Ting jeg undrer mig over
1) Min iPhones autocorrect. Spiser man for meget slik, når ens telefon automatisk retter lørdagsøl til lørdagsslik?
2) Pellegrino-vand. Undskyld mig, men WTF? Folk burde slappe lidt af med det. Det er VAND! Det skal ikke koste så meget, bare fordi det er puttet i en fin, grøn flaske.
3) Italiensk salat. Er det ikke dybest set bare mayonnaise camoufleret med grøntsager? Og med grøntsager mener jeg cirka 10 ærter, 12 små stykker gulerod og 3 stykker asparges pr. bøtte.
4) Det faktum, at der aldrig bliver sagt farvel i film. Seriøst, har I lagt mærke til det? Der er aldrig nogen, der siger farvel til hinanden. Samtalerne stopper ligesom bare, når én går sin vej eller smider telefonrøret på.
Hvad undrer I jer over?