle sammen!

Om hvordan man IKKE ønsker at bruge sine sidste feriedage

Om hvordan man IKKE ønsker at bruge sine sidste feriedage

Comments 4 kommentarer

Det ser desværre ud til, at min krop har besluttet sig for at starte og slutte min sommerferie på samme måde! Med en ordenlig omgang sygdom altså. Det virker sådan næsten helt symmetrisk – men mest af alt er det bare røvirriterende. Undskyld mit franske, men det her er da om muligt endnu mere dårlig timing, end at blive syg lige i starten af sin ferie.

Mit immunforsvar har simpelthen valgt at svigte igen igen, og her ligger jeg så. Med hoste, nys, snot, ømhed og feber. Er det ikke bare typisk?!

Det ultimative "bliv-rask"-kit. Undtagen te, panodiler og blogland!
Det ultimative “bliv-rask”-kit. Undtagen te, panodiler og blogland!

Den dårlige timing skyldes hovedsagligt, at jeg på mandag skal starte i praktik. Altså min drømmepraktik, som jeg har drømt om i flere år og glædet mig til i flere måneder. Og helt ærligt, man kan sgu da ikke melde sig syg den første dag, vel? Heller ikke selvom man har 40 i feber. Derfor er jeg samtidigt ramt af en slags stressende nervøsitet, fordi jeg er panisk bange for ikke at blive rask til på mandag.

Slå koldt vand i blodet, tænker I nok. Det er jo kun fredag i dag. Og ja, I har ret. Men det virker bare alligevel en anelse uoverskueligt, når det lige nu kun går længere og længere ned ad bakke. Det føles (og ser ud) som om feberen og bunken med brugte kleenex kæmper om at vokse hurtigst. Gajolerne, næsesprayen og kamilleteen forsvinder derimod hurtigere end en roulade i samme rum som Master Fatman.

I det mindste er jeg tilfældigvis hjemme hos min mor. I ved nok dér i det allermørkeste Vestjylland, hvor det lugter af gylle, og man kan trille hjem efter at have indtaget alle godterne. Denne gang kan jeg dog ikke lugte noget, og jeg har samtidig en anelse besvær med at få den lækre mad ned igennem min hævede og ømme hals.

Men her befinder jeg mig altså, og det føles nu rart at blive plejet, som da man var barn. Så jeg ligger på sofaen med kleenex og hele arsenalet inden for rækkevidde, imens jeg har smidt Pyrus på dvd’en. Som børn så min bror og jeg altid julekalender, når vi var syge, og den tradition hænger bare ved. Det er som om, at det er SÅ hyggeligt at se Pyrus (og andre julekalendere), at man ikke på samme måde kan mærke sygdommen.

Og vil I så ikke lige alle sammen sende en masse god energi og helbredende tanker i min retning? Jeg har virkelig brug for at slippe af med feber og forkølelse ASAP!

Blev du egentlig født i stenalderen?

Blev du egentlig født i stenalderen?

Comments 8 kommentarer

Det er bestemt ikke nogen hemmelighed, at jeg ELSKER børn. Det er nok også den største grund til, at jeg brugte to sabbatår på at arbejde fuldtid som pædagogmedhjælper (det ene år i en børnehave, og det andet år i en SFO, så jeg har haft glæde af mange forskellige og morsomme aldersgrupper).

Det første år som uni-studerende var jeg endda vikar, og jeg kom gladeligt springende to formiddage om ugen – dermed fik jeg en pause fra bøger og forelæsninger, og beskæftigede mig i stedet med mooncars, dåseskjul, ansigtsmaling og trylledej.

Noget af det, jeg elsker ved børn, er deres ligefremhed. De siger tingene, som de er – eller som de tror, de er. Ikke noget med at pakke ting ind eller holde information tilbage. Nej, du får sgu det hele at vide.

Jeg har i øvrigt tidligere skrevet et par indlæg, som opstiller en overraskende lang række ligheder mellem jobbet som pædagogmedhjælper og bartender. For det har jeg naturligvis også været. Fra den ene yderlighed til den anden, som man så fint siger. De indlæg kan du læse her og her.

