Browsed by
Tag: sociale medier

Irriterende Facebook-tendenser #2

Irriterende Facebook-tendenser #2

(Du kan læse den første del af listen her).

  1. De klassiske kærlighedserklæringer mellem overmegahyperkodylforelskede kærestepar: Åh, hvor jeg elsker dig skattermussegøj <3 – jeg elsker også dig skat <3 – jamen jeg elsker dig mest skat <3 – nej det gør jeg <3 – hvor er du bare dejlig <3 – jamen du er dejligst, basta <3. Det er bestemt ikke for at sige, at man ikke må vise sin kærlighed på facebook, for det er man selvfølgelig mere end velkommen til. Jeg undrer mig bare oftest over, hvorfor man ikke lige siger det face-to-face i stedet for? Eller ringer op? Eller måske sender en sms? Men jeg er måske bare gammeldags…
  2. #Folk #der #laver #hashtags #ud #af #alle #ord.
  3. Personer, der laver 5+ statusopdateringer i løbet af én fodboldkamp. Slap nu lige fuldstændigt af, der er nok en del andre, som også selv ser kampen. Så du behøver ikke livestreame – ellers mange tak for den søde tanke.
  4. Er der nogen der vil med i biografen/ud at spise/lave noget andet i aften? Undskyld mig, men hvad er nu det for en åben invitation? Er det for meget forlangt, at man helst gerne vil spørges personligt? Hvis du ikke engang gider tage din telefon og ringe/skrive direkte til mig, så bliver det et nej tak herfra.
  5. De der klamme og irriterende billeder, hvor man skal tagge en ven, der ligner ham her den ikke-særligt-pæne mand/en der kunne spise alt det her ulækre mad/en der ville kysse hende her på 200 kg. Stop det så. Nu. Tak.
Irriterende Facebook-tendenser #1

Irriterende Facebook-tendenser #1

Da jeg begyndte at forfatte listen, blev den lige lovlig lang til et enkelt indlæg, så jeg splitter den i flere stykker. Her får I første del:

  1. Når folk deler billeder med citater fyldt med stavefejl a la Husk aldrig og stol på nogen eller Livet er for kårt til venner, der ikke kan accepterer dig, som du er. Eller som det her:

    ARGH!!
    Suk!
  1. Folk der skriver bedsteveninden eller endnu værre bedste’veninden. Det er SÅ grimt.
  2. Opdateringer a la: Der er bare ikke noget værre, end når ens venner stikker én i ryggen!!!! Folk, som du troede, du kunne stole på!!!! Altså beskeder, der tydeligvis er direkte tiltænkt et eller flere mennesker. Det er jo ikke en ægte statusopdatering, det der. Det er en besked, du ikke tør sende direkte til den/de personer, du hentyder til.
  3. Og selvfølgelig klassikeren: Fuck, hvor er livet noget lorterøv lige nu. Alting er skod, jeg er så ulykkelig. Straks spørger søde veninder ind til problemet i kommentarfeltet: Åh nej, hvad er der sket søde?, hvorefter personen svarer: Skriv en privatbesked, jeg vil ikke skrive det her. Øh okay, så du skrev altså kun opdateringen for at få opmærksomhed og medlidenhed? Det er sgu ikke fair. Vi andre bliver sgu da helt nysgerrige nu…
  4. Hop-i-vandet-og-del-en-video-af-det-inden-for-48-timer og lignende trends. Det værste er næsten, at man bruger ordet ”nominere”, altså a la: og så vil jeg gerne nominere Jens til at gøre det samme. NEJ! Du vil nærmere udfordre ham. Du nominerer ikke… Med mindre du selvfølgelig indstiller ham til en pris samtidigt?

 

Hvad sker der på smiley-fronten?

Hvad sker der på smiley-fronten?

Er jeg den eneste, der synes, at smileys er blevet lige lovligt udbredte?! Man kan jo fandeme nærmest ikke se sig om her i år 2014 uden at få øje på en smiley. De er overalt. Sms’er, mails, sociale medier – you name it. Ja, jeg modtog sågar en smiley-befængt sms fra min bankdame forleden dag!

