Browsed by
Tag: dr. pepper

Endnu en uge #39

Endnu en uge #39

1) Søndagsindlægget er en dag forsinket. Jeg var travlt optaget af sofahygge og afslutningen på Mord uden Grænser i går, så jeg nåede ikke at få det skrevet.

2) Endelig fik jeg min tredje iPhone 6. Og tredje gang viste sig ganske rigtigt at være lykkens gang, for den virker sgu. Hurra!

3) Mandag burde være en helligdag i alle uger. Sådan en uge uden mandag flyver virkelig bare afsted, synes I ikke?

4) … Det kan godt være, at hele mandag-morgen-følelsen (den er slem!) bare forskydes til tirsdag morgen. Men til gengæld er det allerede tirsdag eftermiddag, når man cykler hjem fra arbejde den første dag i ugen – hvilket vil sige, at man snart er nået til midt på ugen. Optur!

5) I lørdags blev jeg genforenet med koldskålen. Hvordan man noget så simpelt (og i princippet kedeligt) smage så godt?

6) Det er kommet mig for øre, at der er kommet Pepsi Max Cherry i de danske butikker. Og noget siger mig, at det muligvis smager lige så godt som min elskede Dr. Pepper (jeg er åbenbart vild med syntetisk og kvalmende sodavand)! Jeg må hellere en tur i Føtex i aften.

dr pepper

7) På mandag er det min kærestes fødselsdag. Puha. Så jeg står midt i hele den frustrerende jagt på den perfekte kærestegave.

8) I den forgangne uge trænede jeg fire dage i træk. FIRE DAGE. Hvad sker der med mig? Og hvad bliver det næste? Bikinifitness?

9) … Hahahahaha. Nej. Bare nej!

10) Så er der blot tilbage at ønske jer alle en fantastisk uge og en god mandag aften. Hvad enten den skal spenderes på sofaen, i træningscentret, på biblioteket eller i bussen.

Endnu en uge #15

Endnu en uge #15

1) Dette blev ugen, hvor jeg for første gang i mit liv blev ramt af andendagstømmermænd. Suk. Jeg fik seriøst kvalme mandag i frokostpausen, da jeg stod i kantinekøen og pludselig kunne lugte maden. Er jeg virkelig ved at være SÅ gammel?

2) Onsdag morgen gik jeg rundt i lejligheden og frøs helt vildt, alt imens jeg kiggede ud på det kolde morgenvejr. Jeg besluttede mig for, at det nok var på tide at hoppe i vinterjakken. På vej på arbejde cykler jeg så forbi en mand i shorts. Er nogen mennesker lavet af sten eller hvad?

3) Jeg har smagt min første Dr. Pepper. Og jeg fornemmer, at vi bliver ret gode venner. Det smager jo som at hælde flydende marcipan ned i halsen! Hvorfor er der ingen, der har fortalt mig det noget før?!

dr pepper

 

4) I går aftes var jeg i biografen med min kæreste, og denne gang var der hverken nogen der pruttede, sniksnakkede eller smaskede (det var der nemlig sidste gang, og det kan du læse om her). Min sidemand lugtede dog en smule, men det var til at leve med (og her snakker jeg naturligvis om min fremmede sidemand – ikke min kæreste).

5) Som sædvanligt kunne jeg ikke styre mig, da jeg blandede slik, så jeg endte med en alt for stor pose, som jeg slet ikke kunne spise. Det betød, at der var rester til i dag, da jeg skulle arbejde i et par timer. Pludselig var det der søndagsarbejde slet ikke så slemt.

6) Dette blev også ugen, hvor bloggen nåede op på 100 følgere på Bloglovin’. Jubii. Så får man sådan en fin mail:

100 folowers

I skrivende stund er vi oppe på 108, og jeg giver hellere end gerne en krammer til jer alle! Og en tår af min Dr. Pepper.

7) Apropos Bloglovin’, så er jeg blevet gjort opmærksom på, at der nogle gange popper kommentarer til bloggen op, som var det nye indlæg. Meget mystisk! Det skal jeg naturligvis nok forsøge at få fikset hurtigst muligt, for det er da noget værre spam!

8) I nat sluttede sommertiden, og det gav os en ekstra time at sove i. Det kan vi b-mennesker virkelig godt lide! Og hurra for smartphones, der husker den slags selv. Det havde jeg da slet ikke tænkt på.

9) I den kommende uge får jeg simpelthen så travlt, at jeg har besluttet mig for at lave absolut ingenting i aften. For ligesom at spare noget ”slappe af”-følelse op. Håber det virker!

10) Jeg går og fifler lidt med idéen om at lave en slags julekalender her på bloggen i december. I indlægsform altså. Man er vel ikke julefreak for ingenting. Ved bare ikke liiige, hvad det skulle være. Jeg lægger straks hovedet i blød.