Forleden dag skrev jeg om Kapsejladsen, som jeg var til i går. Nu vil jeg løfte sløret for, hvad det famøse arrangement anno 2014 bød på:
En håndfuld regnbyger, som man naturligvis gerne ville have undværet – men der er nu også noget utrolig hyggeligt over at sidde med regnjakke, solbriller og en øl i hånden og holde en fest alligevel
På grund af regnen blev der skabt et par ret vilde glidebaner fyldt med mudder. Vi havde tilfældigvis plantet os lige ved siden af, så vi kunne rigtigt følge med i alle de drabelige fald, der fandt sted (jeg var også selv ved at skvatte mange gange)
En fyr var så fuld, at han måtte hjælpes ud af parken af to vagter i neongule uniformer. Han ville bestemt ikke med dem, så han løsrev sig, men faldt lige så lang han var ned i en mudderpøl. De gule mænd samlede ham pænt op igen og gik videre
Hele 5 piger stillede op til nøgenløbet
Da jeg var kommet hjem, kunne jeg ikke finde mine sko – det viste sig, at de lå under den bunke mudder, de havde samlet til sig
Det eneste, jeg fik set, af selve sejladsen var finalen
Vi ankom senere end normalt og kom derfor til at sidde helt yderst (på den måde skulle vi ikke igennem en menneskelig forhindringsbane, hver gang vi skulle på toilet, og undgik derfor at eksplodere en juice i hovedet på nogen eller brække nogens fingre).
Alt i alt var det en meget stor succes. Igen.
Der findes ikke dårligt vejr – kun forkert påklædning
…dét er bare en talemåde, jeg ikke kan forene mig med. I har sikkert alle sammen fået smidt den i hovedet lige så ofte som mig. Altid af en virkelig entusiastisk lærer, pædagog eller forælder i et forsøg på at få en regnfyldt løbetur, skovtur eller anden udflugt til at synes langt mere attraktiv end først antaget.
Og ja, selvfølgelig er det da korrekt, at man med den rette påklædning kan gøre dårligt vejr lidt mindre dårligt. Det bliver lettere at overskue snevejret med en kæmpe vinterfrakke samt halstørklæde og vanter. Regnvejret bliver sjovt nok også lidt hyggeligere, når man har regntøj og gummirøjsere på (og sidstnævnte skal helst være gule). Men det ændrer dog ikke på det faktum, at dårligt vejr altså findes. Det er simpelthen for overskudsagtigt og hippie-wannabe at nægte eksistensen af dårligt vejr. Selv Arne fra Jul på Vesterbro ville give mig ret her.
Jeg har været til Grøn Koncert i et vaskeægte skybrud et år. Med et kæmpe militærregnslag på. Dét kan man da kalde korrekt påklædning! Men det gjorde altså ikke vejret specielt godt. Måske blev mit tøj ikke direkte vådt, men jeg kunne stort set ikke se en skid, fordi regnen stod i lårfede stråler direkte ind i øjnene på mig (goodbye kontaktlinser). Jeg kunne heller ikke nyde min øl, fordi den blev blandet op med 50 % regnvand i løbet af få minutter (ja, føj for pokker da, vand i min øl). Så jo, lige dér vil jeg vove at påstå, at vejret var dårligt på trods af min påklædning, som ellers var i direkte overensstemmelse med selveste grønspættebogen.
Heldigvis er jeg udstyret med 3 års erfaring som on/off-pædagogmedhjælper, så der skal mere end en smule vand til at slå mig ud. Og det er jo naturligvis også bare det, folk mener, når de påstår, at der ikke findes dårligt vejr, men kun forkert påklædning. Men det skete bare altid, når man stod der i folkeskolen og virkelig ikke kunne overskue længdespring eller 100 meter-løb i haglvejr. Og så var der da ikke noget mere irriterende, end det überpositive overskudsmenneske af en lærer, der med et kæmpe smil lige smed ”der findes ikke dårligt vejr, men kun forkert påklædning”-kortet.
Og jeg anser altså mig selv for et meget positivt menneske. Men nogle gange er det bare okay at brokke sig over en orkan eller et skybrud! Jeg stillede mig selvfølgelig stadig på forreste parket til Grøn Koncert og skrålede med på musikken. Og morede mig. Men derfor var det sgu alligevel pisse dårligt vejr…
