Browsed by
Tag: tid

Eksamen, din bitch

Eksamen, din bitch

Comments 0 kommentarer

I disse dage uger har jeg gæster på besøg. Det er en gammel kending, som jeg så ofte før har lukket ind i mit hjem. Nemlig eksamen! Og lad mig bare sige det, som det er: jeg er ved at være godt træt af hende. Hun er nemlig en ret uhøflig gæst…

Jovist, hun melder som oftest sin ankomst i god tid (med mindre AU vælger at holde de oplysninger alt for tæt ind til kroppen lidt for længe). Og på en eller anden måde kan man jo egentlig også godt argumentere for, at jeg rent faktisk selv inviterer hende – semester efter semester.

Men alligevel er det altså som om, hun kommer snigende ind på mig hver gang. Jeg går og forestiller mig (også kaldet ønsketænkning eller benægtelse), at der er lang tid til, hun kommer. Men lige så langsomt går det op for mig, at hun vist allerede er ankommet, og at jeg nok snart skal give hende noget opmærksomhed, før hun rent faktisk skal afleveres igen!

Derudover er hendes besøg altid ret lange. Som i virkelig lange. Hun kommer aldrig bare lige på besøg en enkelt dag til smørrebrød og efterfølgende café latte. Nej nej da, hun flytter nærmest ind, når hun endelig kommer. Og hun bliver gerne en måned eller to (hun burde næsten bidrage til husholdningen).

Desuden roder hun rent ud sagt af h…… til! Hver gang hun er på besøg, flyder det med papirer, bøger, kuglepenne, post-its og kaffekopper. Er det bare mig, der er sippet, eller er det okay at forlange, at ens gæster lige rydder op efter sig selv, når de ovenikøbet tillader sig at tage på besøg så længe ad gangen?!

Til sidst skal det lige nævnes, at hun er virkelig opmærksomhedskrævende. Til den lidt for gode side! Hun forventer ofte, at jeg sætter alt til side for hende. Alt. Hun stjæler rent ud sagt min fritid. Især når hendes visit lakker mod enden. Så har jeg ofte ikke tid til at foretage mig andet end at pusle om min kærlige husgæst.

Eksamen, din bitch. Velkommen tilbage. Vi må jo få det bedste ud af det. Sammen.

Hvad med jer andre, kender I hende også?

At stille uret til sommertid

At stille uret til sommertid

Comments 2 kommentarer

I sidste weekend var det jo tid til at stille uret en time frem og dermed overgå til sommertid (så hvis nogen undrer sig over, at være kommet en time for sent hele ugen, så ved I nu endelig hvorfor). Jeg er fan og synes, at det er en skide god idé. Pludselig bliver det senere mørkt om aftenen, og det er da intet mindre end herligt. Og virkelig sommeragtigt. Det kan da kun skrue lidt op for humørbarometret. Hvis vejret så lige gad følge trop, ville det da være helt perfekt. Men nej selvfølgelig ikke, det er jo trods alt Danmark, vi bor i. Indtil videre må vi nøjes med at sidde indenfor om aftenen og kigge ud på det kolde, men dog lyse vejr! ur

“Problemet” (ifølge nogen i hvert fald) med sommertid er jo bare, at vi mister en time. Vupti, på ét sekund gik der lige en time. Selv var jeg i byen i sidste weekend, og pludselig kiggede jeg på min telefon, som viste at klokken var 03.04. Og jeg skulle egentlig bare ud og have en enkelt øl med et par veninder klokken 21 (jaja, som om det ikke også er sket for jer!). Jeg kunne virkelig ikke forstå, at klokken var blevet så mange. Hvor i alverden var alt tiden blevet af? Seks timer! Vi havde jo bare siddet og snakket? Men så gik det heldigvis op for mig, at min telefon naturligvis selv havde stillet om til sommertid, og at klokken derfor i virkeligheden kun var 02.04. Så gav det straks mere mening (for alle ved jo, at det ikke tager seks, men kun fem timer at drikke en enkelt øl).

Men hvad er det lige, der sker for alle de mennesker, der altid brokker sig over at miste én enkelt time. Én fucking gang om året (som endda går lige op med den ekstra time, vi får én gang om året også). Jeg forstår virkelig ikke, hvordan det kan være et problem for nogen. Vi snakker en enkelt time, der lige forsvinder i løbet af natten. Jeg mener bare; hvor fasttømret en døgnrytme har man lige, hvis man ikke kan sove én sølle time mindre en enkelt nat? Det giver jo seriøst kun mening at brokke sig, hvis man hver nat sover præcist det samme antal timer (og samtidig ikke har tid til at gå en time tidligere i seng eller stå en time senere op!).

Og hvem har så lige pludselig ret til at brokke sig? Right! Nobody. Måske lige undtagen dem med små babyer, har jeg ladet mig fortælle – men det er en helt anden snak. Desuden får de jo ikke ordentlig nattesøvn alligevel, så mon ikke det hele går.

Så skulle vi nu ikke bare sætte pris på vores skønne sommertid og de lyse sommeraftener, den fører med sig? Og så overlever vi nok alle sammen at undvære en enkelt times søvn én gang om året. Vi tager jo revanche til efteråret.