Browsed by
Tag: husmor

En støvsugers forbandelser

En støvsugers forbandelser

Comments 5 kommentarer

Hvis der er noget, jeg absolut ikke kan fordrage (udover at stå tidligt op), så er det at støvsuge. Det er simpelthen noget af det værste, jeg ved. Bliver helt irriteret bare ved tanken.

Og nu sidder der måske nogen derude og tænker: Jamen, bor du ikke i en lille, toværelses lejlighed? Jo, det gør vi. Og lige på dét punkt er jeg faktisk ganske glad for, at vi ikke har så meget plads herhjemme. Men derfor kan det nu stadigvæk godt være røvsygt at støvsuge.

Det er det samme show hver gang. Når man endelig har taget sig sammen til at grave støvsugeren frem fra skabet, må man hive ledningen ud af den, og så er det ellers bare med at gå i gang. BROOOOOOOOM, siger det.

Og det er nok i virkeligheden det mest irriterende. Larmen. ARGH! Her forsøger man at gøre rengøringen en smule sjovere ved at smide nogle lækre 90’er-hits (don’t ask) eller en Mads & Monopolet-podcast på højttalerne. Men så snart man når til det kapitel, der hedder ”Støvsugning”, så er der intet at gøre. Man er tvunget til at høre på den skide maskines larm, indtil man er færdig.

… eller det er jo faktisk løgn. Man får lige en kort pause på dét tidspunkt (eller nok flere tidspunkter, hvis man bor på et lidt større areal end os), hvor den skide ledning ikke længere kan nå. Så må man skifte stikkontakt (i dejlig fred og ro fra støvsugerens brummen) og derefter fortsætte arbejdet.

Og som om ledningen ikke var irriterende nok på dét punkt, så er den også ved at slå en halvt ihjel, når man endelig skal pakke støvsugeren sammen igen. Man står der gang på gang med frygt for at få knust et knæ eller en ankel, når man trykker på ”træk-ledningen-til-dig-igen-Hr.-Støvsuger”-knappen.

Men okay, den frygt er alligevel til at leve med, fordi den ledsages af ”aaaah-endelig-er-jeg-færdig-med-en-af-mine-hadeaktiviteter”-følelsen…

Må jeg venligst be’ om en robotstøvsuger, tak?!

Tankestrejf fra en lørdag

Tankestrejf fra en lørdag

Comments 2 kommentarer

Så blev det atter lørdag, og er det ikke bare fantastisk? Dejligt solskinsvejr (og en anelse blæst) på sådan en dag i slutningen af september. Så bliver man altså glad på øverste etage!

Jeg har netop placeret mig på sofaen efter at have gennemført dagens gøremål. Hvilket var mange. Jeg er nemlig (åbenbart) blevet sådan en voksen type, der må bruge lørdag formiddag på at gøre rent, vaske tøj, handle ind og den slags sindsoprivende aktiviteter (men fuck it, for jeg ligner jo stadig 17-årig!).

Nu planlægger jeg at bruge lidt tid på at stene dårligt tv, blogge og måske halvsove, inden jeg senere skal dulles op og afsted mod en venindes fødselsdagsfest i aften. Det opvejer vel, at jeg har opført mig som en midaldrende husmor hele formiddagen?! (Og jeg var faktisk også ude at drikke en øl i går aftes, nå – #vildungdom).

Pt. kører genudsendelsen af gårsdagens Vild med Dans-afsnit i baggrunden, og jeg har indtil videre kun kunnet fokusere på, hvordan i alverden Krummes storesøster er blevet SÅ voksen? Jeg googlede hende, og det viser sig, at hun bliver 40 næste år. Jesus, jeg følte mig sgu da jævnaldrende med Stine, dengang Krummerne var på sit højeste.

Derudover giver Paprika Steen mig voldsomt meget lyst til at gense Den Eneste Ene. Igen igen. Jeg tror muligvis snart, at den film og mig er oppe på 100 dates. Den er jo bare smækfyldt med sjove replikker, og så er der masser af sød kærlighed i luften. What’s not to like? (En veninde betroede mig sidste år, at hun aldrig havde set Den Eneste Ene. ALDRIG! Jeg tabte kæben på gulvet af chok. Da jeg havde samlet den op igen, tvang jeg hende naturligvis til at se filmen!).

Nu må I have mig undskyldt, men en magnetisk kraft trækker mit hoved længere og længere ned mod sofaen, og jeg planlægger at give efter om max to minutter. Jeg håber, at I alle får en favorabel lørdag aften om det så er med cocktails og stiletter eller sofa og slumretæppe!