Browsed by
Tag: flashback

Flashback til oktober 2014

Flashback til oktober 2014

Så er vi hoppet ind i november måned, og her på falderebet kan jeg (næsten) lige nå at kaste et blik tilbage på oktober 2014. For hvad mon der skete på bloggen i den måned? Lad os tage et kig …

Chokoladejulekalenderne havde ramt butikkerne, og jeg undrede mig en del over, hvem der mon har selvbeherskelse nok til allerede at erhverve sig sådan én i OKTOBER.

Jeg dedikerede et helt indlæg til at hylde efteråret. For det er i sandhed en fantastisk årstid, og det mener jeg endnu.

stearinlys

Jeg leverede en liste over de forskellige typer af buspassagerer, der eksisterer. Den involverede bl.a. ”min-taske-skal-stå-bedre-end-du-skal-sidde”-typen.

Sundhedsbølgen blev også vendt, og jeg berettede om min folkeskoletid, hvor en toast med tilhørende sodavand kunne købes i kantinen.

Og så fik jeg da også lige bitchet en del over, hvor nederen det rent faktisk er at støvesuge. Selvom man bor i en 2-værelses.

Endelig var det i oktober 2014, at “Thank you, Google”-serien tog sin begyndelse.

google HVAD

Flashback til juli og august 2014

Flashback til juli og august 2014

… Bedre sent end aldrig – ikke?

Lad os starte med juli 2014. Hvad mon jeg gik og grublede over dengang?

Jeg noterede 9 tegn på, at man ikke er helt voksen endnu (og nej, det er jeg stadig ikke).

saftevand

Jeg brokkede mig over folks latterligt dårlige manerer i biografen.

Jeg skrev en liste over ting, som folk generelt burde stoppe med. Den liste er faktisk stadig ganske up-to-date.

I blev allernådigst indviet i anekdoten om dengang, min veninde glemte min fødselsdag. Altså imens vi var ude for at spise brunch for at fejre det (troede jeg).

Dét er sgu da sødt!

I fik også et helt eksklusivt indblik i min tankestrøm under en løbetur (Hvad? Om jeg nogensinde gennemførte det skide løbeprogram? Tjaaaah. Nej).

Og så var det jo, at jeg fik idéen om at omskrive nogle af de gode, gamle ordsprog til en mere moderne ordklang. Fik jeg egentlig nogensinde fortsat? Ellers er det da ved at være tid.

 

Og lad os så springe direkte videre til august måned 2014.

Jeg fik et mindre flip over, at der var skyr og lakrids OVERALT (og jeg var vist ikke alene).

lakrids

… Dagen efter så jeg Go’ Appetit, hvor de gudhjælpemig skulle lave en aftensmadret med både skyr og lakrids.

kylling i lakrids

Jeg filosoferede også lidt over det der smarte trick, hvor man gemmer chokoladen væk for ikke at spise mere af den (som om!).

Hvornår er man en rigtig blogger? Tja, et godt fingerpeg er i hvert fald disse 10 tegn.

August 2014 var også måneden, hvor hele seancen med Kähler-vasen udspillede sig. Det brokkede jeg mig naturligvis også over.

 

(Det var vist lige på målstregen, at jeg nåede at skrive dette indlæg. Det er jo snart tid til septemberudgaven).

Flashback til juni 2014

Flashback til juni 2014

Man skulle ikke tro det, når man lige kigger ud af sit vindue. Men juni er faktisk ved at være slut. Årets første sommermåned, my ass! Lad os se, hvad der skete på bloggen i juni måned sidste år.

Jeg fortalte historien om naive, lille 3-årige mig, der med vilje smed min pung væk i Føtex. Sådan for spændingens skyld, ikke?

Skolefoto 019

Fodbold-VM var over os, og jeg udgav derfor Den Store Fodboldordbog For Kvinder! Ovenikøbet i hele to dele. Hvis du vil imponere kæresten og hans venner, så (gen)læs indlæggene her og her.

Offside illustreret ved hjælp af neglelak vs. læbepomade. Den forreste læbepomade, som modtager bolden, er i offside.
Offside illustreret ved hjælp af neglelak vs. læbepomade. Den forreste læbepomade, som modtager bolden, er i offside.

Jeg erklærede min kærlighed til livet på landet. Inklusiv gyllelugt og lyden af ingenting.