Bevares, jeg bruger også selv masser af smileys. Især emoticons. Dem er jeg stor fan af og kan endda finde på at sende mine veninder rebusser (kald mig bare freak!). MEN jeg stopper den der. Jeg synes nemlig, at smileys hører til i private sammenhænge og ikke professionelle.

Så snart afsenderen på nogen måde optræder som professionel, så står jeg altså af. For mig virker det useriøst at modtage smileys i professionel sammenhæng. Om det så er en sms fra min bankdame eller en mail fra min læge. Hvis man virkelig ikke kan formulere en forståelig tekst uden at alliere sig med en eller flere smileys (min bankdame brugte 3!), burde man virkelig øve sig.

Jeg bliver næsten helt bekymret for, hvor længe der går, før journalister begynder at benytte sig af smileys. Tænk hvis Berlingeren eller JP inden længe smider smileys ind i deres artikler! Hvor er vi så henne?

På en måde minder en smiley lidt om at forklare sine egne jokes. Man viser lige sin modtager, hvordan vedkommende skal reagere på det, man lige har skrevet. Og det passer ganske glimrende til private sms’er og den slags, men i mit hoved hører det bare ikke rigtigt hjemme i en professionel tekst! Hvad siger I? Er det mig, der er gammeldags?

 

PS: På bloggen her anvender jeg ikke smileys i mine indlæg (nu skal jeg selvfølgelig passe på, hvad jeg siger, men jeg er ret sikker på, at jeg ikke har gjort det endnu!). Jeg håber så bare at mine skriveevner rækker så langt, at I selv fanger ironien og sarkasmen (please fortæl mig, at I gør). For ærligt talt så ville luften da gå lidt af ballonen, hvis jeg lige smed en blinkesmiley ind i hver anden sætning for at markere den sarkastiske tone…

En irriterende Facebook-trend

En irriterende Facebook-trend

Hvad er det lige, der sker for alle de der udfordringer, der fylder hele min News Feed på Facebook for tiden? Det startede med, at man skulle bunde en øl, og nu skal man hoppe i vandet inden for 48 timer. De første par gange, jeg så det, var det da meget sjovt. Haha, han hoppede i det kolde vand, og nu fryser han helt vildt. Godt det ikke er mig. Men nu hvor Facebook er fyldt med den slags videoer, orker man det bare ikke rigtigt mere, vel?!

Og hvad er det også for et underligt ”væddemål”? Normalt når man vædder eller udfordrer hinanden, er man ligesom indforstået med aftalen begge to. Her er et håndtryk fx på sin plads. Men den her nye trend er jo helt forkert på den! Man kan udfordre hvem man vil, og man må åbenbart også selv vælge, hvad der er på spil. Det giver jo ingen mening..

Jeg vil også gerne med det samme meddele, at hvis nogen skulle få den skøre idé at udfordre mig, så hopper jeg altså ikke på den. I’m sorry. Bare kald mig tøsedreng, men jeg vil nu gerne fastholde min ret til selv at vælge, hvilke væddemål jeg vil indgå i. Eller skulle jeg i stedet gå all in og begynde at lægge videoer op af alt, hvad jeg gør, og så udfordre mine venner og veninder til at gøre det samme? Så vil jeg i hvert fald vælge nogle federe præmier.

Det kunne være noget ala Så har jeg lige lavet en lasagne. Mette, Louise og Morten skal også lave en lasagne indenfor 48 timer, ellers skylder I mig en tur til Italien. Eller måske den her: Hej, nu vil jeg vise jer, hvordan man spiser en hel plade Marabou. Nanna, Sune og Lars I skal også spise en plade Marabou, ellers skylder I mig et års forbrug af Frellsen-godter. Den sidste tror jeg især ville falde i god jord hos folk. Så vil man lige pludselig sidde og håbe på at blive udfordret! Dét ville skabe god stemning på de sociale medier, frem for haha du er godt nok min ven, men du skal lige hoppe i noget iskoldt vand og fryse helt vildt, og bagefter skal du offentliggøre en video af det.

I det mindste kan vi da glæde os over, at ”hop i vandet”-bølgen højst sandsynligt snart er overstået. For hvor sjovt er det lige til sommer, når alle alligevel er på stranden? Til den tid bliver der rungende tomt på min News Feed i hvert fald.. Med mindre nogen fører en af de ovenstående idéer ud i livet! Feel free.