Eksamen, din bitch
I disse dage uger har jeg gæster på besøg. Det er en gammel kending, som jeg så ofte før har lukket ind i mit hjem. Nemlig eksamen! Og lad mig bare sige det, som det er: jeg er ved at være godt træt af hende. Hun er nemlig en ret uhøflig gæst…
Jovist, hun melder som oftest sin ankomst i god tid (med mindre AU vælger at holde de oplysninger alt for tæt ind til kroppen lidt for længe). Og på en eller anden måde kan man jo egentlig også godt argumentere for, at jeg rent faktisk selv inviterer hende – semester efter semester.
Men alligevel er det altså som om, hun kommer snigende ind på mig hver gang. Jeg går og forestiller mig (også kaldet ønsketænkning eller benægtelse), at der er lang tid til, hun kommer. Men lige så langsomt går det op for mig, at hun vist allerede er ankommet, og at jeg nok snart skal give hende noget opmærksomhed, før hun rent faktisk skal afleveres igen!
Derudover er hendes besøg altid ret lange. Som i virkelig lange. Hun kommer aldrig bare lige på besøg en enkelt dag til smørrebrød og efterfølgende café latte. Nej nej da, hun flytter nærmest ind, når hun endelig kommer. Og hun bliver gerne en måned eller to (hun burde næsten bidrage til husholdningen).
Desuden roder hun rent ud sagt af h…… til! Hver gang hun er på besøg, flyder det med papirer, bøger, kuglepenne, post-its og kaffekopper. Er det bare mig, der er sippet, eller er det okay at forlange, at ens gæster lige rydder op efter sig selv, når de ovenikøbet tillader sig at tage på besøg så længe ad gangen?!
Til sidst skal det lige nævnes, at hun er virkelig opmærksomhedskrævende. Til den lidt for gode side! Hun forventer ofte, at jeg sætter alt til side for hende. Alt. Hun stjæler rent ud sagt min fritid. Især når hendes visit lakker mod enden. Så har jeg ofte ikke tid til at foretage mig andet end at pusle om min kærlige husgæst.
Eksamen, din bitch. Velkommen tilbage. Vi må jo få det bedste ud af det. Sammen.
Hvad med jer andre, kender I hende også?