Browsed by
Tag: frække frederik

Endnu en uge #37

Endnu en uge #37

1) Endnu en søndag med tømmermænd er i gang. Bedst som jeg følte mig voksen og gammel. Nå men så kan jeg i det mindste føle mig ungdommelig igen!

2) I torsdags var jeg ude at spise 5-retters middag. Der var masser af lækker mad, men min klare favorit var ret nummer fire, som var denne ostetallerken:

ostebord

3) … og så føler man sig igen halvgammel.

4) … og nej, det er ikke ketchup til venstre i billedet. Det er noget hybensnask.

5) Jeg har fået påskeferie. Og det var rent ud sagt meget tiltrængt. Den skal bruges på kvalitetstid, hængepartier, familiehygge, afslapning, lidt arbejde og en masse godtespisning.

6) Hvornår har I sidst spist det her?

frække frederik
Et madbillede, der virkelig ikke egner sig til Instagram. Så som den Instarebel jeg nu engang er, smed jeg det naturligvis op!

 

Jeg har ikke spist det i 15-16 år, tror jeg, men så købte jeg det forleden dag. Det smager altså kanongodt! (og her kom den barnlige side af mig frem igen – jeg er vist temmelig aldersforvirret).

7) Forleden dag fandt jeg popcorn på gulvet på toilettet i fitness. Er der mon nogen, der har siddet ude på lokummet og guffet popcorn i smug før/efter træning?

popcorn fit

8) Kan det evt. have noget med det her at gøre:

pop superfood

(Det er et billede, jeg postede på Instagram for 100 år siden – jeg blev nemlig superglad for nyheden!).

9) Jeg trænger til forår. Nu. På forhånd tak.

10) Nu må I have mig undskyldt. Sofaen kalder. Og en søndag aften fyldt med hygge og viden om, at jeg ikke skal tidligt op i morgen. Hvem ved, måske bliver rebellen oppe til efter klokken 23!