Browsed by
Tag: sygdom

Endnu en uge #51

Endnu en uge #51

Comments 1 kommentar

1) Sidste uges sygdom var endelig ved at fordufte mandag morgen, og jeg nåede lige at mærke følelsen af raskhed. Mandag eftermiddag måtte jeg atter smide mig i sengen – nu var jeg ramt af feber. Tak, immunforsvar. Bare tak.

2) Når dét sker, bliver man altså en anelse meget arrig. Heldigvis var feberen væk dagen efter, og jeg var helt frisk og glad igen. Pyh!

3) Det føltes så skønt endelig at være rask, at jeg helt spontant (på et offentligt og ganske befærdet sted) udbrød højt til min veninde, at “jeg da helt havde glemt, hvor fedt det faktisk var at leve”. Det kan man åbenbart godt glemme i løbet af 6 sygedage, hvor man har passet sit arbejde/studie/sociale liv 100% alt imens man konstant har set frem til at komme hjem til dyne, seng og kamillete.

4) Hvad i alverden sker der for al den snak om Andreas Mogensens mor?

5) Og hvad sker der for al den snak om Andreas Mogensen generelt? Bevares, det er da skide sejt med en dansker i rummet og alt det der, men har det ikke fået lige lovlig meget spalteplads efterhånden? Der var da ingen medier, der skrev noget som helst om rumfart før.

6) I torsdags var jeg i biffen med en veninde for at se Sommeren 92. Ja, I læste rigtigt. To piger i biffen for at se fodboldfilm. Hvem skulle nu have troet det?

7) Det kan godt være, der stadig er længe til jul. Men jeg har altså taget hul på årets julekalender-sening. Det er nemlig det eneste gode ved at være syg.

8) Jeg har i øvrigt planer om at anskaffe en julesweater i år. Intet mindre. Min indre Gertrud Sand skal jo tilfredsstilles.

9) Er der nogen af jer, der ved hvor dælen man opstøver en strikkeopskrift til sådan en fætter? (Bare rolig, det er ikke MIG, der skal styre strikkepindene!).

10) Vi er i gang med researchfasen til specialet. Pt. går det mest ud på at se en fandens masse fjernsyn. Okay så. Det er da lige til at klare.

Endnu en uge #50

Endnu en uge #50

Comments 1 kommentar

1) I den foregående uge var jeg SÅ TÆT på at blive ramt af en fugleklat ikke bare én men to gange. Det må da også betyde held – ikke?

2) Jeg har brugt det meste af min fritid i denne uge på at være syg. Jeg tror, det er min krop, der ikke var helt klar til at skifte pool, 40 grader og drinks ud med efterårsvejr, speciale og arbejde.

Mine gode venner pt.

3) Nåh ja, jeg er jo sådan helt officielt startet på det dersens speciale i tirsdags. Med kontor og makker og vejleder og emne og det hele.

4) Specialestart og sygdom er forresten en utrolig dårlig kombination – bare lige en serviceinfo herfra.

5) Sygdom og specialestart (og studiejob) er desuden en endnu dårligere kombination, når man også har en weekend fyldt med skønne planer (læs: fester), som man hverken kan eller vil sige nej til.

6) Så ja, jævnfør punkt 5 er jeg ramt af både tømmermænd OG sygdomsrester, der endnu ikke har forladt kroppen. Helt kanon.

7) Der er festuge i Århus i denne uge. Det betyder, at byen er proppet med mennesker, og det er så godt som umuligt at få en taxa klokken 4.30 lørdag nat. Det resulterede i, at jeg måtte vandre hjem fra byen og derefter fryse så meget, da jeg endelig ramte min seng, at jeg på ingen måde kunne slappe af og falde i søvn.

8) Er I klar over, at der er kommet Pepsi Max Cherry i Føtex? Jeg ELSKER cherry coke (flydende marcipan, what’s not to like?).

9) Min dejlige solbrune post-Tyrkiet hud, er begyndt at skalle af. Nooo.

10) Jeg kan ikke lade være med at glæde mig over, at efteråret er kommet. Ja, jeg smiler sgu, når det regner. For det betyder, at vi er på vej mod julen!

Om hvordan man IKKE ønsker at bruge sine sidste feriedage

Om hvordan man IKKE ønsker at bruge sine sidste feriedage

Comments 4 kommentarer

Det ser desværre ud til, at min krop har besluttet sig for at starte og slutte min sommerferie på samme måde! Med en ordenlig omgang sygdom altså. Det virker sådan næsten helt symmetrisk – men mest af alt er det bare røvirriterende. Undskyld mit franske, men det her er da om muligt endnu mere dårlig timing, end at blive syg lige i starten af sin ferie.

