Browsed by
Tag: netflix

Siden sidst har jeg…

Siden sidst har jeg…

… holdt sommerferie. Masser af sommerferie. Knap to måneder for at være mere præcis.

… insisteret på at nyde min sommerferie endnu mere end jeg plejer. Det var jo min sidste sommerferie fra uni, og dermed min sidste mega lange én af slagsen.

… haft sidste dag i min praktik. Snøft.

… set hele Orange is The New Black på alt for kort tid. Jeg er kæmpe fan!

… set de første 3 sæsoner af Suits – også på alt for kort tid (min undskyldning er, at sommervejret mere eller mindre udeblev i den første måned af min ferie).

… irriteret mig over at sæson 4 af Suits ikke ligger på Netflix! Hvorfor gør de det mod os? Det er da for åndssvagt ikke at have hele serien!

… haft problemer med at beslutte, hvilken serie, jeg nu skal gå i gang med. Har I nogle forslag?

… ryddet op i min skosamling og smidt ikke mindre end 14 par sko ud!

… kvitteret med at købe tre par nye og mega flotte sneaks.

… fået klippet “alt” mit lange hår af:

kort hår

 

… været i sommerhus i Marielyst i en uge med fuld sol og strandvejr. Hvorefter jeg vendte hjem til Jylland og regnvejr.

… glædet mig over, at regnvejr trods alt indbyder til sofahygge med Netflix.

… glædet mig endnu mere over, at sommervejret vendte stærkt tilbage i august!

… holdt hjemmefestival i min venindes have med masser af sol, musik, øl og drinks.

… badet i havet herhjemme.

… lavet min egen lille kammerjunke-test. Resultat: Karen Volfs er vildt gode – de billige fra Netto er vildt klamme!

kammerjunkere

… generelt hygget en helvedes masse i solen.

… spist diverse is.

… fået mig en ny yndlingsaktivitet: powerwalk!

… genprøvet mine bartenderskills til et bryllup.

… været på landet og blive fedet op.

… set en nøgen kvinde cykle forbi mig. Troede jeg. Det viste sig, at hun havde en beige-farvet kjole på.

… været en uge i Tyrkiet. Det var fantastisk.

grand pasa

… vendt tilbage til Danmark natten til i går – og jeg er stadig totalt smadret. Det er jo også ret hårdt at ligge ved en pool i 40 graders varme i en hel uge.

… underskrevet min specialekontrakt.

… fået udleveret nøgle til mit specialekontor.

… fundet mit overordnede specialeemne.

… gået i en smule præspecialepanik. Jeg er jo snart voksen så. Er jeg ikke?

… lavet en masse andet, som jeg selvfølgelig har glemt lige nu. To måneder er jo lang tid.

… også holdt sommerferie fra bloggen. Lidt for lang sommerferie, I know. Men NU er jeg tilbage. For fulde gardiner. Jeg håber, at der stadig er nogen tilbage på linjen?

Fordele ved mangel på sommervejr

Fordele ved mangel på sommervejr

Indrømmet: det er da virkelig ikke optimalt, at sommervejret er udeblevet indtil videre. Der kan nævnes rigtig mange trælse ting ved dét faktum.solbad

Men det gider vi ikke. Vi skal i stedet fokusere på det positive ved situationen. Men Line, ER der overhovedet noget godt ved, at sommeren er kold og blæsende og regnfyldt? Ork ja! Ladies and gentlemen, I give you… den officielle liste over fordele ved mangel på sommervejr:

  1. Solbadning kan faktisk være rimelig stressende. Man skal vende rigtigt for solen, fjerne bikinistropper osv. Det slipper vi for nu!
  2. Det er i øvrigt også dødkedeligt at solbade.
  3. Man sparer penge. Det er sgu rigtigt! 27 grader og solskin indbyder bare til at bruge penge konstant – på øl/is/frokost/roadtrips/hvidvin og alt muligt andet.
  4. Man slipper for at blive helt rød af solen. Det er både grimt og smertefuldt.
  5. Når vejret er dårligt, er det helt acceptabelt at bruge en dag på sofaen med Netflix og dyner.
  6. Ens selvtillid bliver ikke ødelagt 100 gange på få måneder grundet en bikini.
  7. Man behøver ikke barbere ben HVER dag.
  8. Man slipper for konstant at have dårlig samvittighed, så snart man bevæger sig indenfor – for man skal jo huske at nyde det gode vejr, mens det er her!
  9. Man behøver ikke tage neglelak på tæerne! Juhuu.
  10. Det er alletiders undskyldning for at bestille en ferie sydpå.