Browsed by
Tag: lørdag

Ting man kan lave på sådan en efterårslørdag

Ting man kan lave på sådan en efterårslørdag

  • Sove længe (uden vækkeur naturligvis).
  • Blive liggende i sengen, når man vågner. Fordi man kan.
  • Spise morgenmad i sengen.
  • Først rejse sig og gå i bad, når man virkelig ikke gider ligge i sengen mere.
  • Gå en tur i regn og blæst. Bare fordi.
  • Drikke en kop kaffe eller te. UDEN tv/telefon/radio/bøger anything imens. Bare stir ud i luften. Gerne ud af vinduet!
  • Forkæle sig selv med fodbad, ansigtsmaske eller noget tredje.
  • Spise frokost på en café med en veninde eller kæresten. Gerne mens man kigger ud på efterårsvejret.
  • Shoppe julepynt.
  • Tage en middagslur.
  • Spise noget lækkert mad.
  • Tænd masser af stearinlys og find hyggesokkerne frem.
  • Køb snolder.
  • Undlad at tage mascara på.bridge

By the way, så kan aktiviteterne også foretages om søndagen. Så ved du ikke, hvad du skal lave i morgen, så gør ovenstående. Jeg har selv gjort størstedelen af tingene i dag, og har tænkt mig at nå resten i morgen. Hvilket betyder, at mine planer for i morgen indtil videre er: at drikke te stirrende ud af vinduet, sove en middagslur, forkæle mig selv og undlade mascara. Det kan jeg vist godt lige overskue!

Om lidt skal jeg spise noget lækkert mad, og så skal resten af aftenen ellers tilbringes på sofaen med tæppe, stearinlys og tv. Og min kæreste. Og en pose Bridge Blanding. Jep, jeg er (åbenbart) officielt blevet mormor i en alder af 26!

Glæden ved to do-lister

Glæden ved to do-lister

Lad mig springe direkte ud i det: jeg ELSKER virkelig to do-lister! Det er så skønt at have et overblik over de ting, man skal nå. Og ikke mindst giver det en fantastisk følelse at sætte flueben ud for et punkt på listen, hver gang man har udrettet noget af det, man skal.

todo

Pludselig kan man tydeligt se, at listen over gøremål bliver kortere og kortere. Ak ja. To do-lister gør virkelig alting meget mere overskueligt!

Jeg skal dog indrømme, at det måske sommetider tager lidt overhånd for mig med de lister. Jeg har nemlig en tendens til at skrive selv de mindste ting på to do-listen…

For nogle uger siden havde min kæreste og jeg sådan en rigtig praktisk lørdag, hvor vi skulle nå en masse såsom rengøring, tøjvask, indkøb, smide aflagt til genbrug og andre ”hyggelige” lørdagsaktiviteter. Den dag tog jeg mig selv i at skrive ”Betal regning” på to do-listen.

Seriøst – ”Betal regning”?! I disse iPhone-tider, hvor mobilbank-app’en selv kan scanne girokortet, tager det jo nærmest længere tid at skrive ”Betal regning” på listen end det rent faktisk gør at betale regningen. Men så fik jeg naturligvis ikke lov at sætte flueben!

Hvad med jer, er I også vilde med to do-lister?

 

 

 

Tankestrejf fra en lørdag

Tankestrejf fra en lørdag

Så blev det atter lørdag, og er det ikke bare fantastisk? Dejligt solskinsvejr (og en anelse blæst) på sådan en dag i slutningen af september. Så bliver man altså glad på øverste etage!

Jeg har netop placeret mig på sofaen efter at have gennemført dagens gøremål. Hvilket var mange. Jeg er nemlig (åbenbart) blevet sådan en voksen type, der må bruge lørdag formiddag på at gøre rent, vaske tøj, handle ind og den slags sindsoprivende aktiviteter (men fuck it, for jeg ligner jo stadig 17-årig!).

