Kære blære
(og ja, jeg har lige skrevet et brev til min blære!)
Jeg har noget, jeg bliver nødt til at tale med dig om. Vi har kendt hinanden i mere end 25 år og har været igennem en masse sammen. Men jeg føler efterhånden, at du er begyndt at svigte mig. Der er nogle ting, der har irriteret mig igennem længere tid, og jeg føler, at det nu er på tide at fortælle dig det. På den måde har du en chance for at gøre noget ved det.
Hvorfor skal du altid være ved at eksplodere, så snart jeg lige er ved at være hjemme? Det sker altid først i det sekund, jeg lige skal stille cyklen ind i cykelskuret og derefter bestige alle trapperne. Sommetider gør du mig næsten helt bange for at tisse i bukserne! Kan du for pokker ikke væbne dig med lidt tålmodighed og så lige vente bare TO minutter med at brokke dig? Tak!
Og hvorfor er du så overfølsom over for øl? Jeg kunne forstå det, hvis jeg drak mange, men du begynder jo allerede at skabe dig, så snart jeg drikker en enkelt! Det er virkelig noget, jeg håber, at du vil arbejde med – især nu hvor vi går sommeren i møde. For jeg holder så meget af at sidde med rare mennesker og grille i en park på en varm sommerdag. Og så sker det sommetider, at man drikker et par øl imens. Og der er ikke så mange toiletter i Botanisk Have.
Jeg håber ikke, at du tager dette ilde op, for jeg er jo også rigtig glad for dig. Det kunne bare være super lækkert, hvis du lige kunne tage mine irritationspunkter op til overvejelse. Og derefter finde en løsning. På forhånd tak.
Kh Line
