Browsed by
Tag: karamelkaffe

Endnu en uge #47

Endnu en uge #47

1) Har I nogensinde prøvet at få vokset jeres ansigter? Det har jeg. Eller.. Det føltes i hvert fald sådan, da jeg havde prøvet sådan en sort ansigtsmaske, som jeg skulle hive af. AV FOR HELVEDE! Don’t go there.

2) Jeg faldt over dette skilt på uni:

IMG_1230

“Skabsejere”. Er det folk, der kun ejer noget i smug for alle andre?

3) Kan I huske karamelkaffen? Well, jeg er gået hen og blevet afhængig.

4) Det er fandme også eksamens skyld. Kaffe er vejen frem!

5) By the way, selvfølgelig kom sommeren frem bedst som jeg var muret inde i eksamenstunnelen. Og i dag er den skredet igen. Tak. for. lort.

6) Der er en byggeplads uden for vores vinduer lige pt. Altså som i lige pt. i det her år! Det har ikke rigtigt irriteret mig før, men så blev det eksamenstid OG sommer, og jeg sad derfor med åbne vinduer og lyttede på maskiner og råben. Hygge.

7) Jeg har haft lyst til risengrød sådan on/off i flere uger nu. Jeg har bare ikke lige fået taget mig sammen til at lave det. Det kræver jo også ret meget indkøb, må man tænke på.

8) I onsdags vandt jeg en citronmåne på mit arbejde. Sådan én er virkelig undervurderede!

9) Jeg har fået helt vildt meget lyst til at skrive en bog henover sommeren. Post-eksamensoverskuddet vil ingen ende tage!

10) Hvordan jeg fejrede eksamen? Jeg tog ud og spiste kinamad og sushi med en veninde til vi var lige ved at revne. Og i aften skal jeg ud at spise med min søde kæreste og svigermor. Og på fredag skal jeg dele en flaske Baileys med en anden veninde. Den sidste eksamen inden specialet kan nemlig ikke fejres for mange gange!

Endnu en uge #45

Endnu en uge #45

1) I morgen er det den 1. juni. Det betyder sommer. Jeg sidder i skrivende stund i min sofa med tæppe på og en kop kaffe i hånden, mens jeg lytter til regnen, der slår mod ruden? Hvordan hænger det lige sammen?

2) Faktisk håber jeg lidt, at sommeren først viser sig efter den 15. juni (please, don’t hate me). Der skal jeg nemlig aflevere eksamen. Og jeg har virkelig ikke tid til at blive fristet af solbadning og kolde øl og caféer med udendørs servering.

3) Maj er desuden som sunket i jorden (ligesom resten af dette forår). Pludselig lurer eksamen og sommeren lige om hjørnet. Og jeg skal jo også have fikset et flashback til maj 2014!

4) I fredags passerede jeg denne lygtepæl:

valgplakater

5) Seriøst?! Vælg mellem Martin Brygmann, Josephine “Fuck” og Cirkus Dannebrog. Jeg elsker valgkamp. Gratis underholdning på lygtepælene er da for hyggeligt.

6) Har I smagt Café Noirs instantkaffe med karamelsmag? Og den med hasselnød? Hvis ikke, så fis straks i Føtex. That shit is goooood.

7) PS: Den med karamel dufter himmelsk. Den med hasselnød lugter underligt, men lad dig ikke narre. Den smager SÅ godt.

8) Er der nogen af jer, der til dagligt skifter mellem mac og pc? Det gør jeg, og det er max forvirrende. På arbejdet bruger jeg mac, og derhjemme bruger jeg pc. Det resulterer i diverse fejlmeldinger, hver gang jeg fyrer en forkert genvej af! Og tasterne sidder også helt forkert, når man skifter. Og touchpad’en til musen fungerer omvendt.

9)  Var der mon nogen af jer, der fik prøvet kræfter med min sunde banankage?

10) Er I godt klar over, at den kommende uge OGSÅ indeholder en fridag? Det er jo helt vildt med alle de forlængede weekender. Min eksamensopgave og jeg er meget glade for at få foræret en hel fredag.