1) Når man ser fjernsyn og spiser chips samtidigt og ikke kan høre lyden fra fjernsynet, fordi man tygger chips.
2) Hovedtelefoner i en lomme/taske/skuffe – behøver jeg nærmest sige mere? Man kan folde dem nok så pænt sammen og lægge dem fra sig. Når man samler dem op igen 2 minutter senere, er de viklet fuldstændigt sammen. HVER gang.
3) Når der popper en snapchat/et like på instagram/en facebook-notifikation op og forhindrer én i at se den øverste linje af candy crush eller hvad man nu spiller.
I sidste uge skrev jeg et indlæg om de der skide overspringshandlinger. Det handlede om ting som tøjvask, rengøring eller seriemaraton på sofaen. Det er dog imidlertid gået op for mig, at den slags overspringshandlinger langt fra er de værste.
Ovenstående overspringshandlinger er netop ting, man aktivt vælger at gøre. Man vælger bevidst at rejse sig fra sin computer og sine bøger for at gå ud i køkkenet og vaske op eller for at smide sig på sofaen og tænde for tv’et.
De allerværste overspringshandlinger viser sig at være de der små nogen, som man helt ubevidst kommer til at gøre. Og som pludselig har stjålet en hel masse af ens tid. De der småting, som man kan lave, mens man sidder lige der foran sin computer for at læse og skrive.
Her tager man ikke som sådan et aktivt valg – lige pludselig finder man bare sig selv på facebook, hvor man måske har siddet i 20 minutter!
Jeg har samlet en række af de bittesmå og ubevidste (men ofte meget farlige) overspringshandlinger her:
Tjekke facebook og instagram
Pille neglelak af
Tjekke næringsindholdet på en colaflaske eller en eller anden snack, der ligger foran én
Skive blogindlæg om overspringshandlinger
Tjekke bloglovin’
Sende snapchats
Flette sit hår
Tage fletningen ud igen
Sætte hestehale
Online shopping
Rydde op i mailindbakken
… Det er dem, jeg er slem til at benytte mig af. Størstedelen af dem foregår cirka 20 gange om dagen.
Hvilke små overspringshandlinger stjæler jeres tid?