Nå, men desuden er jeg stor fan af børns manglende begreb om, hvad alder egentlig er for en størrelse. Jeg har haft stor morskab ud af at lade børnene gætte min alder. For med jævne mellemrum fik jeg nemlig spørgsmålet: ”Lineeee, hvor mange år er du egentlig?”. Og når jeg så spurgte tilbage: ”Hvor mange år tror du?”, så svarede de alt fra 12 til 54. Det var simpelthen så forskelligt, hvad de gættede på. Og jeg lo hver gang og informerede dem pænt om min korrekte alder.

En pige på 7 år spurgte mig engang: ”Lineeee, dengang du var lille, cyklede du så på sådan en cykel med et stort hjul og et lille hjul?”. I mit forsøg på at skjule en meget høj latter, var jeg ved at blive kvalt i min kaffe (ej, det passer selvfølgelig ikke. Jeg forsøger bare at opretholde myten om, at pædagoger altid drikker kaffe…). Jeg måtte så fortælle hende, at SÅ gammel var jeg nu heller ikke.

Der var også engang en 5-årig pige, som spurgte mig: ”Lineeee, levede du egentlig under den der verdenskrig?”. Jeg spurgte høfligt, om det mon var anden verdenskrig, hun hentydede til. ”Neeeej, det er altså den første, jeg mener!” proklamerede hun. Ja, okay så. Men svaret er dog stadig et stort og rungende NEJ.

Efter flere af sådanne oplevelser skyndte jeg mig hjem foran spejlet: har jeg fået rynker eller hvad? Eller måske grå hår? Hvad foregår der lige her? Jeg frygtede, at børnene snart ville spørge, om jeg stadig havde flintesten og tøndebånd derhjemme!

Ligheder mellem jobbet som bartender og pædagogmedhjælper #2

Ligheder mellem jobbet som bartender og pædagogmedhjælper #2

Comments 0 kommentarer

(Se #1 her).

  • Begge steder er man som medarbejder nødt til at udvikle visse pædagogiske evner og udstyre sig med en stor portion tålmodighed for at kunne klare jobbet (især i baren!).
  • Hverken bargæsterne eller børnene gider selv tørre op, når de har væltet deres drink/mælk.
  • Hvis der opstår en slåskamp, stopper den ikke, før der kommer en voksen og skiller de involverede parter ad.
  • Det tager lang tid for folk at lette røven og gå udenfor, når man beder dem om det (om det så er, når alle børnene skal ud på legepladsen, eller når diskoteket lukker).
  • Hverken børnene eller bargæsterne kan finde ud af at holde styr på deres ting (enten kan de ikke finde deres hjemmesko eller deres garderobenummer/pung/telefon). Begge steder forventer folk, at jeg lige kan finde det for dem.
  • Det er aldrig nok at sige nej én gang (”NEJ, du får ikke rabat eller gratis shots!” og ”NEJ, du må ikke drikke vand fra vandpytterne!”).

 

Ligheder mellem jobbet som bartender og pædagogmedhjælper #1

Ligheder mellem jobbet som bartender og pædagogmedhjælper #1

Comments 1 kommentar

Eftersom jeg tidligere både har arbejdet i en børnehave og som bartender, har jeg opdaget, at der faktisk er overraskende mange ligheder imellem disse jobs. Her får I lige fem af dem:

  • ”Dem, der råber højest, får sidst”-reglen gælder begge steder (men hold kæft, hvor blev de højtråbende og utålmodige bargæster fornærmede, når man sammenlignede dem med børnehavebørn!).
  • Størstedelen (altså af børnene og bargæsterne) er ikke i stand til selv at gå hjem.
  • Man hører sandheden fra både børnene og de fulde folk (”Du har altså en bums lige dér” har jeg fx fået smidt i hovedet begge steder. Jamen tak for info da!).
  • Man får til gengæld også rigtig mange komplimenter begge steder (lige fra ”Ej Line, du er bare den bedste i hele verden til at tegne” til ”Dit hår ser sundt ud(?!)”).
  • Det hænder forholdsvist ofte, at nogen brækker sig og tilsyneladende ikke kunne nå at løbe ud på toilettet først.