Browsed by
Tag: solbadning

Fordele ved mangel på sommervejr

Fordele ved mangel på sommervejr

Indrømmet: det er da virkelig ikke optimalt, at sommervejret er udeblevet indtil videre. Der kan nævnes rigtig mange trælse ting ved dét faktum.solbad

Men det gider vi ikke. Vi skal i stedet fokusere på det positive ved situationen. Men Line, ER der overhovedet noget godt ved, at sommeren er kold og blæsende og regnfyldt? Ork ja! Ladies and gentlemen, I give you… den officielle liste over fordele ved mangel på sommervejr:

  1. Solbadning kan faktisk være rimelig stressende. Man skal vende rigtigt for solen, fjerne bikinistropper osv. Det slipper vi for nu!
  2. Det er i øvrigt også dødkedeligt at solbade.
  3. Man sparer penge. Det er sgu rigtigt! 27 grader og solskin indbyder bare til at bruge penge konstant – på øl/is/frokost/roadtrips/hvidvin og alt muligt andet.
  4. Man slipper for at blive helt rød af solen. Det er både grimt og smertefuldt.
  5. Når vejret er dårligt, er det helt acceptabelt at bruge en dag på sofaen med Netflix og dyner.
  6. Ens selvtillid bliver ikke ødelagt 100 gange på få måneder grundet en bikini.
  7. Man behøver ikke barbere ben HVER dag.
  8. Man slipper for konstant at have dårlig samvittighed, så snart man bevæger sig indenfor – for man skal jo huske at nyde det gode vejr, mens det er her!
  9. Man behøver ikke tage neglelak på tæerne! Juhuu.
  10. Det er alletiders undskyldning for at bestille en ferie sydpå.
Lidt om solbadning

Lidt om solbadning

solbad 2Med sådan en imponerende lækker sommer, som vi har i Danmark i år, er der rig mulighed for solbadning. Men er jeg den eneste, der ikke er helt nede med at slikke sol?!

Jeg får altid vildt meget lyst til det, så snart solen titter frem. Især i starten af sommeren. For vi skal jo ud og nyde solen, men vi kan. Og ikke mindst skal vi have noget farve på de vinterblege kroppe!

Så jeg pakker straks de nødvendige ting til en dag på græsplænen i strålende sol. Imens går jeg og glæder mig til rigtigt at nyde sommeren. Hvor bliver det lækkert, tænker jeg. Dernæst tager jeg en veninde eller min kæreste under armen. Vi smider os i solens stråler, og de første 30 sekunder går med, at jeg tænker Ah, hvor er det skønt det her. Dét er livet!

Men uden at lyve går der max de der 30 sekunder, før jeg tænker Åh nej! Her keder jeg mig seriøst allerede og kommer i tanker om, at jeg jo ikke kan holde det ud. Jeg har virkelig ikke tålmodighed til at ligge der og vente på at blive lækker brun. Det er også for varmt, og jeg kan kun ligge og tænke på, hvor meget jeg sveder. Og at jeg savner en pool. Og keder mig!

Dette forsøger jeg at imødekomme ved at lave noget ”aktivt”, imens jeg soler. Det kan være at læse, gætte kryds og tværs, spille kort eller den slags. Så bliver det altså lige en tand sjovere og lidt mere udholdeligt.

Sådan undgår du at få sol i øjnene.
Tip: sådan undgår du at få sol i øjnene.

Mine veninder derimod! DE kan fandme sole, skulle jeg hilse og sige. Jeg forstår det slet ikke. De ligger der som forstenede i lang, lang tid. Og de NYDER det. De bliver ikke utålmodige og behøver ikke vende og dreje sig hvert andet minut. Jeg fatter virkelig ikke, hvordan de kan holde til det? De ligger i den helt rette vinkel i forhold til solen, og de har nøje styr på, hvornår de skal ligge på maven og ryggen for at blive lige brun på begge sider.

Imens ligger jeg misundeligt ved siden af og keder mig langsomt ihjel, samtidig med at jeg er ved at smelte. Alligevel bliver jeg ved med at gå ud for at solbade, så snart solen titter frem. For vi skal jo have noget ud af solen, mens den er her. Jeg er nok bare bedst til at lave noget, imens jeg nyder solen.

Hvad med jer, er I vilde med solbadning? Eller keder I jer også hurtigt ligesom mig?