SÅ hoppede vi ind i det nye år. Jeg håber, at I alle havde en fantastisk nytårsaften hvad end den var festlig, stille og rolig, overvurderet eller undervurderet.
Klar, parat, julefrokost!
I går var det så den 1. januar. Tænk at man altid starter det nye år med tømmermænd. Det er sgu ikke helt optimalt. Men med lidt junk går det hele meget bedre. Det er desuden 100 % socialt acceptabelt ikke at lave en skid netop dén dag. Ja, jeg bliver helt overrasket, når jeg ser/møder andre mennesker på gaden!
Jeg har i øvrigt haft så travlt med at nyde min juleferie, at jeg først har pillet julepynt ned i dag. Det er nok på min Top 10 over skodaktiviteter. Her kommer jeg altid til at hade min indre Gertrud Sand bare en lille smule. Hvorfor skulle jeg absolut hænge alt det lort op?
Hvordan har I det for resten med nytårsforsætter? Der plejer folk gerne at være enten for eller imod. Jeg har faktisk aldrig lavet nytårsforsætter før (så vidt jeg husker). Men jeg tænkte egentlig, at jeg ville lave en lille liste i år – nu hvor det gik så godt med decemberlisten, høhø.
Ej, men jeg var faktisk overraskende vild med konceptet, fandt jeg ud af. At skrive ting op, som man virkelig gerne vil gøre, og så tjekke op på det senere? Ge-ni-alt. Især hvis den slags ellers har en tendens til at flyve hen over hovedet på én, når man har travlt.
Kravene for mine nytårsforsætter er bare, at det skal være nogle gode, positive ting, som jeg gerne vil gøre (ikke noget jeg føler, at jeg skal). Fuldstændigt ligesom på min decemberliste. De der klassiske forsætter som at tabe 10 kg eller leve af gulerødder, de hører ikke til på min 2015-liste. Mine nytårsforsætter kommer her:
I 2015 vil jeg gerne… … give mig selv mere tid til at gøre ting, der gør mig glad
… lære at hækle (igen)
… få læst nogle af de mange nye bøger, der er flyttet ind i mit hjem i løbet af 2014, men som jeg ikke rigtigt har haft tid til at tage hul på
… bruge ansigtsmaske og hårkur regelmæssigt
… arbejde videre (bare lidt) på mit projekt ”skriv-en-bog”
… blive bedre til at prioritere de af mine veninder, jeg ikke ser så tit
… begynde at bruge læbestift (hvis jeg da kan bære det)
… spille flere brætspil
… passe bedre på min krop (de sidste 4 måneder har været håbløse på motionsfronten!) – om vi snakker løb, styrketræning eller noget helt tredje, er ikke så vigtigt
… komme i gang med at se mindst én af alle de tv-serier, jeg er gået glip af (Mad Men, Dexter, Orange Is The New Black, Gossip Girl eller sådan noget)
… øve mig i at køre bil igen (har ikke kørt bil i mindst lige så mange år, som jeg har misset mit tandlægetjek!)
… integrere noget fiktion/skønlitterær tekst her på bloggen. Bare lidt!
Har I også nytårsforsætter? Så tilføj dem endelig i kommentarfeltet. Min liste kan jo stadig nå at blive forlænget!
1) Vi var jo et smut på landet i sidste weekend, hvor min mor naturligvis insisterede på at sende lidt proviant med os hjem. Det blev tre forskellige slags hjemmebag: vaniljekranse, kanelkage og paleobrød. Både vaniljekransene og kanelkagen forsvandt allerede i løbet af mandagen, hvorefter paleobrødet bare stod der og gav os dårlig samvittighed. Typisk!
2) I denne uge købte jeg mit første bæger russisk salat nogensinde. Det smager sgu da fantastisk! Det virker måske lidt ulækkert, men det er det ikke. Ikke engang den fra Budget til 9 kroner.
3) Mit nyindkøbte juletræ kom op i denne uge, og i dag fik jeg det pyntet. Ej, men se lige her:
Er det ikke smukt? Jeg elsker det.
4) I dag er det 1. søndag i advent, og herhjemme betyder det JULEPYNT. Jeg slap min indre Gertrud Sand løs og gik i gang med adventsdekoration, kalenderlys, nissemænd og juletræspyntning. Samtidig fik den ikke for lidt på julemusikfronten, og både Jul det’ Cool, Driving Home for Christmas og alle de andre strømmede ud af højttalerne.
5) Faktisk er jeg først begyndt at komme i helt ægte julestemning i dag. Det plejer altid at være kommet for længst. Jeg tror, det hænger sammen med, at vi på min praktikplads har snakket om jul i to måneder nu, fordi vi for en måned siden gik i gang med produktionen af nogle jule tv-programmer. Så jeg har åbenbart haft svært ved at mærke den ægte julestemning i år, fordi jeg har været i ”falsk” julestemning så længe i forvejen.
6) … Ja, jeg gik faktisk og var lidt bekymret for mig selv. Hvor var den ellevilde julefreak blevet af? Hvad nu hvis mit rigtige julehumør slet ikke dukkede op? Så det kom som en lettelse i dag, da punkt 4 blev udlevet, og jeg nød det i fulde drag. Pyyyha, Gertrud Sand er ikke flyttet ud af min krop!