Mit immunforsvar har simpelthen valgt at svigte igen igen, og her ligger jeg så. Med hoste, nys, snot, ømhed og feber. Er det ikke bare typisk?!

Det ultimative "bliv-rask"-kit. Undtagen te, panodiler og blogland!
Det ultimative “bliv-rask”-kit. Undtagen te, panodiler og blogland!

Den dårlige timing skyldes hovedsagligt, at jeg på mandag skal starte i praktik. Altså min drømmepraktik, som jeg har drømt om i flere år og glædet mig til i flere måneder. Og helt ærligt, man kan sgu da ikke melde sig syg den første dag, vel? Heller ikke selvom man har 40 i feber. Derfor er jeg samtidigt ramt af en slags stressende nervøsitet, fordi jeg er panisk bange for ikke at blive rask til på mandag.

Slå koldt vand i blodet, tænker I nok. Det er jo kun fredag i dag. Og ja, I har ret. Men det virker bare alligevel en anelse uoverskueligt, når det lige nu kun går længere og længere ned ad bakke. Det føles (og ser ud) som om feberen og bunken med brugte kleenex kæmper om at vokse hurtigst. Gajolerne, næsesprayen og kamilleteen forsvinder derimod hurtigere end en roulade i samme rum som Master Fatman.

I det mindste er jeg tilfældigvis hjemme hos min mor. I ved nok dér i det allermørkeste Vestjylland, hvor det lugter af gylle, og man kan trille hjem efter at have indtaget alle godterne. Denne gang kan jeg dog ikke lugte noget, og jeg har samtidig en anelse besvær med at få den lækre mad ned igennem min hævede og ømme hals.

Men her befinder jeg mig altså, og det føles nu rart at blive plejet, som da man var barn. Så jeg ligger på sofaen med kleenex og hele arsenalet inden for rækkevidde, imens jeg har smidt Pyrus på dvd’en. Som børn så min bror og jeg altid julekalender, når vi var syge, og den tradition hænger bare ved. Det er som om, at det er SÅ hyggeligt at se Pyrus (og andre julekalendere), at man ikke på samme måde kan mærke sygdommen.

Og vil I så ikke lige alle sammen sende en masse god energi og helbredende tanker i min retning? Jeg har virkelig brug for at slippe af med feber og forkølelse ASAP!

Kære immunforsvar

Kære immunforsvar

Comments 2 kommentarer

Vi bliver nødt til at tale sammen, for jeg er ærlig talt ved at være en lille smule træt af dig! Hvorfor går du konsekvent på ferie, hver gang jeg gør? Den er efterhånden sikker hver gang, og jeg er ret irriteret over det. Det kan da ikke passe, at du vælger at strejke hver eneste gang jeg endelig får ferie?! Nu siger jeg det for sidste gang: jeg gider ikke bruge min ferie på at være syg!

Mine gode venner pt.
Mine gode venner pt.

Du kan anse dette som en reprimande. Og jeg skal ærligt indrømme, at jeg overvejer at fyre dig. Jeg skal bare lige tjekke markedet ud først (er der nogen af jer der har et godt immunforsvar til salg? Jeg giver gerne kamillete og næsespray i bytte!). Og så skal jeg da forresten også lige have tjekket din ansættelseskontrakt. Jeg bliver pludselig i tvivl om, hvorvidt den egentlig er bindende hele livet…

Du havde ellers forbedret dig markant i den seneste tid – ja faktisk i løbet af det sidste halve år. Jeg var lige begyndt at blive noget så begejstret for dig! Ja, jeg har sågar blæret mig med dig ude i byen. Tænk, at du endelig havde vokset dig stor og stærk igen (efter min fortid som pædagogmedhjælper i en verden fyldt med snot og bakterier nedbrød dig fuldstændigt).

Men nu begynder jeg at tro, at du igennem det sidste halve år blot har gået og sparet op. Så du kunne give mig den helt store tur, så snart det blev tid til sommerferie. Men jeg beder dig stoppe, mens legen er god. Du får én chance mere. Og det er udelukkende fordi, du i det mindste har været så betænksom at pjække netop de dage, hvor vejret rent ud sagt er røvsygt. Så en lillebitte tak for det.

Og nu må du have mig undskyldt, men jeg skal tilbage på sofaen til mine kleenex, min dyne og en masse julekalender i tv (ja, jeg ser julekalender som 25-årig midt om sommeren – det forklarer jeg en anden dag…).

Kh Line

 

(Jeg har åbenbart en skør tendens til at skrive den slags breve. Jeg skrev også engang et til min blære).