Nu planlægger jeg at bruge lidt tid på at stene dårligt tv, blogge og måske halvsove, inden jeg senere skal dulles op og afsted mod en venindes fødselsdagsfest i aften. Det opvejer vel, at jeg har opført mig som en midaldrende husmor hele formiddagen?! (Og jeg var faktisk også ude at drikke en øl i går aftes, nå – #vildungdom).

Pt. kører genudsendelsen af gårsdagens Vild med Dans-afsnit i baggrunden, og jeg har indtil videre kun kunnet fokusere på, hvordan i alverden Krummes storesøster er blevet SÅ voksen? Jeg googlede hende, og det viser sig, at hun bliver 40 næste år. Jesus, jeg følte mig sgu da jævnaldrende med Stine, dengang Krummerne var på sit højeste.

Derudover giver Paprika Steen mig voldsomt meget lyst til at gense Den Eneste Ene. Igen igen. Jeg tror muligvis snart, at den film og mig er oppe på 100 dates. Den er jo bare smækfyldt med sjove replikker, og så er der masser af sød kærlighed i luften. What’s not to like? (En veninde betroede mig sidste år, at hun aldrig havde set Den Eneste Ene. ALDRIG! Jeg tabte kæben på gulvet af chok. Da jeg havde samlet den op igen, tvang jeg hende naturligvis til at se filmen!).

Nu må I have mig undskyldt, men en magnetisk kraft trækker mit hoved længere og længere ned mod sofaen, og jeg planlægger at give efter om max to minutter. Jeg håber, at I alle får en favorabel lørdag aften om det så er med cocktails og stiletter eller sofa og slumretæppe!

Min debut med et gevær

Min debut med et gevær

Så blev det lørdag, og weekenden ramte os. Ah, er livet ikke herligt? Min lørdag blev brugt på noget, jeg aldrig før har prøvet. Vi skød nemlig lerduer. Seriøst, ja, mig med et gevær! Jeg var helt spændt og næsten lidt nervøs, for jeg havde jo hørt så meget om det ”ryk” det giver, når man skyder. Ja, jeg var næsten forberedt på at blive blæst helt bagover. Det skulle dog vise sig, at det slet ikke var så slemt.gevær

Men for lige at udstille mig selv som en rigtig blondine på Amalie-måden (ærlighed og selvironi er jo trods alt ret vigtige byggesten her på bloggen), så så lerduerne altså lidt anderledes ud, end jeg sådan lige umiddelbart havde forestillet mig. For JA, jeg troede sgu da, at de lignede duer. Det gjorde de så ikke, skulle jeg hilse at sige. De er mest af alt tallerkenformede. Men okay, det skulle naturligvis ikke afholde mig fra at skyde efter dem.

Da instruktøren havde givet sine instruktioner, var vi klar til, at første mand skulle skyde. Jeg holdt mig lidt i baggrunden først, for jeg skulle altså lige lure de andres tricks. Da det endelig blev min tur, brugte jeg de første 4-5 skud på at koncentrere mig allermest om at stå i den rigtige position og holde korrekt på geværet. Så dér havde jeg altså åbenbart ikke lige overskud til at sigte samtidigt… Og så blev jeg sgu helt skuffet over ikke at ramme. Det ser SÅ nemt ud! Men det var det ikke.

Efter nogle flere forsøg sad den der heldigvis. BUM, jeg ramte. Og BUM, jeg ramte igen. Hurra hurra, så lykkedes det alligevel, og jeg råbte og jublede højt af glæde (selvom man nu ikke måtte blive alt for begejstret, for man skulle jo stadig koncentrere sig om at holde geværet i den rigtige retning og alt det der).

Nå, men alt i alt var det rigtig fedt og bestemt anbefalelsesværdigt. Nu har jeg så den første lørdag aften i 100 år uden planer. Forstået på den måde, at det faktisk hele tiden har været min plan ikke at lave nogen aftaler. Og hvor føles det rart! Jeg har slæbt dynen med ind på sofaen og agter ikke at rejse mig lige foreløbigt. Hvorfor er det lige, at man ikke gør det noget oftere?