Kære immunforsvar
Vi bliver nødt til at tale sammen, for jeg er ærlig talt ved at være en lille smule træt af dig! Hvorfor går du konsekvent på ferie, hver gang jeg gør? Den er efterhånden sikker hver gang, og jeg er ret irriteret over det. Det kan da ikke passe, at du vælger at strejke hver eneste gang jeg endelig får ferie?! Nu siger jeg det for sidste gang: jeg gider ikke bruge min ferie på at være syg!
Du kan anse dette som en reprimande. Og jeg skal ærligt indrømme, at jeg overvejer at fyre dig. Jeg skal bare lige tjekke markedet ud først (er der nogen af jer der har et godt immunforsvar til salg? Jeg giver gerne kamillete og næsespray i bytte!). Og så skal jeg da forresten også lige have tjekket din ansættelseskontrakt. Jeg bliver pludselig i tvivl om, hvorvidt den egentlig er bindende hele livet…
Du havde ellers forbedret dig markant i den seneste tid – ja faktisk i løbet af det sidste halve år. Jeg var lige begyndt at blive noget så begejstret for dig! Ja, jeg har sågar blæret mig med dig ude i byen. Tænk, at du endelig havde vokset dig stor og stærk igen (efter min fortid som pædagogmedhjælper i en verden fyldt med snot og bakterier nedbrød dig fuldstændigt).
Men nu begynder jeg at tro, at du igennem det sidste halve år blot har gået og sparet op. Så du kunne give mig den helt store tur, så snart det blev tid til sommerferie. Men jeg beder dig stoppe, mens legen er god. Du får én chance mere. Og det er udelukkende fordi, du i det mindste har været så betænksom at pjække netop de dage, hvor vejret rent ud sagt er røvsygt. Så en lillebitte tak for det.
Og nu må du have mig undskyldt, men jeg skal tilbage på sofaen til mine kleenex, min dyne og en masse julekalender i tv (ja, jeg ser julekalender som 25-årig midt om sommeren – det forklarer jeg en anden dag…).
Kh Line
(Jeg har åbenbart en skør tendens til at skrive den slags breve. Jeg skrev også engang et til min blære).