7) Jeg er begyndt at savne Årgang 0 (elsker det program!) helt vildt, fordi speakeren fra programmet er begyndt at speake én eller anden reklame, der kører i tv for tiden. Kan ikke huske hvilken, men det er 100 % ham.
8) I skrivende stund sidder jeg og venter på, at min netop påførte neglelak tørrer. Det fik mig til at tænke på dette indlæg.
9) Har I set gårsdagens indlæg med en guide til de allerbedste voksenjulekalendere? Hvis ikke, så gør det lige. Du skal se mindst én af dem i december (helst to) – det er en ordre!
”Min-taske-skal-stå-bedre-end-du-skal-sidde”-typen = personen hvis taske åbenbart SKAL have et sæde for sig selv. Selvom bussen er ved at være fyldt op. Hvis man tillader sig at spørge, om man må sætte sig, kigger de ofte fornærmet på én, mens de laaaangsomt flytter tasken.
”Jeg-skal-ud-før-alle-andre”-typen = dem der skubber og maser for at komme frem mod døren. Som om de slet ikke kan se, at vi andre også står og venter (pænt) på at komme ud.
”Jeg-skal-ind-før-I-skal-ud”-typen = Argh, de er irriterende! Det er de personer, der ikke har forstået konceptet med, at man altså lige lader folk stige UD af bussen, før man selv stiger PÅ. Det er fandme lige så irriterende, som de folk, der endnu ikke har forstået højre/venstre-opdelingen på rulletrapper.
”Min-musik-er-så-fed-at-jeg-ikke-behøver-høretelefoner”-typen = personer, der går med mobilos (hvornår har nogen som helst sidst brugt dét ord?!) i hånden eller lommen og spiller musik direkte ud af højttalerne. For det første så er det jo ikke sikkert, at alle vi andre gider høre på den musik. For det andet så lyder det jo skrækkeligt at spille musik ud af de der fesne mobiltelefonhøjtalere. So just don’t.
”Jeg-spiller-altså-lige-Candy-Crush-så-jeg-kan-ikke-rykke-fremad-lige-nu”-typen = typen der har travlt med alt muligt andet end at udvise god medpassager-opførsel, og derfor ikke kan finde ud af at rykke fremad i bussen, når det vælter ind bagfra (som man siger). Og det er altid så PINLIGT, når der går stop i den, og buschaufføren derfor må råbe ”ryk fremad!” til en bus fyldt med voksne mennesker. For pokker folkens. Nu må vi lige stramme op!
”Min-veninde/kæreste/mor-fortjener-så-meget-et-selfie-lige-nu”-typen = pigen (eller drengen for den sags skyld) der sidder og tager åbenlyse selfies. Ja, jeg ved jo så egentlig ikke, om hun overhovedet sender dem til folk, men jeg forestiller mig altid, at det foregår på snapchat. Ellers er man bare ”jeg-ser-da-så-godt-ud-at-jeg-burde-forevige-mit-look-lige-her-midt-i-bussen”-typen.
”Vil-I-ikke-alle-sammen-høre-når-jeg-fortæller-min-veninde-om-gårsdagens-bytur”-typen = typen der snakker lidt for højlydt i telefon om nattens strabadser, hvilket gerne inkluderer veninden Ulla, der pludselig forsvandt med Klamme-Arne.
Psst… Jeg har også engang skrevet om forskellige (irriterende) typer, man kan finde i supermarkedet. Find dem her.
I weekenden skal jeg en tur til Vestjylland – og jeg planlægger at komme frem med tog. I den anledning har jeg opbygget en lille liste over ting, man kan lave i offentlig transport. Enjoy. Og selv tak! Tilføj meget gerne kommentarer med jeres egne bedste råd og idéer.
Følg med i folks telefonsamtaler – man kan faktisk overhøre nogle spændende historier! Sommetider bliver man helt frustreret over, at man ikke kan høre personen i den anden ende af røret (bare kald mig nysgerrig). Og det er som om, at folk, der taler i telefon, konsekvent snakker højere, end folk, der taler med hinanden på almindelig vis. Det gør det ekstra attraktivt at være smuglytter.
Leg en sjov tankeleg: Gæt de andre passagerers liv! Hvor er de på vej hen? Har de kæreste/mand/kone? Hvad laver de til dagligt? Hvad er deres livret? Her er det naturligvis tilladt at slippe fantasien løs. Det kan fx sagtens vise sig, at den midaldrende og jævnt kedelige businessmand, som sidder over for dig, faktisk er selveste Batman. Han spiser på Burger King hver aften og er lige nu på vej til Herning for at forære sin oldgamle tante en kat. ”Tsk”, tænker I nok. Men jeg havde altså heller ikke mere strøm på min iPhone den dag.
Kig folk over skulderen og følg med i, hvad der foregår på deres smartphones. Se, hvad de snapchatter, eller hold øje med, om ældre mennesker også spiller Candy Crush (Let me break it: det gør de! Jeg så det selv forleden dag).
Odds med dig selv om, hvem af de andre passagerer, der får en bøde, hvis der kommer en kontrollør. (Hint: i bybusserne er dem, der ikke har købt billet, enten helt kolde i røven eller også sidder de totalt anspændte og strækker halsen, som var de selveste giraffen Marius, for at holde øje med dørene hver gang bussen standser).
