Browsed by
Tag: spa

Endnu en uge #28

Endnu en uge #28

1) Min søndag var lige pludselig sluppet op i går, så derfor kommer indlægget først i dag.

2) I mandags købte jeg denne broccolisalat i føtex (grundet en kombination af dovenskab og eksamen):

broccoli

”Broccolisalat med bacon” påstår emballagen. LØGN! Der var ikke så meget som ét eneste stykke bacon i. Jeg følte mig lidt snydt. Til gengæld vrimlede det med rosiner – mon nogen havde taget fejl af de to ting?

3) En dag på arbejde fik jeg pludselig en gammel Jon-sang på hjernen. Det var This Side Up! Jeg ved ikke, hvor i alverden den kom fra, men det var et glædeligt genhør.

4) I lørdags var jeg sgu i Bilka igen. Er jeg blevet afhængig eller hvad? Jeg ELSKER seriøst den butik! Men jeg burde måske få mig en anden hobby…

5) Denne gang scorede jeg mig en sort cardigan med knapper (ligner H&M’s basic virkelig meget) til 17,50 kroner. Og en sort bodystocking til en 20’er.

6) Jeg meldte mig jo ind i fitness i lørdags – altså sidste lørdag, ikke i forgårs. I går trænede jeg for sjette gang. Er faktisk helt stolt af mig selv!

7) I øvrigt har jeg en fornemmelse af, at træningen oven i hatten (udover mit kommende vaskebræt og kæmpe guns, that is) kommer til at resultere i en bunke blogindlæg. Ja altså ikke om mit træningsprogram, men mere mine oplevelser og iagttagelser i centret!

8) I lørdags lærte min veninde mig at lave flødekarameller. Det skulle hun aldrig have gjort. Det er skide nemt, og de smager SÅ godt. Det kunne jeg godt gå hen og blive lidt afhængig af.

9) Om et par timer skal min kæreste og jeg på weekendophold. Ja, eller hvad man nu kalder den slags, når det sker mandag til onsdag. Vi skal bare spise mad, svømme, hygge os og i spa. Hurra, hvor jeg glæder mig!

10) Kan I nu have en helt fantastisk uge alle sammen – jeg vender stærkt tilbage om et par dage!