café Archives - Alt og ingenting

Forårskuller i Danmark

11. april 2015 Line Nielsen Comments 2 kommentarer

SÅ kom foråret endelig til Danmark. Det trængte vi til. Og det har været fantastisk med op til flere forårsdage i denne uge. Især i dag. Jeg er fan af forår og sommerfornemmelser!

Og jeg er tilsyneladende ikke den eneste. For hold nu op, hvor går alle folk altså bare amok, så snart solen titter frem. Har I ikke lagt mærke til det?

Forleden dag så jeg en pige med shorts. Korte shorts. Meget korte. Ja, det var nærmest hotpants (hvad sker der også for dem?). Og det var egentlig ikke hendes ekstremt korte shorts, jeg reagerede på. Mere det faktum, at hun var hoppet i strandbeklædning, imens jeg endnu ikke helt havde smidt min vinterjakke.

Her til aften så jeg to fyre med shorts og t-shirt og en pakke grillkul. Bevares, det har da været super lækkert vejr i dag. Men lige nu er det ganske gråt, og det både blæser og regner. Så selvom jeg sad udenfor i solen tidligere i dag og spiste frokost og venindehyggede, så er jeg da virkelig glad for, at jeg ikke sidder nede på græsplænen (i shorts!) og holder grillfest lige nu.

I går aftes var jeg ude at drikke øl med en veninde. Vi sad udenfor på en café ved åen i Århus (ja, jeg nægter altså at skrive Århus med dobbelt-a). Med tæpper og varmelamper og tykke jakker. Og der var fyldt op ved ALLE udendørs borde langs hele caféen. Sådan er vi åbenbart alle sammen. SÅ glade for at foråret endelig er kommet, at vi nægter at acceptere, at det ikke er her på fuldtid endnu.

Hvad med jer, har I fået nydt de sidste par forårsdage?

Tjener, er der salat i jeres salat?

18. august 2014 Line Nielsen Comments 2 kommentarer

I lørdags var jeg på café med min mor og bror. Efter at have dobbelttjekket menukortet og overvejet lidt frem og tilbage, bevægede vi os op i baren for at bestille. Derefter skete følgende:

Min lillebror spørger den søde tjener: Hvad er der i jeres vegetarsalat?
Tjeneren tænker sig om: Hmm, jeg går lige ud og spørger i køkkenet.
Tjeneren går ud i køkkenet, og kort efter vender hun tilbage.
Tjener: Der er salat og grøntsager!
Os: …
Tjener: Vil I gerne vide det mere specifikt?

Jeg ville ønske, at ovenstående var en fiktiv situation, som jeg havde fundet på for underholdningsværdiens skyld. Og jeg kan godt forstå, hvis nogle af jer tror det. Men jeg sværger – det er så sandt, som at jeg elsker marcipanbrød (og dét er der mange vidner på)!

Både min bror og jeg stod tavse og en anelse forvirrede tilbage. Altså helt ærligt! Jeg havde hovedet fyldt med undren og spørgsmål, som jeg naturligvis ikke ville være bekendt at stille. Og så er det jo skønt at have en blog, hvor man kan komme ud med den slags:

Spørgsmål 1: Troede hun seriøst, at vi ville være tilfredse med svaret salat og grøntsager? Troede hun virkelig, at vi ikke kunne regne den ud fra starten af?

Spørgsmål 2: Hvor dumme mon vi ser ud, nu hvor vi åbenbart ligner nogen, der ikke selv kan regne os frem til, at en vegetarsalat højst sandsynligt indeholder salat og grøntsager?

Spørgsmål 3: Hvorfor tog hun overhovedet selv til takke med den beskrivelse fra køkkenmedarbejderne? Jeg mener, det kunne hun da forhåbentligt også selv have tænkt sig til (hun så nemlig på ingen måde dum ud).

Spørgsmål 4: Er der overhovedet nogen, der serverer en salat uden salat? Og grøntsager?

Spørgsmål 5: Bliver vi virkelig nødt til næste gang at omformulere spørgsmålet til: Hvilken slags salat og grøntsager er der i jeres salat?

Til den ellers rare tjeners forsvar skal det siges, at hun lidt senere afslørede, at der også var oliven og feta på ingredienslisten. Min bror valgte dog at bestille en anden ret…

Om tjenere med dårlig timing

30. juni 2014 Line Nielsen Comments 2 kommentarer

I dag var jeg ude at spise brunch med en flok veninder. Eller det vil egentlig sige, at vi var ude for at spise frokost men endte med en god gang brunch. Det ved man sgu, hvad er.

Her var vi naturligvis igennem den obligatoriske situation, hvor tjeneren altid når at komme og spørge efter bestillinger, før man overhovedet har fået åbnet menukortet. Vi skulle jo lige catche up. Så sker der jo som bekendt det, at man straks åbner menukortet efter tjenerens visit og begynder at kigge på varerne.

Og det gør man så lige i max fire sekunder, indtil én stiller et vigtigt spørgsmål såsom hvordan gik det egentlig med din sidste eksamen? eller har du fået købt solcreme til din ferie? Straks bryder alle atter ud i tøsesnak om karakterer, solfaktorer, benzinpriser, weekendens udskejelser eller hvad det nu måtte være. Alle snakker løs og morer sig og glemmer pludselig alt om menukort, sult og tjenere.

… Men pludselig sniger tjeneren sig som en ninja ind på bordet og står der igen! Han spørger høfligt: Har I fundet ud af, hvad I kunne tænke jer? Alle bliver helt overraskede over, hvordan man sådan kunne glemme, at man rent faktisk var i færd med beslutte, om man skulle bestille kyllingesalat, spicy sandwich eller lækker brunch.

Her siger man pænt Ej undskyld, vi har slet ikke fået kigget på det. Vi skal nok gøre det nu. Og så går tjeneren igen, og alle kigger ned i menukortene og fokuserer på at beslutte sig hurtigst muligt. Her skynder man sig nemlig, så man igen kan få gang i snakken.

Problemet er bare, at nu giver tjeneren sig rigtig god tid, fordi man var så langsom først. Så bedst som man sidder der ved sit skønne (og vippende) bord i solens stråler og endelig har besluttet sig for, hvad man kunne tænke sig at indtage, så kan man naturligvis ikke få øje på en tjener i miles omkreds. For han er sgu nok blevet lidt halvirriteret over, at den storsnakkende venindeflok ikke kunne tage sig to minutters snakkepause til lige at kigge i det forbandede menukort. Og så regner han nok med, at det tager et kvarter mere, før nogen har brug for hans hjælp…