Browsed by
Tag: vinder

Endnu en uge #49

Endnu en uge #49

1) Jeg vandt en konkurrence på instagram i den forgangne uge. Gæt hvad præmien var? “En masse snøfler!” lød det. Jeg var meget spændt på at få opklaret, hvor mange “en masse snøfler” er.

snøfler

2) Om jeg hoppede af glæde? Oh yes. Jeg fucking elsker snøfler! Dog var jeg også sådan lidt “Fuuuck, det er altså ikke god timing at vinde den slags lige op til bikinisæsonen”.

3) “En masse snøfler” svarer åbenbart til fire pakker (dog ikke de små pakker som ses på billedet!), kan jeg afsløre. Problemet var bare, at de var sendt afsted i en boblekuvert. Gæt selv hvordan de så ud, da de ankom. Lille teaser: smattede og knækkede.

4) Jeg er dog alligevel glad. Jeg vinder aldrig noget! (Altså lige udover der i december, hvor jeg vandt TO konkurrencer på én uge).

5) Kender I forresten den situation, hvor man har været til fødselsdag og spist alverdens lækker mad og kager og dessert, hvorefter man kommer hjem helt mæt og glad og med en anelse kvalme, tjekker facebook og falder over et meget tidligt graviditetsbillede og tænker “Hallo, jeg er mere oppustet end du er gravid lige nu!”?

6) Jeg er netop hoppet ind i min sidste uge i praktik. Det betyder, at der er én uge til sommerferie!

7) Jeg kan bare ikke helt glæde mig over det endnu, fordi tristheden over at skulle stoppe på bureauet overskygger glæden ved den snarlige sommerferie. Jeg har snart været i virksomheden i et helt semester. Lad mig citere mine nye boyband-venner: “Hvor blev tiden af?”.

8) Er I desuden klar over, hvad ovenstående betyder? Det betyder, at specialet venter lige om hjørnet. SPECIALET! Det er jeg da slet ikke klar til. Det virker så voksent.

9) Lige nu er det mandag morgen. Jeg er mega træt. Min ene kontaktlinse driller. Den er sådan helt sløret, så mit ene øje ikke ser ret godt. Så er det fandme heller ikke nemt at blive frisk!

10) Hedebølge coming up, siger I? Jeg er max klar!

We have a winner

We have a winner

Så blev det endelig tid til at trække en vinder af bloggens første konkurrence. Det skete på helt gammeldags manér ved at jeg skrev alle navnene op på en seddel, krøllede de små sedler sammen og puttede dem i en pose (ja den slags kan man jo hygge sig med, når ens blog stadig er ret lille). Derefter fik jeg min kæreste lov til at trække en vinder.lodtrækning

Er I klar?

Vinderen er …

HELLE!

 

Helle smed kommentaren ”Jeg krydser fingre – er stor fan af tørshampoo”. Dér har vi altså det levende bevis på, at det rent faktisk kan hjælpe at krydse fingre.

Tillykke med det – jeg smider dig en mail i aften, Helle.

 

Og så har jeg faktisk besluttet mig for selv at prøve kræfter med det dersens tørshampoo! Mange af jer skrev kommentarer om jeres gode erfaringer med det, så det skal jeg altså også prøve. Flere skrev endda, at lige nøjagtigt Batistes produkter er gode. Juhuu. Jeg ser frem til at kunne sove en smule længere på de allerværste mandag morgener…

Her kunne jeg måske godt have taget et lidt pænere billede. Men solen var gået ned, og vores kamera havde ikke mere strøm...