Endnu en uge #42
1) Forleden dag faldt jeg over den sødeste stavefejl på Facebook (og jeg er ellers ikke vild med stavefejl!). En person skulle skrive presenning men havde i stedet skrevet “prinshenning”. Det er jo næsten nuttet.
2) Hvad i alverden sker der for hele dyrekort-problematikken? Nu må det stoppe. Og ja, jeg smed altså selv lidt brænde på bålet på instagram i går. Måske skriver jeg også et indlæg om det. For jeg kan altså ikke tage det seriøst.
3) Kender I det, hvor man savner noget sovs til sine grillmåltider om sommeren? Fortvivl ej, for se nu her:
En kold bearnaise som tilbehør til grillmad. Nu har jeg aldrig. Hvad skal man lige pludselig med almindelig dressing?
4) Så var det sørme St. Bededag i fredags. Og det er noget jeg kan li’! Forlænget weekend, som man ovenikøbet skal fejre med hvidt brød med smør. What’s not to like?
5) Bonusinfo: da jeg var lille, troede jeg at hveder hed beder. Det hed jo St. Bededag, så derfor var det ganske logisk for mig, at man spiste beder med smør.
6) I går faldt jeg over denne billedetekst på Instagram:
Og der var faktisk endnu flere, de kunne bare ikke være med i billedet. Jamen sådan man kan da også skaffe likes og følgere!
7) Apropos instagram, så har jeg startet en ny leg derinde! Den går ud på at vise sine mindst likede billeder frem – folk gør altid det omvendte, og det giver jo ingen mening. Hop meget gerne ind og vær med (@altogingentingdk).
8) I går holdt jeg mit første specialemøde med min specialemakker – hvor voksen har man lov at være?
9) Eller… Altså specialemøde er måske så meget sagt. Okay, vi var på bar og drak øl og sniksnakkede om alt muligt andet. Og så var der lige ca. 10 minutters specialesnak. Men lidt har vel også ret, ikke?
10) Så er der vist ikke andet tilbage at sige end at ønske jer alle en ganske formidabel søndag aften med kage eller gulerødder eller hvad I nu hver især foretrækker.