Jeg lavede to lister over irriterende tendenser på Facebook. Det involverede blandt andet “jeg-har-lige-klynket-over-mine-dårligdomme-i-min-status-men-jeg-vil-ikke-tale-om-det-her”-typen. Læs liste ét her og liste to her.

Har du brug for et selvtillidsboost? Fortvivl ej. Jeg bragte nemlig den ultimative guide til ting, man kan gøre, når man har brug for et skud selvtillid!

Jeg skrev et brev til mit immunforsvar, som altid svigter på de mest irriterende tidspunkter.

forkølet

Jeg overhørte ting i Netto. Enough said.

Og endelig fortalte jeg historien om dengang jeg som den første i min klasse blev den lykkelige ejer af en mobiltelefon. Men hvem skulle jeg monstro lige ringe til?

Flashback til maj 2014

Flashback til maj 2014

Så er det tid til at kigge tilbage på bloggen i maj 2014. Hvad skete der mon herinde i den måned? Lad os tage et kig…

Jeg brokkede mig over, hvor besværligt og kedeligt det er at lægge neglelak. Specielt hvis man er den utålmodige type.

neglelak

 

Jeg ævlede om drillenisser med kleptomani. I ved nok, de der bittesmå nisser, der sidder inde i vaskemaskinen og stjæler ens strømper.

Jeg undrede mig over, at der aldrig er nogen der tør tage det sidste stykke slik/kage/chokolade.

juleslik

 

Jeg var inde og se et stand up-show, hvor folk bag os ikke kunne finde ud af at holde deres kæft.

Jeg noterede 10 ganske sikre tegn på, at det er ved at være sommer (disse tegn lader dog vente lidt på sig i år).

Og endelig beskrev jeg min eksamen ved hjælp af to analogier: først som en virkelig ubehøvlet gæst og derefter som min lille baby.

 

Hvor er det dog egentlig sjovt at kigge tilbage på sine egne gamle indlæg (kæft, et lød “ananas i egen juice”-agtigt). Nogle af indlæggene kan jeg huske, som var det i går, jeg skrev dem – og andre har jeg glemt alt om! Jeg håber, at I også finder det sjovt med et lille gensyn. Og hvis man først er kommet til senere, jamen så kan man jo læse dem for første gang. Og så er det faktisk næsten som om, jeg lige har udgivet hele syv nye indlæg!

Flashback til april 2014

Flashback til april 2014

Som jeg fortalte om i anledningen af bloggens 1 års fødselsdag, vil jeg indføre et nyt indslag her på bloggen (inspireret af Miriam). Det går ud på, at jeg hver måned vil skrive et indlæg, hvori jeg samler en række forskellige indlæg, som jeg skrev på bloggen samme måned sidste år.

Et tilbageblik er altid hyggeligt. Og så kan man jo ellers bare læse eller genlæse det, man lige lyster. Jeg håber, I kan lide det. Vi starter nemlig i dag! Ja faktisk lige nu. Så byd varmt velkommen til … FLASHBACK!

I april 2014 skete der bl.a. det her på bloggen:

Jeg filosoferede over hhv. børn og voksnes forhold til slik og søde sager. For rigtige voksne er da ikke slikmunde, vel?

IMG_1552

Jeg undrede mig over, hvorfor vi danskere aldrig taler til hinanden i offentlig transport. Og i den forbindelse kom jeg med et ganske glimrende forretningsforslag til DSB.

Apropos offentlig transport, så skrev jeg også en liste med forslag til diverse aktiviteter, man kan foretage sig i offentlig transport (når vi nu tilsyneladende ikke gider tale med vores medpassagerer).

Jeg fortalte en barndomshistorie, der involverede den fantastiske tamagotchi.

Her han så, den gode Ole!

Jeg brokkede mig over den slags mennesker, der stiller sig i en kø og spilder vores andres tid, fordi de ikke kan beslutte sig for, hvilken is de skal have, eller om de skal have en lille eller en mellemstor cola.

Jeg skrev et par lister om ligheder mellem jobbet som bartender og pædagogmedhjælper (og der var overraskende mange!). De er her og her.

Jeg afslørede de pisseirriterende ting ved shopping (!!) – og ævlede lidt om de forbandede prøverum.